Atuagagdliutit - 28.01.1991, Side 10

I marpikkut
assartukkat
ikinnerusut
Canada KNI’mut niuerfigissallugu
soqutiginarsisimavoq
NUUK(KK) - Qanga ullut
nuannerluartut? Aap,
1987’imi! Taamanikkum-
mi imarpik ikaarlugu
KNI’p assartugaasa
440.000 kubikmeterit
qaangerpaat, tamatuma-
lu kingorna assartukkat
sukkasoorujussuarmik
annikilliartuinnarsi-
mapput. Tamannalu
namminermi takussutis-
saqqilluarunarpoq nu-
natta ullumikkut anin-
gaasanik qalaarunnaar-
simaneranut.
KNI’p neriuutigisimagalu-
arpaa umiarsuaatilittut
1990’imi imarpik ikaarlugu
360.000 kubikmeterinik as-
sartuinissi, missingersuuti-
nilli 40.000 kubikmeterinik
annikinnerusumik inerne-
qarpoq: Katillugit assartuk-
kat 320.000 kubikmeterit
Kalaallit Nunaaliaanneqar-
put.
- Akerlianilli isumaqarpu-
gut appasinnerpaaffissaa ti-
kileripput, KNI’p direktøria
Flemming Bolø AG’mut
oqarpoq.
Uteriartitassaanngit-
sumik
oqartarneq
»KNI’p umiarsuai useqara-
tik ingerlasaramik, taava...«
- Taamatut oqaatiginnit-
tarneq nungutikkuminaaqi-
soq pissusiviusunik tunnga-
veqarpianngilaq, Flemming
Bolø oqarpoq. KNI’p umiar-
suaatai assartugassat an-
nertussusaannut naam-
maattunngortissimavarput,
piffissallu ilaa »Naja Ittuk«
atorunnaarnikuugaluarpar-
put. Tamakkua kinguneraat
Kalaallit Nunaanni assar-
tuutitta 90 procentii atorat-
sigit, uagullu nammineerlu-
ta isumaqarpugut tamanna
ajunngeqisoq.
- Alborgimiuna Grøn-
landshavnip tungaanut
utemeq ajornartorsiortitsi-
soq. Pisut assigiinngitsut
imminnut ataqatigiissikku-
minaapput, Kalaallit Nu-
naannukaassassanimmi pa-
nertunik assartuisaratta,
Danmarkimullu uternermi
aalisakkanik raajanillu qeri-
titanik. Taamaattumikumi-
arsuit assigiinngitsut mar-
luk atorfissaqartippagut,
imaluunniit umiarsuit siu-
nertanut taakkununnga
atorneqarsinnaasut, soorlu
»Ice Pearl« aamma »Green-
land Saga«, nuannaarutige-
qisavut, Flemming Bolø
nassuiaavoq.
KNI nunani allani
- 1990’imi KNI’p Reykja-
vik Islandimiittoq arfinileri-
arlugu, Sankt Johnilu New
Brunswickimi Canadamiit-
toq sisamariarlugu tikissi-
mavai. Nunani allani ornit-
takkanut taakkununnga or-
nigisarnissamik pilersaarut
ilimanarluinnarpoq
1991’imi ingerlaannassasoq,
Flemming Bolø.
- Ornittakkalli taakkua
marluk soqutigineqarnerat
allanngorujussuarpoq,
minnerunngitsumik ameri-
kamiut canadamiullu dolla-
riisa nalikillinerat pissutiga-
lugu Amerikap avannaa Ka-
laallit Nunaannut niuerfi-
gissallugu soqutiginartoru-
jussuanngortissimavaat.
- Taamatut ineriartorner-
mut kisitsisitigut uppernar-
saatissat:
Raykjavikkimiit Kalaallit
Nunaannut assartukkat
1989-imi 3.200 kubikmete-
rimiit 1990-imi 1.800 kubik-
meterimut appariarpoq.
Sankt Johnimiit Kalaallit
Nunaannut assartukkat
1989-imi 1.000 kubikmeteri-
miit 1990-imi 3.700 kubik-
meterimut qaffapput.
Canadamut aqqummi
ajornartorsiut angisooq tas-
sa assartukkat ikittuarar-
suit Kalaallit Nunaanniit
Sankt Johnimukaassarisa-
gut, Flemming Bolø oqar-
poq, Canadamiilli Kalaallit
Nunaannut assartuineq ne-
riulluarnartumik ineriar-
torfiusutut isigalutigu.
jØ.
Nuuk Olieservice
RO. BOX 1057.3900 NUUK . TLF. 2 10 33 . FAX 2 44 60
Levering af fyringsolie.
Vi leverer også brændstof samt
smøremidler på havnen.
Tlf.: 2 10 33 - Telefax 2 44 60
Uuliamik ikummatissamik aatsineq.
Ikkumatissamik uuliarterutissamillu
aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut.
Umiarsuit assigiinngitsunut atorneqarsinnaasut, soorlu
una Nuummi umiarsualivimmiittoq »Ice Pearl« Kalaallit
Nunaanni umiartortitassatut tulluarluinnarput. Taakku
usinik panertunik Kalaallit Nunaannukaassisarput, aam-
malu aalisakkanik raajanillu qerisunik Danmarkiliaassisar-
lutik. (Ass.: Louise-Inger Lyberth).
Kombinationsfartøjer som »Ice Pearl«, der her ligger ved kaj
i Nuuk, er ideelle til sejlads på Grønland. De sejler tørgods
til Grønland og lisk og rejer fryselast til Danmark. (Fot.
Louise-Inger Lyberth).
Mindre fragt
over Atlanten
Canada er blevet et interessant
marked for KNI
NUUK(KK) - De gode,
gamle dage? Ja, det var
såmænd i 1987! I hvert
fald toppede KNI’s fragt
over Atlanten med
440.000 kubikmeter gods
i 1987, og lige siden er
fragtmængden raslet
ned. Og det er vel i sig
selv et meget godt ud-
tryk for den begrænsede
pengestrøm, som præger
dagens Grønland.
KNI havde håbet på, at re-
deriet i 1990 ville have frag-
tet 360.000 kubikmeter
gods over Atlanten, men
slutfacit blev 40.000 kubik-
meter under budgettet: I alt
320.000 kubikmeter gods
tog turen til Grønland.
- Til gengæld tror vi, at
bunden er ved at være nået,
siger KNI’s direktør Flem-
ming Bolø til AG.
En sejlivet påstand
»Når KNI alligevel sejler
med tomme skibe, kunne de
lige så godt...«
- Det er en sejlivet på-
stand, som ikke rigtig svarer
til virkeligheden, siger
Flemming Bolø. Vi har til-
passet KNI-flåden til fragt-
mængden, og i en periode
har »Naja Ittuk« været lagt
op. Tilbage står i 1990 en ud-
nyttelsesgrad på 90 procent
af fragtkapaciteten til Grøn-
land, og det synes vi er gan-
ske flot.
- Det er på tilbagevejen til
Grønlandshavnen i Aalborg,
det kniber. Det er svært at få
tingene til at hænge sam-
men, fordi vi sejler med tør-
last til Grønland og med fisk
og rejer i fryselast til Dan-
mark. Det kræver to forskel-
lige typer skibe, eller de helt
moderne kombinationsski-
be som »Ice Pearl« og »Gre-
enland Saga«, som vi har
megen glæde af, forklarer
Flemming Bolø.
KNI i udlandet
- KNI har i 1990 anløber Re-
ykjavik på Island seks gange
og Sankt John i New Bruns-
wick i Canada fire gange.
Denne besejlingsplan for de
to udenlandske ruter fort-
sætter efter al sandsynlig-
hed i 1991, siger Flemming
Bolø.
- Men interessen for de to
anløb er ændret drastisk, -
ikke mindst på grund af den
svage amerikanske og cana-
diske dollar, der har gjort
Nordamerika til et meget in-
teressant marked for Grøn-
land.
- Et par tal til at illustrere
denne udvikling:
Fragten fra Reykjavik til
Grønland fald fra 3.200 ku-
bikmeter i 1989 til 1.800 ku-
bikmeter i 1990.
Fragten fra Sankt John til
Grønland steg fra 1.000 ku-
bikmeter i 1989 til 3.700 ku-
bikmeter i 1990.
- Det store problem på Ca-
nada-ruten er de meget små
fragtmængder, som vi frag-
ter fra Grønland til Sankt
John, siger Flemming Bolø,
mens vi fra Canada til Grøn-
land ser en positiv udvik-
ling.
PENGE^PAPIR
25. JANUAR 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Bors Off. kurs 1 %-ændr.
1 Struers B 1 400.0 14.3
2 Ejendomsakt. Norden 1 185.0 8.8
3 Wessel og Vett 1 475.0 6.7
4 Skandia Group 1 137.0 6.2
5 Jysk Telefon 1 275.0 3.8
Grønlandsbanken, notering d.d.: 208.0
Omsætningstal er irke bekræftet, og derfor ej anført
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 9.00 Nobel Industries 95.35 7.86
2 12.00 Nykredit 2 S 100.80 7.66
3 9.00 Realrredl 1991 98.50 7.65
4 12.00 KD 101.15 7.63
5 12.00 Nykredi 3 S 101.15 7.63
UDVALGTEVALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 572.25 576.50 577.05 7.06
GBP 1121.25 1111.55 1113.30 13.50
DEM 385.15 385.83 386.58 9.37
SEK 102.90 102.21 102.39 12.80
NOK 98.43 98.07 98.28 11.46
CHF 456.00 457.43 458.74 9.87
JPY 4.3350 4.3498 4.3576 8.00
FORVENTNINGER:
Valuta: Markedsdelageme vender gradvis øjnene væk fra Golf-
krigen, og er begyndt at focusere mere på de enkete landes økonomi,
dog således at hvis der sker ufcxventede ændringer i krigen, vi
reaktionen smite af på markedet Reccessionen i USA må betragtes
som en kendsgerning, og BNP faldt med 2,9 mia USD mod forventet
3,4, uden egentlig styrkelse. Det engelske pund blev styrket en smule
på de forventede handels- og balancetal (884 mio GBP). Dem renten
er den højeste i mange år, og spændet ti DKK er det mindste meget
længe. Sammenholdt med at Danmark har EuropaS laveste inflation,
forventer vi en fortsat stærk krone. Rentearbitrage mod GBP er oplagt
tor en ca. 3-måneders periode.
Obligationer/Aktier:
Obligationer Det danske obligationsmarked har siden Golf krigens
start udvidet sig med plus 2,75%, hvilret også international set, er
usædvanfgt, og ndkerer samtidigt et kommende rentefald i Danmark.
Dette kan forstyrres af pludseige, uventede ændringer i Golfen (der
kan give kortvarige rentestigninger), men elers ind ireres den lange
rente ned på ca 9,5% p.a Den toneangivende 2006'er blev fredag
handlet op i niveauet 93,75, og den kan handles lidt højere op, omend
der vi komme modreaktion på et tidspunkt - og naturligvis skal
udviringen i Golfen holdes in mente.
Aktier Har ugen igennem udvist en positiv trend, omend under
beskeden omsætning. For kommende uge ventes ligeledes en positiv
trend (med forbehold for Golf krigens udvMng). Enkele
markedsdelagere forventer endog pæne stigninger. Dette skal
formentlig først og fremmest ses i lyset af de hel anderledes lave
ofepriser, end vi havde fra august, hvor Iraq gik ind i Kuwal
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab