Atuagagdliutit - 04.02.1991, Blaðsíða 6
6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1991
»Atuakkat qaqqatut
issagamik«
Atuakkanik nunatsinni naqiterisitsisarneq
akisuallaaqimmat Atuakkiorfik Danmarkimi
naqiterisitsisarpoq
NUUK - Kujataata Naqi-
teriviani atuakkanik na-
qiterisitsisarneq akisu-
allaaqimmat, allatut
ajornarallartumik Dan-
markimi naqiterisitsi-
sarfiit arlaat atorlugu
atuakkanik naqiterisit-
sisarpugut. Kujataata
Naqiteriviani naqiteri-
sitsisarneq marloriaam-
mik akisuneruvoq, taa-
maattumik imminut aki-
lersinnaaneruvoq Dan-
markimi naqiterneqar-
tarnerat, aammami Ku-
jataata Naqiterivia atu-
akkanik naqiteriffigis-
sallugu ukiuni makkuna-
ni piukkunnarpallaan-
ngilaq, atuakkanik naqi-
terinissamut atortut na-
leqqussarneqarsiman-
ngimmata.
Taama oqarpoq suliffe-
qarfunmi imminut pigisu-
mi, Atuakkiorfimmi pisor-
taq, titartakkat atorlugit
paasissutissiiniarnermik
immikkut ilinniarsimasoq,
40-nik ukiulik Paul-Phillip-
pe Peronard.
Suliffeqarfik Kalaallit
Nunaata Naqiterisitsisarfia
1956-mili aallartikkami im-
minut pigisuujuarsimavoq,
ullumikkullu suli taamaal-
luni Atuakkiorfimmik taa-
guuteqarluni. Ukiut inger-
laneranni niuertarfiuteqar-
simagaluarpoq atuakkanik
tuniniaavimmik kiisalu na-
qiterisitsisarfimmik immi-
nut akilerluarsinnaasunik
ingerlataqarsimalluni,
1980-kkut aallartinnerisa
tungaannut.
1987-mi paasineqarmat
naqiterisitsisarfik niuertar-
fillu »Atuakkat« imminnut
akilersinnaajunnaarsima-
sut aalajangerneqarpoq su-
liffeqarfik imminut pigisoq
akiliisinnaajunnaartutut
nalunaarutigineqanngikku-
ni allatut aaqqissuussiffigi-
neqartariaqartoq.
Atuagaarniarfiutaa »Atu-
akkat« namminersortunut
tunineqarpoq, Kalaallit Nu-
naata Naqiterisitsisarfialu
Namminersornerullutik
Oqartussanit akuliuffigine-
qarpoq, ukiuni arlalialunni
»Tusarliivik«-up atasima-
sup naqiterisitsisarfiatalu
ataatsimuulersinneratigut.
Suliassat imaaginnavissi-
magaluartut aningaasatigut
tapiiffigineqartalerpoq
ukiut marluk matuma sior-
nagut 1,6 millioner korooni-
nik amerlassuseqartunik.
Piumasarineqarporli ukiut
ingerlaneranni tapiissutit
atorunnaarsikkiartuaarne-
qassasut, taamaattumillu
ukiormanna 600.000 »kro-
niinnaat« missingersuusior-
nermi akuersissutigineqar-
simapput.
Akilersinnaanngilaq
Pisortap Paul-Phillippe
Peronardip oqaatigaa, Piler-
suiffiup ilmniartitsissutinik
aaqqissuisoqarfiata siorna
nuunneqarnerata kingorna,
ullumikkut Atuakkiorfimmi
atorfeqartinneqartut 16-t.
- Siorna 1990-mi aningaa-
sat kaaviiaartitatta 11 mil-
lioner koroonit iluanni suli-
arisarsimasagut assigiin-
ngillat. Agguaqatigiissillugu
atuakkat 25-30-t missaan-
niittut saqqummersittarpa-
gut, paasisitsiniutit assi-
giinngitsut soorlu videoliat,
quppersagaaqqat, assiliali-
arsuit (plakatit), »Tumit«,
ukiumut sisamariarluni
Issittup Partiia
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om at sætte menneskets
værd på højsædet.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om at bruge alle sine
kræfter på at bedre de vilkår, hvorunder de ældre og de handicappede
lever. Netop af den grund har partiet været ene om at stemme imod den
krænkende forordning, som nu er trådt i kraft.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om at gøre virkeligt noget
for fiskerne og fangerne.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om at gøre noget for at
få de allerbedste vilkår for de uddannelsessøgende.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om altid at kræve, at
skattene ikke stiger uafladeligt.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om at gøre virkeligt noget
for, at din realløn skal stige.
Du skal vide, at ISSITTUP PARTIIA i Landstinget er ene om urokkeligt at gøre
virkeligt noget for at indføre spiritusrationering.
Interesserer de ovenstående fakta dig, så husk den 5. marts at sætte dit kryds
ud for partiets kandidater. Ved at gøre det, gør du dit lands og din fremtid
langt, langt mere fortrøstningsfuld.
- Kalaallit-Nunaanni atuakkanik naqiterisitsisarneq akisuallaaqaaq, Atuakkiorfiup pisor-
taa, Paul-Phillippe Peronard oqarpoq, assimi uani atuakkanut aaqqissuisoq, Svend Møller
assileqatigisimagaa. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
- Det er alt for dyrt at få trykt bøgeri Grønland, siger lederen af Atuakkiorfik, Paul-Phillippe
Peronard, der ses her sammen med redaktøren for bøger, Svend Møller.
(Foto: Louise-Inger Lyberth)
Bøger uden profit
Det er billigere at få trykt bøger i
Danmark end i Grønland
saqqummersartoq assi-
giinngitsullu saqqummer-
sittarpagut, Paul-Phillippe
Peronard oqarpoq nangillu-
nilu:
- Atuakkiorfimmik aaq-
qissuussisimanerup kingor-
na pisussaaffilerneqarsima-
vugut qangalili isumaqati-
giissutigineqarsimasut suli-
arisassallugit soorlu atuak-
kiassat 85-t piareersarneqa-
reersimasut. Atuakkanik
saqqummersitsisarneq suli
aningaasatigut iluanaaru-
taavallaarneq ajorpoq, iser-
titalli aningaasartuutillu
imminnut oqimaaqatigiis-
saakannerput. Nunatsinnili
atuakkanik naqiterisitsisar-
neq imminut akilersin-
naanngimmat, allatut ajor-
nartumik atuagarpaalus-
suit Danmarkimi naqitertit-
tarpagut Kujataata Naqite-
riviata akigitinniagaanik
marloriaammik akikinneru-
sarmata. Kujataata Naqite-
rivia akisuallaaqaaq, maan-
nakkulli isumaqatiginninni-
arfigaarput akikinnerusu-
mik naqitemeqartarnissaat
anguniarlugu, tamattami
soqutigisariaqarparput ine-
riartornerup ilagissagaa,
atuakkat Kalaallit Nunaan-
ni naqitemeqartarnissaat.
Atuakkiorfiup pisortaata
Paul-Phillippe Peronardip
oqaatigaa, atuakkap ataat-
sip naqiterneqarnerani atu-
akkat 1500-2000-llu akor-
nanniittut naqiterneqartar-
tut.
- Kalaallisut allattaasi-
taaq atoraluarlutigu suli ka-
laallit atuakkiortut atuak-
kiornertik iluanaarutigisin-
naanngilaat, inuusuttullu-
mi ullutsinnut naleqquttu-
nik atuakkiorusuttut ikittu-
ararsuupput. Pinngitsaalil-
lugit atuakkanik atuartinni-
arsariniarutsigit, angusa-
qarnavianngilagut. Video-
mut, TV-mut allanullu
unammillernitsigut atuak-
kanik atuartilersinnaavagut
nuannersunik, naleqarluar-
tunillu saqqummiinikkut
soorlu unammisitsinikkut,
Paul-Phillippe Peronard
oqarpoq naggasiullugulu
oqaatigalugu, Kalaallit Atu-
akkiortut peqatigiiffiannik
suleqateqarluinnarlutik
Atuakkiorfiup iluani allaffe-
qartitsinikkut.
- Atuagaq ataaseq cigaret-
sinik poortanik pingasunik
akisunerunngilaq, Atuak-
kiorfiup pisortaa naggasii-
voq.
NUUK -1 den selvejende
institution, Atuakkior-
fik, får man en del bøger
trykt i Danmark. Syd-
grønlands Bogtrykkeris
priser på bøger er dob-
belt så høj. Det koster
45.000 kroner at få trykt
en bog i Grønland, mens
det »kun« koster 21.000
kroner i Danmark. Men
hvis man skal sammen-
ligne bøgerne med andre
varer, så er de ikke dyre-
re end andre er blevet
det.
Det siger lederen af Atu-
akkiorfik, Paul-Phillippe
Peronard, der hellere end
gerne ser, at alle bøger på
grønlandsk bliver trykt i
Danmark.
Atuakkiorfik er en selv-
ejende institution, der både
laver oplysningsmaterialer,
bøger, videoer mv. til for-
skellige institutioner og an-
dre, der måtte have interes-
se i at få informationer ud til
samfundet. Der er 16 ansat-
te i Atuakkiorfik, som prø-
ver at få økonomien til at
køre gennem deres arbejde,
selv om de offentlige myn-
digheder i dag har færre
penge til at købe for, da de
ikke har penge til mere end
allerhøjst nødvendigt.
- De sidste to år har vi fra
hjemmestyret fået 1,6 mil-
.lioner kroner i driftstilskud.
I år har vi fået 600.000 kro-
ner. Det er meningen, at vi i
fremtiden skal køre uden til-
skuddet, så vi må ud i kon-
kurrencen som andre, siger
Paul-Phillippe Peronard,
der ærgrer sig over, at en del
af grønlandske bøger af øko-
nomisk nødvendighed bliver
tiykt i Danmark
- For en del bøgers ved-
kommende trykkes der i
Danmark Det er et ømt
punkt. Det er for dyrt at få
trykt bøger i Sydgrønlands
Bogtrykkeri. Vi får trykt en
bog for 45.000 kroner i Syd-
gtryk I Danmark til »kun«
21.000 kroner, nøjagtig til
den samme standard, sam-
me oplag mv. som vi ellers
kunne have fået i Grønland.
Atuakkiorfik udgiver om-
kring 25-30 titler om året,
hvor 1. oplag trykkes i 1500-
2000 eksemplarer.
- Det er en dårlig forret-
ning at være forfatter i da-
gens Grønland. Forfatterne
kan ikke leve af det, og da
Atuakkiorfik overtog Ka-
laallit Nunaanni Naqiteri-
sitsisarfik (Det grønlandske
forlag) i 1987 blev vi forplig-
tet til at udgive omkring 85
titler, som forlaget allerede
på daværende tidspunkt
havde aftalt at udgive med
forfatterne. Det er ikke læn-
gere en stor belastning for
os, da de fleste titler er udgi-
vet. Med de oplag har det ik-
ke givet det store profit, men
det kører rundt, siger Paul-
Phillippe Peronard og tilfø-
jer, at man i den nærmeste
fremtid vil køre en kampag-
ne, der gerne skal få de unge
og andre tU at indse, at der
er masser af goder, man kan
opnå ved at læse bøger.
- En bog koster ikke mere
end tre pakker cigaretter.
Hvis man skal sammenligne
bogens pris med andre va-
rer, så vil jeg sige, at de ikke
er steget som andre varer,
siger lederen af Atuakkior-
fik, Paul-PhUlippe Pero-
nard.