Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.03.1991, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 08.03.1991, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 28 1991 Peqquserlunneq NAMMINERSORNERUSUT DIREKTØRI- AT, Aqigssiaq Møller, qinersinermut ataatsi- miisitaliami siulittaasutut pernaammik inat- sisartunut qinersisitsinermini, taamaattumil- lu qinersinerup ingerlanneqarnera »generali- tut« sallersatut ingerlatsinermini annilaanga- laarsimagunarpoq. Siullermik qinersinerup inemerisa nalu- naarsomeqarneri qinersinerup unnukkuani pitsaanngitsumik ingerlapput. Namminer- sornerusut qinersinermut allaffiiniit kisitsisit takkuttarneri kigaatsuararsuarmik ingerlap- put. Innuttaasut radiomi TV’milu utaqqeru- jussuartaqattaarput, maanilu AG’mi kiisa ul- laassakkut pingasunnguuppaatsigut kisitsim- mik ataasinnguamilluunniit suli takusaqara- ta. Aappassaanik qinersinerup ingerlanneqar- nerani isomartut arlallit saqqummerput. PINGASUNNGORMAT AG’mit saqqummi- unneqarpoq Dr. Ingridip napparsimavissuani qinersinissaq ullunik 14-inik sioqqullugu tas- sanngaannaq unitsinneqarsimasut kikkut ta- marmik piginnaatitaaffiannik inatsimmillu tunngaviusumik tunuliaqutaqarluni qinersi- sinnaatitaasut qinersisinneqarsimanngitsut. Inatsisartunut qinersisarnermut ilitsersuum- mi allaqqagaluarpoq napparsimavimmi unin- ngasut allakkatigut taasinissamut periarfissa- qartitaasut, allakkatigullu taasisoqarsinnaal- luni ulloq qinersivik sioqqullugu tikillugu. Nuulli kommuniata allakkatigut qinersinerit ullunik 14-ersuamik sioqqutsilluni katerso- reersimavai, tamatumalu kingoma napparsi- mavissuarmi uninngasut periarfissinneqarsi- manngillat. Tamanna qinersinerup unnuaani AG’mit Aqigssiaq Møllerimut saqqummiukkatsigu taamaallaat oqaannarpoq »sianiissaqisugut« tamanna tamanut tusagassiarissagutsigu. ULLORMI QINERSIVIMMI partiip Atassu- tip allattaata Jørgen Jensenip uppemarsarpaa pappiaramik taasivissamik ataasiinnaanngit- sumik pissarsisinnaanini, inuup allap aqqa inuttullu normuata tunniunnerinnaatigut. Atassutip qinersisaat amerlisinniarlugit peri- arfissaq taanna atunngilaa. Taamaaliorsima- galuarunimi aamma tamanna pinerluuteqar- nertut isigineqarsimassagaluarpoq, immaqa- lumi allaat qinersivissamik pissarsiniarluni sallunermigut pinerluuteqarsimagunaraluar- poq. Qinersinerli suli naammassinngitsoq uppemarsartippaa qinersivimmik ataasiin- naanngitsumik pissarsiniarluni sianiinnaari- soqarsinnaasoq. Ullumi aviisimi saqqummersumi AG’p saqqummersissinnaavaa taamatorpiaq periu- seqarluni inuk alla marloriarluni qinersiartor- simasoq. AQIGSSIAQ MØLLERIP pimooru- tivillugu oqaaseqaatigaa tamanna qeqqani qi- nerseqqittariaqalermik kinguneqassanngit- soq. Taasinerimmi ataatsimik ilasimagaluar- pata ikinnerugaluarpataluunniit Nuummi qi- nikkat nikisinneqarnavianngillat. Matumanili pineqanngilaq qinigassanngortittut arlaat ataatsimik amerlavallaartumik taaneqarsima- soq. Pineqartoq tassa maanna uppemarsar- neqarmat sianiinnaarisoqarsimasoq, aamma- lu kialuunniit nalugaa qassit taamaaliorsima- sinnaanersut. Aqigssiaq Mølleri taama qulan- ngitsigissanerluni inuit 20-it, 30-it, 50-it 100- lluunniit oqarpata inuup allap aqqa inuttullu normua atorlugu marloriarlutik qinersisimal- lutik? Imaassinnaavoq tamanna takorluu- gaannaasoq. Qularnaatsorli aana marloriarlu- ni qinersisinnaaneq periarfissaqarmat, qiner- sineq suli naarianngitsoq taamaaliortoqarsin- naanera uppernarsameqartoq, maannamullu inuk ataasiugallartoq nassuersimasoq ilumut marloriarluni qinersisimalluni. QINERSINERMUT ATAATSIMIISITALI- AP qulakkeeruttussaavaa qinersinerup pis- susissamisoortumik ingerlanneqartussaane- ra. Pissusissamisoortumillu ingerlasoqarsi- manngilaq, napparsimavissuarmi uninngasut qinersinissaminnut periarfissinneqarsiman- ngippata, aammalu pissusissamisuunngilaq qinersisartut allat marloriarlutik qinersinis- samut periarfissaqarsimappata. Eqqunngitsumik pineqarsoraaq Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt qinersinerup kingorna allaffeqarfiup annikillilerneqarnissaanik sulinerminik ingerlatsiinnarniarpoq NUUK(LRH/SJ) - Jonat- han Motzfeldt naalak- kersuisut siulittaasuat- tut ingerlaannarnissa- minik aalajangiussil- luinnarpoq. Toqqarne- qassaguni namminersor- nerusut allaffeqarfiata annikillisaaviginissaa- nik ingerlatsinini nan- geqqinniarpaa. - Naalakkersuisut siulit- taasuattut qinigassanngor- tippunga Siumumi nuna ta- makkerlugu ataatsimeersu- arnermi isumaqatigiilluni aalajangerneq upperalugulu tatigigakku, taakkumi, Siu- mut naalakkersuisunngor- titseqqissappat, naalakker- suisut siulittaasussaattut piukkummannga. Nuna ta- makkerlugu ataatsimeersu- arnermi tapersersorneqar- ninnik neriorsorneqarnera upperigakku tatigalugulu soorunami siulittaasun- ngornissamut qinigassan- ngortinnera aalajangiusi- mavara. Tamatuma saniati- gut siulersuisuunerit inatsi- sartunilu ilaasortaatitatta ataatsimiinnissaat sioqqul- lugu pisut oqaaseqarfigiu- manngikkallarpakka, Jo- nathan Motzfeldt oqarpoq. Jonathan Motzfeldt naa- lakkersuisut siulittaasuat- tut qinigaaqqissaguni nam- minersomerusut allaffeqar- flanni annikillilerinissamik ingerlatsinerminik nangitsi- niarpoq. - Taamaattumik suliffeqarfiup aaqqissuun- neqarneranut ataatsimiisi- taliamik pilersitsisimavu- gut. Tamatuma kinguneri- gallarsimavaa nunaqarfln- nut pisortaqarfiup inuussu- tissarsiutinut pisortaqar- fimmut ilanngunneqarsi- manera. Tulliuppoq teknik- kimut pinngortitamullu pi- sortaqarfiup inissaqartitsi- nermut pisortaqarfimmut ilanngunneqarnissaa. Ta- makku tamaasa iliuuseraa- gut namminersornerusuni allaffeqarfik annikillileriffl- giniarlugu, Jonathan Motz- feldt oqarpoq. Qinersinerup unnukkua- ni Lars Emil Johansenip na- lunaarutigaa naalakkersui- sunngortitsisoqareerpat naalakkersuisoqarfiit arfi- neq marluk pilersinneqar- nissaat siunnersuutiginiari- ni. - Tamanna akerleraara, arfinilinngortinneqarnis- saalli akuerisinnaallugu, taamaalillunimi peqqinnis- samut isumaginnittoqarfik immikkut pisortaqarfin- ngussammat. Maanna ukiut aqqaneq aappassaat naalak- kersuisuni siulittaasuuvun- ga, misilittakkakkalu najoq- qutaralugit oqarusuppunga arfineq marlunnik pUersit- sinissaq pisariaqanngitsoq. Anguniarparpummi nam- minersornerullutik oqar- tussat allaffeqarfiata anni- killilerivigineqarnissaa, Jo- nathan Motzfeldt oqarpoq. Imiqassap matiunnissaa isumaqataaffigaa Lars Emil Johansen naalak- kersuisunut siulittaasun- ngussagaluaruni nammi- nersornerusut allaffeqarfi- anni imigassamik atuiso- qartarunnaarnissaanik kis- saateqarnera oqaatigigat- sinni Jonathan Motzfeldt oqarpoq: - Tamanna akerlerineqar- sinnaanngilaq, tamannalu- mi akerlerisimanngisaan- narpara. Namminersorne- rusut allaffeqarfiat imigas- sartaqanngitsumik inger- lanneqassappat ajorinngila- ra. Tamannali politikkikkut peqqussutigineqassanngi- laq. Suleqativulli paaseqati- gilluinnarlugit taamaalior- tariaqassaagut. Tamannali ajornassasimanngilaq. Valgfejl og valgsvindel HJEMMESTYRETS DIREKTØR, Aqigssiaq Møller, har tilsyneladende fået nerver på ved sit første landstingsvalg som formand for det særlige valgnævn og derfor som øverste »ge- neral« for valgets afvikling. Først gik afviklingen af resultaterne dår- ligt på selve valgaftenen. Det tog evigheder før tallene kom ud af hjemmestyrets valg- kontorer. I radio og TV måtte befolkningen vente og vente, og her på AG havde vi endnu ved tre-tiden om natten ikke modtaget et eneste tal. Dernæst er der opdaget en del kritisable forhold ved selve afviklingen af valget. AG KUNNE I ONSDAGS afsløre, at alle pati- enter på Dr. Indgrids Hospital, der var blevet akut indlagt i de sidste 14 dage før valget, ikke havde fået lejlighed til at udføre deres demokratiske og grundlovssikrede stemme- ret. I vejledningen om valg til Landstinget står der ganske vist, at patienter skal have mulighed for at brevstemme, og der kan brevstemmes indtil dagen før valget. Men Nuuk kommune havde valgt at indsamle brevstemmerne hele 14 dage før valget, og siden fik patienterne ikke en chance. Da AG på valgnatten forelagde dette for Aqigssiaq Møller, var hans eneste kommen- tar, at vi ville være »dumme«, hvis vi offent- liggjorde det. PÅ SELVE VALGDAGEN påviste Atassuts partisekretær Jørgen Jensen, at han kunne få udleveret mere end en stemmeseddel, hvis han blot opgav et andet navn og tilhørende personnummer. Han benyttede sig ikke af denne mulighed for at øge Atassuts stemme- tal. Det ville også have været kriminelt, og det var vel egentlig også kriminelt, at han overhovedet løj sig til en ekstra stemmesed- del. Men han fik, inden valget var slut, påvist, at det altså kan lade sig gøre at snyde sig til mere end en stemme. AQIGSSIAQ MØLLER fastslår skråsikkert i en kommentar, at det ikke kan føre til et omvalg i Midtkredsen. En stemme fra eller til vælter da heller ikke noget mandat i Nuuk. Men pointen er ikke, at der er én ulovlig stemme for meget på en eller anden kandiat. Pointen er, at det er dokumenteret, at der er snydt, og at ingen kan vide noget som helst om, hvor mange, der har gjort det. Vil Aq- qigssiaq Møller være lige så skråsikker, hvis 20,30, 50 eller 100 personer påstår, at de har stemt to gange ved at opgive andres navne og deres personnumre? Teori eller ikke teori. Givet er det, at muligheden for at stemme to gange er der, at den blev afsløret før valget var slut, og at foreløbig en person har ind- rømmet, at vedkommende rent faktisk har stemt to gange. VALGNÆVNETS OPGAVE er at sikre, at valget er gået rigtigt til. Og det er ikke gået rigtigt til, når patienter ikke har fået lejlighed til at afgive deres stemme, og det er ikke gået rigtigt til, når andre vælgere får mulighed for at stemme to gange. Aqigssisaq Møller kan mene, at det ville være lettere, hvis disse huller i valget ikke bliver afsløret, så alle kan tro, at systemet virker perfekt. Men det er ikke med til at øge tilliden til kontrollen med valget, tværtimod. Landsstyreformanden føler sig forurettet Jonathan Motzfeldt vil fortsætte forenkling af administrationen ved genvalg som formand NUUK(LRH) - Jonathan Motzfeldt står stærkt fast ved sin beslutning om at fortsætte som landsstyreformand. Ved et eventuelt valg vil han fortsætte den linie, der er sat i gang med at for- enkle hjemmestyrets ad- ministration. - Jeg stillede op til lands- styreformandsposten, fordi jeg troede og stolede på et enigt landsmøde i Siumut, som bakkede op om mig, som kandidat til landsstyre- formandsposten, hvis Siu- mut igen kom til magten. Da jeg stadig stoler på landsmø- dets beslutning og løfte om at støtte mig, står jeg selv- følgelig fast ved mit kandi- datur til posten. I øvrigt øn- sker jeg ikke yderligere at udtale mig om situationen før hovedbestyrelsen og landstingsgruppen har væ- ret samlet, siger Jonathan Motzfeldt. Skulle Jonathan Motz- feldt blive valgt som lands- styreformand vil han fort- sætte linien med forenkling af hjemmestyrets admini- stration. - Det er derfor vi har nedsat et organisations- udvalg. Det har foreløbig medført at direktoratet for bygder er lagt ind under Er- hvervsdirektoratet. Det næ- ste er at få lagt Teknik og Miljø ind under Boligdirek- toratet. Alt dette gør vi for at forenkle hjemmestyread- ministrationen, siger Jonat- han Motzfeldt. På valgaftenen oplyste Lars Emil Johansen, at han vil foreslå syv direktorater efter dannelsen af et nyt landsstyre. - Det går jeg imod, men går med til, at de bliver udvi- det til seks, så der bliver et område for sundhedsvæse- net. Jeg kører på det 12. år som landsstyreformand og med mine erfaringer, kan jeg sige, at det ikke er nød- vendigt med syv. Målet er at forenkle hjemmestyreadmi- nistratioen, siger Jonathan Motzfeldt. Enig om tørlæggelse Da Jonathan Motzfeldt fik forelagt Lars Emil Johan- sens ønske om at tørlægge administrationen i hjemme- styret, hvis han bliver den kommende landsstyrefor- mand, siger Jonathan Motz- feldt: - Det kan man ikke blive uenige om, og det har jeg heller aldrig været imod. Administrationen i hjemme- styret må for min skyld ger- ne være et alkoholfrit områ- de. Men det skal ikke være noget politisk diktat. Vi vil være nødt til at gøre det i fuld forståelse med en sam- arbejdspartner. Men det skulle gerne kunne lade sig gøre. Biler i Danmark Skal du på ferie eller på for- retningsrejse? Lej bil hos os til konkurrence- dygtige priser. Store og små vogne. Ring, skriv eller telefax efter tilbud. . OGSÅ: Grænsepladebiler. Uden- landske plader. Køb/tilbage- køb. 218 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.