Atuagagdliutit - 08.03.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 28 1991

Peqquserlunneq
NAMMINERSORNERUSUT DIREKTØRI-
AT, Aqigssiaq Møller, qinersinermut ataatsi-
miisitaliami siulittaasutut pernaammik inat-
sisartunut qinersisitsinermini, taamaattumil-
lu qinersinerup ingerlanneqarnera »generali-
tut« sallersatut ingerlatsinermini annilaanga-
laarsimagunarpoq.
Siullermik qinersinerup inemerisa nalu-
naarsomeqarneri qinersinerup unnukkuani
pitsaanngitsumik ingerlapput. Namminer-
sornerusut qinersinermut allaffiiniit kisitsisit
takkuttarneri kigaatsuararsuarmik ingerlap-
put. Innuttaasut radiomi TV’milu utaqqeru-
jussuartaqattaarput, maanilu AG’mi kiisa ul-
laassakkut pingasunnguuppaatsigut kisitsim-
mik ataasinnguamilluunniit suli takusaqara-
ta.
Aappassaanik qinersinerup ingerlanneqar-
nerani isomartut arlallit saqqummerput.
PINGASUNNGORMAT AG’mit saqqummi-
unneqarpoq Dr. Ingridip napparsimavissuani
qinersinissaq ullunik 14-inik sioqqullugu tas-
sanngaannaq unitsinneqarsimasut kikkut ta-
marmik piginnaatitaaffiannik inatsimmillu
tunngaviusumik tunuliaqutaqarluni qinersi-
sinnaatitaasut qinersisinneqarsimanngitsut.
Inatsisartunut qinersisarnermut ilitsersuum-
mi allaqqagaluarpoq napparsimavimmi unin-
ngasut allakkatigut taasinissamut periarfissa-
qartitaasut, allakkatigullu taasisoqarsinnaal-
luni ulloq qinersivik sioqqullugu tikillugu.
Nuulli kommuniata allakkatigut qinersinerit
ullunik 14-ersuamik sioqqutsilluni katerso-
reersimavai, tamatumalu kingoma napparsi-
mavissuarmi uninngasut periarfissinneqarsi-
manngillat.
Tamanna qinersinerup unnuaani AG’mit
Aqigssiaq Møllerimut saqqummiukkatsigu
taamaallaat oqaannarpoq »sianiissaqisugut«
tamanna tamanut tusagassiarissagutsigu.
ULLORMI QINERSIVIMMI partiip Atassu-
tip allattaata Jørgen Jensenip uppemarsarpaa
pappiaramik taasivissamik ataasiinnaanngit-
sumik pissarsisinnaanini, inuup allap aqqa
inuttullu normuata tunniunnerinnaatigut.
Atassutip qinersisaat amerlisinniarlugit peri-
arfissaq taanna atunngilaa. Taamaaliorsima-
galuarunimi aamma tamanna pinerluuteqar-
nertut isigineqarsimassagaluarpoq, immaqa-
lumi allaat qinersivissamik pissarsiniarluni
sallunermigut pinerluuteqarsimagunaraluar-
poq. Qinersinerli suli naammassinngitsoq
uppemarsartippaa qinersivimmik ataasiin-
naanngitsumik pissarsiniarluni sianiinnaari-
soqarsinnaasoq.
Ullumi aviisimi saqqummersumi AG’p
saqqummersissinnaavaa taamatorpiaq periu-
seqarluni inuk alla marloriarluni qinersiartor-
simasoq. AQIGSSIAQ MØLLERIP pimooru-
tivillugu oqaaseqaatigaa tamanna qeqqani qi-
nerseqqittariaqalermik kinguneqassanngit-
soq. Taasinerimmi ataatsimik ilasimagaluar-
pata ikinnerugaluarpataluunniit Nuummi qi-
nikkat nikisinneqarnavianngillat. Matumanili
pineqanngilaq qinigassanngortittut arlaat
ataatsimik amerlavallaartumik taaneqarsima-
soq. Pineqartoq tassa maanna uppemarsar-
neqarmat sianiinnaarisoqarsimasoq, aamma-
lu kialuunniit nalugaa qassit taamaaliorsima-
sinnaanersut. Aqigssiaq Mølleri taama qulan-
ngitsigissanerluni inuit 20-it, 30-it, 50-it 100-
lluunniit oqarpata inuup allap aqqa inuttullu
normua atorlugu marloriarlutik qinersisimal-
lutik? Imaassinnaavoq tamanna takorluu-
gaannaasoq. Qularnaatsorli aana marloriarlu-
ni qinersisinnaaneq periarfissaqarmat, qiner-
sineq suli naarianngitsoq taamaaliortoqarsin-
naanera uppernarsameqartoq, maannamullu
inuk ataasiugallartoq nassuersimasoq ilumut
marloriarluni qinersisimalluni.
QINERSINERMUT ATAATSIMIISITALI-
AP qulakkeeruttussaavaa qinersinerup pis-
susissamisoortumik ingerlanneqartussaane-
ra. Pissusissamisoortumillu ingerlasoqarsi-
manngilaq, napparsimavissuarmi uninngasut
qinersinissaminnut periarfissinneqarsiman-
ngippata, aammalu pissusissamisuunngilaq
qinersisartut allat marloriarlutik qinersinis-
samut periarfissaqarsimappata.
Eqqunngitsumik
pineqarsoraaq
Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt
qinersinerup kingorna allaffeqarfiup
annikillilerneqarnissaanik sulinerminik
ingerlatsiinnarniarpoq
NUUK(LRH/SJ) - Jonat-
han Motzfeldt naalak-
kersuisut siulittaasuat-
tut ingerlaannarnissa-
minik aalajangiussil-
luinnarpoq. Toqqarne-
qassaguni namminersor-
nerusut allaffeqarfiata
annikillisaaviginissaa-
nik ingerlatsinini nan-
geqqinniarpaa.
- Naalakkersuisut siulit-
taasuattut qinigassanngor-
tippunga Siumumi nuna ta-
makkerlugu ataatsimeersu-
arnermi isumaqatigiilluni
aalajangerneq upperalugulu
tatigigakku, taakkumi, Siu-
mut naalakkersuisunngor-
titseqqissappat, naalakker-
suisut siulittaasussaattut
piukkummannga. Nuna ta-
makkerlugu ataatsimeersu-
arnermi tapersersorneqar-
ninnik neriorsorneqarnera
upperigakku tatigalugulu
soorunami siulittaasun-
ngornissamut qinigassan-
ngortinnera aalajangiusi-
mavara. Tamatuma saniati-
gut siulersuisuunerit inatsi-
sartunilu ilaasortaatitatta
ataatsimiinnissaat sioqqul-
lugu pisut oqaaseqarfigiu-
manngikkallarpakka, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq.
Jonathan Motzfeldt naa-
lakkersuisut siulittaasuat-
tut qinigaaqqissaguni nam-
minersomerusut allaffeqar-
flanni annikillilerinissamik
ingerlatsinerminik nangitsi-
niarpoq. - Taamaattumik
suliffeqarfiup aaqqissuun-
neqarneranut ataatsimiisi-
taliamik pilersitsisimavu-
gut. Tamatuma kinguneri-
gallarsimavaa nunaqarfln-
nut pisortaqarfiup inuussu-
tissarsiutinut pisortaqar-
fimmut ilanngunneqarsi-
manera. Tulliuppoq teknik-
kimut pinngortitamullu pi-
sortaqarfiup inissaqartitsi-
nermut pisortaqarfimmut
ilanngunneqarnissaa. Ta-
makku tamaasa iliuuseraa-
gut namminersornerusuni
allaffeqarfik annikillileriffl-
giniarlugu, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
Qinersinerup unnukkua-
ni Lars Emil Johansenip na-
lunaarutigaa naalakkersui-
sunngortitsisoqareerpat
naalakkersuisoqarfiit arfi-
neq marluk pilersinneqar-
nissaat siunnersuutiginiari-
ni. - Tamanna akerleraara,
arfinilinngortinneqarnis-
saalli akuerisinnaallugu,
taamaalillunimi peqqinnis-
samut isumaginnittoqarfik
immikkut pisortaqarfin-
ngussammat. Maanna ukiut
aqqaneq aappassaat naalak-
kersuisuni siulittaasuuvun-
ga, misilittakkakkalu najoq-
qutaralugit oqarusuppunga
arfineq marlunnik pUersit-
sinissaq pisariaqanngitsoq.
Anguniarparpummi nam-
minersornerullutik oqar-
tussat allaffeqarfiata anni-
killilerivigineqarnissaa, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq.
Imiqassap
matiunnissaa
isumaqataaffigaa
Lars Emil Johansen naalak-
kersuisunut siulittaasun-
ngussagaluaruni nammi-
nersornerusut allaffeqarfi-
anni imigassamik atuiso-
qartarunnaarnissaanik kis-
saateqarnera oqaatigigat-
sinni Jonathan Motzfeldt
oqarpoq:
- Tamanna akerlerineqar-
sinnaanngilaq, tamannalu-
mi akerlerisimanngisaan-
narpara. Namminersorne-
rusut allaffeqarfiat imigas-
sartaqanngitsumik inger-
lanneqassappat ajorinngila-
ra. Tamannali politikkikkut
peqqussutigineqassanngi-
laq. Suleqativulli paaseqati-
gilluinnarlugit taamaalior-
tariaqassaagut. Tamannali
ajornassasimanngilaq.
Valgfejl og valgsvindel
HJEMMESTYRETS DIREKTØR, Aqigssiaq
Møller, har tilsyneladende fået nerver på ved
sit første landstingsvalg som formand for det
særlige valgnævn og derfor som øverste »ge-
neral« for valgets afvikling.
Først gik afviklingen af resultaterne dår-
ligt på selve valgaftenen. Det tog evigheder
før tallene kom ud af hjemmestyrets valg-
kontorer. I radio og TV måtte befolkningen
vente og vente, og her på AG havde vi endnu
ved tre-tiden om natten ikke modtaget et
eneste tal.
Dernæst er der opdaget en del kritisable
forhold ved selve afviklingen af valget.
AG KUNNE I ONSDAGS afsløre, at alle pati-
enter på Dr. Indgrids Hospital, der var blevet
akut indlagt i de sidste 14 dage før valget,
ikke havde fået lejlighed til at udføre deres
demokratiske og grundlovssikrede stemme-
ret. I vejledningen om valg til Landstinget
står der ganske vist, at patienter skal have
mulighed for at brevstemme, og der kan
brevstemmes indtil dagen før valget. Men
Nuuk kommune havde valgt at indsamle
brevstemmerne hele 14 dage før valget, og
siden fik patienterne ikke en chance.
Da AG på valgnatten forelagde dette for
Aqigssiaq Møller, var hans eneste kommen-
tar, at vi ville være »dumme«, hvis vi offent-
liggjorde det.
PÅ SELVE VALGDAGEN påviste Atassuts
partisekretær Jørgen Jensen, at han kunne få
udleveret mere end en stemmeseddel, hvis
han blot opgav et andet navn og tilhørende
personnummer. Han benyttede sig ikke af
denne mulighed for at øge Atassuts stemme-
tal. Det ville også have været kriminelt, og
det var vel egentlig også kriminelt, at han
overhovedet løj sig til en ekstra stemmesed-
del. Men han fik, inden valget var slut, påvist,
at det altså kan lade sig gøre at snyde sig til
mere end en stemme.
AQIGSSIAQ MØLLER fastslår skråsikkert i
en kommentar, at det ikke kan føre til et
omvalg i Midtkredsen. En stemme fra eller
til vælter da heller ikke noget mandat i Nuuk.
Men pointen er ikke, at der er én ulovlig
stemme for meget på en eller anden kandiat.
Pointen er, at det er dokumenteret, at der er
snydt, og at ingen kan vide noget som helst
om, hvor mange, der har gjort det. Vil Aq-
qigssiaq Møller være lige så skråsikker, hvis
20,30, 50 eller 100 personer påstår, at de har
stemt to gange ved at opgive andres navne og
deres personnumre? Teori eller ikke teori.
Givet er det, at muligheden for at stemme to
gange er der, at den blev afsløret før valget
var slut, og at foreløbig en person har ind-
rømmet, at vedkommende rent faktisk har
stemt to gange.
VALGNÆVNETS OPGAVE er at sikre, at
valget er gået rigtigt til. Og det er ikke gået
rigtigt til, når patienter ikke har fået lejlighed
til at afgive deres stemme, og det er ikke gået
rigtigt til, når andre vælgere får mulighed for
at stemme to gange.
Aqigssisaq Møller kan mene, at det ville
være lettere, hvis disse huller i valget ikke
bliver afsløret, så alle kan tro, at systemet
virker perfekt. Men det er ikke med til at øge
tilliden til kontrollen med valget, tværtimod.
Landsstyreformanden
føler sig forurettet
Jonathan Motzfeldt vil fortsætte forenkling af
administrationen ved genvalg som formand
NUUK(LRH) - Jonathan
Motzfeldt står stærkt
fast ved sin beslutning
om at fortsætte som
landsstyreformand. Ved
et eventuelt valg vil han
fortsætte den linie, der
er sat i gang med at for-
enkle hjemmestyrets ad-
ministration.
- Jeg stillede op til lands-
styreformandsposten, fordi
jeg troede og stolede på et
enigt landsmøde i Siumut,
som bakkede op om mig,
som kandidat til landsstyre-
formandsposten, hvis Siu-
mut igen kom til magten. Da
jeg stadig stoler på landsmø-
dets beslutning og løfte om
at støtte mig, står jeg selv-
følgelig fast ved mit kandi-
datur til posten. I øvrigt øn-
sker jeg ikke yderligere at
udtale mig om situationen
før hovedbestyrelsen og
landstingsgruppen har væ-
ret samlet, siger Jonathan
Motzfeldt.
Skulle Jonathan Motz-
feldt blive valgt som lands-
styreformand vil han fort-
sætte linien med forenkling
af hjemmestyrets admini-
stration. - Det er derfor vi
har nedsat et organisations-
udvalg. Det har foreløbig
medført at direktoratet for
bygder er lagt ind under Er-
hvervsdirektoratet. Det næ-
ste er at få lagt Teknik og
Miljø ind under Boligdirek-
toratet. Alt dette gør vi for
at forenkle hjemmestyread-
ministrationen, siger Jonat-
han Motzfeldt.
På valgaftenen oplyste
Lars Emil Johansen, at han
vil foreslå syv direktorater
efter dannelsen af et nyt
landsstyre.
- Det går jeg imod, men
går med til, at de bliver udvi-
det til seks, så der bliver et
område for sundhedsvæse-
net. Jeg kører på det 12. år
som landsstyreformand og
med mine erfaringer, kan
jeg sige, at det ikke er nød-
vendigt med syv. Målet er at
forenkle hjemmestyreadmi-
nistratioen, siger Jonathan
Motzfeldt.
Enig om tørlæggelse
Da Jonathan Motzfeldt fik
forelagt Lars Emil Johan-
sens ønske om at tørlægge
administrationen i hjemme-
styret, hvis han bliver den
kommende landsstyrefor-
mand, siger Jonathan Motz-
feldt:
- Det kan man ikke blive
uenige om, og det har jeg
heller aldrig været imod.
Administrationen i hjemme-
styret må for min skyld ger-
ne være et alkoholfrit områ-
de. Men det skal ikke være
noget politisk diktat. Vi vil
være nødt til at gøre det i
fuld forståelse med en sam-
arbejdspartner. Men det
skulle gerne kunne lade sig
gøre.
Biler i Danmark
Skal du på ferie eller på for-
retningsrejse?
Lej bil hos os til konkurrence-
dygtige priser.
Store og små vogne.
Ring, skriv eller telefax efter
tilbud. .
OGSÅ:
Grænsepladebiler. Uden-
landske plader. Køb/tilbage-
køb.
218 22