Atuagagdliutit - 08.03.1991, Page 10

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
%
llulissat
Kommuniat
Ulluunerani paaqqinnit-
tarfiinut perorsaanermi
siunnersortissamik
pissarsiorpoq
Perorsaanermi siunnersortitut atorfik piaarner-
paamik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut
sulilertussamik pissarsiorpoq.
Atorfiniitinneqartussaq aalajaatsuusariaqarpoq,
ilumoortuulluni akisussaalluartumillu llulissat
kommuniani aammalu ulluunerani paaqqinnittar-
finnik angerlarsimaffinnilu meeqqanik 36-inik sul-
lissiffiusunik sullissinissaminut piginnaaneqartu-
mik soqutiginnittumillu.
Pingaarnerusumik suliassarivai angerlarsimaffin-
ni paarsisitsisarnerup/ulluunerani paaqqinnittar-
fiit allaffissornikkut sulissunnerat aammalu paaq-
qinnittarfinni pisortaasunik angerlarsimaffimmin-
nilu paarsisartunik siunnersuineq.
- Paaqqinnittarfinni pisortaasunik suleqataasunil-
lu meqqat paarineqarnerat, sammisassaqartin-
nerat perorsaanerullu tungaatigut ilitsersuineq
siunnersuinerlu.
Aammattaaq paaqqinnittarfinnut siulersuisunut
meeqqanillu tulleriijaarisartunut paaqqinnittarfin-
nut allaffik allatseqartitsisuuvoq kiisalu paaqqin-
nittarfinnut utaqqisut malinnaatinneqarnerat suli-
arisarlugu.
Ammattaaq siunnersortip naatsorsuutigisaria-
qassavaa inunnik isumaginnittoqarfiup allaffeqar-
fia suleqatigalugu paaqqinnittarfinnut aningaa-
sartuutissanut isertitassanullu missingersuusior-
neq naatsorsutinillu aqutsineq, taamattaaq tama-
tuma iluani siusissamut sanaartugassanut piler-
saarusiorneq suliassap ilagiinnassallugu.
Atorfinitsinneqartussaq kalaallisut qallunaatullu
oqaasaqartuussaaq perorsaasatut ilinniarsimas-
suussaaq allamilluunniit naleqquttumik ilinniarsi-
masuusariaqarluni, kiisalu paaqqinnittarfinnut an-
nertuumik misilittagaqartuussalluni.
Akissaateqartinneqassaaq perorsaasunut isu-
maqatigiissut malillugu tjenestemandinut assigu-
sumik lønramme 17-nimi. Avataaniitqinnuteqartu-
nut inissaqartitsinissamut kommuuni ikiukkuma-
voq, aammalu malittarisassat malillugit angala-
nernut nuunermullu aningaasartuutit matuneqar-
sinnaallutik.
Paasissutissat annertunerusut atorfimmut tun-
ngatillugu ukununnga oqarasuaat atorlugu paasi-
niaasinnaapput isumaginninnermi pisortamut
Magga Fencker, tlf. 4 32 77 lokal 400, kiisalu inun-
nik isumaginninnermi siunnersortimut Palle Len-
nert, tlf. 43277 lokal 440.
Qinnuteqaatit ilinniagaqarsimanermik siornatigul-
lu suliffigisimasanik paasissutissanik aammalu
soraarummeersimanermi pappiaqqat assilineri-
nik aammalu piukkussissutinik imaqartut llulissat
kommuunianut tiguneqareersimassapput kingu-
sinnerpaamik 1. april 1991.
llulissat kommune
Løn- og Personalekontor
Box 120.3952 llulissat
aammalu navialiffissat aju-
gaaffigisariaqartut ikigisari-
aqaratik.
Nalunaarusiami erseqqis-
sarneqarpoq Kangiani Qi-
terlermi sorsunnerup taku-
tissimagaa ineriartorneq
nukissiorfeqarnerlu pingaa-
ruteqartumik imminnut at-
tuumassuteqartuusut, taa-
maattumillu aamma EF’i-
mut pisariaqartoq nukis-
siuutit atorneqarnerinik,
aningaasaqarnikkut ineri-
artornermut sanilliullugu,
millisaaniarluni iliuutsit in-
gerlateqqiinnartariaqarlu-
git.
90’ikkunni EF’imi ineri-
artornerup qaffannissaan-
nik nalunaarusiami neriul-
luarnermut patsisaasut ila-
gaat isertitaqarfissat periar-
fissarissaarnerummata,
aammalu teknologikkut
mumisitsineq.
EF’imi
neriulluarput
BRUXELLES - EF-kommis-
sioni isumaqarpoq EF anin-
gaasaqarnikkut angisuumik
qaffariarfiussasoq.
Nalunaarusiami, Kangia-
ni Qiterlermi sorsunneq aal-
lartinngikkallarmat suliari-
neqartumi, oqaatigineqar-
poq EF »90’ikkunni anner-
tuumik ineriariartorfiuleq-
qissasoq tamakkiisumillu
sulisoqarfioqqilissasoq,
imaappoq, ukiut qulit matu-
ma sionra ajornartutut ili-
mananngitsutullu isikko-
qarsimagaluartutut«.
Ilanngulluguli oqaatigi-
neqarpoq siunissami sam-
misassaaleqisoqanngitsoq,
Fuldmægtig
killugaq
KØBENHAVN - Metrono-
me Video maanna Forenin-
gen af danske Filminstruk-
tører’imit, SADF’imit, eq-
qartuussivikkut suliassan-
ngortinneqarsimavoq, sel-
skabip filmi »Den forsvund-
ne Fuldmægtig« nunani as-
sigiinngitsuni tv-qarfimmut
Scansat/TV3-mut, tunisa-
qarsimammat, filmillu tak-
utinneqarnerani piseqqu-
saarutit ilanngullugit taku-
tissimallugit.
- Filmi ingerlaruttortoq
piseqqusaarutit arlallit tak-
utinneqarput, filmip ataqa-
tigiinneranik paasineqar-
nissaanillu aseruisut. Eqqu-
miitsuliortup suliaanik ase-
ruisoqarpoq, taannalu filmi-
liornermi ilitsersuisup aki-
sussaaffigaa, Nils Vest,
SADF’imi siulittaasuusoq
oqarpoq.
Peqatigiiffik TV 3-mut,
Londonimiittumut, eqqar-
tuussivikkoortumik sulias-
siissuteqarsinnaanngilaq,
taannalu qaammataasaq aq-
qutigalugu nunat avannar-
liit amerlanersaannut aalla-
kaatitsisarpoq. Metronome
Video filmiliornermi ilitser-
suisumit, Gert Fredholmi-
mit, tuniseqqinnissamut
aammalu filmip kipitinne-
Økonomichef
Sisimiut kommune har startet en ændring af
forvaltningsstrukturen som bl.a. medfører,
at der oprettes en centralforvaltning omfat-
tende følgende hovedområder:
Bogholderiet
Incassokontoret
Skatteforvaltningen
Folkeregistret
Løn- og personalekontoret
Bygedekontorerne
Kommunen søger derfor en økonomichef til
ledelse af denne forvaltning, der vil omfatte i
alt ca. 30 medarbejdere.
Økonomichefens væsentligste opgaver vil
være:
at virke som koordinator for den økonomi-
ske styring på overordnet niveau og på
tværs i den kommunale organisation,
at forestå oprettelsen af et økonomisk sek-
retariat i centralforvaltningen
at foretage budgetforberedelsen styring og
fremlæggelse
at foretage likvidetetsstyring
at foretage opfølgning, kontrol og analyse af
regnskaber og budgetter
at lede og motivere personalet i centralfor-
valtningen
at styrke og videreudvikle såvel de interne
som eksterne økonomisk/administrati-
ve informationssystemer og forretnings-
gang
at udforme kommunens strategi for de ko-
ordinerende og planlæggende økonomi-
ske funktioner samt
at rådgive og vejlede de øvrige forvaltnin-
ger og institutioner i økonomiske
spørgsmål.
Vi forventer at du har:
Praktisk og teoretisk viden om kommunal
økonomi
Evne og vilje til kommunikation og samarbej-
de på alle niveauer.
JÉL,
Evne til at analysere og skabe overblik over
vanskelige sammenhænge.
Gode lederegenskaber
Samt vilje til aktivt at deltage i omstillingspro-
cessen.
Økonomichefen er samtidig stedfortræder
for kommunaldirektøren og medlem af kom-
munens ledergruppe.
Stillingen er en tjenestemandsstiling klassifi-
ceret i den grønlandske lønramme 34.
Åremålsansættelse kan eventuelt komme på
tale.
Lønnen udgør p.t. årligt kr. 229.833 hvortil
der kommer et stedfortrædertillæg på p.t.
kr. 28.000 årligt.
Derudover ydes der fratrædelsesgodtgørel-
se til ikke-hjemmehørende på kr. 19.293 år-
ligt.
Kommunens samlede skatteprocent er i
1991 på 36 procent.
For udenbys ansøgere kan der anvises bolig,
for hvilken der betales boligindskud/husleje
efter gældende regler, ligesom der ydes fri
tiltrædelsesrejse og bohaveflytning under
forudsætning af mindst I års ansættelse.
Foren i Grønland ikke-hjemmehørende per-
son vil rejse- og flytteomkostninger kunne
afholdes. Efter mindst 2 års ansættelse ydes
fri fratrædelsesrejse ligesom der ydes ferie-
frirejse efter gældende regler.
Kommunen må dog tage forebehold for
eventuelle ændringer i ovennævnte løn- og
ansættelsesvilkår, da der træder en ny tjene-
stemandslov i kraft pr. I. april 1991.
Yderligere oplysniner om stillingen kan ind-
hentes ved henvendelse til kommunaldirek-
tøren på telefon I 40 77.
Ansøgning med oplysning om tidligere rele-
vant beskæftigelse og uddannelse bilagt kopi
af eksamensbeviser og lign., skal være Sisi-
miut kommunes personalekontor i hænde
senest tirsdag d. 16. april 1991.
qartarneranut akuersis-
summik piniarsimanngim-
mat maanna SADF filmi-
liornermi ilitsersuisup piler-
sitseqqaartutut piginnaati-
taaffiinut danskit pilersit-
seqqaartutut inatsisaat naa-
pertorlugu ajuallatsinne-
qarsimanera suliassanngor-
tissimavaa.
Takornari-
artitsineq
ajornartorsiortoq
BRUXELLES - Siorna nu-
nani suliffissuaqarfiusuni
takomariartitsinikkut iser-
titat 21 procentimik 1989-
imut sanilliullugu qaffariar-
simasut aningaasaqarnik-
kut suleqatigiiffik OECD-p
nalunaarusiaani erserpoq.
Ukioq mannali periarfissat
ajornersussaasut nalunaa-
rusiakkut erserpoq. Taman-
na Kangiani Qiterlermi sor-
sunnermik pissuteqarpoq,
tamatumami kinguneranik
takornariat angalanissar-
passui asoorutiinnarneqar-
simammata. Minnerunngit-
sumik amerikamiut Euro-
pamut angalasarneri appa-
riarfiusimapput.
Nunalli ataasiakkaat assi-
giinngissuteqaqaat. Unnui-
sut amerlassusiisigut Tyr-
kia 42 procentimik siuariar-
poq, Spaniali 18 procentimik
kinguariarluni, Italialu 2,3
procentimik minuseqarluni.
Aamma nunat avannarliit
assigiinngissuteqarput. Sve-
rige siorna unnuisut amer-
lassusiisigut 7,0 procenti-
mik appariarpoq, Finlandili
2,0 procentimik ikinnerusu-
nik unnuisoqarluni. OECD
oqarpoq Sverigemi appari-
arneq pissuteqartoq »akile-
raarusiisarnermut tunnga-
sunik«.
Ikaartarfik pin-
ngortitamut na«
leqqutinngitsoq
KØBENHAVN - Suliniutip
»Vor Fælles Fremtid«-ip
(»Ataatsimoorluta Siunis-
sarput«), naalakkersuisut
folketingilu pisuutippaat
Brundtlandip nalunaarusi-
aanut aammalu naalakker-
suisut nammineerlutik
Pinngortitamut Ineriartor-
titsinermullu Pilersaarusi-
aanik unioqqutitsisimasu-
tut Øresund ikaarlugu aala-
jangersimasumik attaveqar-
titsilernissap pilersaaru-
siorneqarnerata suliarine-
qarnerani.
Suliniuteqartut naaper-
torlugit attaveqaammik aa-
lajangersimasumik aalajan-
gerneq pivoq »matut matul-
luinnangajallugit, pipalla-
gaasumik aammalu kikkul-
luunniit paasissutissanik pi-
sariaqartunik takusassiari-
neqaratik«.
Suliniuteqartut Brundt-
landip nalunaarusiaa, ilaati-
gut innuttaasut aalajanger-
niarnermi peqataatinneqar-
tariaqarnerisa pisariaqarne-
ranik ersarissaasuusoq in-
nersuussutigaat, minne-
runngitsumik pineqartillu-
git suliassat danskit pin-
ngortitaannut annertuumik
pingaaruteqartut oqaluuse-
rineqartillugit.