Atuagagdliutit - 08.03.1991, Blaðsíða 2

- Åttaveqatigiinneq demokratip tunngavigaa
Naalakkersuisuni ilaasortap Emil Abelsenip Kontor- og Datamessenimi oqalugiaataata tigulaariffigineqarnera
- Paasissutissiineq atta-
veqatigiinnerlu inuutis-
sarsiornerup ineriartor-
tinneqarnissaanut pin-
gaaruteqarluinnarput
demokratimullu tunnga-
viullutik, Kontor - og Da-
tateknikmesse siorna
Nuummi ammaraeqar-
mat naalakkersuisuni
ilaasortaq Emil Abeisen
ilaatigut taamatut oqar-
p°q
- Paasissutissiisoqartar-
narnilu attaveqatigiittoqar-
tanngippat innuttaasut naa-
lakkersuinikkut ingerlaatsi-
nut peqataasinnaanerat
milliartussaaq, taamalu de-
mokratip tunngavia peeru-
tissaaq.
- Taamaattumik inuiaqa-
tigiit kalaallit akornatsinni
silarsuarmullu avatangiisit-
sinnut attaveqatigiinnissa-
mut periarfissat piorsartu-
arneqarnissaat tamatta so-
qutigisassaraarput, Emil
Abeisen oqarpoq. Taman-
narpiaavorlumi maannak-
kut aallarteruttugarput.
Edb-kut atortuut 40 mil-
lioner kroninik nalillit
1988-imi 1989-imilu nunat-
sinnut eqqussorneqarsi-
mapput. Namminersorne-
rullutik oqartussat allaffe-
qarfianni sulifTeqarfinnilu
allani sulisut 1.700-it ullut
tamaasa arlaatigulluunniit
edb-nik atortoqarlutik suli-
sarput suliffiillu tamakku
ilaat 200-it »edb-leriffivit-
tut« taaneqarsinnaapput.
Assersuutitut taaneqarsin-
naavoq kisitsisit Kalaallit
Nunaata nunanik allanik
niueqateqameranut tunn-
gasut tamarmik edb atorlu-
gu nalunaarsorneqartarlu-
tillu, naatsorsuusiorneqar-
tarlutullu suliarineqartar-
mata - paasissutissallu ta-
makku ukiumut katillutik
1,2 milliuuniusarput.
Silarsuarmi milligalut-
tuinnartutut ittumi niueqa-
tigiinnut naalakkersuinik-
kullu suliniutit tamarmik
sakkortunerujartuinnartu-
mik piumaffigineqartaler-
put. Assersuutitut taane-
qarsinnaavoq aalajangius-
sat kingunerisassaasa peri-
arfissiissutaasallu sapinngi-
samik eqqornerpaamik na-
lunaarsorneqartariaqalersi-
manerat. Tamatuma kingu-
nerisimavaa kisitsisitigut
paasissutissiissusiortalersi-
maneq taamaaliornissamul-
lu atortussat pisariaqartut -
minnerunngitsumik edb-
usut - pitsaalluinnartuusa-
riaqalersimanerat.
Ilinniartitaaneq
- Edb-nik atuinerulersima-
nerup ilinniagaqarsimanis-
saq sulisuusullu pikkoris-
sarluarsimanerunissaat pi-
sariaqalersippaa, Emil Abei-
sen oqarpoq. Teknikikkut
periarfissat pitsaanerpaa-
mik iluaqutigissagaanni
atuisutut paasinnilluarsi-
manissaq pisariaqalersima-
voq. EVU-mi ilinniarsima-
neq ilinniartitaaneq tamar-
miusoq ataatsimut isigalu-
gu pingaaruteqarluinnar-
tuuvoq, nunaqavissulli suli
annerusumik edb-lerinerup
tungaatigut ilinniartinne-
qarnissamik pisariaqartit-
sipput. Taamaattumik ne-
riuutigaara pisortat nammi-
nersortullu edb-nik suliffiu-
taasa namminersornerullu-
tik oqartussat qanittumik
suleqatigalugit nunaqivis-
sut suli amerlanerusut atui-
sinnaanermik ingerlaqqillu-
nilu ilinniarluarsinnaaner-
mik periarfissittarumaa-
raat.
Akuttunngitsumik oqaa-
tigineqartarpoq - uangali
paasisakka malillugit tunn-
gavissaqanngitsumik - edb-
ninngooq atuinerulernerup
suliffissaarunneq kingune-
riumaaraa. Qularutissaann-
givissumilli imaappoq, edb-
nik allaffinnilu atortuutinik
nutaaliaasunik silatuumik
atuinerup kingunerisaraa
suliassanik oqimaatsunik
assigiiaaginnarmillu suliari-
neqartartunik oqinnerusu-
mik ingerlatsisinnaalerneq.
Taamaaliornikkullu nukin-
git suliassanut iluaqutaane-
rusunut allanut atorneqar-
sinnaalersarput.
Teknik nutaaq atorlugu
paasissutissiinissamut atta-
veqatigiinnissamullu peri-
arfissat pitsanngorsarne-
qarsimapput, neriuutigaa-
ralu tamatumuunakkut Ka-
laallit Nunaat suli pitsaane-
rusumik attaveqatigiilernis-
samut periarfissinneqaru-
maartoq, aammalu silarsu-
armut avatangiisitsinnut
suli ammaqqinnerusinnaa-
jumaartugut, Emil Abeisen
naggas iivoq.
■ Kommunikation er
demokratiets grundlag
Qarasaasiat 40 millioner kroninik nalillit 1988-ip 1989-illu ingerlaneranni Kalaallit Nu-
naannut eqqunneqarsimapput. Qarasaasianut tunngasut soqutigineqaqaat, - aajuna siorna
Nuummi Kontor- og Data-messen.
Alene i 1988 og 1989 blev der importeret EDB-udstyr for 40 millioner kroner til Grønland.
EDB-interessen er stor, - her er et Kontor- og Data-messen i Nuuk sidste år. (Foto: Erik
Fleischer).
Uddrag af landsstyremedlems Emil Abeisens tale ved
Kontor- og Datamessen
- Information og kommu-
nikation er en forudsæt-
ning for udviklingen af
erhvervslivet og det
egentlige grundlag for
demokratiet, sagde
landsstyremedlem Emil
Abeisen ved åbningen af
sidste års Kontor- og Da-
tateknikmesse i Nuuk
- Uden information og
uden kommunikation for-
ringes borgernes mulighed
for at deltage i den politiske
proces, og demokratiets
grundlag er borte.
QARASAASIAP QARATSAT ARTORSIPPAGU:
ARTIC DATA TEKNIK-MUT SIANERIT!!!
Ikiorsissavatsigit.
Arctic Data Teknik sulliviuvoq suliffeqarfiit inuinnaallu qarasaasianik pisaarniarnerine, imaluunniit pisaaree-
raluarlutik qanoq atoriarnissaannik nalornisunik ikiorsiinissamik immikkut allutaqartoq.
Arctic Data Teknik-ip attaveqarfigineratigut aningaasarpassuit piffissarlu annertooq sipaarneqarsinnaap-
put, uagut immikkut ilisimasaqarneq misillittakkallu pisariaqartinneqartut pigingatsigit.
Arctic Data Teknik-mi ukiuni arlatinni makku sammisarsimavagut:
Qarasaasiat
llimagisat pisariaqartitallu naapertorlugit atortortaarniartoqartillugu siunnersuineq.
Qarasaasiat atoriaannanngorlugit piareernissannik eqqarsaatersorneq pilersaarusiornerlu.
Atortut isumannanngitsut, ingerlajuarsinnaasut misiligartareernikullu tuniniarneri.
Qarasaasiat atortui:
Qarasaasiat atorlugit suliniarnermi atorussat assigiinngitsorpassuit nioqqutigaavut soorlu naatsorsuuseriner-
mi, allakkiornermi, paasissutissanik toqqorterinermi, kisitsisilerinermi teknikkimullu atatillugu titartaanermi
atugassiat (programmit).
Nioqqutivut tamarmik misiligarluareernikuusarput silarsuarmiiu tamarmi nioqqutigineqartuullutik.
Tassaallutillu:
Tulip Computers (qarasaasiat) - Panasonic Printers (naqiteruti) - WordPerfect (allakkiornermut atugassiat) -
ALDA Finans (naatsorsuuserinermut atugassiat qallunaat suliaat).
Arctic Data Teknik
Box 55 • 3961 Uummannaq • Tlf.: 4 85 33
- Derfor er der en fælles
interesse for at udvikle kom-
munikationsmulighederne i
det grønlandske samfund i
forhold til verden udenfor,
sagde Emil Abeisen. Og det
er netop, hvad vi i øjeblikket
er i fuld gang med.
Alene i 1988 og 1989 blev
der importeret edb-udstyr
for 40 millioner kroner.
1.700 medarbejdere i hjem-
mestyrets administration og
virksomheder arbejder dag-
ligt med edb under en eller
anden form og de 200 af dem
karakteriseres som egentli-
ge »edb-arbejdspladser«.
For eksempel registreres,
transporteres og behandles
alle oplysninger om Grøn-
lands samhandel med ud-
landet ved hjælp af edb - i alt
1,2 millioner oplysninger år-
ligt.
I en stadig mere kompleks
verden stilles der ekstra sto-
re krav til grundlaget for
forretningsmæssige og poli-
tiske beslutninger. Blandt
andet er det nødvendigt så
præcist som muligt at kun-
ne angive konsekvenserne
af og mulighederne i disse
beslutninger. Det indebæ-
rer, at det statistiske grund-
lag og de nødvendige redska-
ber - ikke mindst edb-værk-
tøjet - er i orden.
Uddannelse
- Den øgede brug af edb, stil-
ler krav om uddannelse for
at få forbedret medarbejder-
nes kvalifikationer, sagde
Emil Abeisen. Man må have
en god brugerindsigt for at
udnytte den nye teknologis
muligheder bedst muligt.
Med EVU-uddannelsen er
der opbygget et vigtigt aktiv
i det samlede udannelses-
mønster, men der er et stort
og uopfyldt behov for hjem-
mehørende med videregåen-
de edb-uddannelse. Det er
derfor mit håb, at offentlige
og private edb-virksomhe-
der i et tæt samarbejde med
hjemmestyret kan få uddan-
net flere hjemmehørende
også på mellem- og videre-
gående niveau.
Det har ofte været frem-
ført - men så vidt jeg ved ik-
ke begrundet - at øget an-
vendelse af edb medfører ar-
bejdsløshed. Det er dog hæ-
vet over enhver tvivl, at en
fornuftig anvendelse af edb
og moderne kontorteknik
kan medvirke til en forenk-
ling af tunge arbejdsgange
og til reduktion af omfanget
af rutineprægede opgaver.
Herved frigøres kræfter til
mere kreative formål.
Den nye teknologi har for-
bedret mulighederne for in-
formation og kommunika-
tion, og det er mit håb, at det
vil medvirke til, at Grønland
bliver bundet bedre sam-
men, og at vi samtidig åbner
os mere for omverden, slut-
tede Emil Abeisen.
- Paasissutissiineq attaveqa-
tigiinnerlu deamokratip
tunngavigai, aningaasaqar-
nermut naalakkersuisoq
Emil Abeisen oqarpoq.
- Information og kommuni-
kation er det egentlige
grundlag for demokratiet,
siger landsstyremedlemmet
for økonomi Emil Abeisen.
(Foto: Louise-Inger Ly-
berth).