Atuagagdliutit - 11.03.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 29 1991

Moses Olsenimut allakkat ammasut
All.: Jonathan Motzfeldt, naalakkersuisut siulittaasuat
Una allagaq eqqaaniutaan-
ngilaq qujaniutaallunili
manna tikillugu nunatta
naalakkersorneqarnerani
sulisimaninnut, ikinngus-
suaq Aqqalunnguaq. 16-nil-
limi ukioqarluta malittaasi-
mavugut. Ilami eqqaama-
sarpassuit nuannersut pis-
sanganartullu ukiuni qaan-
giuttuni - Nuummi realsko-
limi, universitetimilu Kø-
benhavnimi minnerunngit-
sumillu ukiuni naalakker-
suinikkut ineriartorfimmi
piorsaaffinnilu imaan-
naanngitsumi.
Uattulli namminersorne-
rulernissap eqqukkiartu-
aarneqarnerani, ilusilersor-
neqarnerani piviusunngor-
tinneqarneranilu peqataa-
juarsimavutit qasujuillutit
silatuunillu isummersueqa-
taajuarlutit. Naalakkersui-
suni Inatsisartunilu tamat-
sinnut iluaqutaangaartu-
mik.
Maannakkut qinikkat
avataanniilerputit. Amerla-
qisugut suliffitsinni naalak-
kersuisoqarfinnilu nalilii-
sarnerit eqaatsoq maqaasis-
saqaarput. Politikikkummi
isummernniartarnerit
isummersuinerillu assi-
giinngiiaaqaat amerlaqalu-
tillu. Ukiuni tulliuttuni qa-
nimut suleqatiginnginnis-
sat takorlooruminaatseqaa-
ra, kisiannili kiffaanngissu-
seqarluni naalakkersueqa-
taasuni pissutsit taamaap-
put tamannalu ataqqiuassa-
varput.
Uattulli piniartunik im-
minnut tatigisunik pinngor-
feqarputit. Ilaqutariit nu-
natta tunniussinnaasai tu-
naartaralugit imminnut na-
patittuarsimasut errortuu-
taanngitsut. Ilami kiamitaa-
vami sinnattorisimassavaa
piniartukkormiut kinguaavi
taamatut angusisinnaasi-
massasut anersaartik qi-
mannagu piumassusertillu
katannagu.
Tamatuma piviusunngor-
simaneranut pissutaasut
pingaarnersaraat upperiu-
arsimagatsigu qularinagulu
suleqatigiinnikkut ilunger-
sungaarnikkullu kalaallit
imminnut inuttut inuiaqati-
giittullu attassinnaasut.
Akisussaassuseqarlutik kif-
faanngissuseqarlutillu siu-
nissartik aqussinnaallugu
pilersaarusiorsinnaallugu-
lu.
Nunatsinnili akerlianik
aamma isumaqartoqartar-
poq. Tamanna qineqqusaar-
nermi kingullermi ersare-
qaaq. Malunniuppoq qineq-
qusaartut imminnut eqqar-
saatigiinnartut imminnullu
isumaginiaannartut anner-
tuumik sarsakataalersut.
Ingasatt^jaarnerit pasilliu-
tillu annertoqaat siunissa-
milu annikilliartornaviara-
tik.
Ajorsaarutilli kisimik siu-
tinnut tussanngillat. Ullumi
Nuuk qiviarutsigu ukiut aq-
qaneq-marluk matuma sior-
nagut Nuussuaq soqanngi-
vippoq. Aqqusineqanngilaq
illoqaranilu. Taamani asi-
miippoq. Illilli naalakker-
suisuunerpit nalaani aallar-
tikkami ullumikkut inuit
4000-t sipporlugit inissaqar-
tinneqalerput. Illoqarfiuler-
poq ilinniarnertunngorniat
ilittulli Danmarkimut aal-
lanngikkaluarlutik periar-
fissaqarfigiligaat.
Maanili nunatsinni pis-
sanganartumik ineriartor-
Dækningsløse checks
Af Erling Petersen, Maniitsoq
IA’s krydsildsudsendelse
den 22. februar i TV var af-
gjort ikke nogen uoverkom-
melig udfordring til de til-
kaldtes intellektuelle baga-
ge. Udsendelsen bekræfte-
de, at den overvejende politi-
ske tænkning i Grønland er
synonym med ønsketænk-
ning. Manglende realisme
og udpræget verdensfjem-
hed er ikke kun IA’s bomær-
ke, men jeg mindes ikke at
have hørt det klarere ud-
trykt end her.
Formålet er naturligvis
klart. Ved at udstede en
række dækningsløse checks
skal du få et varmt og dejligt
samfund med medmenne-
skelighed, livskvalitet, boli-
ger, arbejdspladser, lavere
skatter, større realløn og an-
dre paradisiske tilstande.
For nu blot at nævne nogle
af de mest iørefaldende. Ik-
ke et ord om hvad et sådant
samfund koster!
Hvordan skal dette sam-
fund realiseres? Jo, ved pro-
gressiv beskatning, udskift-
ning af de tilkaldte med egen
arbejdskraft, omsorg for
børnene, længere barselsor-
lov og bl.a. også en diffus ud-
lægning af hele spørgsmålet
om disciplin på arbejdsmar-
kedet.
Den med arbejdsgiveren,
der gerne vil have hjemme-
hørende arbejskraft, men
beklageligvis må konstatere,
at der realistisk betragtet er
problemer med disciplinen,
mundede nærmest ud i, at
han må betragtes som et
uheldigt eksemplar af racen,
og at arbejdsgivere i særde-
leshed vel (?) må affinde sig
med at blive betragtet som
noget i retning af socialkon-
torer.
Ikke et ord om, hvad den
progressive beskatning kan
tænkes at indbringe. Netto.
For den er selvfølgelig for-
bundet med administratio-
nen, og lad mig her indsky-
de, at vi (stort set alle kom-
muner) ikke har EDB-værk-
tøj til beregningerne. Må det
også være tilladt at gøre op-
mærksom på, at progressiv
beskatning forholdsvis let
kan omgås, bl.a. ved at kon-
vertere til udbytte. Skal det
så også være progressivt be-
skattet? Men måske ligger
der den lille finte i den pro-
gressive beskatning, at den
kan fremme opsparingen i
samfundet. Sker det, er det i
sig selv et gode, men prove-
nuet udebliver desværre
mere eller mindre.
Hvad interviewerne ikke
rigtigt fik bore i, men som er
et af de brændende spørgs-
mål, er vel om hjemmehø-
rende - uanset hvor velkom-
ne de er til at overtage opga-
verne - ret beset på nuvæ-
rende tidspunkt har de teo-
retiske og praktiske kvalifi-
kationer. Resultaterne af at
pace folk frem har allerede3
vist sig i form af sammen-
brud. Er det det man øn-
sker?
I udsendelsen nævntes ik-
ke et ord om uddannelse.
Der er en skrigende mangel
på uddannelsesmuligheder,
som kvalitativt og kvantita-
tivt kan kvalificere den
grønlandske arbejdskraft til
opgaverne. Sådanne kvalifi-
kationer er og bliver en for-
udsætning for dette sam-
funds fremtid, bl.a. i form af
en relevant lederuddannel-
se.
Nye arbejdspladser, som
der efter IA’s vildtfarende
opfattelse er masser af kapi-
tal til, skal etableres. Mon
IA er klar over, hvor stor en
krise fiskeriet befinder sig i,
og hvad dette erhverv alene
vil kræve i tilskud fra Hjem-
mestyret i de allernærmeste
år? Hvad det koster at bygge
boliger? At der stort set ikke
er nogen nytænkning hvad
angår alternative erhvervs-
muligheder? At mineralud-
vinding formentlig ligger 5-
10 år ude i fremtiden - hel-
digste fald? At ikke alene fis-
keriet, men også hele sam-
fundet er på vej ind i en al-
vorlig krise med voksende
arbejdsløshed og faldende
skatteindtægter? At hjem-
mestyret allerede har en be-
tydelig udlandsgæld og at
den vil vokse med vand-
kraftværket? Forestiller IA
og andre sig, at Danmark
igen skal holde for og blive
ved med det, og måske end-
da se til, at tilkaldte returne-
res?
Vil man virkelig vise, at
man kan selv i dette sam-
fund, så handler det bl.a. om
opsparing som en absolut
nødvendighed især fra de
unge, som for manges ved-
kommende vælter sig i over-
forbrug i lønninger som
langt, langt overstiger, hvad
tilkaldte har - incl. de så-
kaldte »frynsegoder«. Man-
ge unge kunne f.eks. let byg-
ge eget hus og dermed forla-
de boligkøen.
Enig. Det ville være skønt
om man heroppe kunne ind-
føre det paradisiske sam-
fund bl.a. som et eksempel
til efterfølgende for andre
nationer. Men kom ned på
jorden med et realistisk syn
på samfundet, som dette
rent faktisk ser ud. Der er
ikke brug for de dækningslø-
se checks, men en nøgtern
analyse, sådan at de rette af-
gørelser kan træffes på et
sobert grundlag. Det kom-
mer til at gøre ondt, men det
er mere ærligt at sige det
end at servede det fede og
vamle IA-flæsk.
fiusumi isummat ersarissoq
una saqqummiuttuartarsi-
mavat: Nunarput qallunaat
nunaanni pissutsit tunaar-
tariinnarlugit ineriartortis-
sanngilarput ineriartortis-
sinnaanagulu. Arlaqarpu-
gullumi nunamik piginnit-
tussaanerup piviusunngor-
titaanissaanik ilittulli pimo-
orussamik piumasaqartut.
Naalagaaffeqatigiinneq qa-
rajanngikkaluarlugu ta-
manna piviusunngorsinnaa-
sutut isigivara.
Aappariinnermiluunniit
imminut ilunngaat pigivin-
neq ajornaqaaq. Tatigeqati-
giinnikkulh annertuumik
angusaqartoqarsinnaavoq.
Tamannattaaq Danmarkip
Kalaallit Nunaatalu naala-
gaaffeqatigiinneranni
atuuppoq.
Ikinngut Aqqalunnguaq,
qujanaq qimoqatigiilluarsi-
manitsinnut. Tassami
maanna aataanngoreersi-
magaluarputit kisianni taa-
maakkaluartoq qularinngi-
lara politikeritut, taalliortu-
tut il.il sulerujussuaq uat-
sinnut kaammattuisuusin-
naasutit aqqutissiuussisin-
naallutillu.
Ikinngussuit, Juunntaaq
Tassa taamani. Namminersornerulernissamik sorsoqatigiit pingasut pissatseruttoramik
assingat, ullumikkumullupissutsinut siualaassaguttaMoses Olsenip uummataanut qanin-
neruUuni issiavoq Jonathan Motzfeldt talerpimmioraalu Lars Emil Johansen.
Det var dengang. De tre frontiigurer ved hjemmestyrets indførelse samlet i deres yngre
dage, og meget symbolsk for den aktuelle situation sidder Jonathan Motzfeldt tættest ved
Moses Olsens hjerteside, og det snart forhenværende landsstyremedlem har Lars Emil
Johansen til højre for sig. (Foto: Torben Lodberg)
Åbent Brev til Moses
Af Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand
En foreløbig tak for din sto-
re indsats i Grønlandspoli-
tikken skal du have, min
gamle ven, Moses. Vi har jo
fulgt hinanden, siden vi var
16 år gamle. Sammen har vi
oplevet mange dejlige og
spændende dage og år, dels
på kostskolen i Nuuk, uni-
versitetsårene i København,
men sidst og ikke mindst (i
den nyere tid) i vort elskede
lands politiske udvikling.
Du har ligesom jeg selv
siddet på de forreste rækker
under hjemmestyrets for-
handlinger, været med til
udformning af dette samt
gennemførelsen og etable-
ring af styret med dit fanta-
stiske aldrig svigtende enga-
gement og klogskab samt
fremsynethed, der er guld
værd for mig og for andre.
Nu kommer du til at stå
uden for, og vi er mange, der
vil savne din vurderingsev-
ne på en arbejdsplads, der
stadig mange gange ligner
en butik fyldt med udsalg-
svarer af mere eller mindre
spændende politiske ideer.
For mig at se er det en slags
ressourcespild at undvære
dig i den kommende tid.
Men sådan er demokratiets
spilleregler, og det respekte-
rer vi.
Lige som jeg kommer du
fra en stolt fangerfamilie.
Familier, der alle dage har
kæmpet for at overleve på
grønlandske betingelser.
Hvem i verden tror virkelig
på, at fangerfamilier kan
omdanne deres tilværelse til
et moderne industrisam-
fund med alle de skrammer
og vanskeligheder, som til-
værelsen af den art har
budt, med sjælen i behold.
Svaret er, at vi og du tror
stadigvæk på, at det kan la-
de sig gøre, ja, at det kan
betale sig for grønlænderen
at slide sig igennem sjæleligt
og legemligt i fællesskab
med andre for at opnå selv-
bestemmelse over sin egen
skæbne og forme fremtiden
på eget ansvar.
Men det er ikke alle her i
landet, der er enig med dig i
en sådan betragtning. Det er
jeg, frem for nogen andre
klar over. Også under den
sidste valgkamp har vi set,
og ikke mindst hørt, at man-
ge af os svigter Grønlands
vel og havner i en personlig
vindings politiske alter. To-
nen er blevet skrappere, og
ingen regner med, at den bli-
ver svagere i tiden der kom-
mer.
Men ingen må og skal for-
tælle dig alene om disse ne-
gative ting. Når du besøger
Nuussuaq i Nuuk, hvor du
startede for tolv år siden på
din stol, var det en stenør-
ken, hvor der nu er en by
med over 4000 mennesker,
som har fået tag over hove-
det. En by, hvor du kan se
vor ungdom få deres gymna-
sieuddannelse i stedet for at
rejse til Danmark, hvad du
har gjort i din tid.
Men her midt i en meget
spændende udvikling har vi
altid været enige om, at tin-
gene heroppe hverken kan
eller må løses udfra danske
præmisser, hvilket du me-
get tydeligt plejer at sige. I
øvrigt er du stadig en af os,
der siger klart, at nu må
Grønland have sin under-
grund som sin ejendom. En
betragtning jeg er enig i og
tror, det kan lade sig gøre
uden at ødelægge rigsfælles-
skabet. Selv i et ægteskab
ejer man jo ikke hinanden,
men i tilliden til hinanden
kan man opnå mange gode
resultater. Det gælder også
for Grønlands og Danmarks
fællesskab.
Tak for denne gang, min
gode ven Moses! Du er godt
nok bedstefar nu, men jeg er
sikker på, at du som politi-
ker, digter m.m. fortsætter
med at være en god inspira-
tor for os alle.
Din gode ven, Jonathan