Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 18.03.1991, Síða 7

Atuagagdliutit - 18.03.1991, Síða 7
 wmibswiuåf wmwiMttortut PRIVAT ERHVERV Hotelimik ingerlatsineq omiginartuunngilaq - Takornarianut tuninialeraangatta unneqqarippallaartarpugut, Hotel Qaqortoq’mi direktøri Arne Jensen oqarpoq QAQORTOQ (S S/S J) - Ri- naluunniit kaammattor- sinnaanngilara taamaat- tumik ingerlataqaleq- qullugu. Naatsorsuuti- ginngilaralu Kalaallit Nunaanni hotelit ar- laannaalluunniit 1990- imi sinneqartooruteqar- simassasoq. Takornaria- nut tuninialeraangatta unneqarippallaartarpu- gut. Maanna Norgip avannaani »Arfernik takornarniarnerit«-nik taasartik aallartissima- vaat. Arfermimmi taku- sassaqaramik? Tassaqa, direktør Arne Jensen, Hotel Qaqortoq, ApS oqarpoq. Nuummi sutorniartarfm- ni ukiuni arlalissuarni sule- reerluni Arne Jensen Qa- qortumut nuussimavoq, il- loqarfimmi tassani hotelimi »nutaami«, 1987-imi am- marneqartumi direktørin- ngoriartorluni. - Pissutsit ullumikkutut itsillugit kinaluunniit kaammattorsinnaanngilara hotelimik aallarteqqullugu. Kalaallit Nunaanni akit ine- riartornerat taamaatsiUugu tulluanngilaq. Innisimaso- qarpiarneq ajorpugut, tak- ornariaqarpianngilaq, aam- malu illuliortiternermi sa- naartornermilu unittooqqa- nerup kinguneraa atorfiflit angalasarneri appariarujus- suarsimammata. Takorna- riat maannarnissamut pile- risaamiarlugit iliuuseqar- nerusariaqarpugut, Arne Jensen, aammattaaq qanoq iliortoqarsinnaaneranik eq- qarsaatersorsimasoq, oqar- poq. Pisuttuarlutik takornariat - Takornariat Narsarsuar- mut tikikkaangam ik arlaan- nut angallammik angallan- neqarsinnaasarput, soorlu assersuutigalugu Narsar- suup eqqaanut, imaluunniit Narsamut, imaluunniit Qa- qortumut. Taava ulluni si- samani-tallimani hiisterlu- tik angalaarsinnaapput, sa- vaateqarfinnut takornariar- sinnaallutik, aammalu angalanertik tam aat takor- nariartitsisumit ingiallorne- qartariaqarlutik. Tamanna inunnut pingasunut-talli- manut suliassaqartitsisin- naavoq. - Tamatuma qanoq ililluni hotelit iluaqusersinnaaga- miuk? Arne Jensen: - Isertus- sanngilara hotelimik inger- latsineq kisiat eqqarsaatigi- neqa ajorakku. Inuifiu amerlanerusut Kalaallit Nunaaliartalerpata taman- na hotelimik ingerlatsiner- mut sunniuteqartussaavoq. Pisuttuarlutik takornariar- tartut qiviaannariartigik. Immaqa 600 koruuniinnaat atortarpaat, kisiannili isu- magineqarlutillu nerisaqar- tinneqartariaqarput. Inuu- suttuutillutik pisuttuartu- tut takomariarsimasut ki- ngusinnerusukkut uilisar- lutik/nuliisarlutik, meeqqi- sarlutik angajoqqaalisarlu- tik/sakilisarlutik uteqqittar- put. Nlpaanneq tunlnlartigu Arne Jensen isumaqarpoq Kalaallit Nunaaniittugut pinngortitaq avatangiiser- put takornarianut pilerinar- sanngippallaarsimagipput. Unneqqarippallaarpu- gut. Oqaatigeriikkattut nor- gemiut »arfernik takornari- artitsineq« aallartissima- vaat, hollandimiullu kangia- ni qiterlermiut sialummik neriorsorlugit feriaqarneri- ni angalanissamik tuniniaa- vigilersimavaat. Maanili ua- gut soorlu assersuutigalugu sikorsuarni angallammik angalaarnissaq tuniniarsin- naanngilarput, anorimi sila- lu il. U. patsisigalugit taa- maaliorsinnaanngeriataaqi- nagatta. Neriorsuinissaq qunugaarput ilumut taa- maalisoqarsinnaanersoq qulakkeeqqaartinnagu, ho- telimi direktøri oqarpoq. Nangillunilu oqarpoq: - Nipaalluinnarneq tuni- niarsinnaagaluarparput. Ullumikkut taanna inup- passuit naluaat. Kalaallit Aqussinnaavaat REYKJAVIK - Islandimi akit februarip kingornati- gulli 0,2 procentinik qaffari- arsimapput. Aningaasat na- likilliartomerat qaammati- ni kingullerni pingasuni 1,1 procentinut naatsorsorne- qarsimavoq taannalu ukiu- mut 4,6 procentinut naaper- tuuppoq, islandimiut kisit- sisitigut naatsorsueqqis- saartarfiat, Hagstofa Is- lands taama nalunaarpoq. Islandimi naalakkersui- sut centrum-venstret akit akissarsiallu ingerlaasiat siorna februarimi nakkuti- gisinnaalerpaat inuutissar- siortut, sulinermik inuutis- sarsiuteqartyt, aalisartut peqatigiiffiisa nunalerisullu isumaqatigiissuteqarfigine- rat aqqutigalugu. Islandimi aningaasat pi- sarnertut nalikilliartortoru- jussuusarsimagaluarput, 1989-imilu 21,7 procentinik nalikilleriarsimallutik, taa- manimiilli OECD-mi aggua- qatigiissitsinermiit anne- runngitsumik nalikilleriar- talersimapput, taamaalu Sverigemi Tuluillu Nunaan- ni aningaasat nalikilleriaa- taata affaa missiliuinnarlu- gu nalikilleriarsimallutik. Nunaat minguissutsi silaan- naatalu minguissusia tuni- niarneqartariaqarpoq. Taa- maaliornissarlu pissusissa- misoorluinnassaaq pileri- saarutigissallugu, maanna- mi akuutissianik akuugaan- ngitsunik nerisaqarneq nu- annarineqalersimammat. Savaaqqat neqaat, tuttut neqaat uumasullu neqaat eillarpassuit akuutissianik akuugaanngitsut pigaavut. Maannarneq ajorput imigassartoriartorlutik Arne Jensenip ajorissanngi- laa Kalaallit Nunaanni imi- gassaq killilersugaalissaga- luarpat. - Pointit atorlugit killiler- suisoqarmat ajunngitsor- passuit pipput. Takornarial- lu maannartartut maannar- neq ajorput aalakooriartor- lutik. Imigassanik nioqqute- qarneq annilaarutigisar- paat, uagulli annilaarutigin- ninnerannik paasinnittar- nitsituunngitsoq. Annilaa- rutigisarpaammi hotelimi neritillutik viinnimik immi- artorfimmik ataatsimik im- miaarannguamilluunniit ig- giseqarsinnaannginnertik, nalunnginamikkumi Brug- seni hotelip akiatunginngu- aniittoq nalunaaqutaq ataatsimiit immiaaraarniar- luni aallartittartoq. Taman- na paasineq saperpaat. Aamma maanimiut un- nukkut hoteliliakulasor- suunngillat. Billardertarfik Styr på inflation REYKJAVIK - Forbruger- priserne i Island steg i fe- bruar med 0,2 procent. In- flationen målt over de sene- ste tre måneder har dermed været 1,1 procent svarende til 4,6 procent på årsbasis, meddeler det islandske sta- tistiske kontor, Hagstofa Is- lands. Den islandske centrum- venstre regering fik pris- og lønudviklingen under kon- trol i februar sidste år gen- nem en omfattende aftale med erhvervslivet, lønmod- tagerorganisationerne, fis- keriets organisationer og landbruget. Den traditionelt meget høje islandske inflation, der så sent som i 1989 var 21,7 procent, har siden været af- løst af forbrugerprisstignin- ger, der ikke ligger langt fra OECDs gennemsnit. I de se- neste 12 måneder har infla- tionen således været 5,3 procent, hvilket er kun cirka halvt så meget som i Sverige og Storbritannien. ornigarneqalaartarpoq, amerlanerunngitsunilli. Ar- fininngornikkut unnukkut, qaammatip naanerani, inuit aningaasaateqarnissaannik ilimasuffimmi hotelip neri- niartarfia inoqanngingajat- tarpoq. Massa nipilersullaq- qilluinnartut nipilersortuu- saraluartoq, ilaatigut tas- saasut nipilersortartoq Kaj Lyberth. - Tamanna paasilluarsin- naavara. Inuimmi aningaa- saateqarpallaarunnaarni- kuupput. Immiaararlu ataa- seq 35 koruuneqartillugu akisuallaarpoq. Pissutsit piffissami qaninnerpaami allanngoriataanngippata akitsuutit pissutigalugit ho- telip matusariaqalersinnaa- nera Arne Jensenip anni- laanngatigaa. Pinngortitaq takornarianut pilerisaarutigigaangatsigu un- neqqarippallaartarpugut, Hotel Qaqortup direktøria, Arne Jensen, oqarpoq. Vi er for ærlige, når vi skal sælge naturen til turisterne, siger direktør Arne Jensen, Hotel Qaqortoq. (Foto: Stina Skifte) Direktoratet for Kultur, Uddannelse & Arbejdsmarked Legat til personer med kulturelt arbejde Landstyremedlemmet for Kultur, Ud- dannelse og Arbejdsmarked er bemyn- diget til at uddele årlige legater til per- soner, som målrettet beskæftiget sig med emner inden for den grønlandske kultur. Der gives to legater på hver kr. 140.000 for et år ad gangen, og kan generhvervs højst for tre år. Følgende kan ansøge: Personer der arbejder indenfor maleri, grafik, skulptur, forfatterskab, teater, musik eller med noget, der fremmer det grønlandske kulturliv, kan søge le- gatet. Legatet har til formål, at personer som arbejder inden for det grønlandske kul- turliv, kan hellige sig deres opgaver af kulturel art for en kortere eller længere periode, uden større økonomiske van- skeligheder. Betingelser for støtte: Ansøgeren skal kunne præcisere sit ar- bejdsområde samt redegøre for økono- mien bag sit påtænkte forehavende. Ansøgningsfristen: Udfra ansøgninger, der er afleveret in- den 1. maj 1991 vil der blive truffet beslutning om, hvem der tildeles lega- tet for legatåret 1. juni 1991 til 31. maj 1992. Ansøgningen bedes stilet til: Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked Box 1029 • 3900 Nuuk Tlf. 2 30 00 lokal 4578 eller 4597 hvor yderligere oplysninger kan rekvireres derfra. Afgørelsen om, hvem der har fået tildelt legatet, vil blive offentliggjort i slutningen af maj måned 1991. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.