Atuagagdliutit - 18.03.1991, Síða 7

wmibswiuåf wmwiMttortut

PRIVAT ERHVERV
Hotelimik ingerlatsineq
omiginartuunngilaq
- Takornarianut tuninialeraangatta unneqqarippallaartarpugut, Hotel
Qaqortoq’mi direktøri Arne Jensen oqarpoq
QAQORTOQ (S S/S J) - Ri-
naluunniit kaammattor-
sinnaanngilara taamaat-
tumik ingerlataqaleq-
qullugu. Naatsorsuuti-
ginngilaralu Kalaallit
Nunaanni hotelit ar-
laannaalluunniit 1990-
imi sinneqartooruteqar-
simassasoq. Takornaria-
nut tuninialeraangatta
unneqarippallaartarpu-
gut. Maanna Norgip
avannaani »Arfernik
takornarniarnerit«-nik
taasartik aallartissima-
vaat. Arfermimmi taku-
sassaqaramik? Tassaqa,
direktør Arne Jensen,
Hotel Qaqortoq, ApS
oqarpoq.
Nuummi sutorniartarfm-
ni ukiuni arlalissuarni sule-
reerluni Arne Jensen Qa-
qortumut nuussimavoq, il-
loqarfimmi tassani hotelimi
»nutaami«, 1987-imi am-
marneqartumi direktørin-
ngoriartorluni.
- Pissutsit ullumikkutut
itsillugit kinaluunniit
kaammattorsinnaanngilara
hotelimik aallarteqqullugu.
Kalaallit Nunaanni akit ine-
riartornerat taamaatsiUugu
tulluanngilaq. Innisimaso-
qarpiarneq ajorpugut, tak-
ornariaqarpianngilaq, aam-
malu illuliortiternermi sa-
naartornermilu unittooqqa-
nerup kinguneraa atorfiflit
angalasarneri appariarujus-
suarsimammata. Takorna-
riat maannarnissamut pile-
risaamiarlugit iliuuseqar-
nerusariaqarpugut, Arne
Jensen, aammattaaq qanoq
iliortoqarsinnaaneranik eq-
qarsaatersorsimasoq, oqar-
poq.
Pisuttuarlutik
takornariat
- Takornariat Narsarsuar-
mut tikikkaangam ik arlaan-
nut angallammik angallan-
neqarsinnaasarput, soorlu
assersuutigalugu Narsar-
suup eqqaanut, imaluunniit
Narsamut, imaluunniit Qa-
qortumut. Taava ulluni si-
samani-tallimani hiisterlu-
tik angalaarsinnaapput, sa-
vaateqarfinnut takornariar-
sinnaallutik, aammalu
angalanertik tam aat takor-
nariartitsisumit ingiallorne-
qartariaqarlutik. Tamanna
inunnut pingasunut-talli-
manut suliassaqartitsisin-
naavoq.
- Tamatuma qanoq ililluni
hotelit iluaqusersinnaaga-
miuk?
Arne Jensen: - Isertus-
sanngilara hotelimik inger-
latsineq kisiat eqqarsaatigi-
neqa ajorakku. Inuifiu
amerlanerusut Kalaallit
Nunaaliartalerpata taman-
na hotelimik ingerlatsiner-
mut sunniuteqartussaavoq.
Pisuttuarlutik takornariar-
tartut qiviaannariartigik.
Immaqa 600 koruuniinnaat
atortarpaat, kisiannili isu-
magineqarlutillu nerisaqar-
tinneqartariaqarput. Inuu-
suttuutillutik pisuttuartu-
tut takomariarsimasut ki-
ngusinnerusukkut uilisar-
lutik/nuliisarlutik, meeqqi-
sarlutik angajoqqaalisarlu-
tik/sakilisarlutik uteqqittar-
put.
Nlpaanneq tunlnlartigu
Arne Jensen isumaqarpoq
Kalaallit Nunaaniittugut
pinngortitaq avatangiiser-
put takornarianut pilerinar-
sanngippallaarsimagipput.
Unneqqarippallaarpu-
gut. Oqaatigeriikkattut nor-
gemiut »arfernik takornari-
artitsineq« aallartissima-
vaat, hollandimiullu kangia-
ni qiterlermiut sialummik
neriorsorlugit feriaqarneri-
ni angalanissamik tuniniaa-
vigilersimavaat. Maanili ua-
gut soorlu assersuutigalugu
sikorsuarni angallammik
angalaarnissaq tuniniarsin-
naanngilarput, anorimi sila-
lu il. U. patsisigalugit taa-
maaliorsinnaanngeriataaqi-
nagatta. Neriorsuinissaq
qunugaarput ilumut taa-
maalisoqarsinnaanersoq
qulakkeeqqaartinnagu, ho-
telimi direktøri oqarpoq.
Nangillunilu oqarpoq:
- Nipaalluinnarneq tuni-
niarsinnaagaluarparput.
Ullumikkut taanna inup-
passuit naluaat. Kalaallit
Aqussinnaavaat
REYKJAVIK - Islandimi
akit februarip kingornati-
gulli 0,2 procentinik qaffari-
arsimapput. Aningaasat na-
likilliartomerat qaammati-
ni kingullerni pingasuni 1,1
procentinut naatsorsorne-
qarsimavoq taannalu ukiu-
mut 4,6 procentinut naaper-
tuuppoq, islandimiut kisit-
sisitigut naatsorsueqqis-
saartarfiat, Hagstofa Is-
lands taama nalunaarpoq.
Islandimi naalakkersui-
sut centrum-venstret akit
akissarsiallu ingerlaasiat
siorna februarimi nakkuti-
gisinnaalerpaat inuutissar-
siortut, sulinermik inuutis-
sarsiuteqartyt, aalisartut
peqatigiiffiisa nunalerisullu
isumaqatigiissuteqarfigine-
rat aqqutigalugu.
Islandimi aningaasat pi-
sarnertut nalikilliartortoru-
jussuusarsimagaluarput,
1989-imilu 21,7 procentinik
nalikilleriarsimallutik, taa-
manimiilli OECD-mi aggua-
qatigiissitsinermiit anne-
runngitsumik nalikilleriar-
talersimapput, taamaalu
Sverigemi Tuluillu Nunaan-
ni aningaasat nalikilleriaa-
taata affaa missiliuinnarlu-
gu nalikilleriarsimallutik.
Nunaat minguissutsi silaan-
naatalu minguissusia tuni-
niarneqartariaqarpoq. Taa-
maaliornissarlu pissusissa-
misoorluinnassaaq pileri-
saarutigissallugu, maanna-
mi akuutissianik akuugaan-
ngitsunik nerisaqarneq nu-
annarineqalersimammat.
Savaaqqat neqaat, tuttut
neqaat uumasullu neqaat
eillarpassuit akuutissianik
akuugaanngitsut pigaavut.
Maannarneq ajorput
imigassartoriartorlutik
Arne Jensenip ajorissanngi-
laa Kalaallit Nunaanni imi-
gassaq killilersugaalissaga-
luarpat.
- Pointit atorlugit killiler-
suisoqarmat ajunngitsor-
passuit pipput. Takornarial-
lu maannartartut maannar-
neq ajorput aalakooriartor-
lutik. Imigassanik nioqqute-
qarneq annilaarutigisar-
paat, uagulli annilaarutigin-
ninnerannik paasinnittar-
nitsituunngitsoq. Annilaa-
rutigisarpaammi hotelimi
neritillutik viinnimik immi-
artorfimmik ataatsimik im-
miaarannguamilluunniit ig-
giseqarsinnaannginnertik,
nalunnginamikkumi Brug-
seni hotelip akiatunginngu-
aniittoq nalunaaqutaq
ataatsimiit immiaaraarniar-
luni aallartittartoq. Taman-
na paasineq saperpaat.
Aamma maanimiut un-
nukkut hoteliliakulasor-
suunngillat. Billardertarfik
Styr på inflation
REYKJAVIK - Forbruger-
priserne i Island steg i fe-
bruar med 0,2 procent. In-
flationen målt over de sene-
ste tre måneder har dermed
været 1,1 procent svarende
til 4,6 procent på årsbasis,
meddeler det islandske sta-
tistiske kontor, Hagstofa Is-
lands.
Den islandske centrum-
venstre regering fik pris- og
lønudviklingen under kon-
trol i februar sidste år gen-
nem en omfattende aftale
med erhvervslivet, lønmod-
tagerorganisationerne, fis-
keriets organisationer og
landbruget.
Den traditionelt meget
høje islandske inflation, der
så sent som i 1989 var 21,7
procent, har siden været af-
løst af forbrugerprisstignin-
ger, der ikke ligger langt fra
OECDs gennemsnit. I de se-
neste 12 måneder har infla-
tionen således været 5,3
procent, hvilket er kun cirka
halvt så meget som i Sverige
og Storbritannien.
ornigarneqalaartarpoq,
amerlanerunngitsunilli. Ar-
fininngornikkut unnukkut,
qaammatip naanerani, inuit
aningaasaateqarnissaannik
ilimasuffimmi hotelip neri-
niartarfia inoqanngingajat-
tarpoq. Massa nipilersullaq-
qilluinnartut nipilersortuu-
saraluartoq, ilaatigut tas-
saasut nipilersortartoq Kaj
Lyberth.
- Tamanna paasilluarsin-
naavara. Inuimmi aningaa-
saateqarpallaarunnaarni-
kuupput. Immiaararlu ataa-
seq 35 koruuneqartillugu
akisuallaarpoq. Pissutsit
piffissami qaninnerpaami
allanngoriataanngippata
akitsuutit pissutigalugit ho-
telip matusariaqalersinnaa-
nera Arne Jensenip anni-
laanngatigaa.
Pinngortitaq takornarianut pilerisaarutigigaangatsigu un-
neqqarippallaartarpugut, Hotel Qaqortup direktøria, Arne
Jensen, oqarpoq.
Vi er for ærlige, når vi skal sælge naturen til turisterne,
siger direktør Arne Jensen, Hotel Qaqortoq. (Foto: Stina
Skifte)
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse & Arbejdsmarked
Legat til personer
med kulturelt arbejde
Landstyremedlemmet for Kultur, Ud-
dannelse og Arbejdsmarked er bemyn-
diget til at uddele årlige legater til per-
soner, som målrettet beskæftiget sig
med emner inden for den grønlandske
kultur. Der gives to legater på hver kr.
140.000 for et år ad gangen, og kan
generhvervs højst for tre år.
Følgende kan ansøge:
Personer der arbejder indenfor maleri,
grafik, skulptur, forfatterskab, teater,
musik eller med noget, der fremmer
det grønlandske kulturliv, kan søge le-
gatet.
Legatet har til formål, at personer som
arbejder inden for det grønlandske kul-
turliv, kan hellige sig deres opgaver af
kulturel art for en kortere eller længere
periode, uden større økonomiske van-
skeligheder.
Betingelser for støtte:
Ansøgeren skal kunne præcisere sit ar-
bejdsområde samt redegøre for økono-
mien bag sit påtænkte forehavende.
Ansøgningsfristen:
Udfra ansøgninger, der er afleveret in-
den 1. maj 1991 vil der blive truffet
beslutning om, hvem der tildeles lega-
tet for legatåret 1. juni 1991 til 31. maj
1992.
Ansøgningen bedes stilet til:
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Arbejdsmarked
Box 1029 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 30 00 lokal 4578 eller 4597
hvor yderligere oplysninger kan rekvireres derfra.
Afgørelsen om, hvem der har fået tildelt legatet, vil blive offentliggjort i slutningen af
maj måned 1991.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked