Atuagagdliutit - 10.05.1991, Blaðsíða 3

NR. 52 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Inuit itsartut peqqissut
Europami USAmilu nappaat toqoraataarnerpaaq, taqqatigut
qerattartoomeq, Kalaallit Nunaanni qaqutigooqaaq
NUUK(LRH) - Kalaallit
Nunaanni toqusartut 7
procentiisa taqqatigut
qerattartoomeq patsisi-
gisarpaat. Europamili
USA-milu nappaat taan-
na atugaaqaaq, toqusar-
tut 45 procentii taqqa-
mikkut qerattartoomer-
mik patsiseqartarlutik.
Japanimi 12 procentiu-
voq. procentilli amerli-
artoqaat.
Henning Slot Pedersen,
Dronning Ingrids Hospital,
Nuuk, isumasioqatigiinner-
mi Nuna Med’imi taqqati-
gut qerattartoortameq pil-
lugu oqalugiartoq isuma-
qarpoq kalaallit nerisatik
pissutigerpiarlugit qerattar-
toorneq toqqutigigajunngik-
kaat. Inunnik taasakkavut
suli itsartullli nerisaqara-
mik, oqarpoq.
Kalaallit suli imarmiunik
nerisaqaqaat, europamiut
nunap uumasui naatitallu
nerisarinerulersimallugit.
Tamakkullu timip syrenik
orsupalittunik pisariaqarti-
taanut sunniutinngitsoor-
neq qjorput, taamalu taq-
qattaaq allanngortittarlu-
git.
Alaskami Inuit aamma
qallunaat misissuifligine-
qarsimapput. Inuit arnar-
taanni 12 procentit taqaat
allanngorsimapput, qallu-
naartaanni 29 procent. Inu-
it angutitaanni 23 procent
qallunaartaasalu anguti-
taanni 35 procent.
Inuit arnartaasa 8,2 pro-
centiini angutitaasalu 17,3
procentiini qungasiini ta-
qarsuaat allanngornerpaa-
simavoq, qallunaartaasalu
arnartaasa 20,5 procent
angutitaasalu 21,2 procenti-
ini.
Kalaallinit toqusunit am-
makkanit misiligutissaq 12-
iusut USA-mut misissoqqis-
saagassatut nassiunneqar-
simasut misissugarineri suli
naammassineqarsiman-
ngikkaluartut malunna-
reersimavoq Alaskami pis-
sutsinit allaanerunngitsut.
Ukiut sisamat naatsorsuuti-
gineqarput Kalaallit Nu-
naanneersut misissugassat
100-t naammassiniarnis-
saannut.
Henning Slot Pedersenip
tam akku eqikkarlugit oqaa-
tigai misissuinerit inerneri-
gallagaat malissagaanni
Inuit ullumikkut nerisar-
takkatik attattuaannartari-
aqaraat.
Toqusunik
ammaasarnerlt
Misissuinerit aallartinniar-
nerinut kalaallit toqusut
ammarneqartarnissaat
ajornartorsiutaasimavoq. -
Toqusulli qanigisaat nassui-
aallugit, taakkumi akuersi-
seqqaagassaammata, paa-
sinnillutik ammaanissamut
akuersisarput, Henning
Slot Pedersen oqarpoq.
Danmarkimi maanna aa-
lajangersaasoqarsimavoq
toqusut ammameqassatil-
lugit qanigisaasut akuersi-
seqqaarneqartassasut. Isu-
masioqatigiinnermilu na-
juuttut ilaata oqaatigaa taa-
matut aalajangersaanerup
kingorna Danmarkimi toqu-
sut ammarneqartartut ikile-
riangaatsiarsimasut.
Pingaarluinnartuuvoq
ammaanerup suuneranik
qanigisaasut ilisimatissallu-
git. Peqataasullu isumaqar-
put nassuiassallugu pi-
ngaartoq toqusup sumik
toqquteqavissimanera qani-
gisaasut paasilluarumagu-
nikku ammaanissamut
akersissuteqartariaqartut.
Primitiv kostplan
forlænger livet
Den hyppigste dødsårsag i Europa og USA,
åreforkalkning, er sjælden i Grønland
ne bestemmelse, er faldet
betydeligt.
Det er vigtigt at de pårø-
rende får informationer om,
hvad obduktionen går ud på.
Det var de tilstedeværendes
opfattelse, at de pårørende
går med til obduktion, når
de har fået forklaret, at de
ved en obduktion kan få en
forklaring på, hvad dødsår-
sagen hos den pårørende er.
NUUK(LRH) - Syv pro-
cent af dødsfaldene i
Grønland skyldes årefor-
kalkning. I Europa og
USA er åreforkalkning
langt den hyppigste år-
sag og står for 45 procent
af dødsfaldene. I Japan
er tallet 12 procent. Tal-
lene er i kraftig stigning.
Henning Slot Pedersen,
foredragsholder på Nuna
Med om åreforkalkning, me-
ner at det lave tal for Grøn-
land skyldes spisevanerne.
Inuit er med hensyn til kost-
vaner stadig på stenalderni-
veau, sagde han.
Grønlændere spiser sta-
dig meget mad fra havet,
mens europæere er gået me-
re og mere over til at spise
mad fra planter og dyr, som
spiser planter. Det giver for-
styrrelser i det naturlige for-
hold af fedtsyrer i kroppen,
som dermed giver foran-
dringer i årerne.
I Alaska er der foretaget
undersøgelser af inuit og ik-
ke inuit. Blandt inuit kvin-
der var der hos 12 procent
forandringer i årerne, mens
tallet for ikke inuit kvinder
viste 29 procent. For inuit
mænd var tallet 23 procent
og for ikke inuit 35 procent.
Hos 8,2 procent af inuit
kvinder og inuit mænd 17,3
procent var der svære foran-
dringer i aorta, halspulsåre-
ren, hos ikke inuit kvinder
20,5 procent og ikke inuit
mænd 21,2 procent.
12 sæt prøver fra obduk-
tioner af grønlændere er
sendt til analyse i USA, og
selvom der ikke konkret er
resultater af undersøgelser-
ne, peger tallene dog i sam-
me retning som undersøgel-
sen i Alaska. Målet er i løbet
af en fireårig periode at få
undersøgt 100 sæt prøver
fra Grønland.
Henning Slot Pedersen
konkluderer ud af undersø-
gelserne, at man bør bevare
de kostvaner, man i dag ser
hos inuit.
Obduktioner
I begyndelsen af undersøgel-
sen var der problemer med
hensyn til obduktioner af
grønlændere. - Men når
man har talt med de pårø-
rende, som skal give tilladel-
se til obduktionen, så var
der faktisk interesse i at give
lov til obduktion, siger Hen-
ning Slot Pedersen.
I Danmark er det nu be-
stemt, at de pårørende skal
spørges først i forbindelse
med en obduktion. En af de
tilstedeværende kunne oply-
se, at obduktionerne i Dan-
mark, i forbindelse med den-
/ anledningen af
Godthåb Skib-El og Køleteknik's
10 års jubilæum den 11/5-91
Ønsker samtlige medarbejdere
&
tillgkke med dage.
S/tf
SAS-ip aasaanerani timmisartuussinissaa
SOMMERFARTPLAN
Kangerlussuaq - København V.V.
Sdr.Strømfjord - København V.V.
M
JUNI
O T F
L
01
S
02
03 04 05 06 07 08 09
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
JULI
M T O T F
01 02 03 04 05
08 09 10 11 12
15 16 17 18 19
22 23 24 25 26
29 30 31
L
06
13
20
27
S
07
14
21
28
AUGUST
M T O T F L S
01 02 03 04
05 06 07 08 09 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31
Ulluni nalunaaqutserneqarsimasuni timmisar-
tortoqartarpoq.
Inniminniiniaruit angalatitsivik qaninneq atas-
suteqarfigiuk.
PAASISSUTISSAT
SAS-ip 1. april 1991-imiit PolarCIass-imi ilaasartus-
sat tamaasa angalanissamik inniminniinerminnut
atatillugu issiavigiumasaminnik kissaateqartarsin-
naalersippai.
Angalanissannik inniminneereersimaguit, taava
angalatitsivimmut saaffiginnillutit issiavissannik in-
niminniisinnaavutit.
Meeqqat 12-it inorlugit ukiullit meeqqat nerisas-
saannik inniminniissunneqarsinnaapput. Nerisas-
sat angalanissamik inniminniinermut atatillugit in-
niminnerneqassapput, kingusinnerpaamilli aallar-
fissaq ullunik marlunnik sioqqullugu.
TIMMISARTUMUT
TIKILLUARITSI
Der flyves på de indrammede datoer.
Kontakt nærmeste rejsebureau for reservation.
PRODUKTINFORMATION
Fra 1. april 1991 tilbyder SAS alle PolarCIass passa-
gerer at bestille ønsket sæde ombord samtidig
med reservationen af rejsen.
Er rejsen allerede bestilt, kan sæde bestilles ved
henvendelse til Deres rejsebureau.
Ved rejse med børn under 12 år kan De bestille
speciel børnemenu. Måltidet bestilles samtidig
med reservation af rejsen, dog senest 2 dage før
afrejse.
VELKOMMEN OMBORD