Atuagagdliutit - 27.05.1991, Blaðsíða 10

mmnintrsoriut
PRIVAT ERHVERV
Aningaaseriviit ikiuutisisarput
- Aningaaseriviit politikimut akulerupput, Aningaasanut udvalgip
siulittaasua oqarpoq
NUUK(KR) - Aningaase-
riviit oqaluttuunnias-
sappatsigut aningaasa-
qarniarnikkut politikke-
risatsinni sutigut equ-
ngasuliortugut, taava
uangattaaq aningaaseri-
viit oqaluttuukkusup-
pakka sutigut kukkulut-
tortut. Sooq marlunnik
aningaaseriveqassaagut
Nuummi arlalinnik im-
mikkoortortalinnik im-
minnulli unammilleru-
manngitsunik? Pisortat
aningaasaatitik aveqati-
giissillugit aningaaseri-
vinnut marluusunut toq-
qortarpaat socialimi iki-
uutitut. Sooq inoqarfiit
alimasinnerusumiittut
kalluuffigiumanngilaat?
Maanna Kangerlussuar-
miippunga inuit 600-t
aningaaseriveqanngiffi-
anni, Aningaasanut ud-
valgip siulittaasua Aqqa-
luk Lynge telefonikkut
Kangerlussuarmiit AG’
mut oqarpoq.
Sapaatip akunnerani ki-
ngullermi Aningaasanut ud-
valgip Kalaallit Nunaanni
namminersorlutik inuussu-
tissarsiuteqartut matoqqa-
sumik ataatsimiigiaqquai
qulequtsikkamik »Maani ul-
lumikkut ukiunilu tullerni
inuussutissarsiornikkut
atugarisat«.
Peqataasut amerlanerit
ataatsimeereernermik ki-
ngorna AG-mut oqarpoq
ataatsimiinnertik soqutigi-
narluinnartuusoq. Ataatsi-
miinnermilu paasineqarpoq
aalisarnerup imaluunniit
sanaartornerup tungaagut
ajornartorsiutit suli anigor-
neqarsimanngitsut. Naallu
ataatsimiinneq matoqqa-
suugaluartoq naammagin-
ngisat seerisinneqaramik.
Polltikerlt
uislmasussaapput
Grønlandsbankimi unerdi-
rektøri, Frank Kristensen,
aningaaseriviit maaniittut
marluk sinnerlugit ataatsi-
miinnermi peqataasimavoq.
Ataatsimeereernermilu
AG’mut oqarpoq oqalugiuti-
gisimallugu »Kalaallit Nu-
naanni aningaasartuuteqa-
riaatsimik nassuiaaneq«.
- Neqeroorutigaarput po-
litikerit pilersinniakkat
ataasiakkaat kisiisa pinna-
git annertunerusumik uisi-
maniartariaqartut. Ilaati-
gummi akileraarutit akit-
suutillu politikerit aningaa-
sartuuteriaatsip iluani aqu-
taraat. Sakkussaqarput
unammilleqatigiinneq pit-
sanngorsaaffigeriassallugu,
taakkuuppummi tamatu-
minnga atuisussat. Politike-
rit suli assar aat aningaasar-
tuutissat aningaasaqarnik-
kut politikki sakkugalugu
nussussallugit, nuna unam-
miller sinnaaqqullugu,
Frank Kristensen AG’mut
oqarpoq.
- Aningaaseriviit nam-
minneq sukatserisariaqar-
put unammilleqatigiilerlu-
tillu. Eqqumiilluinnaqqis-
saarpoq arlariillutik allak-
kami ataatsimi nalunaar-
mata immikkoortortamin-
nik matusiniarlutik. Tama-
tuma malitsigiinnarpaa
maanimiut Danmarldmi
aningaaserivinnut nussu-
lernerat, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
Aningaasatlgut
politikki allanngortoq
Naak ataatsimeereernerup
kingorna Grønlandsbankip
underdirektøria Aningaasa-
nullu udvalgip siulittaasua,
Aqqaluk Lynge, isumaqati-
giinngissuteqaraluartut siu-
Uttaasoq ataatsimiinnerup
inerneranik naammagisi-
maarinnippoq. Kalaallit Nu-
naanni namminersorlutik
inuussutissarsiortut Ani-
ngaasanullu udvalgi aatsaa-
vik ataatsimeeqatigiipput.
Ukioq kingulleq taamaanga-
jattumik aningaasanut ud-
valgitoqaq Namminersorne-
rullutillu Oqartussat sulif-
feqarfiutaat ataatsimeeqati-
giipput.
- Aningaasanut udvalgip
kissaatigisimavaa inuussu-
tissarsiomermut tunngasu-
nik paasisaqarnerulernissa-
ni. Aningaasanik inatsisis-
samut toqqammaviliisin-
naanngikkaluarluni taa-
maattoq tunngavilersorni-
arfiusinnaanera pingaaru-
teqarpoq. Aningaasaqarnik-
kununa politikki allanngor-
tariaqartoq, Aqqaluk Lynge
oqarpoq, sutigulli sdlan-
ngortitsiumanini erseqqis-
sumik oqaatiginagu.
- Ukiuni tulliuttuni mar-
lunni malunnartumik aaq-
qeeriartoqarsinnaassanngi-
laq, immaqa 1993-imi im-
maqaluunniit ilimanarne-
ruvoq 1994-imi. Namminer-
sortut ingerlalluaraangata
landskarsi ingerlanerlior-
tarpoq, aamma mumittua-
nik pisoqartarluni. Qanor-
luunniit iliorluta taakku im-
minnut qanillisinniartaria-
qarpagut. 300 millioner kro-
net missaanni aningaasaa-
teqarpugut, immaqalu taak-
ku ilaat ukiormanna ator-
sinnaassavagut. Tamannali
naalakkersuisut isummerfi-
gisassaraat, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
PENGEåPAPIR
24. MAJ 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Bors Off. kurs %-aendr.
1 Sophus Berendsen 1 1570.0 8.3
2 Acc. Warrant 1 175.0 6.1
3 F. L Bie 1 212.0 6.0
4 Struets B 1 1 323.0 5.9
5 Amagerbanken 17 1 390.0 5.4
Grønlandsbanken, notering d.d.: 200.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 0.00 Skatkammerbevis 96.79 9.92
2 12.00 KD. 91s 1993 101.00 6.82
3 9.00 Fteaknedit 9092 98.50 6.70
4 7.00 Københavns Krdtf 93.75 6.60
5 9.00 Nobel Indust 98.45 6.50
UDVALGTE VALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køt>-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 655.00 660.45 660.75 6.18
GBP 1138.15 1132.31 1133.78 11.18
DEM 383.07 383.76 384.00 9.06
SEK 106.85 106.50 106.67 11.06
NOK 98.34 98.29 98.44 9.84
CHF 450.20 451.85 452.68 8.18
JPY 4.7505 4.7655 4.7739 7.68
FORVENTNINGER:
Valuta:
Som vi skrev i sidste uge, var der udtale forventninger ti
rentesænkninger i liere europaaiske lande og herunder i Danmark.
Den ventede rentesænkning kom for Danmarks vedkommende
tirsdag, hvor Nationafoanken sænkede såvel ind- som udlånsrenten
med 1/2%. England sænkede Sgeldes idag renten med 1/2% p.aDet
er Idt mere uskkert om Japan også vi sænke si renteniveau, men
der er kke tvivl om at presset nu er steget på den japanske
centrafoank. For kommende uge forventer vi ret uændrede kurser, og
et ret behersket marked. Sverige forfod sin valutakurv ti fordel for
ECU'øn, og det gav nogen handel i USD/SEK krydshe. Vi mener at
der skal omlægges melem 12 og 15 mia. USD, og at det en He
periode frem vi holde USD oppe. Herefter totventer vi at den vi "sive"
idt.
ObBgaUoner/Aktfer
Efter rentesænkningen i Danmark, kom der Sdt gang i handlerne, med
pæne stigninger ti felge, og generel set fulgte banker og “ægte"
fotskringssebkaber med op grundet oblgationsbeholdningeme. Ugen
ud holdt niveauet sig, og vi forventer også i kommende uge et pænt
marked uden stene udsving.
Aktiemarkedet har igetedes været pænt, hvor enkelpapirer som
NOVO, Sophus B og ØK Holding på ugens sidste dage viste
markante stigninger. Også aktiemarkedet forventes fortsat posiM med
større udsving for enkelpapirer. Stigningerne på ØK er ret spekulative,
og vi har i<ke megen tillid ti ØKs forretninger.
Anbefalinger
AktierGevinsthjemtagning på NOVO, Sophus B m.fL for kort sigt
Køb Danisco på sigt og evt UNI-Bank på kort
Obligationer Højtforrentede - kke stående - er nu i alvorfg fare for
udtrækning. Saolg på niveauet og gå ind i 9 eler 10%.
W
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Banker på socialhjælp
- Bankerne blander sig i politik, siger Finansudvalgets
formand
NUUK(KR) - Når banker-
ne kommer og fortæller
os, hvad vi gør galt i fi-
nanspolitikken, så vil jeg
da også godt fortælle
bankerne, hvad de gør
galt. Hvorfor skal vi have
to banker med flere afde-
linger i Nuuk, når de ik-
ke vil konkurrere? Det
offentlige anbringer sine
penge med en halvdel i
hver af bankerne som en
social foranstaltning.
Hvorfor vil de ikke have
noget med yderdistrik-
terne at gøre? Jeg sidder
her i Kangerlussuaq,
hvor 600 mennesker er
uden en bank, siger Fi-
nansudvalgets formand,
Aqqaluk Lynge til AG i
telefonen fra Kangerlus-
suaq.
I sidste uge inviterede Fi-
nansudvalget det private er-
hvervsliv i Grønland til et
lukket møde under over-
skriften »Erhvervsvilkårene
Laksesalg tilladt
TORSHAVN - Landsstyret
på Færøerne ophæver nu
forbudet mod at sælge fær-
øsk laks på fiskeriauktioner
i udlandet. I stedet vil lands-
styret fastsætte en mindste-
pris for laks, der sælges på
auktion. Prisen bliver fast-
sat for en måned ad gangen,
og er for de første tredive da-
ge sat til 35 kroner per kilo-
gram.
Forbudet mod at sælge
laks på fiskeriauktioner i
udlandet blev sat i værk
umiddelbart efter påske og
skulle gælde frem til 1. okto-
ber. Baggrunden var, at en
fiskeopdrætter havde solgt
laks på fiskeriauktionen i
Hanstholm til en pris, lands-
styret vurderede til at ligge
på kanten af dumping.
Trods forbudet, er der dog
siden blevet solgt færøsk
laks på fiskeriauktionen i
Hanstholm. Et firma i
Hanstholm har købt laks og
solgt den videre på auktio-
nen. Og den trafik har
landsstyret erkendt, at det
intet kunne stille op imod.
herhjemme nu og i det kom-
mende år«.
Flere af deltagerne siger
efter mødet til AG, at det var
et spændende og interessant
møde. Mødet blev endnu en
konstatering af, at krisens
kradsen ikke er overstået
for hverken fiskeri eller byg-
ge- og anlægsbranchen. Selv
om det blev holdt for lukke-
de døre, så er visse misstem-
ninger alligevel sluppet ud.
Politikere skal se
store linier
Underdirektør i Grønlands-
banken, Frank Kristensen,
var med på mødet som re-
præsentant for den ene af
landets to banker. Efter mø-
det siger han til AG, at hans
indlæg var »en gennemgang
af omkostningsstrukturen i
Grønland«.
- Det er vores bud, at poli-
tikerne ikke skal tænke i en-
keltprojekter, men i stedet
se de store linier. Det er
blandt andet med skatter og
afgifter politikerne styrer
omkostningsniveauet. De
har nogen værktøjer til at
forbedre konkurrenceevnen
med, og det er dem de skal
bruge. Det er politikernes
opgave at flytte omkostnin-
gerne rundt med finanspoli-
tikken, så landet bliver kon-
kurrencedygtigt, siger
Fransk Kristensen til AG.
- Bankerne må selv se at
få strammet op og blive kon-
kurrerende. Det er meget
mærkeligt, at de begge i
samme brev sender medde-
lelser ud om, at nu nedlæg-
ger de afdelinger. Det bety-
der jo kun, at folk her bliver
kunder i danske pengeinsti-
tutter, siger Aqqaluk Lynge.
Ændret finanspolitik
Selv om der her efter mødet
er uenigheder mellem Grøn-
landsbankens underdirek-
tør og Finansudvalgets for-
mand, Aqqaluk Lynge, så er
formanden dog meget til-
freds med mødet. Det er det
første møde, der har været
mellem det private er-
hvervsliv i Grønland og Fi-
nansudvalget. Sidste år
fandt et lignende møde sted
mellem det gamle finansud-
valg og de hjemmestyreejede
virksomheder.
- Finansudvalget har øn-
sket sig en bred orientering
om erhvervslivets situation.
Det kommer nok til at bety-
de principielle, men ikke
grundlæggende ændringer i
den kommende finanslov.
Det bliver finanspolitikken,
der skal ændres, siger Aqqa-
luk Lynge, uden dog at ville
give konkrete bud på, hvilke
ændringer, han kunne fore-
stille sig.
- Jeg tror ikke på mulighe-
den for et opsving de næste
to år, måske i 1993 eller må-
ske snarere i 1994. Når det
går godt for det private er-
hvervsliv, så går det skidt
for landskassen og omvendt.
På en eller anden måde må
vi se at få de to kurver til at
mødes. Vi har nogle penge,
omkring 300 millioner kro-
ner, og en del af dem kunne
måske allerede bruges i år.
Men det skal landsstyret ta-
ge stilling til, siger Aqqaluk
Lynge.
Et par nøgletal
fra Brugsen-Nuuk
Jørgensen & Nystrup og
Brugsen-Nuussuaq omsætter hver
for 30 millioner kroner
NUUK(KK) - Samtidig
med en stigning i ren-
teudgifterne på 700.000
kroner skete der et me-
get kraftigt fald i indtje-
ningen på syv millioner
kroner hos Brugsen-
Nuuk i katastrofe-året
1990.
Brugsen-Nuuk havde en
samlet omsætning på 167,5
millioner kroner, som forde-
ler sig på denne måde:
Butikken: 67,9 millioner
kroner.
Bageriet: 3,6 millioner
kroner.
Spisekrogen: 6,2 mil-
lioner kroner.
Brugsen-Nuussuaq:
29,3 millioner kroner.
Nuuk Olieservice: 30,8
millioner kroner.
Jørgensen & Nystrup:
29,5 millioner kroner.
Olien går fra
Den samlede omsætning
faldt fra 1989 til 1990 med
3,1 millioner kroner, og i år
vil den i hvert fald falde med
de 30,8 millioner kroner,
som oliehandlen tegnede sig
for. Denne del af Brugsen-
Nuuk er solgt fra.
Resultatet af den pri-
mære drift blev 592.000
kroner, - et klart utilfreds-
stillende resultat set i sam-
menligning med omsætnin-
gen på de 167,5 millioner
kroner. Og samtidig et re-
sultat, der ikke kan dæmme
op mod den stigende ren-
teudgift på 8,1 millioner kro-
ner.
Resultatet for 1990 blev et
underskud på 9,1 millioner
kroner, og heraf tegner
Brugsen-Nuuk sig for de 6,3
millioner kroner og Nuuk
Olieservice sig for de 2,7 mi-
lioner kroner.
Bygningerne
Værdien af Brugsen-Nuuks
bygninger er fastsat til 57,6
millioner kroner, men skul-
le det værst tænkelig ske, ja
så vil brugsforeningen i
Nuuk sandsynligvis komme
i samme situation som
Brugsen-Ilulissat, der ikke
har kunnet finde købere til
sine nye butik. Hvis da ikke
Brugsen-Nuuk skal laves
om til et nordisk kulturcen-
ter...