Atuagagdliutit - 20.06.1991, Side 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 69 1991
Meeqqat nuannarigakkit isumaginninnermiikiortinngorniarlunga ilinniarpunga, meeqqat ajornartorsiuteqartut ikic.-sin-
naanngorniassagakkit, Arnannguaq Petrussen oqarpoq.
Jeg elsker børn, ognu uddanner jeg mig til socialmedarbejder, så jeg kan hjælpe børn med problemer, siger Arnannguaq
Petrussen. (Foto: Knud Josefsen)
Apersortittussanngorama angqjoqqaanni najugaqarusussimagaluarpunga - allat assigalugit, Arnannguaq Petrussen oqar-
poq.
Da jeg var omkring konfirmationsalderen savnede jeg at have et hjem - ligesom alle de andre, siger Arnannguaq Petrussen.
(Foto: Knud Josefsen)
Lykkelig på børnehjem
Interview med en ung kvinde, som har boet på børnehjem siden hun var 9 år.
Kvindens navn er i artiklen ændret til Arnannguaq Petrussen
NUUK(LRH) - Da Ar-
nannguaq Petrussen
blev født, havde lykkes-
tjernen ikke stillet sig i
den rigtige position. Si-
den Arnannguaq var 9
år, blev hun og hendes
tre søskende kastebold
mellem børnehjemmet
og forældrene. Til gen-
gæld er Arnannguaq i
dag en glad pige, som er
igang med at uddanne
sig til socialmedhjælper
gennem STI. Det gør hun
til trods for, at hun sta-
dig generes af sin ord-
blindhed. Ikke blot i for-
hold til skolearbejdet,
men også rent menne-
skeligt.
Selvom Arnannguaq er
over 18 år, bor hun i en vis
forstand stadig på børne-
hjem. Som 17-årig kom hun
til en plejefamilie, som hun
boede hos til hun fyldte 18
år. Derefter boede hun på
Inuusuttut Inaat, et ung-
domshjem tilknyttet Børne-
hjemmet, og nu bor hun på
dét, der i børnehjemstermi-
nologi kaldes et udslusning-
hjem. Det sidste sted før de
unge flytter ind i deres egen
bolig.
Arnannguaqs tre søsken-
de flyttede tilbage til deres
forældre i 1984, mens Ar-
nannguaq blev på børne-
hjemmet.
- Og det er jeg glad for. Jeg
synes, det har været dejligt
at bo på børnehjem. Det har
udviklet mig i en grad, som
jeg ikke kunne have gjort,
hvis jeg havde boet hjemme
hos mor og far, fortæller Ar-
nanntruaa.
- Der var en del uro, mens
jeg boede hjemme hos dem.
Far og mor drak for meget
og skændtes. På et tids-
punkt blev jeg mor overfor
mine yngre søskende. Og det
var virkelig hårdt. Jeg for-
søgte ellers at forklare dem,
at jeg var deres søster, men
hele tiden kom de til at kalde
mig mor.
Voksent barn
- Jeg tror, jeg blev det, man
kalder et voksent barn. Når
min mor fik det for slemt,
skulle jeg sørge for mad og
passe på mine søskende - i
det hele taget passe hjem-
met. Det havde jeg det slet
ikke godt med, og det var
meget hårdt. Men jeger ikke
bitter. Jeg ved, at mor havde
det dårligt.
- Da vi kom på børnehjem,
fik jeg det bedre, men havde
stadig problemer med at mi-
ne søskende så på mig som
deres mor. De havde jo kun
mig at knytte sig til. Heldig-
vis fik jeg en masse nye ven-
ner, og en pige fra min klas-
se boede også på børnehjem-
met, så vi kunne støtte hin-
anden.
- Når nogen taler om, at
de er blevet drillet for ek-
sempel i skolen fordi, de har
boet på børnehjem, så er det
ikke noget jeg genkender.
Jeg har faktisk aldrig ople-
vet at blive drillet, fordi jeg
boede der.
- Men det er klart, at jeg
allerhelst ville have boet
hjemme, som en lykkelig fa-
milie. Specielt omkring kon-
firmationsalderen var jeg
meget misundelig på mine
jævnaldrende, fordi de hav-
de et hjem med far, mor og
børn.
- Men jeg kunne ikke bo
hjemme. Problemerne var
for store for mig. Vi var ble-
vet flyttet frem og tilbage
mellem børnehjemmet og
vore forældre mange gange i
årenes løb. Jeg er glad for, at
jeg blev på børnehjemmet.
Det er en tid, jeg kan se til-
bage på med glæde. Jeg sy-
nes virkelig, jeg har fået me-
get ud af det.
Besøger forældre
- Alle mine søskende bor i
dag hjemme hos vores far og
mor. Den ældste bor der kun
fordi, han ikke kan få noget
andet sted at bo.
Han har fået at vide, at
han skal vente 15 år, før han
får en lejlighed. Jeg er glad
for, at jeg ikke er i den situa-
tion. Men ellers har jeg stor
kontakt med mine søsken-
de, og specielt med min sto-
rebror, som jeg kan tale med
om alt.
- Jeg kommer også og be-
søger far og mor, men helst
ikke om fredagen. For som
regel drikker de, og det bry-
der jeg mig ikke om. Så er
det rart at bo for sig selv.
Men jeg er ked af, at jeg ikke
har større følelsesmæssig
kontakt med far og mor.
Selvfølgelig taler jeg med
dem, når jeg besøger dem,
men aldrig' om, hvad der
skete i vores barndom.
- Men jeg ved jo også, hvad
problemerne var. Mor havde
det ikke så nemt. Men jeg
ville gerne have større følel-
sesmæssig kontakt med
dem, men det er altså svært
at få, synes jeg. Men når det
så bliver for slemt med tan-
kerne omkring det, så har
jeg heldigvis min storebror,
som jeg kan tale med.
- Men jeg hjælper min
mor, for eksempel med pen-
ge. Far har ikke noget arbej-
de, så det er mor, der klarer
det hele. Engang imellem gi-
verjeg hende så nogle penge,
så hun kan købe mad.
Elsker børn
- Nu er jeg snart færdigud-
dannet som socialmedarbej-
der, og jeg er så glad for
børn. Jeg har blandt andet
arbejdet på børnehjemmet
som vikar. Jeg har stor lyst
til at gøre noget for børn,
som ikke har det så godt. Jeg
elsker børn og vil gerne ar-
bejde for at de får det bedre,
og ikke bliver indelukkede.
- Jeg har det problem, at
jeg engang imellem bliver
indelukket, men det har lige
så meget at gøre med, at jeg
er ordblind. Det er jeg flov
over overfor andre menne-
sker. Ikke i skolen. Der ved
de godt, at jeg har det pro-
blem, og så hjælper de mig.
Men overfor børn er jeg me-
get åben.
- Jeg ved ikke, om jeg selv
vil have børn. Det skal
ihvertfald ikke være lige nu.
Og skal jeg have børn, skal
de ikke opleve en opvækst,
som jeg gjorde. Selvom jeg
har haft det godt på børne-
hjemmet, så skal mine børn
ikke opvokse på et børne-
hjem.
Hus i Egedesminde
Velbeliggende nybygget hus, med meget god fjord-
udsigt er til salg. Huset er opført som et toplanshus
på sydvendt skråning.
Overetagen er en lejlighed på 135 m2 med indbygget
garage, underetagen er på 120 m2 og kan indrettes
efter købers ønske til f.eks. liberalt erhverv, værel-
ser eller lejlighed.
Huset er isoleret med 200 mm overalt, samt 3 lags
thermolgas. Der er indlagt helårsvand samt kloak.
Entreprenørselskabet
Egedesminde A/S
3950 Egedesminde . Tlf. 4 22 33