Atuagagdliutit - 10.07.1991, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 77 1991

mmmmmmmmmmmamm
smmmmmimssmmmmmsmmmmmf
KNR-TV’mi mumitsineq
Qanorooq, TV’p igaffia oqallinnerillu KNR-TV’p meeqqanut
aallakaatitsisarnissaralui inangerpaat
NUUK(LRH) - KNR’ip
1982-lmi sinerissami TV-
utillit aallakaatitassiaat
aallakaateqqittalertus-
sanngormagit politikerit
aalajangerput tamatu-
manissaaq siunertaasa-
riaqartoq meerartatsin-
noortut kalaallisut oqaa-
sertalersukkat salliutin-
niarnissaat.
1991-imili salliutitassat
allanngortinneqarpoq. Qa-
norooq, timersorneq filmillu
akulikinnerulersinneqar-
put. Kalaallisut meerartat-
sinnoorusiortartoq ataasiin-
naavoq. 1993-imi TV’p illu-
tassaa inerpat suli aamma
meerartatsinnoorusiortar-
tussamik ataatsimik atorfi-
nitsitsisoqassaaq.
- Pisut tassa taamatut
ingerlasimapput, KNR-p di-
rektøria Jens Lyberth oqar-
poq.
- Avatitsinni pisut sun-
nersimavaatigut, tassa nu-
taarsiassat tigusartakkagut
amerliartorsimammata. Po-
litikerit nunamilu maanimi-
ut tamarmik kissaatigaat
Qanorooq allaniit salliutin-
neqarnerusariaqartoq.
Jens Lyberth aamma isu-
maqarpoq tamakkorpiaat
innuttaasut politikerillu
kissaatigiumaaraat TV2’p
aallakaatittagai KNR’imi
aallakaateqqinneqartalis-
sappata. Pingaartumik ti-
mersornermut tunngasut
filmillu. Tamannalumi pis-
sutigalugu KNR aningaasa-
tigut ikorfertuisussarsisi-
mavoq.
Sapaatip akunneranut
akunnerit 10
Kalaallit inuiaqatigiit TV2’p
aalakaatittagaanik nalunaa-
quttap akunnerinik qulinik
sivisussusilinnik tunineqar-
nerat 600-650.000 kronenik
naleqarpoq. KNI tamatu-
mani aningaasanik tusindti-
nik qassiussagaluarnersu-
mik ikorfertuinerpaassaaq.
- Isumaqanngilanga KNI
imaluunniit kinaassagalu-
arnersoq 600-650.000 kro-
nenik aningaasaliisissin-
naagipput, imaluunniit qas-
siussagaluarnersunik,
meeqqanut aallakaatitassat
eqqarsaatigiinnarlugit. Sul-
litassat tamakku allarluin-
naapput, Jens Lyberth oqar-
poq.
- Tamanna misissorsi-
manngikkaluarlugu pasit-
saassimavarput qaamma-
taalunnguaannarni pileri-
saarussiuussisarnitsigut.
Kalaallisut aallakaatittak-
kat innuttaasut avillutillu-
sooq isummerfigisarpaat.
Assortugassaanngitsumik
danskisuinnaq oqaluttut
kalaallisut oqaasertalersuk-
kat paasisinnaanngilaat.
Pissusiviusut taamaapput.
- Politikerit siunnerfigaat
KNR-TV kalaallinut inuia-
qatigiinnut piorsarneqassa-
soq. Aallakaatitassiagut ka-
laallisuujusariaqarput. Ta-
mannalumi tulluartuuso-
raara. Aallakaatittakkagulli
torrallattaleriartuinnale-
rutsigik taava kalaallisut
paasisinnaanngitsut qalle-
raatiinnalissapput paaseru-
sullugit pinngortitaleriner-
nik TV’llu igaffianit aalla-
kaatittakkagut sunik ima-
qarnersut.
- Tamannarpiarlu tunule-
qutsiullugu Namminersor-
nerullutik Oqartussanut si-
unertagut saqqummiukkat-
sigik allappugut KNR-TV’p
immikkuttaaq pingaartik-
kaa soorlu pinngortitaleri-
nerit TV’llu igaflla danski-
suttaaq oqaasertalersortar-
niarlugit. Danskertattami
tamannattaaq piumasaraat.
Kalaallillumi piumasaraat
allakaatinneqartartut
amerlanerit suli kalaallisut
oqaasertalersugaasalissa-
sut. Politikerilli KNR-TV
qanoq iliorfiginiarnerlugu
pasitsassaaritinnagit
KNR’p tamakku naammas-
siniagassavimmisut nerior-
suutigisinnaanngilai.
Meerarsiutit
KNR-TV, TV-foreningit
aamma TV’liortartut 1990-
imi kalaallisut meerartat-
sinnuliorsimapput nalunaa-
quttap akunnerinik 141-nik
sivisutigisunik. Ukiumut
aalakaatitsisarnerit nalu-
naaquttap akunneri 2000-
iupput.
1994-imi nalunaaquttap
akunneri 200 anguniarne-
qarput. Salliutinniarneqar-
neruppullu Qanorooq, TV’p
igaffia kiisalu oqallinnerit
toqqaannartumik aallakaa-
titat.
- Qanoroorli pissusissa-
vimmisut ingerlalerpat pi-
ngaaruteqarluinnarpoq
meeqqanut aallakaatittak-
kat qanoq iliuuseqarfigini-
arnissaat, sapinngisamik
akulikinnerulersillugit.
- Nuummi malunnavip-
poq qaammataasakkut
TV’liat illoqarfimmi aalla-
kaatinneqartalermata
meeqqat tuluttoorniakujut-
talersut; assullu oqallorissi-
artorlutik. Taamaattumik
pisariaqarpoq meeqqanut
aallakaatinneqartartut qa-
noq iliuuseqarfiginiarnis-
saat.
- Neriuppunga aallakaati-
tassianut aningaasassagut
amerlineqarumaartut taa-
maalippata aallat meerar-
tatsinnuhaat pisiarisaler-
sinnaaniassagatsigik. Im-
maqami aamma sammisa-
nut aalajangersimasunut
tunngasunik meerartatsin-
nuliortarnissani atuarfiit
ikiortiserineqarsinnaapput.
Uagut suliarisartakkatsin-
nut ilapittuutaalluarsin-
naapput.
- Qanorooq pissusissavim-
misut ileriarpat pisariaqar-
luinnarpoq meerartatsin-
noortarnerit qanoq iliuuse-
qarfiginiamissaat, KNR’ip
direktøria Jens Lyberth
oqarpoq.
- Når Qanorooq er lagt på
skinner, så er det meget
nødvendigt, at vi får gjort
noget ved børneudsendel-
serne, siger direktør for
KNR, Jens Lyberth. (Foto:
Knud Josefsen).
- Timersornerit filmillu pitsaasut inuit nuannarineruaat.
Kalaallisut aallakaatittakkatsinnut inuit arlariinnik isuma-
qartarput, KNR’ip direktøria Jens Lyberth oqarpoq. (Ass.:
Knud Josefsen).
- Befolkningen samles til sportsudsendelser og gode Ulm.
Befolkningen deles, når der vises grønlandsksprogede ud-
sendelser, siger direktør for KNR, Jens Lyberth. (Foto:
Knud Josefsen).
Drejning i KNR-TV
KNR-TV må vige for Qanorooq, TV-køkken og debat
Børneudsendelser
NUUK(LRH) - Da KNR i
1982 overtog distributio-
nen af TV-signalet fra
TV-foreningerne i lan-
det, vedtog politikerne
en hensigtserklæring om
at prioritere grønlands-
ksprogede børneudsen-
delser meget højt.
I 1991 er prioriteringen
ændret. Mere Qanorooq,
sport og film. Der findes een
medarbejder til at producere
grønlandsksprogede bør-
neudsendelser. I 1993, når
TV-huset står færdigt, an-
sættes en medarbejdere me-
re til børneudsendelserne.
- Sådan er udviklingen
gået, siger direktør for
KNR, Jens Lyberth til AG.
- Vi er blevet påvirket af
udviklingen udefra, hvor
nyhederne kommer til os i
en stadig strøm. Det er poli-
tikere og borgere fra hele
landet, der ønsker, at Qano-
rooq prioriteres højt.
Det samme ønske mener
Jens Lyberth, at borgerne
og politikerne har med hen-
syn til køb af udsendelser
fra TV-2. Specielt sportsud-
sendelser og film. Derfor har
KNR fået sponsorstøtte til
en udvekslingsaftale, som
KNR-TV er ved at indgå
med det danske TV-2.
10 timer om ugen
For 600-650.000 kroner får
borgerne i Grønland 10 ti-
mers udsendelser fra TV-2.
KNI bliver hovedsponsor for
et ukendt antal tusinde kro-
ner.
- Jeg tror ikke, vi til nogle
børneudsendelser kan få
KNI eller nogen som helst
anden virksomhed til at
sponsorere 600-650.000
kroner, eller hvor meget det
nu ender med. Det er et helt
andet klientel, siger Jens
Lyberth.
- Vi har ikke undersøgt
det, men vi har nogle for-
nemmelser i forhold til fo-
retningsverdenen, efter et
par måneders reklamesalg.
Befolkningen samles til
sportsudsendelser og gode
film. Befolkningen deles,
når det er grønlandskspro-
gede udsendelser. Det er da
klart, at de dansksprogede
ikke forstår de grønlandske
udsendelser. Det er de reali-
teter, der er.
- Det er signaleret fra poli-
tikerne, at KNR-TVs udbyg-
ning er for den grønlandske
befolkning. Vores egenpro-
duktioner skal være grøn-
landsksprogede. Det synes
jeg også er rimeligt nok.
Men jo mere interessante
udsendelser vi laver, jo stør-
re pres vil vi selvfølgelig få
fra den danske befolkning
om, at de også vil forstå,
hvad naturprogrammerne
indeholder og hvad opskrif-
terne i TV-køkkenet er.
- Det er også baggrunden
for, at vi i vores målsætning,
som vi har afleveret til hjem-
mestyret, skriver, at KNR-
TV specielt skal gå ind og
versionere for eksempel na-
turprogrammer og TV-køk-
ken til dansk. Det ligger der
også et krav om fra den dan-
ske befolkning. Ligesåvel
som der ligger et krav fra
den grønlandske befolkning
om, at vi i større udstræk-
ning skal versionere til
grønlandsk. Men det er ikke
en opgave, som KNR kan
løfte, uden at politikerne
har signaleret, hvad man vil
med KNR-TV.
Børneudsendelser
KNR-TV, TV-foreningerne
og TV-produktionsselska-
berne producerede i 1990
141 timers grønlandskspro-
gede udsendelser. Det er ud
af en udsendelsesflade på
2000 timer om året.
Målet er 200 timer i 1994.
Og i første omgang satses
der på Qanorooq, TV-køk-
ken og direkte debatudsen-
delser.
- Men når Qanorooq er
lagt på skinner, så er det me-
get nødvendigt, at vi får
gjort noget ved børneudsen-
delserne, så de bliver atrak-
tive, og noget der kommer
tit og ofte.
-1 Nuuk kan man jo se, at
børnene er begyndt at tale
engelsk efter, at der er kom-
met satellit TV til byen. Det
går meget hurtigt. Derfor er
det nødvendigt, at der sker
noget på børneprogramom-
rådet.
- Jeg håber, at vi får øget
produktionskontoen, så vi
kan købe os til børneudsen-
delser fra produktionssel-
skaberne. Men måske kun-
ne man også få skolerne med
til at lave børneudsendelser
i de kreative fag. Det skulle
så være et suplement til det
vi selv producerer.
- Isumaqanngilanga KNI imaluunniit kikkuussagaluarner-
sut meerartatsinnoorutissaannarnik 650.000kronenik ani-
ngaasaleeqataarusussasut, KNR’ip direktøria Jens Lyberth
oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen).
- Jeg tror ikke, at vi kan få KNI eller nogen som helst anden
til at sponsorere 650.000 kroner til børneudsendelser, siger
direktør for KNR, Jens Lyberth. (Foto: Knud Josefsen).
KNR-TV’mi mumitsineq. (Ass.: Knud Josefsen).
Der er sket en drejning i KNR-TV. Børneudsendelserne er
yt. Nyheder er in. (Foto: Knud Josefsen).