Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.08.1991, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 26.08.1991, Blaðsíða 11
NR. 97 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 11 Gensyn med Skjoldungen Otto Ingemann lagde en krans på sin mors grav i den nedlagde bygd Otto Ingemann-ip nulii Gerda Clausen Skjoldungen-imi meeraaflimminik ukiuni 30-ni takusimanngisaminik takutippaa. Illup normua B-567 matup killingani suli nivingavoq. Otto Ingemann viser sin kone, Gerda Clausen sit barndomshjem i Skjoldungen, som han ikke har set i 30 år. Selv B-nummeret 567 hænger stadig ved døren. Skjoldungen takoqqillugu Otto Ingemann-ip nunaqarfimmi inuemtsitami anaanami ilerfa naasortalerpaa. KUNUUNNGAQ(KK) KUNUNGUAK(KK) - Pas på den sten! Denfaldt jeg altid over, da jeg var barn. Og se, der ligger mit barndomshjem. Selv B-nummeret 567 sidder stadig ved siden af dø- ren. Og udsigten over fjorden, ja hvor er her dog smukt. For den 40-årige fabriks- mester på Godthåb Fiske In- dustri, Otto Ingemann var højdepunktet på kystpassa- gerskibet »Kununguak«s af- skedssejlads uden sidestyk- ke anløbet af den nedlagde bygd Skjoldungen på Øst- kysten. Otto Ingemann vok- sede op i bygden i 1950’erne, da den stadig var en driftig boplads, hvor fangerne hen- tede mange sæler i fjordene. 11961 forlod han bygden og genså den først 30 år senere. En krans I kufferten Otto Ingemanns mor, Di- gaajat Ingemann ligger be- gravet i Skjoldungen, og gennem snørklede kanaler erfarede han, at såvel hans mors grav som hans barn- domshjem fortsat eksisterer i bygden, hvor mange af hu- sene ellers er taget ned og flyttet til de andre bygder i Tasiilaq kommune. - Da jeg så, at kystpassa- gerskibet »Kununguak« på sin afskedsejlads lagde til i Skjoldungen, var jeg ikke i tvivl. Den tur måtte jeg med på, siger Otto Ingemann til AG. I Nuuk købte jeg en krans, som jeg ville lægge på min mors grav. Uden forudgående varsel ændrede »Kununguak« imidlertid sin rejseplan, så kystpassagerskibet kun ville sejle forbi den nedlagde bygd. - Jeg fik det meget dårligt, da jeg pludselig forstod, at mit mål med rejsen ikke ville blive nået, siger Otto Inge- mann. En ihærdig indsats fra de øvrige passagerer fik imid- lertid skibets kaptajn Ole Mygind til at bøje sig og ven- de tilbage til den oprindelige sejlplan. Dog således at kun Otto Ingemann og hans hu- stru Gerda Clausen kom i land i en times tid for at gen- se bygden og nedlægge kran- sen. - Og det var en fin løsning, som jeg sagtens kunne glæ- de mig over, siger Otto Inge- mann. Rejste korset På en klippetop med en vid- underlig udsigt over fjorden ligger Otto Ingemanns barndomshjem, som stadig bliver brugt af fangere på fangstrejser til Skjoldungen. Bag ved huset ligger hans mors grav, smukt indhegnet af et stakit. Korset var væl- tet i årenes løb, men Otto Ingemann fik det hurtigt rejst og sat på plads, så han kunne hænge kransen på korset. - Der var en kirkegård lige uden for bygden, men min far ønskede at få min mor begravet ved siden af vort hus, da hun døde i 1959, for- tæller Otto Ingemann. Otto Ingemann blev født i begyndelsen af 1950 på fangststedet Imaarsivik ik- ke langt fra Slqoldungen, hvortil familien flyttede i 1956/57. I de næste par år fortsatte familien Ingemann med at overvintre i Imaarsi- vik. Som 10-årig fangede Ot- to Ingemann sin første sæl. Både Skjoldungen og Imaarsivik levede af sæl- fangst, men blev offer for G-60’s centraliseringspoli- tik. 1 1963 begyndte bygden at blive affolket, og befolk- ningen flyttede først og fremmest til Kuummiut, hvor der var et stort torskee- ventyr i gang. En stor oplevelse Otto Ingemann var allerede i 1961 flyttet til Ammassalik, og først 30 år senere skulle han gense Skjoldungen. I 1967 flyttede han til Nuuk, hvor han startede på Godt- håb Fiske Industri. I 1979 blev han formand og i 1984 fabriksmester på GFI. Tre af hans søskende bor stadig i Ammassalik, mens tre an- dre bor i Nuuk. - Jeg havde set hen til gen- synet med Skjoldungen med stor glæde, og jeg blev ikke skuffet, siger Otto Inge- mann til AG. Hele afskeds- turen med »Kununguak« har været en stor oplevelse, selv om jeg ikke er særlig sø- stærk. Men selvfølgelig be- tød netop turen til Skjoldun- gen så meget for mig, at jeg kan leve meget længe på den oplevelse. Otto Ingemannip anaanami ilerfa Skjoldungen-imiittoq Nuummiilli nassarsimasa- minik naasortalerpaa, si- narsortaatip »Kunuunn- guuup« nunaqarfimmut inuerutitamut pillatsiarne- rani. Otto Ingemann lagde en krans, som han havde taget med hele vejen fra Nuuk, på sin mors grav i Skjoldungen, da kystpassagerskibet »Ku- nunguak« lagde ind til den nedlagde bygd. Ujarak una sianiguuk. Meeraagallarama pan- gallaffigiuartarsimava- ra. Aanalu meeraagalla- rama illorput. Illup B- normua matup killinga- ni suli ersippoq. Kanger- lummut isikkiviata ali- annalluinnassusia. Nuummi aalisakkanik su- liflissuarmi GFI fabriksme- sterimut 40-nik ukiulimmut Otto Ingemann-imut Tunu- mi nunaqarfiup inuerutitap Skjoldungen-ip takoqqinne- ra »Kunuunnguup« nagga- taarluni angalanerani ilaa- nerani nalissaqanngitsumik misigisarfiunerpaavoq. In- gemann 1950-ikkunni nuna- qarfimmi tassani alliartor- poq, nunaqarfik taamani su- li ingerlalluarpoq piniartu- nut kangerlunni piniagas- sarpassuaqarluni. Nunaqar- fik 1961-imi qimappaa, ukiullu 30-it qaangiuttut aatsaat takoqqillugu. Naasortassal nassarpai Otto Ingemann-ip anaanaa Digaajat Ingemann Skjol- dungen-imi iliveqarpoq, as- sigiinngitsullu aqqutigalu- git tusarpaa anaanami Uerfa nunaqarfimmilu illortik suli taakkuusut, illummi ilar- passui isaterneqarlutik Am- massallip kommuniani nu- naqarfinnut allanut nuun- neqarsimammata. - »Kunuunnguup« nagga- taarluni angalanissaa Sko- joldungen aqqusaarlugu in- gerlasussaq paasigakku qu- larunnaavippunga. Angala- nermi tassani ilaasariaqar- lunga misigaanga, Otto In- gemann AG-mut taama oqarpoq. Anaanama ilerfa- nut naasortaliussassakka Nuummili pisiaraakka. »Kunuunnguulli« angala- nissaani pilersaarutit ilisi- matitseqaarani allanngor- tinneqarput, tassa sinersor- taatip nunaqarfik inuerussi- masoq sarsutiinnartussann- gorpaa. - An galanermi siunertara angusussaajunnaarlugu paasigakku nikalluallaqaan- ga, Otto Ingemann oqarpoq. Ilaaqataasut uteriiserne- rinnaasigut umiarsuup naa- lagaata Ole Mygind-ip piler- saarutitoqqat maleqqiler- pai. Aalajangerneqarporli Otto Ingemann nulialu Ger- da Clausen kisimik nal. akunnera nunaqarfimmut inuerutanut niusinnaasut iliverlu naasortalerlugu. - Taamatut aaqqiineq nu- annaarutigeqaara, Otto In- gemann oqarpoq. Sanningasoq nappaqqlppaa Qaqqajunnap qaani kanger- lummut isikkivigeqqisumi Otto Ingemann-ip meeraa- nermini illu angerlarsimaf- fia ippoq, Skjoldungen- imullu piniarianit suli ator- neqartarluni. Anaanaata ilerfa illup tunuaniippoq, kusanartunik ungaluligaal- luni. Ukiut ingerlanerini ilerfup sanningasortaa up- pissimavoq, Otto Inge- mann-illi nappaqqippaa, naasortaliussassallu tas- sunga ilillugit. - Iliveqarfik nunaqarfiup avatinnguaniikkaluarpoq, anaanagali 1959-imi toqum- mat illutta eqqaani ilerfior- neqarnissaa ataatama kis- saatigisimavaa, taama oqa- luttuarpoq Otto Ingemann. Otto Ingemann 1950-ip aallartilaarnerani piniariar- tarfimmi Imaarsivimmi Skjoldungen-ip qanittuanit- tumi inunngorpoq. Ilaquta- riit 1956/57-imi Skjoldun- gen-imut nuupput. Ukiuni tulliuttumi ilaqutariit Inge- mann-ikkut Imaarsivimmi ukiisarallarput. Qulinik ukioqarluni Otto Ingemann puisimik pernarpoq. Puisinniameq Skjoldun- genimi Imaarsivimmilu inuutissarsiutigineqaralu- arpoq G-60-illi eqiterutsitsi- niarnermik politikkianit pil- liutigineqarluni. Nunaqar- fik 1963-imi inuerukkiartu- lerpoq, amerlanersaat Kuummiunut taamani saa- rulleqalersimaqisumut nut- serlutik. Misigisaq angl sooq Otto Ingemann-ili 1963-imi- li Ammassalimmut nooreer- simavoq, aatsaallu ukiut 30-it qaangiummata Skjol- dungen takoqqillugu. 1967- imi Nuummut nuuppoq, GFI-imilu sulilerluni. 1979- imi formandinngorpoq, taa- valu 1984-imi fabriksmeste- ritut atorfinilluni. Qatann- gutai pingasut Ammassa- limmi suli najugaqarput, al- lallu pingasut Nuummiuul- lutik. - Skjoldungen-ip takoq- qinnissaa qilanaarisimaqaa- ra, pakatsisitaanngilangalu- mi, Otto Ingemann AG-mut taama oqarpoq. »Kununn- guup« naggataamik angala- nera tamarmi uannut an- nertuumik misigisarfiuvoq, naak umiartullaqqippal- laangikkaluarlunga. Sooru- nalumi Skjoldungen-imiis- sinnaasim anera uannut misigisaavoq qaqugorsuar- mut puigugallagassaanngit- soq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.