Atuagagdliutit - 26.08.1991, Blaðsíða 11
NR. 97 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Gensyn med
Skjoldungen
Otto Ingemann lagde en krans på sin
mors grav i den nedlagde bygd
Otto Ingemann-ip nulii Gerda Clausen Skjoldungen-imi meeraaflimminik ukiuni 30-ni takusimanngisaminik takutippaa.
Illup normua B-567 matup killingani suli nivingavoq.
Otto Ingemann viser sin kone, Gerda Clausen sit barndomshjem i Skjoldungen, som han ikke har set i 30 år. Selv
B-nummeret 567 hænger stadig ved døren.
Skjoldungen takoqqillugu
Otto Ingemann-ip nunaqarfimmi inuemtsitami anaanami ilerfa
naasortalerpaa.
KUNUUNNGAQ(KK)
KUNUNGUAK(KK) - Pas
på den sten! Denfaldt jeg
altid over, da jeg var
barn. Og se, der ligger
mit barndomshjem. Selv
B-nummeret 567 sidder
stadig ved siden af dø-
ren. Og udsigten over
fjorden, ja hvor er her
dog smukt.
For den 40-årige fabriks-
mester på Godthåb Fiske In-
dustri, Otto Ingemann var
højdepunktet på kystpassa-
gerskibet »Kununguak«s af-
skedssejlads uden sidestyk-
ke anløbet af den nedlagde
bygd Skjoldungen på Øst-
kysten. Otto Ingemann vok-
sede op i bygden i 1950’erne,
da den stadig var en driftig
boplads, hvor fangerne hen-
tede mange sæler i fjordene.
11961 forlod han bygden og
genså den først 30 år senere.
En krans I kufferten
Otto Ingemanns mor, Di-
gaajat Ingemann ligger be-
gravet i Skjoldungen, og
gennem snørklede kanaler
erfarede han, at såvel hans
mors grav som hans barn-
domshjem fortsat eksisterer
i bygden, hvor mange af hu-
sene ellers er taget ned og
flyttet til de andre bygder i
Tasiilaq kommune.
- Da jeg så, at kystpassa-
gerskibet »Kununguak« på
sin afskedsejlads lagde til i
Skjoldungen, var jeg ikke i
tvivl. Den tur måtte jeg med
på, siger Otto Ingemann til
AG. I Nuuk købte jeg en
krans, som jeg ville lægge på
min mors grav.
Uden forudgående varsel
ændrede »Kununguak«
imidlertid sin rejseplan, så
kystpassagerskibet kun ville
sejle forbi den nedlagde
bygd.
- Jeg fik det meget dårligt,
da jeg pludselig forstod, at
mit mål med rejsen ikke ville
blive nået, siger Otto Inge-
mann.
En ihærdig indsats fra de
øvrige passagerer fik imid-
lertid skibets kaptajn Ole
Mygind til at bøje sig og ven-
de tilbage til den oprindelige
sejlplan. Dog således at kun
Otto Ingemann og hans hu-
stru Gerda Clausen kom i
land i en times tid for at gen-
se bygden og nedlægge kran-
sen.
- Og det var en fin løsning,
som jeg sagtens kunne glæ-
de mig over, siger Otto Inge-
mann.
Rejste korset
På en klippetop med en vid-
underlig udsigt over fjorden
ligger Otto Ingemanns
barndomshjem, som stadig
bliver brugt af fangere på
fangstrejser til Skjoldungen.
Bag ved huset ligger hans
mors grav, smukt indhegnet
af et stakit. Korset var væl-
tet i årenes løb, men Otto
Ingemann fik det hurtigt
rejst og sat på plads, så han
kunne hænge kransen på
korset.
- Der var en kirkegård lige
uden for bygden, men min
far ønskede at få min mor
begravet ved siden af vort
hus, da hun døde i 1959, for-
tæller Otto Ingemann.
Otto Ingemann blev født i
begyndelsen af 1950 på
fangststedet Imaarsivik ik-
ke langt fra Slqoldungen,
hvortil familien flyttede i
1956/57. I de næste par år
fortsatte familien Ingemann
med at overvintre i Imaarsi-
vik. Som 10-årig fangede Ot-
to Ingemann sin første sæl.
Både Skjoldungen og
Imaarsivik levede af sæl-
fangst, men blev offer for
G-60’s centraliseringspoli-
tik. 1 1963 begyndte bygden
at blive affolket, og befolk-
ningen flyttede først og
fremmest til Kuummiut,
hvor der var et stort torskee-
ventyr i gang.
En stor oplevelse
Otto Ingemann var allerede
i 1961 flyttet til Ammassalik,
og først 30 år senere skulle
han gense Skjoldungen. I
1967 flyttede han til Nuuk,
hvor han startede på Godt-
håb Fiske Industri. I 1979
blev han formand og i 1984
fabriksmester på GFI. Tre
af hans søskende bor stadig
i Ammassalik, mens tre an-
dre bor i Nuuk.
- Jeg havde set hen til gen-
synet med Skjoldungen med
stor glæde, og jeg blev ikke
skuffet, siger Otto Inge-
mann til AG. Hele afskeds-
turen med »Kununguak«
har været en stor oplevelse,
selv om jeg ikke er særlig sø-
stærk. Men selvfølgelig be-
tød netop turen til Skjoldun-
gen så meget for mig, at jeg
kan leve meget længe på den
oplevelse.
Otto Ingemannip anaanami
ilerfa Skjoldungen-imiittoq
Nuummiilli nassarsimasa-
minik naasortalerpaa, si-
narsortaatip »Kunuunn-
guuup« nunaqarfimmut
inuerutitamut pillatsiarne-
rani.
Otto Ingemann lagde en
krans, som han havde taget
med hele vejen fra Nuuk, på
sin mors grav i Skjoldungen,
da kystpassagerskibet »Ku-
nunguak« lagde ind til den
nedlagde bygd.
Ujarak una sianiguuk.
Meeraagallarama pan-
gallaffigiuartarsimava-
ra. Aanalu meeraagalla-
rama illorput. Illup B-
normua matup killinga-
ni suli ersippoq. Kanger-
lummut isikkiviata ali-
annalluinnassusia.
Nuummi aalisakkanik su-
liflissuarmi GFI fabriksme-
sterimut 40-nik ukiulimmut
Otto Ingemann-imut Tunu-
mi nunaqarfiup inuerutitap
Skjoldungen-ip takoqqinne-
ra »Kunuunnguup« nagga-
taarluni angalanerani ilaa-
nerani nalissaqanngitsumik
misigisarfiunerpaavoq. In-
gemann 1950-ikkunni nuna-
qarfimmi tassani alliartor-
poq, nunaqarfik taamani su-
li ingerlalluarpoq piniartu-
nut kangerlunni piniagas-
sarpassuaqarluni. Nunaqar-
fik 1961-imi qimappaa,
ukiullu 30-it qaangiuttut
aatsaat takoqqillugu.
Naasortassal
nassarpai
Otto Ingemann-ip anaanaa
Digaajat Ingemann Skjol-
dungen-imi iliveqarpoq, as-
sigiinngitsullu aqqutigalu-
git tusarpaa anaanami Uerfa
nunaqarfimmilu illortik suli
taakkuusut, illummi ilar-
passui isaterneqarlutik Am-
massallip kommuniani nu-
naqarfinnut allanut nuun-
neqarsimammata.
- »Kunuunnguup« nagga-
taarluni angalanissaa Sko-
joldungen aqqusaarlugu in-
gerlasussaq paasigakku qu-
larunnaavippunga. Angala-
nermi tassani ilaasariaqar-
lunga misigaanga, Otto In-
gemann AG-mut taama
oqarpoq. Anaanama ilerfa-
nut naasortaliussassakka
Nuummili pisiaraakka.
»Kunuunnguulli« angala-
nissaani pilersaarutit ilisi-
matitseqaarani allanngor-
tinneqarput, tassa sinersor-
taatip nunaqarfik inuerussi-
masoq sarsutiinnartussann-
gorpaa.
- An galanermi siunertara
angusussaajunnaarlugu
paasigakku nikalluallaqaan-
ga, Otto Ingemann oqarpoq.
Ilaaqataasut uteriiserne-
rinnaasigut umiarsuup naa-
lagaata Ole Mygind-ip piler-
saarutitoqqat maleqqiler-
pai. Aalajangerneqarporli
Otto Ingemann nulialu Ger-
da Clausen kisimik nal.
akunnera nunaqarfimmut
inuerutanut niusinnaasut
iliverlu naasortalerlugu.
- Taamatut aaqqiineq nu-
annaarutigeqaara, Otto In-
gemann oqarpoq.
Sanningasoq
nappaqqlppaa
Qaqqajunnap qaani kanger-
lummut isikkivigeqqisumi
Otto Ingemann-ip meeraa-
nermini illu angerlarsimaf-
fia ippoq, Skjoldungen-
imullu piniarianit suli ator-
neqartarluni. Anaanaata
ilerfa illup tunuaniippoq,
kusanartunik ungaluligaal-
luni. Ukiut ingerlanerini
ilerfup sanningasortaa up-
pissimavoq, Otto Inge-
mann-illi nappaqqippaa,
naasortaliussassallu tas-
sunga ilillugit.
- Iliveqarfik nunaqarfiup
avatinnguaniikkaluarpoq,
anaanagali 1959-imi toqum-
mat illutta eqqaani ilerfior-
neqarnissaa ataatama kis-
saatigisimavaa, taama oqa-
luttuarpoq Otto Ingemann.
Otto Ingemann 1950-ip
aallartilaarnerani piniariar-
tarfimmi Imaarsivimmi
Skjoldungen-ip qanittuanit-
tumi inunngorpoq. Ilaquta-
riit 1956/57-imi Skjoldun-
gen-imut nuupput. Ukiuni
tulliuttumi ilaqutariit Inge-
mann-ikkut Imaarsivimmi
ukiisarallarput. Qulinik
ukioqarluni Otto Ingemann
puisimik pernarpoq.
Puisinniameq Skjoldun-
genimi Imaarsivimmilu
inuutissarsiutigineqaralu-
arpoq G-60-illi eqiterutsitsi-
niarnermik politikkianit pil-
liutigineqarluni. Nunaqar-
fik 1963-imi inuerukkiartu-
lerpoq, amerlanersaat
Kuummiunut taamani saa-
rulleqalersimaqisumut nut-
serlutik.
Misigisaq angl
sooq
Otto Ingemann-ili 1963-imi-
li Ammassalimmut nooreer-
simavoq, aatsaallu ukiut
30-it qaangiummata Skjol-
dungen takoqqillugu. 1967-
imi Nuummut nuuppoq,
GFI-imilu sulilerluni. 1979-
imi formandinngorpoq, taa-
valu 1984-imi fabriksmeste-
ritut atorfinilluni. Qatann-
gutai pingasut Ammassa-
limmi suli najugaqarput, al-
lallu pingasut Nuummiuul-
lutik.
- Skjoldungen-ip takoq-
qinnissaa qilanaarisimaqaa-
ra, pakatsisitaanngilangalu-
mi, Otto Ingemann AG-mut
taama oqarpoq. »Kununn-
guup« naggataamik angala-
nera tamarmi uannut an-
nertuumik misigisarfiuvoq,
naak umiartullaqqippal-
laangikkaluarlunga. Sooru-
nalumi Skjoldungen-imiis-
sinnaasim anera uannut
misigisaavoq qaqugorsuar-
mut puigugallagassaanngit-
soq.