Atuagagdliutit - 04.09.1991, Blaðsíða 5

NR. 101 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Assilissat uku AG-mit qiorlugit peeriarlugit toqqukkit. Tal-
limanngorpat suli amerlanerusut AG-mi ilanngunneqas-
sapput.
Klip disse brikker ud af AG og gem dem. Der kommer liere
brikker i AGs udgave på fredag.
Qiugassat nutaat
Billedlotterip assiliartassai nutaat
takkuteqqipput
Kanukoka
akerliuvoq
NUUK - Kalaallit Nu-
naanni kommuneqarfiit
kattuffianni siulersuisut
Qeqertarsuarmi ataatsi-
miinnertik naammas-
seqqammerlugulu avam-
mut nalunaarutigaat,
naalakkersuisut akile-
raarutip qaffanneqar-
nissaanik siunnersuu-
taat akuerisinnaanngil-
luinnarlugu.
Kanukokap siulittaasuata
Edvard Møllerip oqaatigaa,
siulersuisut qaffaaniarner-
mut akerliunerminnut pat-
sisigigaat nunatta inuisalu
aningaasarsiornikkut ajor-
nartorsiomerannut tullu-
anngitsoq akileraarutip qaf-
fanneqarnissaa.
- Innuttaasut qaffaaniar-
nermut akissaqanngillat,
naalakkersuisullu aningaa-
sanut inatsimmi ileqqaaru-
tissanik nassaarniartaria-
qarput. Aningaasarsiat ikili-
sinneqarnerata kingune-
riinnassavaa, pisortanut
akiligassat taamaaqqataan-
nik amerlineqarnerat, Ed-
vard Møller oqarpoq.
- Aamma annilaanngati-
gaarput piginneqatigiiffiit
akileraartarnerminnut alla-
tut ittumik eqqarsaleru-
maartut.
Aningaasaqarnermut
naalakkersuisoq Emil Abei-
sen oqarpoq, nammineq
paasisinnaanngilluinnarlu-
gu Kanukokap maannakkut
isummaminik allanngortit-
sinera.
- Kommuninut ataatsi-
moorussamik akileraarut
procentimik ataatsimik qaf-
fanneqarnialermat Kanuko-
kap nammineerluni qaffaa-
nissaq akuerinikuuvaa,
inummullu ilanngaatip
35.000-niit 40.000 korooni-
nut qaffanneqamissaa aku-
ersissutigalugu. Naalakker-
suisut nuna tamakkerlugu
akileraarummik procenti-
mik ataatsimik qaffaasoqar-
nissaanik siunnersuutaat
Inatsisartuni akuerineqas-
sappat, taava naatsorsuuti-
gissavarput 38-40 millioner
korooninik isertitaqarneru-
nissarput. Akissaatikinne-
rusut akileraarutinut akilii-
nikinnerulissapput, »pi-
suullu« akiliinerusalissallu-
tik, aningaasaqarnermut
naalakkersuisoq Emil Abei-
sen oqarpoq, taassumallu
ilanngullugu ilisimatitsissu-
tigaa, kommuninut ataatsi-
moorussamik akileraarut
upernaarmannali akuersis-
sutigineqareersoq.
Kommuninut ataatsi-
moorussamik akileraarut
procentinit pingasuniit sisa-
manut qaffanneqarpoq, nu-
na tamakkerlugulu akile-
raarut siunnersuutiginiar-
neqarpoq quliniit aqqanilin-
nut qaffanneqassasoq.
Tapiissutit ikittut
Ukiumi 1991-mi aalisakka-
nut tunisinermi tapiissuti-
gineqartussatut aalajan-
giussat 36,5 millioner koro-
onit naammassimanngillat.
Aningaasat taakkua akuer-
sissutigineqartut 15 million-
er korooninik qaangerne-
qarsimapput.
Nunarsuarmi akit allann-
gunngippata aammalu aali-
sakkat tulaanneqartussatut
ilimagisat naatsorsuutiga-
lugit, tunisinermi tapiissu-
tissatut atugassat ukiup
sinneranut pisariaqartinne-
qassapput 23 millioner ko-
roonit. Tapiissutigineqartu-
nullu sipaarniuteqarneru-
nissaq anguniarlugu naa-
lakkersuisut aalajangerpaat
raajanut, saarullinnut qale-
ralinnullu tunisinermi ta-
piissutit ikilileriffigineqas-
sasut.
Septemberip aallaqqaa-
taaniit agguaqatigiissiUugu
tunisinermi akigitinneqar-
tartussat imaalerput saarul-
linnut: 3,72 kroner, raaja-
nut: 8,29 kroner, ningittak-
katigut qalerallit pisat: 5,71
kroner kiisalu qassutinit qa-
lerallit pisat: 5,29 kroner.
Aalisakkat allat soorlu uuk-
kat, suluppaakkat qeqqallu
akii allanngunngillat.
Aalisamermut naalak-
kersuisoq Kaj Egede oqar-
poq, tunisinermi tapiissutit
appartinnerisa kinguneri-
saanik angallatit aningaa-
sarsiornikkut ajornartor-
siuteqalerumaartussat pil-
lugit Erhvervsstøttikkut an-
ingaasalersuineq aqqutiga-
lugu aaqqiiniartoqarumaar-
toq. - Taamaattumik siun-
nersuutigaara suligasuar-
tussamik suleqatigiissita-
liortoqassasoq, aalisartut
kattuffinniit aammalu
Namminersornerullutik
Oqartussani atorfilinnit
ilaasortalimmik, piaartu-
mik Erhvervsstøtti aqquti-
galugu aningaasaleriaatsi-
mik akilersueriaatsinillu al-
lannguutissanik siunner-
suusiortussamik, ukior-
m annam iit atuutilersinnaa-
nissaat anguniarlugu, Kaj
Egede oqarpoq.
kr
Inuuttut suli
tillinniartarput
PAAMIUT(SS) - Paamiu-
ni meeqqat • inuusuttua-
rarsuusut - sapaatip
akunnerani kingullermi
Brugsenimi tillinniartil-
lutik tigusaasut, tillinni-
artarnitik taamaatissi-
manngilaat. Meeqqat
ilaat ataaseq angerlarsi-
maffiit ilaanni tillinni-
artoq politiinit tigusari-
neqaqqissimavoq.
- Meeqqat amerlanersaat
tassaapput børnehjemmi-
niit paaritiffimminnullu an-
gajoqqaaminnut utertitaasi-
masut. Kommunip meeqqat
taakku angerlarartilersima-
vaai sipaarniarnersuaq pis-
sutigalugu. Kisianni siunis-
saq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu inuiaqatigiin-
nut akissaaiaatigisassat isi-
giumaneqanngillat, Paa-
miuni politeeqarfiup pisor-
taa Bjørn Holm anersaaru-
lulluni oqarpoq.
De mindreårige
fortsætter tyverier
PAAMIUT(SS) - De min-
dreårige børn i Paamiut,
som i sidste uge blev på-
grebet under et tyveri i
Brugsen, fortsætter de-
res akitiviteter. Ét af
børnene er igen blevet
taget af politiet under et
indbrud i en privat bolig.
- Mange af børnene er
hjemsendte fra børnehjem
og plejefamilier. Kommu-
nen er begyndt at sende dem
hjem til forældrene, fordi
den ikke har råd til at have
dem ude. Men man tænker
ikke på, hvad det på længere
sigt koster samfundet ikke
at tage sig af disse børn, si-
ger en frustreret stationsle-
der Bjørn Holm i Paamiut.
Kanukoka imod
skattestigning
NUUK - De grønlandske
kommuners landsfore-
ning KANUKOKA’s be-
styrelse, der netop har
holdt et møde i Qeqer-
tarsuaq, tager på det
kraftigste afstand fra
den bebudede skattestig-
ning på to procent.
Formanden for KANU-
KOKA, Edvard Møller siger,
at bestyrelsen finder den
planlagte skattestigning
meget uhensigtmæssigt set i
forhold til landets og befolk-
ningens økonomiske situa-
tion.
- Befolkningen har ikke
råd til en skattestigning, og
landsstyret bør finde bespa-
relser på finansloven. En
udhulning af reallønnen
kan kun medføre en tilsva-
rende stigning af restancer-
ne til det offentlige, siger
Edvard Møller.
Landsstyremedlemmet
for økonomi, Emil Abeisen
siger til AG, at han slet ikke
kan forstå, at KANUKOKA
nu har ændret sin mening
til den planlagte skattestig-
ning.
- KANUKOKA har selv
godkendt forslaget om en
stigning på et procent på
fælleskommunaltskatten,
og har selv godkendt æn-
dringen på personfradraget
fra 35.000 til 40.000 kroner.
Såfremt landstyrets forslag
om en skattestigning på en
procent på landsskatten bli-
ver godkendt af Landstin-
get, så kan vi regne med at få
en merindtægt på 38-40 mil-
lioner kroner. De mindre be-
midlede kommer til at betale
mindre i skat, mens de »ri-
ge« kommer til at betale me-
re, siger landsstyremedlem-
met for økonomi, Emil Abei-
sen, der samtidig gør op-
mærksom på, at fælleskom-
munaltskatten på en pro-
cent allerede er godkendt af
landstinget under forårs-
samlingen.
Fælleskommunalskatten
blev forhøjet fra tre til fire
procent, mens landsskatten
foreslås forhøjet fra 10 til 11
procent.
For lidt tilskud til
fiskeprodukter
De 36,5 millioner kroner,
som er bevilget til indhand-
lingstilskud for fiskepro-
dukter for 1991, har slet ikke
været nok. Denne bevilling
er på nuværende tidspunkt
overskredet med 15 million-
er kroner.
Med de nuværende ver-
densmarkedspriser og med
forventede indhandlings-
mængder, ville der være et
yderligere behov for et for-
brug på 23 millioner kroner
for resten af året. Og for at
spare endnu mere af til-
skuddet, har landsstyret be-
sluttet, at der skal ske en re-
duktion af indhandlingstil-
skuddene for rejer, torsk og
hellefisk.
Fra 1. september vil der-
for indhandlingspriserne
gennemsnitligt være for
torsk: 3,72 kroner, rejer:
8,29 kroner, linefanget hel-
lefisk: 5,71 kroner og garn-
fanget hellefisk på 5,29 kro-
ner. Øvrige fiskearter som
uvaq, rødfisk og havkat ind-
handles til uændrede priser
og tilskud.
Landssstyremedlemmet
for fiskeri, Kaj Egede siger,
at for fartøjer, som kommer
i klemme ved reduktionen,
vil problemerne blive søgt
løst over ESU-finansierin-
gen. - Jeg har derfor fore-
slået, at der nedsættes en
hurtigarbejdende arbejds-
gruppe, bestående af fisker-
og embedsmandsrepræsen-
tanter, der skal søge at kom-
me med forslag tU ændrin-
ger vedrørende ESU-finans-
ieringer hurtigst muligt, så-
ledes at disse kan få virk-
ning allerede fra indeværen-
de år, siger Kaj Egede.
Sapaatip akunnerani ua-
ni billedlottereernermi
assilissat atugassat ullu-
mi ilannguteqippagut.
Taakku AG-mit qiortak-
kit. Kingulliit tallimann-
gorpat ilanngunneqas-
sapput.
Tallimanngormat AG-p
qorsuulluni saqqummerne-
rani atuartartunut tamanut
peqataassutissat akeqann-
gitsut ilanngunneqarput,
taamattumik pissarsisi-
manngikkuit AG-mik kin-
gullermik tallimanngorner-
mi saqqummertumik suli
peqarnersoq niuertarfik
aperiuk. Tallimanngormat
AG-mi pisianni peqataassu-
tissaq ilaasimanngippat niu-
ertarfik AG-mik pisiffigisat
attaveqarfigiuk, taassuma
peqataassutissamik AG-mit
pissarsiniutissavaatit.
Igen i dag offentliggør vi
nye brikker til denne
uges billedlotteri. Klip
dem ud af dagens AG og
gem dem. Ugens sidste
brikker fredag.
I AGs grønne fredagsud-
gave lå der gratis spillepla-
der til alle læserne, og har
du ikke fået en plade, så
spørg i butikken om der er
eksemplarer tilbage. Hvis
der manglede en spilleplade
i din fredagsavis, så kon-
trakt din forhandler, der
kan få flere plader fra AG.
Det gælder om hver uge at
Peqataassut sapaatit
akunneri tamaasa ulikkaar-
niarneqartassaaq. Assilissat
AG-mit qiortariarlugit toq-
qukkit. Assilissat kingulliit
tallimanngorpat ilanngutis-
svagut, taavalu takusinnaa-
lissavat assilissat tamakker-
simanerlugit. Assilissanik
tamakkiisimasut tamarmik
sapaatip akunnikkuutaar-
tumik eqqugassat 25-t ma-
kitsissutigineqarnerini pe-
qataasinnaapput.
Tallimanngorpat immer-
sugassaq immikkut ittoq
nassaarisinnaavat, immer-
soriarlugu assilissanut
ilanngullugu nassiullugu.
Peqqataassut paariuaan-
nassavat. Sapaatip akunne-
rani tullermi aamma ator-
sinnaavat. Nuannisaarlua-
rina.
få pladen fuld. Klip brikker-
ne ud af AG og gem dem. På
fredag offentliggør vi ugens
sidste brikker, og så kan du
se, om du har pladen fuld.
Alle der har pladen fuld
kan deltage i lodtrækningen
om 25 ugentlige præmier.
I fredagsudgaven vil du
finde en særlig kupon, som
du skal udfylde og indsende
sammen med dine brikker.
Spillepladen skal du altid
beholde. Du kan spille på
den igen i næste uge. God
fornøjelse.
KNA til Great
Greenland
Det gamle garveri vil satse på Japan
som et nyt marked
NUUK - Det grønlandske
garveri, Kalaallit Nunaa-
ta Ammerivia, har æn-
dret sit navn til »Great
Greenland«. Dattersel-
skabet Trade Center of
Greenland er også æn-
dret til Greenland Sales
Co. A/S.
Bestyrelsesformanden
Jørgen Galst begrundede
denne navneændring med et
ønske om at signalere til om-
verdenen, at garveriet er en
grønlandsk eksportvirksom-
hed, som markedsføres på
verdensplan med et navn,
der kan forstås og udtales
overalt.
- Navnet Great Greenland
vil blive registreret og frem-
over benyttet som paraply-
navn for nye tiltag indenfor
selskabet. Alle produkter fra
garveriet vil fremover be-
nytte mærket Great Green-
land som kvalitetsbetegnel-
se, siger Jørgen Galst, der
også oplyser, at man vil fort-
sætte samarbejdet med de-
signeren Lars Hillingsø.
Administrerende direktør
Kristian Fleischer siger, at
salgsorganisationen i Kø-
benhavn vil blive strammet
op.
- I de tidligere år har vi
ikke kunnet styre afdelin-
gen i København godt nok.
Derfor har vi besluttet os til
at gøre meget mere end hid-
til. Nye markeder vil blive
opdyrket, hvor vi i første
omgang vil satse på Japan
som et nyt marked. Vi vil
forny vores produkter, og vi
vil satse på produktion af
læder til henholdsvis til
sko-, møbel- og beklæd-
ningsindustrien rundt om-
kring i verden, siger Kristi-
an Fleischer, der de sidste
seks måneder har gennem-
ført en stort produkudvik-
lingsprogram med afhårede
sælskind.
- Det vil uden tvivl skabe
en ikke ubetydelig merom-
sætning for selskabet. Jør-
gen Galst siger, at man ikke
i 1991 vil kunne nå de bud-
getterede resultater. Dels vil
de samfundspålagte opgaver
til skindindhandling medfø-
re ekstra udgifter på 5,2 mil-
lioner kroner, dels vil det
manglende salg af produk-
ter forringe driftsresultatet
med ca. seks millioner kro-
ner.
Selvom det endnu er me-
get tidligt at udtale sig, siger
bestyrelsesformand Jørgen
Galst, at bestyrelsen med de
nye tiltag og ændringer i
salgsorganisationen forven-
ter at kunne bringe selska-
bet i balance i 1992.
Nye brikker
Så er der igen nye brikker til
billedlotteriet