Atuagagdliutit - 04.09.1991, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 101 1991
Ernermi uternissaa kissaatigigaluarpaa
Innarluutilinnut paaqqinniffiit amerlanerusut Kalaallit Nunaanni pilersinneqartariaqaraluarput, Susanne Johansen
taamatut isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Susanne
Johansen Hans-Mikkel-
ip ukiut 15-issaanni Dan-
markimi paaqqinniffim-
miittup anaanagaa.
Hans-Mikkel timimigut
eqqarsartaatsimigullu
annertuumik innarluu-
teqarpoq, arfineq mar-
lunnillu ukioqarluni
Danmarkimi paaqqin-
niffhnmut inissinneqar-
luni Kalaallit Nunaanni
inissaqartinneqanngin-
nami, anaanamilu suli-
nerata nalaani paarine-
qarnissaminut periarfis-
saqartinneqannginna-
mi.
- Hans Mikael Kalaallit
Nunaanni paaqqinniffim-
miittuuppat illoqarfimmut
najugarisaanut nuussinnaa-
galuarpunga, unnukkullu
kiisalu sapaatip akunnerata
naanerani najortarsinnaa-
galuarlugu. Ullumikkut
ukiumut ataasiaannarlugu
najortigisinnaasarpara.
Ukioq manna ulluni aqqani-
linni, anaanaa Susanne Jo-
hansen taama oqarpoq.
- Attaveqarfigiuarniarne-
ra ajornakusoortuuvoq, ua-
ngami Kalaallit Nunaanni
najugaqarama taannalu
Danmarkimi najugaqarluni
ukiumullu ataasiaannarluni
nunatsinniittarluni.
- Ukiumut sapaatit akun-
nerini pingasuni nunatsin-
niittarnerata saniatigut ua-
nga ukiut ilaanni ataasiar-
lunga qaammat naammat-
sillugu Danmarkimi tike-
raarsimanikuuara. Najortu-
aannavillugu. Aallartussan-
ngoramali marluulluta as-
sorsuaq ajornartorsiorpu-
gut. Najortigiuaannarnera
sungiuteruttoraalu aallaq-
qittussanngorama.
- Eqqarsartaatsimigummi
innarluuteqannginnami
suut tamaasa paasilluarsin-
naavai. Taamaallaat timimi-
gut annertuumik innarluu-
teqarami.
Isumaaluttuaannarpoq
Susanne pissutsinik, nam-
mineq Hans-Mikkelip, ullu-
mikkut 22-inik ukioqartup,
qanittuani najugaqartuugu-
ni pinngitsoorneqarsima-
sinnaagaluartunik taagu-
gassarpassuaqarpoq. Taa-
sinnaasaasalu ilagaat
Hans-Mikkelip Danmarki-
mi paaqqinnittarfinnut as-
sigiinngitsunu nooqattaar-
neqartarsim anera.
- Uangami maaniillunga
taanna tappavaniimmat
takusinnaasanngilara inis-
siisarfimmiit allamiit alla-
mut nuunneqartamera ilu-
mut eqqortuliornerunersoq.
Taamaallunili Anders Væ-
ngemut Kalundborgimiittu-
mut nuunneqarsimalersor-
lu tikeraarpara. Annilaarto-
rujussuuvungalu. Tassami
eqqarsartaatsimikkut in-
narluuteqartorujussuit
akornannut nuunneqarsi-
mammat.
- Atugaasa qanoq ajorseri-
arsimatiginerat takullugu
annilaamaqaaq. Kiserliu-
ngaarami oqalussaangajas-
simavorluunniit, sumillu
susaqarani issiaannangaja-
lersimavoq. Ilumut kamak-
Aningaasatigut
ajutoortorpassuit
NUUK - Kalaallit Nunaanni
aningaasatigut ajutoortor-
passuupput, tassa ukiup
qaammataani arfineq pinga-
suni siullerni aningaasati-
gut ajutoortutut nalunaaru-
tigineqarnissamik qinnute-
qaatit 43-t akiliisinnaajun-
naartullu 14-it landsrettip
suliarisimavai. Taakku
1990-imut tamarmut naleq-
qiullugu amerlaneroreer-
put, taamanimi aningaasati-
gut ajutoornerit 34-t akilii-
sinnaajunnaarnerillu qulin-
giluat suliarineqarsimap-
put.
Suliassarpassuit erseqqis-
sumik takutippaat Kalaallit
Nunaat aningaasatigut ajor-
nartorsiorfiulersimaqisoq,
landsdommer Hans Christi-
an Raffnsøe taama oqarpoq.
Aningaasatigut ajutoor-
nernut ilanngullutik pinn-
gitsaaliissummik akitsorte-
russinerit amerleriapiloor-
simaqaat.
Isumaqarpunga kredit-
foreningit annertuallaanik
atukkiisarsimanerisa kin-
guneri massakkut misigile-
rigut. Amiilaarnaannartu-
mik atukkiivallaartarsima-
nerit Danmarkimi asser-
suutissarpassuaqarput, Ka-
laallilli Nunaat ataatsimut
isigalugu tamavimmi sinni-
lissuarmik taarsigassaqar-
fiuvoq.
Qaqutigoortuunnge-
qaarlu kreditforening^ illu-
liortitsinermut 1 mio. ko-
ruuninik atukkeeriarlutik
ullumikkut 100.000 koruu-
niinnalerlugilluunniit tuni-
sinnaanngisaminnik illuu-
teqalersarnerat, taama
oqarpoq landsdommer Hans
Christian Raffnsøe.
Konkursbølge i
Grønland
NUUK - En konkursbølge
skyller tilsyneladende over
Grønland, hvor landsretten
i årets første otte måneder
har behandlet 43 konkurs-
begæringer og 14 betalings-
standsninger. Det er mere
end i hele 1990, hvor der
blev anmeldt i alt 34 kon-
kurssager og 9 betalings-
standsninger.
- De mange sager viser
helt oplagt, at Grønland er i
en dyb økonomisk krise, si-
ger landsdommer Hans
Christian Raffnsøe.
Sammen med konkurs-
bølgen er antallet af tvangs-
auktioner nærmest eksplo-
deret.
- Jeg tror, vi nu ser konse-
kvensen af kreditforenin-
gernes overbelåninger. I
Danmark har der været ek-
sempler på groteske overbe-
låninger, men Grønland er
en stor samlet overbelåning.
- Og det er langt fra ual-
mindeligt, at kreditforenin-
rne står med et hus, hvor
for få år siden lånte eje-
ren en mio. kr., men som i
dag ikke kan sælges for
100.000 kr., siger landsdom-
mer Hans Christian Raffn-
søe.
kama. Soorunalimi qinnui-
gaakka erngiinnarluinnaq
qanoq iliuuseqaqqullugit,
qujanartumillumi ullumik-
kut ajunnginnerusunik atu-
gaqaleqqinnikuuvoq.
- Anaanaalluni taamaat-
tunik atugaqarluni artoma-
qaaq. Qanoq atugaqartitaa-
nera isumakuluutigiuaan-
narpara. Eqqarsaatigiuaan-
navippara taamalu ungasit-
sigisumiinnera artorsaatigi-
saqalugu.
Neriuutaaruppoq
- Gertrud Rask Minde Sisi-
miuniittoq innarluutilinnut
Danmarkimi inissitaasima-
sunut inissiisarfinngortus-
sanngortoq tusarakku neri-
ulersimagaluarpunga.
Maannali tusarparput taa-
maattunngortinneqarnis-
saa akissaqartinneqanngit-
soq. Tusagaq tamanna na-
nertiallannaqaaq.
Nalunngikkaluar para
kalaalht innarluutillit qulit
Elisibannguup Atuarfianut
Maniitsumiittumut inissin-
neqartussanngorsimasut,
eqqarsartaatsimikkulli in-
narluutillit kisimik tassu-
nga inissinneqartussaap-
put, Maniitsumi avatangii-
sit timimikkut innarluuti-
linnut naleqquttuunngim-
mata.
- Taamaattumik uanga
isumaqaraluarpunga innar-
luutilinnut inissiisarfinnik
amerlanerusunik nunatsin-
ni pilersitsisoqartariaqara-
luartoq. Qitornattami Dan-
markimut inissinneqartar-
nerat naleqqu ttuu nngillu -
innarpoq. Nunatsinnimi pe-
riarfissaqartuuppat nunat-
sinniinnissaat kissaatigine-
russagaluaqaarput, Susan-
ne Johansen oqarpoq.
mååImI. HaBomSSM
K i I \ / 1 V L " Py 1 : /<\
- Innarluutilinnut inissiisarfiit Kalaallit Nunaanniittut amerlanerusariaqaraluarput, Susanne Johansen oqarpoq. Asseq
una paaqqinnittarfimmi »Sungiusarlik«mi Ilulissaniittumi 1986-imi assilisaavoq.
- Der bør være liere institutioner for handicappede i Grønland, siger Susanne Johansen. Billedet er fra 1986, taget på
institutionen »Sungiusaxfik« i Ilulissat. (Foto: AG’s arkiv).
Mor ønsker sin søn hjem
- Der burde oprettes flere institutioner for handicappede i Grønland, mener
Susanne Johansen
NUUK(LRH) - Susanne
Johansen er mor til
Hans-Mikkel, som p& 15.
år bor på institution i
Danmark. Hans-Mikael
er svært fysisk handicap-
pet og måtte som 7-årig
flyttes på institution i
Danmark, fordi der ikke
var institutionsplads til
ham i Grønland. Der var
dengang heller ikke var
mulighed for at få ham
passet, mens hans mo-
der, som er enlig, var på
arbejde.
- Hvis Hans-Mikael boede
på institution i Grønland,
kunne jeg flytte til den by,
hvor han boede, og jeg kun-
ne være sammen med ham
om aftenen og i weekender-
ne. I dag er jeg sammen med
ham een gang om året. I år i
11 dage, siger hans mor, Su-
sanne Johansen.
- Selvom jeg forsøger at
holde kontakten vedlige, er
det svært, når jeg er i Grøn-
land, og han er i Danmark
og kun kommer her til lan-
det een gang om året.
- Et år tog jeg, udover de
tre uger han var her i Grøn-
land, ferie i en måned, hvor
jeg besøgte ham i Danmark.
Jeg var sammen med ham
hele tiden. Men det var fan-
tastisk svært at skulle fra
ham igen, og hvor var det
synd for ham. Han havde li-
ge vænnet sig til, at jeg var
der hele tiden, og så skulle
jeg væk.
- Han forstår jo alting, for
der ikke er noget psykisk i
vejen med ham. Men han er
svært fysisk handicappet.
Evig bekymret
Susanne kan fortælle om en
hel række eksempler på,
hvordan der er opstået situ-
ationer, som kunne have
været undgået, hvis hun
selv havde været i nærheden
af Hans-Mikael, som i dag er
22 år. Blandt andet er
Hans-Mikael blevet flyttet
rundt fra den ene institu-
tion i Danmark til den an-
den.
- Jeg kan jo ikke afgøre,
om det er rigtigt for ham at
blive flyttet fra den ene in-
stitution til den anden, spe-
cielt, når jeg bor her og han
der. Men på et tidspunkt, da
han var blevet flyttet fra An-
ders Vænge til Kalundborg,
kom jeg på besøg hos ham.
Og jeg fik et chock. Han var
blevet anbragt blandt dybt
åndsvage.
- Det var forfærdeligt at
se, hvordan hans tilstand
var forværret. Han var så
ensom, at han næsten var
holdt op med at tale. Han
sad bare og stirrede ud i luf-
ten. Jeg blev så rasende. Og
jeg bad dem selvfølgelig om
at gøre noget ved situatio-
nen, så i dag har han det
igen godt.
Håb forsvandt
- Det er frygteligt som mor
at sidde i sådan en situation.
Det er til tider et mareridt at
tænke på, hvordan han har
det. Passer de ham godt?
Savner han mig? Hvad laver
han? Tankerne svirrer
rundt i hovedet på mig, og
han er bare så langt væk.
- Jeg blev ellers så for-
trøstningsfuld, da jeg på et
tidspunkt hørte, at det var
muligt, at Gertrud Rasks
Minde i Sisimiut ville blive
åbnet for handicappede fra
Danmark. Men nu har vi
fået at vide, at der alligevel
ikke er penge til det. Det var
hårdt at få at vide.
- Og selv om jeg er klar
over, at Elisibannguup Atu-
arfia i Maniitsoq er blevet
pensionat for 10 grønlands-
ke handicappede, så er det jo
kun for psykiske handicap-
pede, fordi de fysiske ram-
mer i Maniitsoq ikke er eg-
nede til de fysisk handicap-
pede.
- Derfor mener jeg, der
bør åbnes flere institutioner
her i landet for de handicap-
pede. Det er jo ikke med vo-
res gode vilje, at vore børn er
i Danmark på institution.
Var mulighederne til stede
her i landet, er det klart, at
vi ville vælge det, siger Su-
sanne Johansen.