Atuagagdliutit - 11.09.1991, Síða 3

NR. 104 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Tuttut umimmaallu
nerisaqarniarnerat
Kalaaleq uumasunik ilisimatuunngorniartoq, Josephine
Nymand kukiffallit pillugit immikkut ittumik
ilisimatusarnermini allaaserisaqarniarpoq
Josephine Nymand: Umim-
maat tuttullu immikkoortil-
lugit misissuiffigineqarsi-
mapput, imminnullli qanoq
sunniivigeqatigiittarnerat
suli misissuiffigineqarsi-
manngilaq.
Josephine Nymand: Der er
udført en del forskning om-
kring moskusokserne og
rensdyrene, hver for sig,
men ikke om de lever godt
sammen eller den ene af ar-
terne fordriver den anden.
(Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Josephine
Nymand, kalaaleq uuma-
sunik ilisimatuunngor-
niarluni Københavnimi
ilinniartoq, sulinngiffe-
qarnini iluatsillugu Ka-
laallit Nunaaliarsima-
voq kukiffallit, umim-
maat tuttullu, pillugit
at aat8imeersuamermut
peqataqj artorluni. Tassa
aalajangersimagami ku-
kiffallit taakku immik-
kut ilisimatusaatigissal-
lugit. Disimatusarnini
ukiut marlussuit qaan-
giuppata naammassissa-
gunarpaa.
Kukiffallit, tuttut
umimmaallu, pillugit maani
Nuummi ataatsimeersuar-
toqarnera pissanganartoru-
jussuuvoq. Nersutit taakku
misissuiffigineqarneranni
paasisat kingulliit tusarpa-
gut. Inuillu uumasut taak-
ku misissuiffigineqarneran-
ni sulisuusimasut oqaloqati-
gisimavagut, uumasunik ili-
simatuunngorniaq Josephi-
ne Nymand oqarpoq.
- Umimmaat Tunumiit
Kangerlussuup avannaanut
nuunneqarsimasut qanoq
ingerlasimanersut paasiu-
mallugu nunatsinni misis-
suisoqartareersimavoq.
Paasineqarsimavorlu Kan-
gerlussuarmut nuunneqar-
simasut ingerlalluartoru-
jussuusut.
- Ilisimaneqanngilarli ta-
maani umimmaqalersima-
nera tuttunut ajoqutaasi-
manersoq. Tamannalu uan-
ga sammerusuppara, Kan-
gerlussuarmi umimmaat
tuttullu atugaasa imminnut
sanilliunnerisigut. Piaqqi-
samerat, sunik nerisaqar-
tarnerat nerisaminnillu qa-
noq inuussutissanngortitsi-
sartiginerat paasiniarusup-
pakka. Qanoq inooqatigiis-
sinnaatiginersut paaseru-
suppara. Tamakkununnga-
mi tunngasut ataatsimeer-
suarnermi ilisimatitsissuti-
gineqanngillat.
- Kukiffallit taakku mar-
luk immikkoortillugit misis-
suiffigineqarsimapput, ilisi-
maneqanngilarli arlaasa ar-
latik nungutikkiartuaarlu-
git tatiartuaameraat. Taak-
kumi Kangerlussuarmi im-
minnut qanittuararsuullu-
tik inooqatigiipput. Paase-
rusunnarpoq inuussutissat
tungaasigut qanoq atsigisu-
mik unammilleqatigiinner-
sut.
Uumasunik illsimatuut
- Uanga ilisimatusarnera
Kalaallit Nunaanni atorne-
qarsinnaasunngorlugu suli-
ariniarniarpara. Umim-
maammi tuttullu taama qa-
nitsigisumik inooqatigiik-
kunik imminnut qanoq sun-
niivigeqatigiittarnerat paa-
sissallugu pingaartorujus-
suuvoq. Sutigut qanorlu im-
minnut iluaquseqatigiittar-
nersut paasissallugu pin-
gaartuuvoq.
- Suliarisagullu arlaati-
gulluunniit Kalaallit Nu-
naanni atorneqarsinnaasa-
riaqarput, uangalu uumasu-
nik ilisimatuunngoreeruma
Kalaallit Nunaannut uteq-
qinnissara pilersaarutigaa-
ra. Uumasunimmi ilisima-
tuunut Kalaallit Nunaanni
suliassarpassuaqarpoq.
- Uumasunimmi iluaqute-
qarniassagaanni uumasut
tamakku pissusiisa sapinn-
gisamik pitsaasumik ilisi-
masaqarfiginissaat aamma
pingaartuusarpoq. Soorlu
nungutsaaliornissaat pillu-
gu qanoq ilinikkut piniarne-
qartarnissaat, qanorlu
amerlatigisunik pisaqartar-
nissaq eqqarsaatigalugit.
- Manna tikillugu arferit
aalisakkallu sammineqar-
nerusimapput. Tamannami
aamma pisariaqarpoq, taak-
ku innaasariaqanngillalli.
Umimmaat iluaqutigisin-
naavagut, qanorli iliorluta.
Josephine Nymand Dan-
markimut uteruni ilisima-
tusaatissami imassai aaq-
qissuutilissavai.
Josephine Nymand, kalaaleq uumasunik ilisimatuunngor-
niarluni Københavnimi ilinniartoq umimmaat tuttullu ino-
oqatigiinnerat pillugu ilisimatusarniarpoq.
Josephine Nymand, grønlandsk biologistuderende i Køben-
havn vil lave speciale om hvorvidt moskusokserne og rens-
dyrerne lever godt sammen. (Foto: Knud Josefsen)
Savnet fundet druknet
NUUK(KR) - Et lig
blev mandag fundet
drivende i vandet ved
GFI-kqjen i Nuuk. En
jollefisker, der var p&
vej ud p& rensdyrjagt,
opdagede liget og un-
derrettede politiet.
Politiet oplyser, at
man har identificeret li-
get som Kurt Hansen,
kaldet Pluto. Han blev
meldt savnet den 4.
marts efter at han sidst
var set den 28. februar.
Ifølge politiets oplys-
ninger er Kurt Hansen
druknet, men man har
endnu ingen forklaring
på, hvorfor han drukne-
de.
Pinngitsaa"
liisimasoraat
NUUK(KR) - Nuussuar-
mi inissiat ilaata igalaa-
va majuartarfeqarfim-
mut sammisoq politiit
aserorsinnarlugu gassi-
nik qulliliornartumik
ilummut igeriussereer-
mata aatsaat angut 32-
nik ukiulik tunniutiin-
narumallerpoq. An gutip
saniliisa arnaq ikioqqul-
luni suaartarpaluttoq
arfininngormat augu-
stip 31-iani tusaagamik-
ku politiinut kalerriisi-
mapput. Politiit sisamat
aggersimapput, inissia-
mili qanoq pisoqarsima-
nersoq ilisimaneqanngi-
laq. 32-inik ukiulik pinn-
gitsaaliilluni arneriffi-
ginninniarsimasutut
maanna unnerluutigine-
qartussanngorpoq.
Politiit angut qinnuigisi-
magaluarpaat igalaaq am-
maqqullugu, taamaaliorsi-
manngilarli. Arnaq igalaap
killinganiimmat politiit qin-
nuigisimagaluarpaat iga-
laaq ammaqqullugu, taassu-
malli angut 32-nik ukiulik
ersigigamiuk taamaaliorsin-
naasimanngilaq.
Politiit arnaq angullu 32-
inik ukilik killisioreermati-
git angut pinngitsaaliilluni
arneriniarsimasutut pasi-
saalluni tigummigallagas-
sanngortinneqarpoq.
Maqaasisaq
ipisimavoq
NUUK(KR) - Timi to-
qungasoq ataasinn-
gormat Nuummi GFIp
talittarfianut tipisi-
mavoq. Aavarsimasup
talinniartilluni tissu-
kartoq naammattoo-
ramiuk politiit kaler-
rissimavai.
Politiit toqungasoq
tassaanerarpaat Kurt
Hemsen, Plutomik taane-
qartartoq. Taanna febru-
arip 28-iani kingullermik
takuneqarsimalluni
martsip sisamaanili ma-
qaasineqalerpoq.
Politiit oqarput Kurt
Hansen ipisimasoq, qa-
norli ililluni ipisimaner-
soq ilisimaneqemngilaq.
Sigtet for
voldtægt
NUUK(KR) - Politiet
måtte slå et vindue
fra trappeopgangen
til en lejlighed i Nuus-
suaq ved Nuuk i styk-
ker og fylde lejlighe-
den med tåregas, før
en 32-årig mand over-
gav sig. Lørdag den 31.
august ringede æng-
stelige naboer til poli-
tiet, da de hørte en
kvinde skrige om
hjælp. Fire betjente
rykkede ud, men vid-
ste ikke, hvad der fo-
regik i lejligheden.
Den 32-årige er nu sig-
tet for voldtægt.
Politiet forsøgte at
overtale manden til at
åbne døren frivilligt,
men der var ingen reak-
tion fra lejligheden.
Kvinden i lejligheden
stod i vinduet, og selv om
en betjent opfordrede
hende til at åbne, turde
hun ikke af frygt for den
32-årige mand.
Da politiet ikke kunne
få manden til at åbne,
slog de ruden ind og fyld-
te lejligheden med tåre-
gas. Det fik efter et styk-
ke tid manden til at over-
give sig.
Efter politiet har af-
hørt både kvinden og den
32-årige mand er han nu
sigtet for voldtægt og til-
bageholdt indtil videre.
Konkurrence mellem
rensdyr og moskus
Grønlandsk biologistuderende, Josephine Nymand vil
skrive speciale om de to klovdyr
NUUK(LRH) - Josephine
Nymand, grønlandsk
biologistuderende i Kø-
benhavn, brugte sin feri-
efrirejse til Grønland til
at komme til konferen-
cen om klovdyrene, mo-
skusokse og rensdyr.
Hun har nemlig beslut-
tet sig for at skrive speci-
ale om de to klovdyr.
Specialen kan forventes
færdig om et par år.
- Det var spændende at
være med til konferencen
om klovdyrene, rensdyr og
moskusokser, som blev
holdt her i Nuuk. Vi fik de
sidste resultater af forsk-
ningen omkring dyrene at
høre. Desuden havde yi mu-
lighed for at tale med de
mennesker, som har be-
skæftiget sig med forsknin-
gen af dyrene, siger biologi-
studerende Josephine Ny-
mand.
- Der er jo lavet nogle un-
dersøgelser her i landet for
at finde ud af, om de mo-
skusokser, der er sat ud fra
nordøstkysten til for eksem-
pel Kangerlussuaq/Søndre
Strømfjord-området, har
det godt. Og det viser sig, at
de der er sat ud ved Søndre
Strømfjord har det rigtigt
godt.
- Men man har ikke un-
dersøgt om det kommer til
at gå ud over rensdyrene i
området. Og det jeg kunne
tænke mig at beskæfige mig
med, er at sammenligne mo-
skusokserne og rensdyrene
eventuelt i Kangerlussuaq/
Søndre Strømfjord. Se på,
hvordan de yngler, hvad de
spiser og hvor gode de er til
at optage proteiner og fedt.
Finde ud af hvordan de lever
sammen. Det kom der ikke
noget frem om på konferen-
cen.
- Man har undersøgt de to
klovdyr hver for sig, men ik-
ke om den ene af arterne for
eksempel fordriver den an-
den, så det kommer til at gå
ud over bestanden. De lever
jo meget tæt på hinanden i
Kangerlussuaq/Søndre
Strømfjord. Det kunne være
spændende at finde ud af,
om der findes en konkurren-
ce mellem de to arter, for ek-
sempel med hensyn til fø-
den.
Brug for biologer
- Og jeg vil da helt sikkert
rette mit speciale ind, så det
kan bruges i Grønland. Det
er jo ret vigtigt om rensdyre-
ne og moskusokserne har
det godt sammen, når de le-
ver så tæt sammen som de
gør. Det er vigtigt at vide
hvor og hvordan de har det
bedst.
- Og det man laver skal
være noget man kan bruge
eet eller andet sted i Grøn-
land, og jeg har da også
tænkt mig at komme tilbage
til Grønland, når jeg er fær-
dig som biolog. Der er meget
en biolog kan lave i Grøn-
land.
- Hvis man skal have ud-
bytte af de levende ressour-
cer, så er man også nødt til
at vide, hvordan de fungerer
og gøre det så godt som mu-
ligt for dyrene. For eksem-
pel med hensyn til fangst-
tidspunktet, og hvor mange
man kan fange for at bestan-
den kan klar det.
- HidtU har man koncen-
treret sig om hvaler og fisk.
Det skal der også være plads
til, men nu er der kommet
noget nyt. Man kan udnytte
moskusoksen, men hvor-
dan.
Når Josephine Nymand
kommer tUbage tU Danmark
begynder hun at udforme
indholdet for hendes specia-
le.