Atuagagdliutit - 11.09.1991, Qupperneq 19

Nunatsinni HIV-
qartut nutaat
NUUK - Kalaallit Nunaanni
HIV-positiviusut maanna
32-ngorsimapput, qallu-
naallu nakorsaasa tamanna
tuniluuttumik AIDS-eqar-
nermik taavaat. HlV-positi-
viusut ukiormanna paasine-
qartut arfineq pingasuup-
put, taakkulu ilaat pingasut
sapaatit akunnerisa kingul-
liit marluk ingerlanerin-
naanni paasineqarsimap-
put.
Paasineqartut kingulliit
arnaapput, nalinginnaasu-
mik atoqateqarnikkut tunil-
lanneqarsimasut. Tunillat-
sissimasut 30 procentii na-
linginnaasumik atoqatigiin-
nikkut tunillatsissimapput.
Danmarkimili tunillatsissi-
masut 15 procentii kisimik
nalinginnaasumik atoqati-
giinnikkut tunillatsissima-
sarput.
Qallunaat misissuisut
marluk, professor Jørgen
Olsenip nakorsaanerullu
Mads Melbyep, HIVip Ka-
laallit Nunaanni siaruariar-
tornera ukiuni kingullerni
sisamani malittarisimavaat,
oqarpullu tuniluuttumik
nappaateqarnertuulli siaru-
aakkiartortoq. Atoqate-
qarngaartartullu ukiiikilli-
artuinnamerat pissutigalu-
gu isumakulunnissamut
pissutissaqarluarnerarpaat.
Litauenimi
aniguinersiorneq
VILNIUS - Litauenimiut
inuiattut nalliuttorsiortar-
flttaavat - septemberip ul-
luisa arfineq pingajuat - nal-
liussiniarlugu inuit 20.000-
it missaanniittut sapaa-
tiummat unnukkut Litaue-
nip illoqarfiisa pingaarner-
saata VUniusip aqquserngi-
nut katersuussimapput.
Nalliuttorsionermi nunat
allat sinniisaat arlallit ilaati-
gut Tysklandimeersut, Sve-
rigemeersut, Norgemeersut
Danmarkimeersullu peqa-
taapput.
Nalliuttorsiorneq Vilniu-
sip oqaluffissaarsuata sio-
raani, qaammataaluit matu-
ma siornatigut sovjetimiut
aqutsinerannut akerlius-
sutsimik takutitsinermi eq-
qissiviilliorfiusarsimasumi,
ingerlanneqarpoq. Unnullu
taanna erinarsortoqartarlu-
nilu, qittattoqartarlunilu
oqalugiartoqartarpoq.
- Europap tamarmi naqi-
simaneqarunnaarnissaa ta-
matta suleqatigiilluta angu-
niarniartigu, nunanut alla-
nut ministeri Uffe Elle-
mann-Jensen (V) isertorsin-
naanngisaminik attortisi-
maarluni oqarpoq.
GRØNLANDS HJEMMESTYRE SØGER
FORSTANDER
m
INUILI - LEVNEDSMIDDELSKOLEN
I NARSAQ.
Erhvervsuddannelsen i Grønland skal have ny forstander til Lev-
nedsmiddelskolen i Narsaq med tiltrædelse den 1. december eller
efter aftale.
Det er en ny og velfungerende skole, der er startet i 1989. Skolen
rummer et smukt beliggende kollegium og skolebygning med
plads til 62 elever/kursister.
Opgaver og ansvar
Skolen varetager uddannelse af STI-levnedsmiddelmedhjælpe-
re, køkkenledere og nerisassiortut / skibskokke. Der er endvidere
planer om bageruddannelse samt udbygning af kursusvirksom-
heden.
Uddannelserne er under fortsat udvikling og foregår i samarbejde
med lokale erhvervsskoler, skoler i Danmark og RGT-fabrikken i
Narsaq.
Skolens personale består ud over forstanderen af en inspektør, 8
faglærere samt administrations- og servicepersonale.
Undervisningen er lagt til rette med spændende produktions- og
forplejningsopgaver over for kollegiebeboere, kursister, restaura-
tionsgæster m.m.
Skolen er desuden en populær ramme for arrangementer og va-
retager udviklingsopgaver inden for kødforarbejdning i samar-
bejde med fabrikken.
Forstanderen er pædagogisk og økonomisk ansvarlig over for Di-
rektoratet og fungerer som sekretær for Brancheudvalget for Lev-
nedsmiddelområdet.
Stillingen er derfor udfordrende og krævende.
Kvalifikationer
Vi søger en forstander, der har lyst og evne til at lede en skole i
snævert samarbejde med engagerede medarbejder, elever og
mange andre samarbejdsparter.
Ansøgeren bør have gode pædagogiske og administrative erfa-
ringer med kendskab til levnedsmiddelområdet og det grøn-
landske samfund.
Løn og ansættelse
Stillingen er for tiden klassificeret i den grønlandske lønramme 35
med et særligt tillæg på kr. 6.290,- i årligt grundbeløb.
Ansættelse vil ske under Grønlands Hjemmestyre i henhold til
landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og
kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Der kan stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter de for
tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflyt-
ning, i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og
Centralorganisationernes fællesudvalg.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos den nuværende for-
stander Jørn Sølvsten tlf. 31313 eller vicedirektør Hans Jacob Bin-
zer, K.I.S.P., tlf. 23199.
Ansøgning bilagt relevante papirer og udtalelser skal være Di-
rektoratet i hænde senest den 18. oktober og fremsendes til:
DIREKTORATET FOR KULTUR, UDDANNELSE
OG ARBEJDSMARKED
BOX1029.3900NUUK.
KifTaanngissuseqaler-
nissarsi pillugu uummati-
gut assagullu ilissinnut
isaappagut. Uagut nammi-
neq aamma tigusaasimasi-
mavugut kiffaanngissuse-
qalernerpullu nuannaaruti-
gisimaqalugu, Ellemann-
Jensen ersaartaanneqaqa-
luni taama nangippoq.
Sovjetunionimut
ikiorsiineq
WASHINGTON - Sovjeti-
miut nunanut allanut mini-
steriata, Boris Pankinip, ki-
taamiut Sovjetunionimut
100 milliarder dollarinik
(670 milliarder kroninik)
ikiorseeqqullugit sapaa-
tiummat kajumissaarpai.
Pankin oqarpoq, Sovjetu-
nionimi allanngortitsiartu-
aarnerup silarsuaq Persiap
Kangerliumanersuani sor-
suunnertulli sunnertigisus-
saagaa, ajornartorsiornerul-
lu nalaani aningaasat taama
amerlatigisut pisariaqartin-
neqalersimasut.
Sovjetimiut nunanut alla-
nut ministeriat amerika-
miut tv-qarfiannit CNNimit
oqaloqatigineqartilluni
oqarpoq, Kitaaniit ikiorsiif-
figineqarnissaq suleqati-
giinnissarlu sovjetimiut
siuttuisa amerikamiut nu-
nanut allanut ministeriat,
James Baker, sapaatip
akunnerani tullermi tike-
raarluni Moskvamut tikip-
pat oqaloqatiginnissutigiu-
maaraat.
Pankin oqarpoq, tekni-
kikkut ikiorsiivigineqamis-
sap saniatigut aammattaaq
Sovjetunionimi suliassar-
passuit aallartinneqam is-
saannut USA-miit nunanil-
lu allanit killerniit aningaa-
sarparujussuarnik aningaa-
saliiffigineqarnissaq, taarsi-
gassarsisinneqarnissat qu-
larnaveeqqusiiffigineqar-
nissarlu pisariaqartinneqar-
tut.
Demokratiskinngorsaa-
neq ingerlaannassappat
Sovjetunionilu »sajuppillat-
sitaanerup annilaarujussu-
artaanerullu kingunerinik«
qaangiissappat taava Kitaa
qanittumik suleqatigineqar-
tariaqassaaq, mumisitseria-
raluarsimaneq innersuus-
sutigalugu nunanut allanut
ministeri oqarpoq.
NAMMINERSORNERULLUTIK OGtARTUSSAT Pissarsiorput
FORSTANDERIMIK
NARS AMI INUUSSUTISSALE-
RINERMIKIUNNIARFIMMUT
Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut ilinniartitaaneq Narsa-
mi Inuussutissalerinermik Hinniarfimmut nutaamik forstanderis-
sarsiorpoq 1. decemberimi imaluunniit isumaqatigiissuteqameq
malillugu sulilersussamik. Hinniarfik nutaajuvoq ingerlcdluarluni-
lu, 1989-imi atulerluni. Dinniarfik kollegiartaqar-poq kusanavissu-
mikinissisimasumik, atuarfittaalui]inniartunut/kursusertunut62-
inut inissaqarluni.
Suliassat akisussaaffiillu Binniarfiup STI-mi inuussutissalerinermi
ikiortinngomianik, igaffimmipisortanngornianik aamma nerisas-
siortunngomianik/umiarsuami igasunngomianik ilinniartitsi-
neq ingerlataraa. Aammattaaq iffiortutut ilinniartitsisamissamik
kiisalu kursusertitsinermik ingerlatsinerup annertusameqamis-
saanik pilersaamteqartoqarpoq. Uinniartitaanerit suli ineriartor-
tinneqarput tamannalu pivoq najukkami inuutissarsiutitigut ilin-
niarfiit, Danmarkimi ilinniarfiit Narsamilu RGT-fabrikki suleq3ati-
galugit. Ilinniarfimmi sulisut forstanderip saniatigut tassaapput
inspektøri, faglærerit arfineq-pingasut kiisalu ingerlatsinermi sul-
lissinermilu sulisorisat. Atuartitsineq tunisassiomermi inuussutissa-
nillu isumagineqamermi suliassat kollegiani najuga-linnut, kur-
susertunut, neriniartarfimmut neriartortunut pissanganarsarlugit
aaqqissugaavoq. Aammattaaq atuarflk katerisimaamemut
atomeqarluartarpoq, aammalu fabrikki suleqatigalugu neqinik
nerisassiomminarsaasameq atuarfiup ingerlappaa. Forstanderi
perorsaanermut aningaasanullu tunngasutigut Pisortaqarfim-
mut akisussaavoq inuussutissalerinerlu pillugu qitiusumik ilinni-
artitaanermi ataatsimiititaliamut cdlattaalluni. Taamaattumik
atorfik pilerinarlunilu inuttaminut annertuumik piumaffiginnip-
poq.
Piginnaanerit Forstanderimik pissarsiorpugut suleqatit pikkoris-
sut, ilinniartut suleqatillu allat ar-lcdippassuit suleqatigalugit atu-
arfimmik aqutserusussuseqarlunilu piginnaaneqartumik. Qinnu-
teqartoq perorsaanermi ingerlatsinermilu misilittagaqarluartari-
aqarpoq inuussutissalerinermik kalaallinillu inuiaqatigiinnik ilisi-
masaqartariaqarluni.
Akissarsiat atorfininnerlu Atorfik taanna maannakkut klasseqar-
tinneqarpoq kalaallit akissaateqarfiisa 35-anni, immikkut ittumik
tapisiassaqartinneqarluni aningaasat tungavii ukiumut 6.290,-
kmuniusunik.
Atorfinitsitsineq pissaaq tjenestemandit Kalaallit Nunaanni Nam-
minersomerullutik Oqartussanut kommuninullu atallutik atorflllit
pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 5,14. maj 1990-imeersoq naaper-
torlugu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat Kalaallit Nunaanni
tjenestemandit pillugit sukkulluunniit atortuusut malillugit akiler-
someqartussamik.
Akissarsiat atorfinitsitsinerlu, tassunga ilanngullugit akiliunne-
qarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallanneqamerat,
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Kattuffiillu fællesudvalgiata akor-
nanni isumaqatigiissut malillugu pissapput.
Paasissutissat erseqqinnerusut maannakkut forstanderiusumut
Jørn Sølvstenimut, tel. 31313 imaluunniit vicedirektør Hans Jacob
Binzerimut, K.I.S.P. tel. 2 3199 saaffiginninnikkut pineqarsinnaap-
put.
Qinnuteqaat pappiaqqanik atorfimmut tunngassutilinnik oqaa-
seqaatinillu ilalik Pisortaqarfimmeeriissaaq kingusinnerpaamik
18. oktober nassiimneqassallunilu uunga:
0 KULTUREQARNERMI, HJNN1ARTITAANERMI
SULEFFEQARNERMILU PISORTAQARFK
BOX 1022.3900 NUUK.