Atuagagdliutit - 25.09.1991, Blaðsíða 5

NR. 110 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5
A successful story
»The relations between Denmark and Gre-
enland is characterized by tolerence, kind-
ness and mutual respect.«
THIS WAS the Minister of Justice, Hans En-
gel’s conclusion, when he last Tuesday was
telling about the Home Rule’s history and
development of the Danish-Greenlandic rela-
tionship, at the opening of the UN-conferen-
ce conceming local self-govemment for nati-
ve populations.
Maybe it is not the experience in the daily
life. It is very often the differences of opinion,
which dominates the debate. But if you walk
three steps back - and this is exactly what is
being done, when an international conferen-
ce all of a sudden focus at our society - then
there is no doubt, that the introduction of
home rule has been a great progress in every
way, both intemal in Greenland and extemal
in connection to Denmark and the rest of the
world.
THERE ARE MANY actual problems in the
Greenlandic society. The economy is bad,
the fishing industry is bad, budget reductions
within the public sector, the population have
to keep a low profil, and culturel it is a diffi-
cult time of fermentation. But compared with
for instans 20 years ago and compared with
other natives in the world, Greenland is an
international history of success.
The powers are not swallowed by aliena-
tion, deprivement, racial tendency and remo-
te-control, as it used to be before the Home
Rule was introduced, and which today still is
taking place for most of the native people.
Now it is, almost in all fields, up to Greenland
itself to find the solutions on each problem,
and the time is over to blame »Big Brother«,
every time something is wrong. It does not
necessarily have to nice be and easy. But it
is fair. It is a constructive process, with no
room for self-pity, on the' contrary, it is up to
ourselves to cope with the challenges and
problems, which already excist or will appear
in the future.
THE FIRST decisive step was, when Den-
mark accepted the Greenlandic resistance
against re-mote control and went into a dia-
log about a home rule. As the premier, Lars
Emil Johansen also pointed out in his speach,
one did not agree in all, and there are still
some outstanding points. But with the intro-
duction of the Home Rule a decisive step
ahead was taken. Greenlanders are the only
native people in the world, who has such an
extensive possibility for local self- govern-
ment.
After 12 years with Home Rule everybody
knows that the introduction of the formal
legislation is not the actual solution of the
problems. But it is the necessary basis for a
long learning process, which we are in the
middle of, and which certainly will take a long
time yet. More and more experiences are
gathered in the Greenlandic society - both
good and bad. This is the central point. And
is gives strength just for tolerance, kindness
and mutual respect.
THE UN-CONFERENCE is a good oppotu-
nity for Greenland to stop up in the middle of
the actual problems and get the perspective
in the development put into place. But hope-
fully the conference will also be a good oppo-
tunity for the foreign participants to experi-
ence, that it is possible to give a native popu-
lation local self-government without spoiling
the nation, and without confrontations with
the national government. Especially the good
relationship to Denmark can probably con-
vince other govemments that local self-go-
vemment for native people can strengthen
the national unity. Hopefully »the success
story of Greenland« can be used as pioneer
for local self-government for native people all
over the world.
Iluatsiffiulluartoq
»Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akomanni
attaveqatigiinneq akaareqatigiiffiusutut,
ikinngutigiiffiusutut ataqqeqatigiiffiusutullu
oqaatigineqartarpoq.«
HANS ENGELL taamatut naggasiilluni oqar-
poq marlunngormat Nuummi FN-ip nunap
inoqqaavisa namminersomerullutik oqartus-
saaneri pillugit ataatsimeersuamermi nam-
minersornerulluni oqartussaanerup qallu-
naat kalaallillu akomanni ineriartortinneqar-
simanerat pillugu oqalugiamermini.
Tamanna ulluinnarni malugineqarpallaar-
tarunanngikkaluarpoq. Isumaqatigiinngissu-
taasut oqallinnemi malunnamerusarput. Tu-
nuaamilaarlunili isiginnaaraanni - massak-
kummi nunat tamalaat ataatsimeersuame-
ranni inuiaqatigiiusugut taamatorpiaq isigin-
naameqaratta - qularutissaanngilaq nammi-
nersomerulluni oqartussaassutsip atulersin-
neqamera sutigut tamatigut siuariamerujus-
suarmik kinguneqarsimasoq, Kalaallit Nu-
naata iluani avammullu Danmarkimut nuna-
nullu allanut pissutsit eqqarsaatigalugit.
INUIAQATIGIIT KALAALLIT ullumikkut
assigiinngitsorpassuamik ajomartorsiute-
qarput. Aningaasaqamiameq ingerlanerlior-
poq, aalisameq ingerlanerliorpoq, pisortat in-
gerlataqarfiini tamani sipaamiartoqarpoq, in-
nuttaasut atuinerminnik annikilliisariaqar-
put, kulturilu eqqarsaatigalugu ajomakusoor-
tumik naapiffiup naligaa. Ukiulli 20-t matuma
sioma nunarsuarmi nunap inoqqaavisa allat
pissutsinut atugaannut sanilliukkaanni Ka-
laallit Nunaat iluatsiffiulluarsimasutut nuna-
nit tamalaanit isigisariaqarpoq.
Nukissat takomartanngorsagaanermit,
nammineersinnaassusiiagaanermit, ammip
qalipaataa pissutigalugu malersuinemit un-
gasianiillu aqunneqarnermit nungusarne-
qanngillat, soorlu namminersomerulluni
oqartussaassuseq eqqunneqanngikkallarmat
taamaassimagaluartoq, soorlulu nunarsuarmi
nunap inooqqavisa allat amerlanersaanni ul-
lumikkut suli taamaattoq. Ullumikkut Kalaal-
lit Nunaata sutigut tamatigorluinnangajak
ajomartorsiutini nammineerluni aaqqinnia-
gassarai, arlaannillu ajutoortoqartillugu »naa-
lagaaffik kukkunnguasaarami-aasiit«-mik
oqartoqarsinnaajunnarsimavoq. T amanna
oqitsuinnaananilu nuannersuinnaasariaqann-
gilaq. Kisianni tassa pissusiviusut aallaavigi-
neqamerat. Pissutsit ingerlanerat imminut
nalliginersuarmut inissaqartitsinngilaq, tas-
sami ajomartorsiutit unamminartullu assi-
giinngitsut pigisagut saqqummertartullu ua-
gut nammineerluta ajugaaffiginiagassaraa-
gut.
ALLORIARNEQ pingaarutilik siulleq tassaa-
voq kalaallit ungataaniit aqunneqamermin-
nut akerliunerannik Danmarkip akuerinnin-
nera, namminersornemllunilu oqartussaa-
neq pillugu illuatungeriilluni oqallinneq peqa-
taaffigilerlugu. Soorlu naalakkersuisut siulit-
taasuata Lars Emil Johansen-ip oqalugiaam-
mini aamma eqqaagaa, suut tamarluinnarmik
isumaqatigiissutigineqarsimanngillat, suli in-
aarsagassartaqarpoq. Namminersomerullu-
tilli Oqartussat atulersinneqamerisigut pin-
gaarutilimmik alloriarneq siulleq pisimavoq.
Nunarsuarmi nunap inoqqaavi allat taama an-
nertutigisunik najukkaminni namminersor-
lutik oqartussaaffeqartitaanngillat.
Namminersomemlluni oqartussaanerup
ukiuni aqqaneq-marlunni ingerlareernerati-
gut tamatta paasisimavarput ajomartorsiutit
aaqqinneqamissaat inatsisiliornerinnakkut
anguneqarsinnaanngitsoq. Kisianni tassa
ukiut sivisuumik ilinniarfigisariaqakkagut in-
gerlavigaagut, tamannalu suli sivisunerusu-
mik ingerlassasoq qulamtissaanngilaq. Misi-
littakkat amerliartuinnartut inuiaqatigiinnit
kalaallinit katersomeqarput - ajunngitsut
ajortullu. Tamannalu ingerlaatsimi qitiorpiar-
poq. Taamaattoqameratigullu akaareqatigiin-
nermut, ikinngutigiinnermut ataqqeqatigiin-
nermullu inissaqartitsisorpiaavoq.
FN-IP ATAATSIMEERSUARTITSINERA-
TA Kalaallit Nunaat ullumikkut ajomartor-
siutit puigulaarallarlugit ineriartomerup qa-
noq ilusilerneqamissaanut eqqarsarfissaqar-
nissaanut periarfissilluarpaa. Neriuutigisaria-
qarporlu ataatsimeersuameq nunanit allanit
peqataasunut periarfissiissasoq paasissallugu
ajomanngitsoq nunap inoqqaavi namminer-
somerulluni oqartussaaffinnik annertuunik
tunineqarsinnaasut, taakku inuiaassusiat
aserunngikkaluarlugu, naalagaaffiullugu atta-
veqarfiusup naalakkersuisuisa suliaannut
aporaaffiusumik pilersitsinngikkluarluni. Ne-
riuutigisariaqarpoq Danmarkimut pitsaasu-
mik attaveqarnerup taassumarpiaap nunat al-
lat naalakkersuisui paasinnilersissagaat nu-
nap inoqqaavisa namminersomerullutik
oqartussaaffeqartitaanerat inuiaat assigiinn-
gitsut akomanni attaveqatigiinnermut nukit-
torsaataasarmat. Neriuutigisariaqarpoq »Ka-
laallit Nunaata iluatsiffiulluarsimaneranik
oqaluttuaq« nunarsuarmi nunap inoqqaavisa
assigiinngitsut namminersomerullutik oqar-
tussaassuseqartitaalernissaannut taamaalil-
luni aqqutissiuussisuussasoq.
En succes-historie
»Relationerne mellem Danmark og Grønland
er karakteriseret af tolerance, venlighed og
gensidig respekt.«
SÅDAN konkluderede justitsminister Hans
Engell, da han i Nuuk tirsdag fortalte om
hjemmestyrets historie og udviklingen af det
dansk-grønlandske forhold ved åbningen af
FN-koncerencen om lokalt selvstyre for ind-
fødte folk.
I dagligdagen opleves det måske ikke altid
sådan. Det er ofte uenighederne, der domi-
nerer debatten. Men træder man tre skridt
tilbage - og det er jo netop hvad man gør, når
en international konference pludselig sætter
fokus også på vores samfund - så er der ingen
tvivl om, at indførelsen af hjemmestyre har
været et stort fremskridt på alle måder, både
internt i Grønland og eksternt i forholdet til
Danmark og den øvrige verden.
DER ER MANGE aktuelle problemer i det
grønlandske samfund. Økonomien er dårlig,
fiskeriet er dårligt, overalt skæres der ned i
den offentlige sektor, befolkningen må skrue
blusset ned, og kulturelt er det en vanskelig
brydningstid. Men sammenlignet med for ek-
sempel for 20 år siden og sammenlignet med
andre indfødte folk i verden, så er Grønland
en international succeshistorie.
Kræfterne siuges ikke af fremmedgørelse,
umyndiggørelse, racistiske tendenser og
fjernstyring, sådan som de blev før hjemme-
styrets indførelse, og sådan som de bliver det
i dag for langt de fleste af verdens indfødte
folkslag. I dag er det på næsten alle områder
op til Grønland selv at finde løsningerne på
egne problemer, og det er slut med at give
»Ham Staten« skylden, hver gang noget går
galt. Det behøver hverken være nemt eller
rart. Men det er reelt. Det er en konstruktiv
proces, hvor der ikke er plads til selvmedli-
denhed, tværtimod, det er op til os selv at
overkomme de udfordringer og de proble-
mer, der er eller som opstår.
DET FØRSTE afgørende skridt var, at Dan-
mark accepterede den grønlandske mod-
stand mod fjernstyring og gik ind i en dialog
om et hjemmestyre. Som landsstyreformand
Lars Emil Johansen også påpeger i sin tale, så
blev man ikke enige om alt, og der er stadig
hængepartier. Men med indførelsen af hjem-
mestyret blev et afgørende skridt taget. Ikke
noget andet indfødt folk i verden har en så
vidtgående mulighed for lokalt selvstyre.
Efter 12 år med hjemmestyre ved alle, at
indførelsen af den formelle lovgivning ikke er
selve løsningen på problemerne. Men det er
den nødvendige forudsætning for en langva-
rig læreproces, som vi stadig er midt i, og
som givetvis vil vare længe endnu. Flere og
flere erfaringer samles i det grønlandske
samfund - både gode og dårlige. Det er det
helt centrale. Og det giver overskud netop til
tolerance, venlighed og gensidig respekt.
FN-KONFERENCEN er en god lejlighed for
Grønland til at stoppe op midt i alle de aktuel-
le problemer og få perspektivet i udviklingen
på plads. Men konferencen bliver forhåbent-
lig også en god mulighed for de udenlandske
deltagere til at opleve, at det altså godt kan
lade sig gøre at give et indfødt folk udstrakt
lokalt selvstyre uden at ødelægge nationen,
og uden at det sker i konfrontation med den
nationale regering. Netop det gode forhold til
Danmark kan forhåbentlig overbevise andre
regeringer om, at lokalt selvstyre til indfødte
folk faktisk styrker det nationale sammen-
hold. Forhåbentlig kan »succes-historien
Grønland« på den måde bruges til at bane
vejen for lokalt selvstyre for indfødte folk
verden over.