Atuagagdliutit - 04.12.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 140 1991
JUULLIPINUA TAMMAAVAAT
HHC - SUUT TAMARMIK qangatut ikkun-
naarput. Juulli allaat ulorianartorsiortinne-
qartalerpoq. Juullip inua tammarsimavoq.
Kingullermik takuneqarpoq ataasinngormat
ualikkut Nikallungaqaluni sumi tamaani tar-
fiinnalersimanissaa annilaanngatigineqarpoq.
Juullip inua tammaanneqartoq 175 centeme-
terinik angissuseqarpoq, qaqqorinnik nuja-
qarlunilu umissuaqarluni. Kingullermik tak-
uneqarami aappaluttumik qaqortumik kravi-
limmik kavaajaqarpoq, aappaluttunik qarle-
qarlunilu nasaqarluni, qemertumik unnger-
saqarluni messinngimik sukattarfilimmik,
qemertunillu kamippaqarluni. Juullip inua
tammaaneqartoq pillugu paasissutissaasin-
naasut nissjaqqat sulliviannut qaninneipaa-
mut nalunaarutigeqquneqarput
JUULLIP INUATA illorsuani oqaaseqartin-
neqartartoq Julius Grangren oqarpoq angut
taanna ilisarisimaneqarluartoq tammarsima-
soq AG-p ataasinngormat saqqummemerata
kingorna. Aviisimi oqaatigineqarpoq juullip
inua angallattakkamik telefonitaarsimasoq,
tamatumalu kingunerisaanik kissaaterpas-
suit pillugit amiilaamaannartumik siamutto-
qalersimalluni.
JULIUS GRANGREN oqarpoq juullip inua
qangali aningaasatigut ajomartorsiuteqarsi-
maqisoq, sulliffinnilu assigiinngitsuni nissia-
rarpassuit soraarsiortortariaqarsimallugit.
Nissiaqqat qasserpiaat soraarsinneqarsima-
nersut ilisimaneqanngilaq. - Najukkani assi-
giinngitsuni suliffissarsiuussisarfiit tamanna
92-imi juullimi aatsaat paasisinnaassagaat ili-
magineqarpoq, Julius Grandgren nangilluni
oqarpoq.
JUULLIP INUATA illorsuani ulluinnami in-
gerlatsinermi direktøri Jul E. Nissen AG-mut
oqarpoq juullip inuata sullivia massakkorpiaq
aaqqissuuteqqinniarsarineqartoq. - Pilersaa-
rut nutaaq juulliaqqami saqqummissasoq ili-
magineqarpoq. Neriuppugut juullip inua ta-
matuma kingorna juullip ingerlanerani an-
gerlarsimaffinnut tamanut apuussinnaassa-
soq. Juullip inuata qimuttuni tuttut angallat-
takkamik telefonitaamiarluni Grønlandsban-
ken A/S-imut tunisariaqarsimavai, tamannalu
pisarissersuutaasussaavoq. T aamaattumik
telefonitaamiarsimavoq tunissutissanik inni-
minniiartut ajomannginnerusumik oqaloqati-
gisinnaajumallugit. Juullip inuata qimuttuni
tunisariaqalersimavai kassekredittimik iti-
gartinneqamini pissutigalugu, Jul E. Nissen
erseqqisaateqarluni oqarpoq.
JUULLIP INUATA qaniginerpaasatut sule-
qatai oqarput ippassaanikkunni siamuttor-
passuit taama pisoqameranut pisuusut. Juul-
limut pisiassat avataanit eqqussorneqartut
ikileriapiloomerannik nalunaaruteqartoqar-
nerata kingorna tamanna pivoq. Orpiliassat
ikinnerussapput, marcipaniliassat mikine-
russallutik, juullilu sivisunerusussaagaluar-
toq naneruutit naannerulersimallutik. Tama-
tumunnga peqatigitillugu Nukissiorfiit kaju-
missaarutigisimavaat illoqarfiit orpii tamar-
mik taarsileraangat qaminneqartalissasut.
Nukissiorfiittaarlu kaajallaasitaliornissaq eq-
qarsaatigaat, tassuunakkullu aalajangerlugu
TV-p aallakaatitsinera tamaat ullorissat qa-
minngatinneqartassasut, tamatumami nalaa-
ni isiginnaartut sinngutiinnartarmata.
NUKISSIORFIIT JUULLERNISSAANUT
atatillugu quppersagaaraq immikkut ittoq su-
liarisimavaat, tassani juullip nalaani sipaar-
niutinut siunnersuutit, soorlu vaniliekransit
silaannartaqamerusut, adventip nigaliliartai
naneruuteqanngitsut, equutissianit uumma-
taasiat assigiinnik qalipaatillit kiisalu qaqor-
teqqasut qaqorteqasortaqaratillu mandelerta-
qanngitsut qanoq sananeqarsinnaanerinik
takutitsisoq. Taamaalilluta assersuutit ilatsi-
aannanngui ilanngullugit taavagut.
QUPPERSAGAAQQAMI AAMMA siunner-
suutigineqarpoq qeerlutooq siatassaq kukku-
kuuaqqat saanikuinik iibilinik paamarsuamil-
lu qemertunik akulinnik taarsemeqarsinnaa-
soq. Sivikinnerusumik siatsisinnaalemikkut
ileqquusoq malillugu juulliaqqap unnukkuani
igattoqarpallaameratigut qanittoortameq
aamma taamaalilluni pinngitsoomeqarsin-
naavoq.
TUSARFIIT TAARIIKKAGUT oqarput ta-
makkorpassuit pissutigalugit juullip inua qa-
susoorsimasoq. Arlaleriaqaluni peqqissimi-
sarsimavoq ukiut pingasut matuma sioma
naalakkersuisuni ilaasortap Emil Abelsenip
sipaamiutissanik juullimut kissaatigisai eq-
qortissimagamigit.
TAAMANIMIILLI JUULLIP inuata nammi-
neq nunaani juulli ajomartorsiorfiusalersima-
voq. Juullimut snapsillertamerit akuttorsi-
mapput Ukioq manna sulisut juullilemerani
Namminersomerullutik Oqartussat allaffe-
qarfiini nereqatigiinnerini soraarsitsisoqar-
nissaa ilimagineqanngilaq. Qallersukkat assi-
gisaallu sulisut nammineq nassassavaat,
snapseeqqallu Ålborgimeersuussagunarlu-
tik, taakkumi nillaarissunngorlugit aamma
imemeqartussaapput
Tamakku tamamarmik ataatsimoorlutik juul-
lip inua soqutigineerussimasutut misigisima-
lersissimavaaL Taanna inutsialassuaq, kik-
kut tamarmik kissaataannik naammassinnik-
kusuttoq ajomartorsiulivissimavoq, suleqa-
taasa qaniginerpaasaasa oqamerat malillugu.
Flemming Bolø umiarsuaatilissuanngoruma-
voq, Lars Emil Johansenili umiarsuaatilee-
ranngorumalluni. Tuusi Motzfeldtip KNI ta-
maat piumavaa, Aqqaluk Lyngelu pitsammik
»niuertarfittaarusulluni«. Kaj Egedep Inuu-
tissarsiomermut Pisortaqaiifik ingerlallua-
leqqikkusukkaluarpaa, Marianne Jensenip
ilinniartitaanikkut pissutsit pitsaanerusut
kissaatigai. Henriette Rasmussenip qallunaat
akunnittarfiutillit ikinnerusut kissaatiginer-
paasarai. Ukiumummi ataasiaannarluni juul-
lertarmat!
Konrad Steenholdt angajunilu tamatuma
akerlerluinnaanik kissaateqarput..
TAAMAAMMAT JUULLIP inuata sianiuti-
minik qasusoorsimanera, sianiutigissaatinil-
lu iisartargartuutigaluni juullip immiaraanik
imerusaajutigaluni tarfiinnarlersimanera tu-
pigisariaqamerluni?
JULEMANDEN FORSVUNDET
HHC - INTET ER SOM DET VAR EN-
GANG. Nu er selv julen i fare. Julemanden er
forsvundet. Han er sidst set mandag efter-
middag i Spraglebugten. Og det frygtes, at
han flakker fundt i en dyb juledepression.
Den forsvundne julemand beskrives som 175
centimeter høj, han har hvidt hår og stort
hvidt skæg. Han var ved bortgangen iført rød
frakke med hvidt revers, røde bukser, rød
hue, sort bælte med stort messingspænde og
sorte støvler. Eventuelle oplysninger om den
forsvundne julemand bedes givet til nærme-
ste nisseværksted.
EN TALSMAND FOR JULEMANDENS
Kongsgård i Spraglebugten, Julius Grangren
oplyser, at den kendte mand forsvandt efter,
at AG i mandags kom på gaden. Avisens op-
lysninger om at julemanden havde flet mo-
biltelefon udløste en sand telefonstorm med
meget store ønsker.
JULIUS GRANGREN SIGER, at julemanden
længe har haft store økonomiske problemer,
der har betydet fyringer af mange nisser på
værkstederne rundt omkring. Det nøjagtige
antal afskedigede nisser kendes ikke. - De
lokale arbejdsmarkedskontorer ventes tid-
ligst at have et overblik over situationen i
julen 92, tilføjer Julius Grangren.
DEN DAGLIGE LEDER AF Kongsgården i
Spraglebugten, direktør Jul E. Nissen siger
til AG, at man for øjeblikket forsøger at re-
konstruere julemandens virksomhed. - Der
ventes at foreligge en plan til omkring Lille-
juleaften. Vi håber herefter, at julemanden vil
kunne nå rundt til alle hjem i løbet af juleaf-
tensdag. Sagen kompliceres noget af, at jule-
manden har måttet sælge sit rensdyrspand til
Grønlandsbanken A/S for at kunne investere
i mobilradioen, der skulle lette administratio-
nen af de mange ønskelister. Salget blev
fremkaldt af et afslag på en kassekredit, un-
derstreger Jul E. Nissen.
INFORMEREDE KILDER TÆT på jule-
manden siger, at telefonstormen forleden
slog hovedet på sømmet. Den kom efter op-
lysninger om store feid i juleimporten. Der
bliver ikke så mange juletræer, marcipangri-
sene bliver mindre, sterinlysene bliver kor-
tere, selvom julen bliver længere. Samtidig
har Grønlands Energitjeneste anbefalet, at
alle offentlige juletræer slukkes, når cykkel-
lygteme tændes. Samtidig overvejer energi-
tjenesten et cirkulære om, at alle julestjerner
skal være slukket i TV-sendetiden, når folk
alligevel sover.
GRØNLANDS ENERGITJENESTE HAR i
anledningen af julen udgivet en særlig folder
med julespareråd såsom vaniliekranse med
større huller, adventskranse uden lys, ens-
farvede julehjerter af køkkenrulle, ris a la
manda uden ris og mandler. For blot at næve-
ne enkelte eksempler.
FOLDEREN RUMMER IØVRIGTE et for-
slag om at lade juleanden afløse af kyllinge-
mix med æbler og svesker. En kortere tilbe-
redningstid skulle betyde, at vi skulle undgå
den gamle tradition med strømafbrydelser på
grund af overbelastning selve juleaften.
- DET ER - SIGER DE INFORMEREDE
KILDER - alle disse traditionsomlægninger,
der har slået julemanden ud. Han har flere
gange fortrudt, at han for tre år siden opfyldte
landsstyremedlem Emil Abeisens ønske om
en sparekniv i julegave.
SIDEN ER DET GÅET GALT med julen i
selveste julemandens land. Der er blevet
længere mellem både julesnapsene og -nis-
serne. Ved julefrokosten i år i hjemmestyrets
centraladministration ventes der hverken at
blive fyret fede eller personale. Det store
kolde bord skulle været sponsoreret af et
herværende isfirma, mens Ålborg står for
uddelingen af kyllinger, der i den nordjyske
version også helst skal nydes kolde.
ALT I ALT FØLER JULEMANDEN sig lagt
på is. Dette varmhjertede menneske, der
ifølge sine nærmeste medarbejdere, gerne
ville imødekomme alle ønsker, er for alvor
kommet i klemme. Alle ønsker sig penge til
jul. Det kniber med de beskedne ønsker.
Flemming Bolø ønsker sig et stor rederi i
julegave, mens Lars Emil Johansen ønsker
sig et lille rederi. Tuusi Motzfeldt ønsker sig
hele KNI, mens Aqqaluk Lynge ønsker sig en
god forretning. Kaj Egede vil gerne have er-
hvervsdirektoratet til at fungere, mens Mari-
anne Jensen ønsker sig et ordentligt uddan-
nelsessystem. Henriette Rasmussen har
færre danske hotelejere øverst på ønskesed-
len. Som hun siger: - Det er jo kun jul en gang
om året! Konrad steenholdt og hans store-
bror vil bare have det modsatte...
ER DER NOGET AT SIGE TIL, at juleman-
den har flet stress og flakker rundt med
stesolider og julebryg.