Atuagagdliutit - 30.12.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 149 1991
1991 - OQALUTTUARISAANERMIPINGAARUTILIK
PL - UKIOQ 1991 nunarsuatta oqaluttuari-
saaneranut sunniuteqarpoq. Ukioq taanna
meeqqat siunissami atuartuusartussat alann-
gaarlugu eqqaamaniartagassaraat. Ukiuuvoq
nunarsuatsinnut tamarmut sivisoorsuarmik
sunniusimasussaq. Ukiup taassuma nunarsu-
atta assinganik nutaarluinnarmik paasinnin-
niamissatsinnut pinngitsaalivaatigut.
Juullip ulluisa siullianni Michael Gorbatjov
Sovjetunionip 21. decemberimili atorunnaar-
sinneqartup præsidentiatut tunuarpoq, tassa
kunngiitsuuffiit ilaasortaasimasut amerlaner-
saat naalagaaffittut namminersortutut peqati-
giilermata.
Nunarsuarmi naalagaaffissuit pissaaneqar-
nerpaat aappaanni ukiuni arfineq marlunni
imaannaanngeqaisuni præsidentiuneq Mi-
chael Gorbatjovimut naavoq. Politikkikkut
unammillertaa, Boris Jeltsin Ruslandimi nu-
taami kangiani præsidentitut sulilerpoq, Rus-
landimi nutaami pissaanikkut inissisimaner-
mi allanngorluinnarfiusimasumi, taamaalillu-
nilu nunarsuup sinneranut aammattaaq al-
lanngorluinnarsimasumut kiinnertartuussal-
luni; nunarsuup taassuma suliassaasa siuller-
sarissavaat atlasit allanngortiterlugit naqiteq-
qinneqamissaat. Gorbatjovip kommunistit
Europami nunani kangillerni pissaanersuan-
nik atorunnaarsitsinerata kingunerisaanik
naalagaaffippassuit nutaat ilisimaneqanngit-
sut pinngorarsimapput.
KOMMUNISTIT PISSAANERMIK anner-
tuumik tigummisaqamissamik isumaat kapi-
taliuvoq tamatta inuunitsinni oqaluttuarisaa-
nitsinnilu ukiuni 100-ini ukunani qaangiukki-
artortuni sunniuteqarsimaqaaq, sorsunner-
suillu aappaata kingoma nunarsuarmi eqqis-
seqatigiinnermik arlaleriaqaluni ulorianar-
torsiortitsisarsimavoq. Ullumikkut kialuun-
niit nalunngilaa pissaanersuaq taanna qanoq
ataqqarsimatigisoq, Michael Gorbatjovili tas-
saavoq kommunistit kisermaassillutik naa-
lakkersuineranni piitsunngorsimanerujus-
suup kingunerisaanik naasuerutiginnilluni
saqqummertoq, Europamilu nunat kangilliit
siusinnerusukkut matoqqasimagaluaqisut
nunarsuup sinneranut ammaallugit. Berlini-
mi qarmarsuup uppitinneqamera tamatta eq-
qaamavarput, Ungamillu nunani kangillerni
siullersaalluni »Qarmarsuaq savimiusoq« pi-
taannarlugu Østrigimut qilleqarfini ammar-
magit aamma eqqaamavarput.
Tamatuma kingoma sorsuunnersuup kin-
gulliup kingoma nunat inissisimanerat tas-
sanngaannaq allanngorpoq, nunamilu naala-
gaaffittut nassaassaajunnaareersumi mini-
sterpræsidentitut Michael Gorbatjovip tunu-
arneratigut nunarsuup manna tikillugu isik-
korisimasaa allanngorluinnarpoq.
KOMMUNISTITOQQAT KISERMAASSIL-
LUTIK pissaanermik tigumminniinnamiara-
luarlutik Michael Gorbatjovimik augustimi
uppititseriaraluarmata AG-p saqqassamisut
suliarisimasaraluani piiarpai, tassami demo-
kratiinngorsaaniarluni sulineq uppitinneqa-
raluarpat nunarsuarmut tamarmut amiilaar-
nartumik kinguneqartussaammat. Atuartar-
tut ilaat allaat kiissaammersimarpaluttumik
qisuariarput, ilaatigut oqarlutik: »Sooq ta-
manna taamaa uitsatigitigaasiuk, naak sine-
rissami pisut tamakkerlugit saqqummiussin-
naanagilluunniit?«
1991-imi pisut kingoma nutaarpassuamik
tamatta ilinniagassiinneqarpugut. Europap
kangiani Sovjetiusimasumilu naalagaaffiit nu-
taarpassuit, ajornartorsiutit nutaat, nalaag-
giiffiit akomanni aaqqiagiinnginnerit nutaat,
aningaasatigut ajomarsiutit nutaat, nunat
pissarissaartut (nunarput ilanngullugu) kille-
qarfiinut tatisiartornerit nutaat, nunarsuup
nukissaataanik pisuussutaanillu killeqalersi-
maqisunik agguaataarinerit nutaat. Kina-
luunniit - nunarput aamma naami - pisunut
taakkununnga ilaajumanani nalunaarsin-
naanngilaq, pisummi tamakku nunat tamalaat
akomanni atugassarititaasunik nutaarluin-
namik ilusiliisussaammata, tamavitsinnut
sunniuteqartussamik.
TAMATUMA ANIKINNERUSUTUT iluse-
qarluni sunnereersimavaatigut. Gorbatjovip
aningaasaqamikkut qitiusumik aqutsinermik
kialuunniit paasisinnaanngissanik assortui-
neratut ittumik naalakkersuisut KNl-p »naa-
lagaaffiup iluani naalagaaffittut« oqaluttuari-
saanermi paasiuminaatsumik inissisimanera-
nik assortuilemerat takuarput. Sovjetunioni-
mi sorsuutiginninneq sunniuteqanngitsoor-
simanavianngilaq naalaakkersuisut Kalaallit
Nunaata oqaluttuarisaanerup ingerlanerani
aningaasaqamikkut qitiusumik aqunneqar-
nerata misissoqqittariaqalemeranik isuma-
qalemerannut, tamannami ukiuni 200-it mis-
saanni naalagaaffiup pisarnermisut ingerlat-
sineranik taamalu KGH-p ingerlanneqame-
ranik isomartortaqartippiarnagu tigusinikkut
ingerlaqqissimammat.
LARS EMIL JOHANSEN-ip naalakkersui-
sortaavisa ukiumi siullermi naalakkersuiner-
minni kalaallinut pissusiviusutut oqaatigine-
qartartut qangali taamaattussatut isigineqar-
simasut arlalissuit attullattaalereersimavaat.
Qanoq annertutigisumik ingerlaqqinniar-
nersut suli nalunarpoq. Kisiannili kalaallit
tungaannit isigalugu ukioq 1991 aamma tas-
saalersimavoq siunissami oqaluttuarisaaner-
mi atuagarsuami eqqaamaneqarluni ilann-
gunneqartussaq. Imanngitsoq ukiutut qitiu-
sumik ingerlatsinermik atoruunnarsitsivit-
tut. Ukiutulli qitiusumik ingerlatsinermik
siullermeertumik sakkortuumillu assortui-
lerfittut.
Pisortat allaffissornikkut aqutsinerat su-
kumiinerulersinneqarlunilu annikillileme-
qassaaq. Namminersorlutik inuutissarsiortut
periarfissinneqassapput. Pisortat suliffeqarfii
namminersortunit ingerlanneqalissapput.
Inuiaqatigiinni kalaallini ingerlatsivipiluuner-
suaq KNI aggulunneqassaaq, paasiumineru-
sunngortinneqarlunilu. Imigassamillu killi-
lersuinerit ukiortaamiit sakkukillineqarput -
naalagarsisortitsineq annikinnerusoq, kif-
faanngissuseqarnerulerneq, tamaalillunilu
innuttaasunut ataasiakkaanut akisussaaffe-
qarnemlemeq.
AAMMA 1991-IMI - annikinnerusumittaaq -
takuarput periutsit qangaaniilli sungiusima-
sat naak taamaattuuneri nuannerineqanngik-
kaluaqisut attomeqatsiarmata nalomilersit-
sisut, tamaalillutillu allanngortiterinissanut
assorstuinernut tunngavissiisinnaallutik.
Qaammatini kingullemi oqallinneq torinn-
geqqisumik ingerlanneqartoq misigivarput,
tassa Inatsisartut naalakkersuisullu KNI-p
inuiaqatigiinni namminerisamminnik demo-
krateeqartuni siuliassaasa pingaarutilippas-
suit nutaamik pitsaannerusumillu aaqqinne-
qarnissaasa misissoqameqamissaannik kis-
saateqamerat pillugu oqallinneq. Oqallinner-
mi ersisaaruterepassuit saqqummersinne-
qarsimapput. Ilaat oqartut KNI-p allanngor-
tinneqameratigut allaat nunaqarfiit isorliune-
rusullu ingerlaannartumik eqqomeqassasut,
ilaallu oqarlutik KNI-p iluani suliffiit aarleri-
nartorsiortinneqassasut.
Ullumikkut naalaakkersuisut AG aqquti-
galugu oqamiarput oqallinneq tunngaiviler-
sorluagaanerusoq ingerlanneqartariaqartoq,
apeqqullu: KNI sooq allanngortinneqassava?
arlalinnik akissuteqarfigalugu.
KNI KGH-MIT pitsaaneroqisumik ingerlat-
sisimavoq. Kialuunniit assortorsinnaanngilaa
KNI-p siulersuisui sulisuilu imminnut atu-
gassarititaasut atorlugit annertoorujussuar-
mik siuariartitsisimasut. Apeqqut tassani qi-
tiusoq politikkimut tunngasuuvoq: Aaqqiinii-
samut politikkikkut manna tikillugu atugas-
sarititaasimasut naammattumik pitsaassuse-
qarsimappat?
Ukiut arfineq marluk sioma Gorbatjovip
nunarsuarmi naalagaaffissuit pissaaneqar-
nerpaat aappaanni præsidentitut apeqqut
taannarpiaq apeqqutigaa. Sovjet kommunistit
ingerlataat 1991-imi oqaluttuaanngorluni ato-
runnaarpoq.
Ukioq taannarpiaq naalakkersuisut apeq -
qut taannarpiaq Kalaallit Nunaat pillugu
apeqqutigaat, ullumikkullu aviisi oqalliffissi-
aq aqqutigalugu ukiumi nutaami tunngaviler-
sorluagaasumik piviusorsiortumillu oqallin-
nissaq aallartinniameqarpoq.
Ukiortaami pilluaritsi!
1991 - ET HISTORISK ÅR
PL - ÅRET 1991 blev et verdenshistorisk år.
Det blev et år, som fremtidens skolebørn
skal lære uden ad. Det blev et år, som vil
påvirke hele verden i lang tid. Det blev et år,
der tvinger os til at sætte os ind i et helt nyt
verdensbilled.
Første juledag trak Mikhail Gorbatjov sig
formelt tilbage som præsident for det Sovjet-
unionen, som reelt blev opløst den 21. de-
cember, da størsteparten af de tidligere sov-
jetrepublikker slog sig sammen som uafhæn-
gige stater.
Syv helt enestående år som præsident for
den ene af verdens to supermagter er slut for
Mikhail Gorbatjov. Hans politiske rival, Boris
Jeltsin, bliver som præsident for det nye,
selvstændige Rusland den nye forgrundsfi-
gur mod øst i en totalt forandret magtbalance
og en totalt forandret verden, der i første
omgang skal have alle sine atlas trykt om. En
lang række nye og ukendte stater er opstået
som følge af Gorbatjovs opløsning af den
kommunistiske supermagt og dens greb om
Østeuropa.
DEN KOMMUNISTISKE ideologi som su-
permagt er et kapitel, der har domineret vo-
res allesammens historie og dagligdag i stør-
steparten af dette århundrede, og siden Den
anden Verdenskrig har den mange gange tru-
et verdensfreden. I dag er det åbenlyst for
enhver, at det har været en kolos på lerfød-
der, men det var Mikhail Gorbatjov, der tog
konsekvensen af den indre armod i den kom-
munistiske enevælde og åbnede den før så
lukkede østblok mod den øvrige verden. Vi
husker alle, da muren faldt i Berlin, og da
Ungarn som det første østland brød »Jern-
tæppet« og åbnede sin grænse til Østrig.
Hele efterkrigstidens verdensbilled skred
derefter hurtigt sammen, og med Mikhail
Gorbatjovs tilbagetræden som ministerpræ-
sident for en stat, der ikke længere eksiste-
rer, er opløsningen af den hidtidige verdens-
orden blevet total.
DA GAMMELKOMMUNISTERNE i en sid-
ste krampetrækning for at genvinde deres
diktatur i august forsøgte at kuppe Mikhail
Gorbatjov ud, ryddede AG forsiden, fordi et
kup mod demoratiseringsprocessen ville ha-
ve været katastrofalt for hele verden. Flere
læsere reagerede negativt med bemærknin-
ger som: »Hvorfor gør I så meget ud af det,
når I ikke engang kan klare at dække alle
begivenheder på kysten?«.
Efter udviklingen i 1991 bliver vi alle nødt
til at lære en masse nyt. Lære om mange nye
stater i Østeuropa og det tidligere Sovjet, nye
problemstillinger, nye nationale konflikter,
nye økonomiske problemer, nye pres på de
velhavende landes (inclusiv Grønlands)
grænser, nye fordelinger af verdens ressour-
cer og verdens meget begrænsede rigdom.
Ingen - heller ikke Grønland - kan melde sig
ud af denne læreproces, fordi den vil forme
helt nye internationale vilkår, der vil påvirke
os alle.
I MINIFORMAT har den allerede påvirket
os. Gorbatjovs opgør med centralstyret plan-
økonomi, som ingen kunne hverken gen-
nem- eller overskue, har vi oplevet i lands-
styrets opgør med KNI’s historiske rolle som
en uigennemskuelig »stat i staten«. Opgøret
i Sovjetunionen har givetvis været med til at
overbevise landsstyret om nødvendigheden
af at se nærmere på den historiske planøko-
nomiske centralstyring af Grønland, som
man med KGH overtog forholdsvis ukritisk
fra to århundreders statslig tradition.
DET NYE LANDSSTYRE under Lars Emil
Johansen har i sit første regeringsår allerede
pillet ved mange traditionelle og størknede
opfattelser af, hvordan den grønlandske vir-
kelighed skal se ud.
Hvor langt man vil gå er endnu uvist. Men
i grønlandsk sammenhæng er 1991 også ble-
vet et år, der vil blive markeret i fremtidens
historiebøger. Ikke som året, hvor centralis-
men blev afskaffet. Men som året, hvor cen-
tralismen og dermed formynderiet for første
gang blev alvorligt anfægtet.
Den offentlige administration skal effekti-
viseres og begrænses. Det private erhvervs-
liv skal have en chance. Offentlige virksom-
heder skal privatiseres. Mastodonten i det
grønlandske samfund, KNI, skal deles op og
gøres gennemskuelig. Og fra nytår er spiri-
tusrestriktionerne liberaliseret - mindre for-
mynderi, mere frihed og dermed ansvar til
den enkelte borger.
I 1991 HAR VI også - igen i miniformat -
oplevet, hvordan alene udfordringen af gam-
melkendte og iøvrigt alt andet end traditio-
nelt særlig populære systemer, giver usik-
kerhed og kan danne grobund for konserva-
tiv protest mod forandring.
I de seneste måneder har vi oplevet en
fuldstændig tåbelig debat om Landstingets og
landsstyrets ønske om at undersøge, hvor-
vidt KNI’s mange vigtige opgaver kan løses
på nye og bedre måder i et samfund, der i dag
har sit eget demokrati. En lang række ube-
grundede skræmmebilleder har kunnet do-
minere debatten. Alt fra påstande om at æn-
dringer af KNI nærmest automatisk ville gå
ud over bygder og yderdistrikter til frygt for
beskæftigelsen i KNI.
I AG i dag forsøger landsstyret at få lidt
saglighed ind i debatten og giver en række
svar på spørgsmålet: Hvorfor ændre KNI.
KNI HAR GJORT det meget bedre end KGH.
Ingen kan anfægte, at KNI’s ledelse og med-
arbejdere har gjort store fremskidt på de vil-
kår, de har haft. Det centrale spørgsmål er
politisk: Er de hidtidige politiske løsningsvil-
kår gode nok?
Gorbatjov stillede netop dette spørgsmål
for syv år siden som præsident for den ene af
verdens to supermagter. I 1991 blev den
kommunistiske sovjetstat et stykke historie,
der er slut.
Samme år stillede landsstyret i miniformat
samme spørgsmål i Grønland, og med dagens
debatavis forsøger man at få en seriøs debat
i det nye år.
Godt nytår!