Atuagagdliutit - 30.12.1991, Blaðsíða 12

mer, er vi der for at hjælpe
dem.
- Der findes ingen regi-
strering sted her, og det skal
de voksne og også børnene
først finde ud af. Men efter-
hånden kan vi mærke, at de
bliver mere og mere trygge.
Vi har dagligt 40-50 børn om
dagen, og de har ikke nød-
vendigvis alle problemer.
- Hvis det er nødvendigt,
så giver vi også børnene no-
get at spise, og der har vi
observeret en helt utrolig
solidaritet børnene imellem.
Det er ikke sådan, at alle vil
have. Det er kun de, der vir-
kelig er sultne, der siger, at
de vil have noget at spise. De
andre leger bare videre.
Alternativ til
børnehjem
- Fredag og lørdag er stedet
her omdannet til et nødher-
berg, og da er det udeluk-
kende børn, som ikke har
nogen andre steder at gå
hen, som kommer. Det er
som regel, hvis der er fest
hjemme, og børnene er
utrygge, så kommer de her
og overnatter. Tidligere har
de overnattet hos deres
kammerater eller på børne-
hjemmet. Så vi er et alterna-
tiv til børnehjemmet. Det
svinger meget, hvor mange
børn, der overnatter her.
Nogle gange er der otte
børn, andre weekender er
der ingen.
- Vi håber meget, at dette
resulterer i at problemer,
specielt hos børn, men også
hos familier, opdages hurti-
gere, så der kan gøres noget
ved dem. Og så håber vi, at
det på den måde bliver min-
dre påkrævet, at anbringe
børn på børnehjem eller
udenfor hjemmene.
Red Barnet og Forenin-
gen Grønlandske Børn oply-
ser, at nær ved 10 procent af
Tasiilap kommunias børn i
perioder har behov for at bli-
ve anbragt på børnehjem.
Og det håber de to forenin-
ger at undgå ved en tidlig
indsats overfor de kriseram-
te familier. Og de slår fast,
at med et betydeligt antal
børn og unge, der udsættes
for seksuelle overgreb, her-
under også incest, et stort
antal børn, som fødes af me-
get unge mødre, er der klart
et behov for et forebyggende
arbejde.
Trykhed og kontakt
Red Barnet og Foreningen
Grønlandske Børn forsøger
gennem projektet, Væreste-
det Amarngivat, at forbedre
en gruppe grønlandske
børns livsbetingelser og livs-
kvalitet ved at give dem
praktisk støtte, et herberg-
stilbud og rådgivning.
Amarngivat skal skabe for-
ståelse for børns grundlæg-
gende behov for kontakt,
tryghed og stabilitet hos de
unge mødre gennem arbejde
i mødregrupper og gennem
baby-træf.
Projektet vil fastholde og
udbygge de eksisterende
netværks muligheder i det
grønlandske samfund. Sam-
tidig vil projektet i nært
samarbejde med Tasiilaq
kommune og øvrige institu-
tioner og myndigheder ud-
vikle og koordiner nye for-
mer for forebyggende arbej-
de blandt børnene i kommu-
nen og forsøge at udnytte de
lokale ressourcer herunder,
frivillige til gavn for børn og
unge.
Foreningerne håber iøv-
rigt at kunne videreføre er-
faringerne med værestedet
til andre byer og bygder i
Grønland.
Grcenland
ORSKNING SCIENCE
[MATUSA.RNEQ
asmi »Si ‘
IIUSSIK
Ammassalimmi
inuuniarneq
ajornartorsiorfiuvoq
Ammassalimmi amat inuusuttunnguullutilli naartuler-
sarput, inuusuttuaqqat imminortarput meeqqanillu ki-
nguaassiuutitigut atornerluineq siamaassimavoq
ANGMAGSSALIK(LRH) -
Red Barnet Danmarkimiit
aallartitaat siorna Ammas-
salimmi ilaqutariit iluanni
kinguaassiuutitigut ikkatil-
liisarneq pillugu kursuser-
mut peqataatinneqarsimap-
put. Tassani peqatigiiffiup
maluginiarpaa illoqarfik
aningaasaliiffigissallugu pi-
sariaqartoq.
Red Barnet aamma Fore-
ningen Grønlandske Børn
ilisimatitsipput innuttaasut
amerlaqisut uumasunik pi-
sanik inuussuteqartut pi-
sortatigoortumik ikiuutinik
tapertalilaartarlugit. Taa-
ma inuussutillit isertitaki-
ngaarmata inuuniarnermi
atukkat minnerpaaffissaan-
nik WHO-p killiliussimasaa-
ta ataaniittutut isigisaria-
qarlutik. Aammalu peqati-
giiffiup erseqqissarpaa Am-
massallip pigisaani inooqa-
tigiinnikkut annertuneru-
sumik ajornartorsiuteqar-
tut Kalaallit Nunaanni
kommuneqarfinnut allanut
angeqqatigisaannut naleq-
qiullugu.
Peqatigiiffiit taakku mar-
luk suleqatigiillutik ani-
ngaasanik tunissuteqarsi-
mapput meeqqat, inersima-
sullumi, najortagaannut
atugassanik. Najorneqar-
tartoq Amarngivat inersi-
masunut meeqqanullu siun-
nersuinermik neqeroorutis-
saqarpoq.
- Tamannalumi pingaar-
tuuvoq, tassamiinuussuttu-
ararpassuit akornanni tu-
pinnaannartumik amerlas-
suseqartut imminortarmata
meeqqallu amerlasuut ki-
nguaassiuutitigut atorner-
lunneqartarlutik, taamaat-
tumik meeqqat ikiorneqar-
tariaqarput, angajoqqaavi-
lumi, inuussuttuararsuu-
sinnaappullu taakku anga-
joqqaatut siunnersorneqar-
nissaq ilitsersorneqarnis-
sarlu pisariaqartippaat,
Dorthe Riis Hansen oqarpoq
najortakkami Amarngivat-
mi ataqatigiissitsisuusoq,
Amarngivat pilersaarusiaa-
gallartutut ingerlavoq apri-
Up naanissaata tungaanut,
taamanikkussaq naliieeq-
qinneqartussaavoq.
Meerarpassuit
- Iluaqutaagunarpoq maani
najorneqartartumik am-
maasoqarmat, maannak-
kulli qanoq annertutiginera
oqaatigiuminaappoq. Piler-
saarusiomeq majimi aallar-
tippoq aasallu ingerlanerani
aatsaat illumik marloqiusa-
mik kommunimit pissarsil-
luta. Piffissarlu sivisulaar-
toq atorneqartussaassaaq
kommunip, isumaginnin-
nikkut ingerlatsiviup, bør-
nehjemmip, peqqinnissa-
qarfiup uagullu akornatsin-
ni suleqatigiinnerup aallar-
tilluarnissaanut. Pingaar-
tuuvorli taassuma tungaati-
gut suleqatigiinnissaq, taa-
maanngippat ingerlasin-
naanngilaq, Dorthe Riis
Hansen oqarpoq.
- Meeqqat maaniittarner-
mut sungiussinissaannut
piffissaq sivisulaartoq
ingerlasussaavoq, ajornar-
torsiuteqanngikkaluarunil-
luunniit. Ajornartorsiute-
qarpatålu tassaniittussaa-
vugut ikiorniarlugit.
- Maani nalunaarsuiso-
qarneq ajorpoq, tamannalu
inersimasut meeqqallumi
paasiniaqqaartariaqarpaat.
Piflissalli ingerlanerani ma-
lugiartuinnarparput toqqis-
sisimaleriartuinnartut. U1-
luinnarni meeqqat 40-50-it
maaniittarput tamakkerlu-
tilli ajornartorsiutilittut
oqaatigineqarsinnaanngil-
lat.
- Pisariaqartitsisoqartil-
lugu aammattaaq meeqqat
nerisittarpavut, takusin-
naavarpullu meeqqat akor-
nanni tamanna iluarineqar-
luinnartoq. Imaanngitsoq
tamarmik piumasarmata.
Kaavissulli kisimik neriu-
masarput. Ilaat pinnguaan-
nartarput.
Børnehjemimut
arlaataq
- Tallimanngornikkut arfi-
ninngornikkullu manna
ajornartoornermi inissiivin-
ngortarpoq, tassalu meeq-
qat allamukarfissaqanngit-
sut kisimik takkuttarlutik.
Soorlu angerlarsimaffim-
minni ernguttoqartillugu
meeqqat toqqissisimanngit-
sut maani unnuisarput. Siu-
sinnerusukkut kammalaati-
minni børnehjemmimiluun-
niit unnuisaraluarput. Taa-
maalillutalu børnehjemmi-
mut arlaatanngorpugut.
Meeqqat maani unnuisartut
amerlassusiat nikerarta-
qaaq. Ilaannikkut akunne-
rup naanerani arfineq pi-
ngasuusarput ilaannili so-
qassanani.
- Neriuutigeqaarput ta-
matuma kinguneriumaaraa
ajornartorsiutit, pingaartu-
mik meeqqani ilaqutariinni-
lu, piaarnerusumik paasine-
qartalernissaat qanorlu ili-
uuseqarfigineqartalerlutik.
Neriuutigaarpullumi tama-
tumuuna minnerusumik pi-
umasarineqartalissasoq
meeqqat børnehjemmimut
angerlarsimaffiulluunniit
avataanut inissinneqartar-
nerat.
Red Barnet aamma Fore-
ningen Grønlandske Børn
ilisimatitsipput Tasiilap
kommuniani meeqqat ilaan-
nikkut 10 procentii tikillugit
børnehjemmimut inissinne-
qartariaqartartut. Peqati-
giiffiillu taakku marluk ne-
riuutigaat ilaqutariit ajor-
nartoornermik eqqugaasut
piaarnerusumik ikiorneqar-
nerisigut tamanna annikilli-
sinneqassasoq. Erseqqissar-
paattaaq meeqqat inuusut-
tuaqqallu amerlaqisut ki-
nguaassiuutitigut atomer-
lunneqartartut, tassunga
ilanngullugu ilaqutariittaaq
iluanni, meeqqallu amerla-
qisut inuusuttuaqqanik
anaanallit erniusarput, ta-
matumani takussutissaallu-
arpoq pinaveersaartitsiner-
mik sulisoqartariaqartoq.
Toqqissisimaneq
attaveqatigiinnerlu
Red Barnet aamma Foreni-
ngen Grønlandske Børn-ip
pUersaarusiakkut, Najorta-
gaq Amarngivat-kut kalaal-
lit meerartaasa inuuniar-
nikkut atugaasa pitsanngo-
riartornissaat sulissutigaat,
qanoq iliornikkut taperser-
sorlugit, unnuiffigisinnaa-
saannik neqeroorfigalugit
siunnersorlugillu. Amarngi-
vat meeqqat tunngaviusu-
mik pisariaqartitaannut at-
taveqatigiinnikkut paasin-
ninnissaq pilersittussaavaa,
toqqissisimaneq anaanallu
inuusuttuaqqat meeraaqqe-
rinikkut pitsaanerusumik
pisinnaalernissaannik.
Kalaallini inuiaqatigiit
iluanni periarfissat assigiin-
ngitsut atuuttut pilersaaru-
siap aalajangiusimasussaa-
vai annertusilerlugillu. Pe-
qatigalugulu pilersaarusiap
Tasiilap kommunia suliffiil-
lu allat oqartussaasullu su-
leqatigalugit kommunimi
meeqqat akornanni pina-
Animassalimmi arnat inuusuttunnguullutilli naartulersar-
put, inuusuttuaqqat imminortarput meeqqanillu kinguaas-
siuutitigut atornerluineq siaruaassimavoq. (Ass.:AG’p toq-
qorsivianiit).
I Ammassalik bliver kvinder tidligt gravide, mange unge
begår selvmord og seksuelt misbrug af børn er udbredt.
(Foto: AG’s arkiv).
veersaartitsinernik nutaa-
nik ineriartortitsiniartus-
saavoq ataqatigiissitsilluni-
lu najukkaminnilu atorne-
qarsinnaasut atorluarniar-
lugit, tassungalu atatillugu
meeqqanut inuusuttuaqqa-
nullu iluaqutaasumik nam-
mmeq piumassuseq naaper-
torlugu ikiuuttartussanik.
Peqatigiiffiup neriuutigaa
najortakkami misilittakkat
Kalaallit Nunaanni illoqar-
finnut nunaqarfinnullu al-
lanut ingerlateqqissinnaas-
sallugit.
En au-pair pige ønskes til en familie i Reykja-
vik, Island i et år. Rejsen frem og tilbage beta-
les.
Skriv til: Pala 6feigsdottir
Solvallagotu 51,
Reykjavik, 101,
Island.
’92-MI QAAMMATIT
Ukiussamut assilissat kusanartut. Nunatsinni ilisimatusar-
nerup nunarput kaajallaavaa, paasisallu nutaat kalaallisut,
qallunaatut tuluttullu nassuiarneqarput.
Qaammatisiuiit 1992 Akia kr. 84,00
Atuakkiorfik Box840 3900 Nuuk Telefon 2 2122 Fax 2 25 00