Atuagagdliutit - 03.01.1992, Blaðsíða 8

8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 1 1992
UKIORTAAMIPILLUARITSI
AKILIISINNAAJUNNAARLUARISILU!
1991-IMI SILARSUAQ malunnaatilimmik al-
lanngorpoq imaanngilarli suut tamarmik tas-
sa 1992-imi aaqqissasut. Naamerluinnaq.
Ilaat taama oqarumassagunarput.
NUNANUT ALLANUT tunngasumik politi-
kkikkut siusinnerusukkut naalagaaffiusima-
sut kangianiittut sammineqamerusussaas-
sapput. Sovjetunionip atorunnaarneratigut
nunat namminersortut 11-it nutaamik kattuf-
filiorput. Allaavorli eqqissineq anguneqar-
nersoq.
Siusinnerusukkut sovjetimi kunngiitsuuf-
fiusimasut tamarmik Europamilu nunat kan-
gilliusimasut tamarmik ineriartornerminni
maanna annertuumik allannguutinik pisoqar-
fiusussanngorput arlalitsigullu innuttaaqati-
giit sorsuunnissaat periataarsinnaavoq soor-
lu Jugoslaviamisut pisimasoq. Inuiaqatigiinni
arlalissuami inunnguutsikkut akerleriinne-
qarpoq annertuumik kommunistiussutsikkut
sakkortuumik maannamut naqisimaneqaan-
narsimasumik. Ileqqutoqqallu tunngavigalu-
git inunnguutsikkut pakkutarisat suli sak-
kortusaqqinneqarput sumiiffinni arlalissuami
uatsinnut paasiuminaatsumik aningaasaqar-
nikkut annertuupilussuarmik ajomartorsiu-
teqarmata arlalinnilu kaannersuaqalemissaa-
nut aqqutaasinnaalluni.
SILARSUAQ NUTAAMIK aaqqissuussaq pi-
lersinneqarpoq. Imaanngilarli tamatumuuna
silarsuaq aaqqissimasoq, siusinnerusukkullu
Sovjetunioniusimasup atomimik sakkuussui-
sa nakkutigineqamerat piviusumik uloria-
nartorsiutinneqarpoq. Sorsunnerup Nillertup
ingerlanera tamaat atomimik sakkuutit pis-
saanilissuit illugiillutik imminnut oqimaaqati-
giissaarutigisimavaat tunuarsimaarlutillu.
Maannakkut Sovjetunioniusimasup atomi-
mik sakkuutai inuiaqatigiittut naalagaaffiit si-
samat tigummisarilerpaat, naallu Ruslandip
præsidentiata Boris Jeltsinip nakkutigisari-
galuarai taamaattoq toqqissisimatitsinngillat
pissutigalugu naalagaaffinnut namminersor-
tunut nutaanut siammarsimammata. Soorlu
assersuutigalugu naalagaaffimmi nutaami
Kasakhstanimi aalajaassuseq pisariaqartoq
akisussaassuseqarnerlu piginerpaat? Kasak-
hastan sumiippa? Sunaana Kasakhstan?
SILARSUUP NUTAAMIK aaqqissuussap
Europami ineriartomeq aamma sunnertus-
saavaa »Europami Naalagaaffeqatigiit«-nut
saakkiartuinnartoq. Danmarkimi ineriartor-
neq attortussaavaa soorunalumi aamma Ka-
laallit Nunaannut atatillugu tunillanngitsoor-
naviarani.
MAANI 1992 ajornaatsuinnaannavianngilaq.
Ineriartomerup sangutinniarneranut naalak-
kersuisut suliniutigisaat ukioq manna sun-
niutereernavianngillat. Suliniutaannaagallar-
put, nunatullu allatulli pissutsitigut - ingerlat-
sinikkut ileqqutigullu - allanngoriartorlutik,
kaavitikkuminaallutik. Aningaasaqamikkut
iluarsaassineq ingerlaqqittussaavoq, taa-
maattumik ajoraluartumik oqartoqaannarsin-
naalluni »Ukiortaami pilluaritsi akiliisinnaa-
junnaarluarisilu«.
1991-imi killup tungaanut ineriartomeq
uninnavianngilaq ukiut nikinnerat piinnarlu-
gu, aningaasanillu ilinniagartuut naapertorlu-
git 1992-imi 1991-imisulli artomartigissaaq.
Tassalu ulluinnami oqallittarnitsinni suli an-
nerusumik ammip qalipaataa tunngavigalugu
kinaassusersiomermut aqqutaanerulissallu-
ni.
Taamatuinnaq akissarsiaqarluta tamatta
sulinerusariaqarpugut. Tamatta pissutsit nu-
taamik sukumiinerusumillu isumaqarluta pi-
sariaqalerpavut. Tamatta pikkorinnerusaria-
qarpugut paatsoomerit nukillaartitaanerillu
ulorianaatillit pinngitsoorumallugit.
UKIUT NIKINNERANNI naalagaaffiup isu-
magisaannik namminersomerusut tigusior-
tomerat aamma naavoq. Kingullerpaaq, Peq-
qinnissaqarfik, ukiortaami tiguneqarpoq, ne-
riunassaarlu Dr. Ingrids Hospitalimi 2. januar
nal. 9,00 aallamerfigalugu sianeraanni tele-
fonikkut akisaat kisiat tusaaneqalissanngit-
soq, oqartoq omstillingi nal. 23,00-miit 7,30-
mut matusoq. Peqqinnissaqarfmp tigunerati-
gut neriunarpoq pitsaanerusumik sullissine-
qalissasoq napparsimasullu ataqqineqarneru-
lerlutik - akerlianik pinnani: Maannakkut ua-
gut oqartussanngorpugut, taamaattumik naa-
laannartariaqarpusi.
UAGUT AAMMA AG-mi ajomartoomeq ma-
lugisimavarput. 1985-imi Inatsisartut aalajan-
gerput AG Sermitsiatulli ussassaarutitigut
qilersimanngitsumik aningaasarsiorluni in-
gerlanneqalissasoq. Ullumikkut suliffeqarfiit
namminersortut arlalissuit akiliisinnaajun-
naarsimapput, pisortallu suliffeqarfiini anni-
killilerinik aallartippoq taamaalillunilu suli-
sussanik nutaanik pissarsiortameq annikille-
rujussuarluni. Soorunami tamanna aviisimi
pissarsiutigineqamera annikilleriarpoq.
Suliffeqarfiit namminersortut aaqqiiniar-
nerat naalakkersuisut peqqusinerat naaper-
torlugu ingerlavoq, pitsaanerulinngilarli naa-
lakkersuisut amerlanerussuteqartut taman-
na peqatigalugu Kujataata Naqiteriviani avii-
sinik naqiterinermi kisermaassillutik inger-
lataminni akit 3 procentimik qaffatsimmati-
gik.
1991- IP QAAMMATAANNI kingulemi ilaati-
gut nakussatsiallannikuuvugut Sulisitsisut
Peqatigiiffiani direktøri, Hagen Højer Chri-
stensen, allaaserisaqartarmat pingaameruti-
tani isorinnissutinik oqallinnermut aqqutaa-
sartunik. Tamaannalumi annertuumik qisua-
riarfigineqartarpoq, quianaannartumilli poli-
tikerit amerlanerit namminersornerusunilu
oqartussaasukujuit angut pinerusarpaat - ar-
saannermi pitsaasumi pisamertut pinnatik -
tassa arsaq pinnagu. Assuarliut akillannguar-
nagu tamarmik akisaraat »pingaamerutita-
mik allatsitaq« saassullugu taassumallu Suli-
sitsisuni atorfia, soorlu ajornartorsiutitut ni-
peqartillugu.
Taamaattumik - piviusorpalaartumik oqal-
linnissamut tunissutitut - pingaarnerutitatut
allattup kinaassusia allattarunnaaqqissavar-
put. Taamaalillutik tamarmik sammisarnias-
sammatigik qanoq allassimanersoq kiallu al-
lagarinerai pinnagu. Tassani pineqarpoq ajor-
nartoorneq pillugu siunissarlu pitsaassusi-
limmik oqallisiginissaat anguniarlugu.
KISSAATIGALUGU TAMARMIK tamanna
1992- imi tapersersorumaaraat atuartartuvut,
niueqatigisartakkavut, annonciliisartuvut
Kalaallillu Nunaat tamakkerlugu ukiortaami
pilluaqquavut.
GODT NYTÅR OG GO’ KONKURS!
11991 FORANDREDE verden sig afgørende,
men det betyder ikke, at alt er afklaret til det
nye år 1992. Slet ikke. Tværtimod vil nogen
måske ligefrem sige.
UDENRIGSPOLITISK vil udviklingen i det
tidligere øststater givetvis dominere. En ting
er at Sovjetunionen er opløst og at 11 nye
selvstændige lande har dannet en ny sam-
menslutning. Noget andet er at få ro.
Alle de tidligere sovjetrepublikker og de
tidligere østlande i Europa står over for me-
get radikale ændringer i deres udvikling, og
flere steder er der fare for, at borgerkrig kan
bryde ud, sådan som det skete i Jugoslavien.
Mange steder er der store etniske modsæt-
ninger mellem befolkningsgrupper, der hidtil
blot har været holdt fast i et jerngreb af det
kommunistiske magtapparat. De traditionel-
le etniske modsætninger bliver yderligere
skærpet af, at man mange steder har for os
ufatteligt store økonomiske problemer, der
flere steder kan føre til regulær hungersnød.
DER ER SKABT en ny verdensorden. Men
der er ikke orden i verden af den grund, og
en helt konkret fare er kontrollen med det
tidligere Sovjetunionens atomvåben. Gen-
nem hele Den kolde Krig har det været den
gensidige balance i atomvåben, der har stor-
magterne i skak. Nu er det opløste Sovjetu-
nionens atomvåben kommet på ialt fire nye
nationalstaters hænder, og selvom Ruslands
præsident Boris Jeltsin har kontrol med dem,
så skaber det usikkerhed, at de er spredt
rundt i flere nye selvstændige stater. Er der
for eksempel den fornødne stabilitet og an-
svarlighed i en ny stat som Kasakhstan?
Hvor ligger Kasakhstan? Hvad er Kasakh-
stan?
DEN NYE VERDENSORDEN vil også påvir-
ke udviklingen i Europa, der mere og mere
bevæger sig i retning af et »Europas forene-
de stater«. Det får betydning for udviklingen
i Danmark, og det vil naturligvis smitte af på
forholdet til Grønland.
HERHJEMME bliver 1992 næppe et nemt år.
Landsstyrets initiativer til at vende udviklin-
gen vil ikke slå igennem allerede i år. Det er
foreløbig kun initiativer, og her som i alle
andre lande i forandring, er systemet - bure-
aukratiet og vanerne - tungt at dreje. Den
økonomiske opbremsning vil fortsætte med
at slå igennem, så man desværre må ønske
»Godt nytår og go’ konkurs«.
Den negative udvikling i 1991 stopper ikke
bare fordi årstallet skifter, og ifølge økono-
merne så bliver 1992 mindst lige så hårdt
som 1991. Det betyder også at vi kan se frem
til flere og flere racistiske over- og underto-
ner i debatten - og dagligdagen.
Alle må bestille noget mere for den samme
løn. Alle må være indstillet på at gøre tingene
på en ny og mere effektiv måde. Alle må
være indstillet på at være flittigere og have
antennerne ude, så vi undgår farlige misfor-
ståelser og frustrationer.
MED ÅRSSKIFTET er hjemmestyrelovens
muligheder for grønlandsk overtagelse af
statslige områder også slut. Fra nytår over-
gik det allersidste område, Sundhedsvæse-
net, og forhåbentlig var det ikke tegn på en
ny stil, at telefonen på Dr. Ingrids Hospital
den 2. januar kl. 9,00 blot var en telefonsva-
rer, der fortalte, at omstillingen er lukket fra
klokken 23,30 til 7,30. At overtage sundheds-
området fører forhåbentlig til øget service og
større respekt for patienterne - og ikke til det
modsatte: Nu er det os, der bestemmer, så
nu må I bare indordne jer.
OGSÅ HER PÅ AG kan vi mærke krisen. I
1985 besluttede Landstinget, at AG som Ser-
mitsiaq skulle eksisterer uafhængigt på det
kommercielle annoncemarked. I dag er en
stor del af de private firmaer gået konkurs, og
det offentlige er igang med en hestekur, der
i høj grad går ud over annonceringen efter
nyt personale. Det giver naturligvis faldende
indtjening på en avis.
Vi forsøger at tilpasse os, sådan som lands-
styret siger, de private virksomheder skal,
men det bliver ikke nemmere, når landssty-
rets flertal i Sydgrønlands Bogtrykkeri sam-
tidig beslutter at tilpasse sit avistrykmonopol
ved at lade priserne stige med tre procent.
I DE SIDSTE måneder af 1991 styrkede vi
blandt andet den kritisk debat ved, at direktø-
ren for Grønlands Arbejdsgiverforening, Ha-
gen Højer Christensen, bidrog med kritiske
ledere. De gav da også kraftige reaktioner,
men pudsigt nok gik de fleste politikere og
hjemmestyrepampere efter manden og ikke
- som i god fodbold - efter bolden. I stedet for
at svare på kritik, så svarede alle på »gæste-
lederskribenten« og hans job i Arbejdsgiver-
foreningen, som om det var et problem.
Derfor vil vi - som en gave til den saglige
debat - i år gøre vore ledere helt anonyme
igen. Så alle kan koncentrere sig om, hvad
der står, og ikke om hvem, der har skrevet
ordene. Det handler om at få en så kvalifice-
ret debat om krisen og fremtiden som muligt.
MED ØNSKET OM, at alle vil bakke op bag
dette i 1992, ønsker vi alle læsere, forret-
ningsforbindelser, annoncører og hele Grøn-
land et godt nytår!