Atuagagdliutit - 03.01.1992, Blaðsíða 13

Ukiut apeqqutaanngillat
Hanne Heilmann oqaloqatigineqartoq, radiokkut meeqqanut
aallakaatitsinikkut ilisarisimaneqarnerusoq
gulve, og mit vindfang har
jeg selv lavet. Det havde jeg
ikke lært, hvis jeg ikke hav-
de kendt ham. Steffen kan
ikke slå et søm i...
- Man lærer meget af de
mennesker, man bor sam-
men med. Og man kan lære
lige så meget af et barn som
af en voksen.
AG: - Skal man ikke have
meget rygrad for at klare re-
aktionerne fra omgivelser-
ne, når der er 20 års alders-
forskel?
- Jo. I begyndelsen vædde-
de folk om, hvor længe det
ville holde. Jeg gik jo fra
Steffen, og det var der man-
ge, der ikke forstod, og jeg
kan godt sætte mig ind i det.
Faktisk var det kun min søn
på 14 år, dengang, der som
den eneste forstod mig.
Mange har beskyldt mig for
at tage min vens ungdom fra
ham. Men det siger han selv,
er noget sludder. Han ville
ikke have undværet de ti år.
Og vi er stadig meget gode
venner. Men at flytte sam-
men med en kvinde, der er
20 år ældre, det kræver mo-
denhed af manden. Og ham,
jeg boede sammen med, var
meget moden.
AG: - Gik I fra hinanden
på grund af aldersforskel-
len?
' - Det havde overhovedet
ikke noget med alder at gø-
re.
Kærlighed til venskab
- Den kærlighed jeg havde
til min ven er gået over til at
blive et meget varmt ven-
skab. Jeg elsker ham stadig,
men på en helt anden måde
- som min bedste ven. Og jeg
elsker også mine børns far,
og han elsker også mig. Men
det er på en anden måde.
Der går ikke noget fra hans
kone af den grund. Vi ses
stadig, både Steffen, hans
kone, hendes familie, hans
familie og min familie og
min tidligere samlever og
hans familie. Så vi er mange
mennesker til familiefester-
ne.
AG: - Hvordan når man så
langt?
- Jeg kan ikke give nogen
opskrift. Men hvis jeg kom-
mer til at holde af nogle
mennesker, så kan jeg ikke
bare fjerne kærligheden til
de mennesker. De har jo ik-
ke gjort mig noget.
-1 en skilsmisse vil der al-
tid være nogle ting, man er
ked af og bitter over. Man
går ikke fra et andet menne-
ske, man har boet sammen
med i mange år, hvis ikke
der er en grund. Og den,
man går fra, er selvfølgelig
også ked af det og bitter.
Men når man er kommet
over den bitterhed, så må
man tænke tilbage på det
gode.
- Har man børn sammen,
så mener jeg ikke, at man
nogensinde må vise bitter-
heden frem overfor dem.
Man må ikke fratage ens
børn den kærlighed, de har
tU en far eller mor. Man gør
sine børn forfærdelig for-
træd ved at hade sin børns
far. Jeg synes, det er en fryg-
telig tanke.
- Og når man har elsket et
menneske så højt, at man
får børn med ham, så må
man lægge sine følelser i
baggrunden og først og
fremmest tænke på sine
børn. Og når man har gjort
det et stykke tid, så glemmer
man det andet.
AG: -1 har store hjerter?
- Ja, og der er plads til os
allesammen, siger Hanne
Heilmann.
NUUK(LRH) - Hanne Heil-
mann kalaaliuvoq, eqqaa-
masinnaaneralu tamakker-
lugu qallunaat/kalaallit
akuleriillutik ilaqutaanni
aappariittoqartarsimavoq.
Hanne bastardiuvoq. Angu-
taata taanna qatanngutaalu
taama ateruseqartippai.
Hanne Danmarkimi alliar-
torsimavoq taaneqartarsi-
mallunilu Grønlænderen.
- Badmintonklubbimi pe-
qataaffigisartakkanni
annonciliisoqartarpoq
maannakkut tassa Grøn-
lænderen pilersoq. Allatut
ateqanngilanga. Tamatu-
munnga pissutaavoq nikku-
tortarama, ikinngutikka si-
ullermik isumaqarsimaga-
luarput kamippaap aluanik
nerisartunga.
Tassalumi Hannep Stef-
fen Heilmann Danmarkimi
naapissimavaa taamaalillu-
nilu Nuummut pisimalluni,
1974-miit aalqjanger sima-
sumik najugarilersimallu-
gu. 1985-imi Ilinniarfissuar-
mi ilinniartitsisutut iner-
poq. Ilinniartitsisutullu
atorfini nuannareqaa.
Hanne siullerpaamik
Nuummut 1965-imi pigami
aalajangersimagaluarpoq
Nuuk najugarilerniarnagu.
- Anaanannit oqaluttuun-
neqartarsimaqaanga, taa-
maattumik Kalaallit Nu-
naat pillugu ilisimasakka
takusannit allaalluinnar-
put. Ullumikkulli Kalaallit
Nunaat Danmarkimit
angerlarsimaffigineruara.
Ilinniartitsineq
- Ilinniartitsineq assut nu-
annaraara. Peqqaataani isi-
ginnaartitsisartoorusukka-
luarpunga. Ilinniartitsi-
suulluni soorlumi tassa isi-
ginnaartitsisartuunertut
iinnarpoq. Nikorfasariaqar-
pormi tallinik nissunillu us-
sersorujussuarluni oqalut-
tuarumagaanni. Ilinniarti-
tama ilaata oqarfiginikuu-
vaanga ilinniartitsisunngor-
simanngikkaluaruma quia-
saarisartunngorsimassaga-
luartunga. Kukkuallaarsi-
magunanngilaq. Oqalunneq
nammineq tusaajuman-
ngikkaani ilinniartitsisuu-
sariaqanngilaq.
- Atuarfinni ileqqorissaar-
nerunissaq naak kissaatigi-
nartikkaluarlugu taamaat-
toq pissuseqartoqqanut -
tassa ilinniartitsisoq eqqor-
tuliortuartuusoq, uterfigeq-
qikkusunngivippara. Atuar-
tummi ilinniartitsisutulli
ilaanni eqqortuliortigisar-
put. Ilinniartitsisorlu ilinni-
artitsisussaavoq aammat-
taaq kukkusinnaavoq meeq-
qanullu utoqqatsersinnaa-
sariaqarluni. Kiisalu skema
saneqqullugu pisinnaasaria-
qarpoq all an illu suliaqartit-
silluni.
- Ukaliusap atuarfiani
ilinniartitsisuuffigisanni ul-
lut sammisaqarfiusut ator-
taqaavut. Aammamiuna
atuarallama sapernerpaa-
sakka ilinniartitsissutigaak-
ka - tuluttut danskisullu.
Tamanna iluaqutaaginna-
runarpoq, tassami nalun-
nginnakku ilikkariartuaa-
lernissap takkukkumaaner-
tunera amerlanerpaartaan-
nut qanoq ajornakusoortigi-
sartigisartoq.
- Orienteringimik ilinni-
artitsisalerpunga. Tamanna
nuannaraara. Pissanganar-
taqaarmi meeqqat nunanik
allanik oqaluttuullugit. As-
sullu soqutigisarpaat silar-
suarmi susoqartarnersoq.
Atuartitaqarpunga oqartu-
nik: »Atagu nunarsuup assi-
nga siaaginnaruk oqaluttu-
aannarlutillu«. Assut ta-
manna nuannertarpoq.
Katippoq avillunilu
Hannep Steffellu Jane pani-
gaat 29-nik ukiulik taassu-
mallu qitornaraaMalik sisa-
manik ukiulik, taavalu
Taatsiaq 26-nik ukiulik poli-
tiinngorniartoq aamma Nivi
15-inik ukiulik suli Hanne-
mi najugaqartoq. Hanne
Steffilu 1979-imi avipput.
- Steffilu avereerlutalu
najugaqateqarnikuuvunga
uannit ukiunik 20-nik nu-
karliusumik. Taamaattu-
mik ikinngutikka amerlane-
rit inuusuttuupput. Isuma-
qarpunga ikinngutigiinneq
asanninnerlu utoqqaassut-
simik apeqqutitaqanngit-
soq.
AG: - Ilami ukiut 20-it...
- Aap, ukiut qulit najuga-
qatigiissimavugut, taamaat-
tumik ajorpallaarsimanngi-
laq, ilaa?
AG: - Taassumunnga
anaanatut misigisimanngi-
latit?
- Naamerluinnaq, Hanne
illarpoq.
- Taamatut misigissuse-
qarsimanngisaannarpunga
taassumallu anaanagisutut
misigissuseqarfiginngilaa-
nga.
AG: - Paasilluarneqarne-
rusarpoq angutit utoqqaa-
nerullutik arnanik inuusun-
nerusunik aappaqartartut.
Soormi taava taamaappa?
- Tamanna akisinnaan-
ngilara. Ileqqutoqqat taa-
maatissimassavaat. Qa-
ngarsuarli angutit utoqqaa-
nerit arnanut inuusunner-
nut katittarput tamannalu
allaasussatut isigineqassa-
nani. Akerlianilli sorsuartut
isigineqartarluni arnat
angutinut ukiukinnerusu-
nut katikkaangata, taava
isiginiarneqalersarput eq-
qumiitsunillu oqalulersar-
lutik. Nalunngilaralu naju-
gaqatigisimasara aamma
taammaattunik misigisa-
qartinneqartarsimasoq.
- Arlaanut kimulluunniit
asannilersooraanni piffissa-
mi tassanerpiaq aperisoqar-
neq ajorpoq qanoq utoqqaa-
tigineranik. Tappiitsuugaa-
ni, soorlu, takunnissinnaa-
neq ajorput inuit qanoq
utoqqaatiginersut.
Misilittakkat
AG: - Angut arnarluunniit
apeqqutaatinnagu - taava
ukiunik 20-nik misilittaga-
qarnerulerputit.
- Isumaqarpunga arlalit-
sigut taanna uannit misilit-
tagaqarnerusoq. Arlalippas-
suartigut sernissugaallunga
inuusimavunga. Taanna al-
lanik avataangiiseqarsima-
voq allatullu inuunermik
atugaqarsimalluni. Ilikkar-
pakka igalaanik ikkussineq,
natilersuineq allaami paar-
put uanga nammineq sana-
vara. Ilikkarsimanavian-
ngikkaluarpara taanna ili-
sarisimalersimanngikkalua-
rukku. Steffilluunniit kiki-
ak kaassinnaanngilaa...
- Inuit illoqatigisat ilinni-
arfissaasaqaat. Meeqqat
inersimasutulli ilinniarfigi-
neqarsinnaapput.
AG: - Ukiut 20-it niki-
ngassutaasut pillugit allat
qisuariaatigisartagaat sa-
pissanngikkaani nukissa-
qartariaqannginnami?
- Jo. Peqqaataani inuit eq-
qoriartaraluarpaat qanoq si-
visutigisumik atasinnaaner-
soq. Uangami Steffi qiman-
nikuuara amerlaqisullu ta-
manna paasinngilaat, ta-
mannalumi paasisinnaava-
ra. Taamanikkut ernerma
14-inik ukiullip kisimi paasi-
simavaanga. Amerlaqisut
pisuutittarpaannga ikin-
ngutima inuusuttutut inuu-
neranik tilhffiginerarlugu.
Namminerh oqarpoq ta-
manna asuleernerusoq.
Ukiut taakku qulit pinngit-
soorsinnaanagit nammineq
oqarpoq. Suhlu ikinnguti-
giilluarpugut. Arnamilli
ukiunik 20-nik utoqqaane-
rusumik najugaqateqalissa-
gaanni inersimassusermik
angummut piumasaqarfiu-
voq. Angullu najugaqatigisi-
masara assut inersimarpa-
laartuuvoq.
Hanne Heilmann:-Avereer-
nikkut uumissuineq ka-
mannerluunniit meeqqanut
takutittariaqanngilaq taa-
matut angutaat arnaalluun-
niit misigissuseqarfigisima-
gaanni. Taamaalioraanni
meeqqat angisuumik ajoqu-
serneqassapput. (Ass.:
Knud Josefsen)
Hanne Heilmann: - Efter en
skilsmisse må man ikke
overfor børnene vise bitter-
hed eller had overfor deres
far eller mor. Man må ikke
fratage ens børn den kærlig-
hed, de har til deres foræl-
dre. Man gør sine børn for-
færdelig fortræd ved det.
(Foto: Knud Josefsen)
AG: - Ukiut nikingassu-
taasut pissutigalugit qiniap-
pisi?
- Utoqqaassuseq apeqqu-
taanngilluinnarpoq.
Asannlnneq
ikinngutigilnnermut
- Ikinngutinnut asannis-
suserisimasara ikinngutin-
nernerujussuarmut nuussi-
mavoq. Suliasavara, allatul-
li - ikinngutittut pitsaaner-
paatut. Aammattaaq qitor-
nama angutaat asavara
taassumalu asavaanga. Al-
latulli kisiat. Tamatumun-
nga attuumassutilimmik
nulianit qanoq pisoqarneq
ajorpoq. Suli naapittarpu-
gut, Steffi, nulia, nuliataila-
qutai Steffip ilaqutai uanga-
lu ilaquttakka inooqatigisi-
m as ara taassumalu ilaqutai.
Taamaattumik ilaqutariit-
tut nuannakkaangatta
amerlasaqaagut.
AG: - Qanoq tamanna
anguneqarsinnaava?
- Allattukkamik malerua-
gassaliorsinnaanngilanga.
Inuimmi ilai nuannarile-
rukkit taakku nu nnga asan-
ninnera allanngortissin-
naanngilara. Ajortumimmi
pineq ajorpaannga.
- Avinnermi pisoqarsin-
naavoq ajuusaarutigineqar-
sinnaasunik kimmaarine-
qarsinnaasunillu. Inummit
ukiorpassuarni najugaqati-
gisimasamit pissuteqan-
ngitsumik qimaguttoqarneq
ajorpoq. Qimatarisallu soo-
runami aamma tamanna
ajuusaarutigisarpaa kim-
maarisarlugulu. Tamannali
qaangerneqarpat kingumut
pitsaasut eqqarsaatigine-
qartariaqarput.
- Marluulluni qitornaqa-
raanni taakkununnga taku-
tittariaqanngilaq qanoq ka-
massimatigineq. Meeqqat
anaanaminnut ataatamin-
nulluunniit asanninneran-
nik arsaartariaqanngillat.
Meeqqat ajoquserujussuar-
neqassapput ataataat uumi-
gigaanni. Isuma tamanna
ajorluinnartutut isigaara.
- Inullu ima asatigisima-
gaanni allaat qitornartaaqa-
tigalugu, taava nammineq
misigissuserisat tunuartit-
tariaqarput meeqqallu salli-
utillugit. Sivisuatsiaamik
taama ingerlagaanni taava
allat puiorneqartarput.
AG: - Uummatigeqaasi?
- Aap, tamatsinnullu inis-
saqarluni, Hanne Heilmann
oqarpoq.