Atuagagdliutit - 17.01.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 7 1992
immtmsmmæmmsmmmmtsmsmmsmmmmæmmm
Kinguaassiuutitigvt atuinernut misissuinerit takutippaat arnat 30-inik ukio qalereeraan-
gamik atoqatigiinnikkut nuannernerpaamik atugaqalersartut.
Seksualundersøgelser viser samstemmende, at kvinder når deres seksuelle h øjdepunkt først
i 30’erne. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Amat ukiui qassit
pitsaa-
nerpaappat?
Atuartaannarpara arnat
30-inik ukioqalereeraanga-
mik atoqatigiinnikkut aat-
saat pitsanngorluartartut.
Tamanna ilumuunngilaq.
Uanga anguterpassuillu al-
lat misilittagarivarput taa-
ma ukioqalereernerminni
in u usunnerugallarnermi-
sulli piumassuseqartigineq
ajortut.
Ni vissat 17-18-inik ukiul-
lit piumanerujussuupput,
kannguttaannerullutik ato-
qatigiinnikkullu sivisunaar-
nerusarlutik 30-inik ukiu-
linnit. Inuusuttut ullaak-
kut, ullu-qeqqanut unnuk-
kullu piumasarput.
J.O.P.
Brevkassemut saaffiginnit-
tartorpassuit tunngavigalu-
git uanga tamanna misilit
tagarinngilara. Nivissat taa-
ma inuusutsigisut maalaa-
rutigiuartarpaat perusunn-
gissusertik pillugu; tunniu-
tiinnartarlutilli aappartik
pissutigalugu. Aamma pi-
viusuuvoq arnat utoqqaliar-
tortillutik inerluarneruler-
sartut.
Illilli uangalu killilimmik
misilittagaqarnerput pinna-
gu kinguaassiuutiti gut
atuinernut misissuinerit
naapertussagaanni taava
ilumoornerarneqarpoq ■ ar-
nat 30-inik ukioqaleree-
raangamik aatsaat atoqati-
giinnikkut nuannemerpaa-
mik atugaqalersartut. An-
gutinili tamanna pilereer-
sarpoq 18-nik ukioqaliinnar
tullu.
Kisianni soorunami ta-
manna agguaqatigiissitsine-
ruvoq.
Soorunalimi teenagerit
(20 inorlugit uk.) piumasu-
pilorujussuit arnallu 30-nik
ukioqalereersimasut aasin-
gasut naammattoorneqar-
sinnaasarput. Tamatigut
agguaqatigiissitat saniati-
gut immikkuullarissunik
naammattuugassaqartar-
poq.
Hvad er kvinders
bedste alder?
Jeg har ofte læst, at kvinder
først når toppen seksuelt,
når de har rundet de 30 år.
Det er ikke rigtigt. Det er
min og mange andre mænds
erfaring, at de i den alder
ikke har nær så meget lyst,
som da de var yngre.
17-18 årige piger har me-
get mere lyst, er frækkere og
seksuelt lange mere udhol-
dende end dem over 30. De
unge vil både morgen, mid-
dag og aften.
J.O.P.
Det er ikke min erfaring ba-
seret på mange henvendel-
ser til brevkassen. Piger så
unge klager meget ofte over
manglende lyst; men de gi-
ver efter for partnernes
skyld. Det er også en kends-
gerning, at kvinders evne til
at få orgasme itl tiltager
med alderen.
Men hvis vi ser bort fra
Deres og mine begrænsede
erfaringer og vender os til
seksualundersøgelser, så vi-
ser de samstemmende, at
kvinder når deres seksuelle
højdepunkt først i 30’erne.
Hos maend sker det derimod
allerede i 18-års alderen.
Men det er selvføgelig
gennemsnitstal.
De kan naturligvis sag-
tens have oplevet uhyre ly ts-
ne teenagere og sløve piger i
30-års alderen. Der er altid
mange undtagelser fra gen-
nemsnittet.
Gode minder giver
lykke
Jeger en 74-årigmand, hvis
hustru døde for to år siden,
og vort eneste barn bor i Au-
stralien. Men tro ikke, at jeg
er ensom og ulykkelig - jeg
er tværtimod meget lykke-
lig-
Det bekymrer mig bare, at
jeg ligesom leveri fortiden. I
tankerne vender jeg tilbage
til min barndom, den første
tid med min kone, og da vi
fik vore børn.
Før var jeg interesseret i
sport og politik; men nu er
det mest minderne om mine
kære, der optager mig. Jeg
tænker på, hvad jeg gjorde
godt, og hvad jeg gjorde
skidt for 50 år siden.
Er det normalt at tilbrin-
ge sine sidste år på den må-
de? Man hører så meget om
folk, der har en aktiv alder-
dom.
Den gamle
Alderdommen er mindernes
tid, og det er dejligt at have
så meget godt at tænke til-
bage på. Men det udelukker
ikke, at De også lever med i
nutiden. Døgnet er så langt,
at der er plads til det"hele.
Brevet tyder på, at De er
ved godt helbred, så De har
kræfter til at gå ud i livet og
have det rart sammen med
andre mennesker. Brevet,
som jeg har forkortet, viser
også, at De er god til at be-
rette, så De vil være en rar
mand at være sammen med.
Når De så kommer hjem
og er alene, kan De hygge
Dem med minderne. Men
gør ikke fortiden til hele li-
vet for Dem og lad for alt i
verden vare med at have
dårlig samvittighed over
det, som De gjorde »skidt for
50 år siden«. Ingen er fuld-
endt, og De er for længst til-
givet.
Nakorsiaq-
qinniarit
Ilaanneriarlunga anara aat-
taqartarpoq. Sivisulaamik
taamaanngeriarluni ullumi
ataatsimi marlunniluunniit
takkuteqqissinnaasarpoq.
Tamanna equutissiami tak-
usinnaasarpara.
Peqqinnartumik inuuga-
luarpunga, peqqinnartunik
nerisaqarlunga naatitartor-
luartarlungalu. Ajortoqar-
nissaa annilaangageqaara.
Nakorsap itera misissora-
luarpaa, inalugarsuakkalu
qinnguartarlugit. Ajoqutaa-
sinnaasumilli nassaanngi-
laq; ukiorli ataaseq qaan-
giuppat anara suli aattaqar-
tarpat nakorsiaqqeqqune-
qarlunga.
M.S.
Qanga nakorsiarsimanerlu-
tit oqaatiginngilat. Ukiorli
ataaserluunniit qaangiussi-
manngikkaluarpat nakorsi-
aqqittariaqartutit isuma-
qarpunga.
Aak suminngaaneerner-
soq paasitsinneqartariaqar-
putit, tamannalu pisinnaa-
voq qinngutaasaq itermut
mangunneqartartoq atorlu-
gu. Qinnguartaaneq erseq-
qissumik akissuteqarfiu-
aannartanngilaq. Imaasin-
naavoq nakorsap nakorsa-
mut immikkut ilisimasalim-
mut napparsimmavimmi-
luunniit passussisarfimmut
innersuukkaatit.
Annap aattaqartarnera
amerlanertigut annertune-
rusumik ajoquteqarnermik
patsiseqartanngilaq. Inaas-
sinnaavoq itip ammarnani
ammip saannerani kimillan-
neqartoq ilaanneeriarluni
aanaalersartumik. Annalli
aattaqarnera nappaammik
katsorsartariaqartumik
patsiseqarsinnaanera pissu-
tigalugu nakorsiaqqittaria-
qarputit, annilaangarusaa-
ginnaqqunak.
Gå til lægen igen
Jeg har af og til blod i affø-
ringen. Der kan godt gå et
stykke tid uden, og så kan
det pludselig være der en
dag eller to. Jeg opdagede
det på toiletpapiret.
Jeg lever sundt, spiser
grov mad og mange grøntsa-
ger. Men jeg er bekymret
for, at der er noget alvorligt
i vejen.
Læen har undersøgt mig
for hæmorroider, og jeg fik
tyktarmen røntgenfotogra-
feret. Der blev ikke fundet
noget sygeligt; men jeg fik
besked på at komme igen om
et år, hvis der stadig var
blod.
M.S.
De skriver ikke, hvor længe
det er siden, at De var hos
lægen. Men uanset om der
langt fra er gået et år synes
jeg, at De skal besøge ham
igen.
Man skal have en forkla-
ring på, hvor blodet stam-
mer fra, og det får man
bedst ved at kigge lidt højere
op i tarmen gennem et rek-
toskop (rørformet instru-
ment). Røntgen giver ikke
altid et sikkert svar. Lægen
vil nok enten henvise Dem
til en specialist eller til syge-
husets ambulatorium.
I de fleste tilfælde er der
en fredelig forklaring på
blødningen. Den kan f.eks.
komme fra en revne i slim-
hinden ved tarmåbningen,
fra en tarmkatar eller en
hæmorroide, der måske kun
er til stede af og til. Men da
blodet også kan komme fra
lidelser, der kræver behand-
ling, må De få kigget på det
igen, så De ikke skal gå og
være bekymret.
Penicillin
saperpara
Ilaquttama ilaat puammi-
gut nipititsilluni toqoqqam-
merpoq. 87-inik ukioqar-
poq, tamannalu peqqutaa-
qa taanngitsoorsim anavi-
anngilaq. Tamaakkaluartoq
eqqaavara ukiualussuit ma-
tuma siorna paasitinneqar-
lunga penicillin saperiga.
Puakkut nipititsissagalua-
ruma qanoq pisoqarsinnaa-
va?
M.K.
Taava akiuussutissaasin-
naasumik illit sapinngisan-
nik ujarlertoqassaaq; bakte-
rissat toqussutigisinnaa-
saannik. Ilumoorputilli oqa-
ravit puakkut nipititsineq
utoqqarsuarnut nappaa-
taammat toqussutaariaan-
naq.
Ilumut penicillin saperne-
rit nalunaqaaq. Tuluit Nu-
naannit inuit 175-it penicil-
linitorsinnaannginnerarne-
qartut misissorneqarsimap-
put. Aassiornerisigut paasi-
neqarpoq sisamaannaat pe-
nicillin ilumut saperaat.
Sinnerisa penicillin iisarta-
ganngorlugu sapinngivissi-
mavaat.
Inuit amerlanersaat - pin-
gaartumik meeraanerminni
- penicillinitorsinnaanngit-
sut oqaatigineqartarput, uf-
fa taamaanngikkaluartoq.
Tamanna qularutigigaanni
aassiuinikkut paasineqar-
sinnaavoq pineqartup peni-
cillin ilumut saperneraa.
Penicillin saperlugu pi-
gaanni amikkut anillattoo-
rutaasinnaavoq allatigullu
sakkkortuunik saqqum-
miussinnaalluni. Timmin-
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiomeqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i;
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
nerli tamatumunnga upper-
narsaataagajunngilaq.
Inuppassuit penicillin
akiuussutissallu allat tim-
missutigisarpaat, nakorsaa-
timmi taakku inalukkani
aqajaqqumilu bakteriat pio-
reersut annertussusii al-
lanngortittarmatigit.
Tåler ikke
penicillin
En slægtning til mig er net-
op død af lungebetændelse,
han var 87 år, så alderen
spillede nok en rolle. Men
det fik mig alligevel til at
tænke på, at jeg for en snes
år siden fik at vide at jeg ik-
ke kan tåle penicillin. Hvor-
dan ville det så gå mig, hvis
jeg fik lungebetændelse?
M.K.
Så ville man under besvær
finde frem til et andet anti-
biotikum, som De kan tåle;
men som bakterierne ville
dø af. Men De har ret i, at for
mennesker højt oppe i alde-
ren kan lungebetændelse
være en alvorlig sygdom.
I øvrigt er det slet ikke
sikkert, at De er allergisk
over for penicillin. I Eng-
land undersøgte man 175
mennesker, hvis sygehisto-
rie typisk tydede på, at de
ikke tålte penicillin. Blod-
prøver afslørede, at det i vir-
keligheden kun gjældt 4 (fi-
re) af dem. De resterende
tålte uden problemer tablet-
ter med penicillin.
Langt de fleste menne-
sker, som - hyppist i barn-
dommen - får stillet diagno-
sen penicillinallergi, har det
slet ikke. Er man i tvivl, kan
det afsløres ved at undersø-
ge en blodprøve for antistof
mod penicillin.
Allergien kan give hudud-
slæt og alvorligere sympto-
mer. Derimod er tynd mave
sjældent tegn på det. Det får
mange mennesker af peni-
cillin og andre antibiotika,
fordi medikamenterne æn-
drer tarmens naturlige ind-
hold af bakterier.