Atuagagdliutit - 27.01.1992, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 11 1992
Nye nationaldragter
Af: Mariane Petersen, Nuuk
Inuiattut atisat nutaat
All.: Mariane Petersen, Nuuk
I AG nr. 5 af 13. januar 1992
var der på side 5 rettet kritik
mod det tøj Lars Emil Jo-
hansens kone bar til deres
bryllup.
De grønlandske kvinders
»nationaldragt« anses som
en af de sidste kulturelle
kendemærker vi har i Grøn-
land. Jeg anser mig selv som
loyal overfor min grønlands-
ke identitet og er lige så stolt
af den som alle andre; det er
et flot identitetsmærke i vo-
re og andres øjne.
Men, lad os lige fokusere
på nationaldragten med lidt
anderledes øjne.
Vi ved allesammen, at
man i gamle dage syede
dragten af materialer, der
udelukkende stammer fra
vore egne ressourcer. Da vi
kom i forbindelse med euro-
pæerne og blev præget af
dem på forskellig vis, blev
hovedparten af materialer-
ne på nationaldragten æn-
dret, således at de blev sup-
pleret med helt fremmede
materialer.
Idag er materialerne fra
Grønland i mindretal, idet
kun skindene er det eneste,
der stammer fra Grønland.
Selv de bliver malet med ma-
terialer udefra. Sener er er-
stattet med syntetiske ma-
terialer udefra Diverse stof
på dragten stammer udefra
Perlekraven og andre perle-
besætninger stammer ude-
fra.
De til dragten hørende
muffedisser er der tidligere
blevet skrevet om, idet no-
gen rettede kritik mod yngre
kvinder, der brugte muffe-
disserne til hverdag. Kriti-
keren mente, at de kun bur-
de bruges i forbindelse med
nationaldragten. Disse muf-
fedisser var oprindelig euro-
pæisk sømands-»udstyr« i
gamle dage, som grønlæn-
derne havde taget til sig og
»videreudviklede« som til-
behør til nationaldragten.
Indtil for ikke så mange år
siden brugtes muffedisserne
til hverdag af ældre menne-
sker heroppe som håndleds-
beskyttelse.
Vi har alt mulig grund til
at være stolte af den flotte
dragt. Men at betragte den
som noget vi isoleret har
skabt, kan måske sættes
spørgsmålstegn ved, i og
med, at hovedparten af ma-
terialerne efterhånden
stammer udefra. Dermed ik-
ke sagt, at vi til stadighed
ikke skal være stolte af den.
Til slut vil jeg sætte et
stort spørgsmålstegn ved,
om man kan tillade sig at
blande sig i andres måde at
klæde sig på.
- Kalaallisuunut atortussat
annerpaartaat ullumikkut
avataaniit tikisitaapput,
amertai kisiisa pinnagit,
Mariane Petersen oqarpoq.
(Ass.: Knud Josef sen)
- Jegsætter et stort spørgs-
målstegn ved, om man kan
tillade sigat blande sigi an-
dres måde at klæde sig på,
skriver Mariane Petersen.
(Foto: Lisbet Lyager)
Kalaallit Nunaanni kommu-
nit agguataarneqaqqaarma-
tali Kangerlussuaq Sisimiut
Kommuniannut atasima-
voq. Kangerlussuaq 1971-ip
tungaanut Sisimiut kom-
munalbestyreliannut ilaa-
sortaatitaqarpoq. 1970-imi
landsrådip ministeriaqar-
fiullu Kangerlussuaq ni-
paatsumik illersorneqamis-
samut atalersippaat Sisi-
miut Kommuniannit avis-
saartillugu.
Kangerlussuup sakkutoo-
qarfittarinngisaa 1. oktober
1991 Namminersornerullu-
tik Oqartussanit tiguneqar-
poq sinneralu 1. oktober
1992 tiguneqassalluni. Julip
10-anni 1991 Sisimiut, Ma-
niitsup, Nuup Ilulissallu
Kommuunii pissutsinik ili-
simatinneqarput: Ukiuni
tallim aa gallartuni Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat Kangerlussuaq tigum-
miniarallarpaat.
Ulloq taannarpiaq ataani
atsiortoq Sisimiut Komu-
nalbestyrelsiannut siunner-
suuteqarpoq Kangerlus-
suup Sisimiut kommuuni-
annut atalerseqqinneqar-
nissaanik. Siunnersuut
kommunalbestyrelsip augu-
stimi ataatsimiinerani kom-
munalbestyrelsimit tam ar-
miusumit akuersaarneqar-
poq.
Sisimiut Kommuniat
kommunalbestyrelsip aala-
jangerneranik allagaqarmat
Namminersornerullutik
Oqartussat akissuteqarput
Kangerlussuup mittarfittut
AG nr. 5-imi, 13. januar
1992-imeersumi qupp. 5-imi
taamatut qulequtalimmik
ilanngussaqarpoq, Lars
Emil Johansen-ip nuliartaa-
vata katikkamik atisaanut
tunngatillugu.
Kalaallisuut kulturikkut
ilisarnaatitta nunngutaasa
ilaattut isigineqartarput.
Aamma uanga kalaaliullu-
artutut imminut isigigama
kalaallisuut tulluusimaaru-
tigisarpakka, uatsinnut ka-
laallinut ilisarnaataallualer-
simammata kusarnartut, al-
lallu isaannit isigalugit alu-
tornartut.
Ataguli isinik allaaneru-
laartunik kalaallisuut qi-
merluulaariartigik.
Qanga atortussat nunat-
sinneersuinnaat atorlugit
aamma arnat atisaat sana-
neqartarsimasut tamatta
nalunngilarput. Europa-
miunulli atassuteqalernitsi-
gut, aammalu taakkunann-
ga assigiinngitsutigut sun-
nigaanitsigut kalaallisuut
siunissaa qeqqani kommu-
ninut oqaloqatigiissutigine-
qarsinnaasoq.
Naalakkersuisut akissu-
taanni Kangerlussuup Sisi-
miut Kommuniannut ilann-
guteqqissinnaanissaanik
imaqanngilaq. Oqaloqateqa-
rumanermili Nuup Kom-
munia annertunerusumik
Kangerlussuarmut attuu-
massuteqarsimanngitsoq
ilanngunneqarsim ammat
malunnarpoq Kangerlussu-
annerpaamik atortussat
avataaniit pissarsiat atorlu-
git sananeqartalersimap-
put.
Ullumikkut ilumoorluta
oqassagutta »kalaallisuut«
sananeranni atortussat an-
nikinnerpaartaat nunatsin-
neersuupput, tassa amertai.
Taakkuli aamma qalipanne-
qarlutillu misunneqartar-
put qalipaatit nunatta ava-
taaneersut atorlugit. Amer-
taasa mersorneranni ujalus-
siat nunatta avataaneersut
ujallut taarsersimavaat. An-
noraaminertai assigiinngit-
sut allapalaarutaallu nunat-
ta avataaneersuupput. Nui-
larmiut sapangaarartaat
nunatta avataaneersuup-
put.
Oqareernittullu amertai
ullutsinni nunatsinneersu-
tuaalersimapput.
Tajarutit inuusuttut
ilaannit ulluinnarsiutitut
atorneqartartut aamma
siornatigut uparuarneqar-
tarsimasut eqqaalaarlakka.
aq Namminersornerullutik
Oqartussanit tigummiin-
narneqarniartoq, naatsu-
mik oqaatigalugu: Oqartus-
saassuseq qitiusumiitiin-
narniarneqarpoq - iperaru-
maneqanngilaq.
Namminersornerullutik
Oqartussat borgerråd an-
nertunerusumik oqaasissa-
qanngitsoq atatiinnarlugu
aqutsiniartut m alu nnar poq.
Kangerlussuaq Sisimiunut
ilannguteqqikkaluaruni Si-
simiut kommunalbestyrelsi-
Tajarutit tassaasimagaluar-
put qanga europamiut an-
gutit umiartortut tajaru-
taat. Ungasissorsuunngit-
sorlu tikillugu kalaallit
utoqqaat atugaraat, paftim-
minnut illersuutitut. Ka-
laallit avataaneersunik alu-
torisaminnik, iluaqutigisin-
naasorisaminnillu iluatsi-
taarillaqqissutsimikkut isu-
massarsiullaqqissutsimik-
kullu kalaallisuunut atati-
lersimasaat, kusanartumik
tulluartumillu.
Taamaattumik kalaalli-
suut tulluusimaarutigitillu-
git uagut kalaallit kisivitta
pilersitatsitut oqaatiginis-
saat immaqa ullutinni aper-
suusilaartariaqaraluarpoq.
ImaaqqajanngUarli tulluu-
simaarutigiunnaassagigut.
Inoqatitta qanoq atisaler-
sornissaat aamma akuliuf-
fissarineripput uanga angi-
suumik apersuuserusuppa-
ra.
annut ilaasortaatitaqalissa-
galuarpoq bygderådertillu
aqqutigalugu maannamiit
annertunerujussuarmik
oqaasissaqartitaalissagalu-
arluni. Imaluunniit eqqar-
saatigineqarnerpoq Kanger-
lussuaq siunissami immik-
kut kommuuneeranngor-
tinniarneqartoq? Kiami
inuinnaat naalakkersueqa-
taanerannik pingartitsisup
ukiuni tallimaagallartuni
siunnersuisuinnarnik (bor-
gerråd) qinigaatitaqarnis-
saq akuersaarsinnaavaa?
Soormitaavaana Narsar-
suaq Narsap Kommunianut
atasoq? Soormitaavaana
Namminersornerullutik
Oqartussat sulifliuterpas-
sui Nuummiittut? Soormi-
taavaana Kangerlussuaq
taakkutut pineqamianngit-
Tamanut
Suliariumannit-
tussarsiuussineq
Makku ataatsimut tamanut suliariumannittussar-
siuunneqarput: Kangaatsiap kommuniani Niaqor-
naarsummi Allaffik Aliakkerivillu.
Sanaartugassat katillugit tassaapput allaffiup allak-
keriviullu napparneqarnissaat kiisalu pisiniarfiup
atuuttup sanaqqinneqarnissaa.
Sanaffissaq ataatsimut tamakkerlugu annertussuse-
qarpoq 140 m2 missaani.
Sanatitsisuuvoq KNI, Namminersornerullutik
Oqartussatigut.
Sanaassaq napparneqassaaq qaarsumi qisunnik
tunngavilerlugu. Iigai silarliit tassaassapput quas-
suttuut kiffiakkat, qisunnik silataasigut qallikkat
ilorliillu gipsiussallutik. Qaliata qaava qisunnik sa-
naaq krydsfinerinik pappialarsuarnillu qallerlugu.
Sanatitaq naatsorsuutigineqarpoq 1992-imi inerluni
atorneqalissasoq.
Neqerooruteqartut Aasianni Sanaartortitsivimmut
saaffiginnissinnaapput ulloq 03.02.92 aallarnerflga-
lugu taavalu 07.02.92 sioqqullugu sanaassanut
takussutissat tunniunneqassallutik.
Illoqarfiup avataaniittut takussutissat timmisartuk-
kut pissarsiariniarsinnaavaat, taakkulu nassiunne-
qassallutik tiguneratigut akilerneqartussanngorlu-
gk-
Takussutissanut qularnaveeqqut ataatsimoortunut
1.000 kroniussaaq.
Qularnaveeqqut nassiunneqassaaq Aasianni Sanaar-
tortitsivimmut crossed checkinngorlugu, takussu-
tissallu tunniunneqartinnagit Fælleskontorimut
tunniunneqassalluni.
Suliariumannittussarsiuussinermut piumasaqaatit
allat sanaassanut takussutissami takuneqarsinnaap-
put.
Suliariumannittussarsiuussineqassaaq marlunngor-
pat 03.03.92 nal. 10.00 sanaartortitsiviup allaffiani,
3950 Aasiaat.
SANAARTORTITSIVnT
Grønlands Byggevæsen
Postbox 224
3950 Aasiaat
Tlf. 4 22 66
....
Oqallinnermut ilanngukkumasanut pinngitsoomani ateq, najugaq ajomanngippallu oqarasuaatip
normua ilanngunneqartassapput. Oqallinnermut ilanngukkamasat atsiomagit adressilemagillu
nassiunneqarsimasut AG-p ilanngukkamanngissinnaavai.
Ved debatindlæg skal der altid skrives navn, adresse og evt. telefonnummer. AG forbeholder sig ret
til ikke at bringe debatindlæg, når AG ikke kender indsenderens navn og adresse.
soqr
Kangerlussuup sakkutooqarfittaa 1. oktober 1992 namminersomerusunit tiguneqassaaq.
Sooruna Kangerlussuaq Narsarsuartullipineqarnianngitsoq?, Hans Kleist aperaaq. (Ass.:
Louise-Inger Lyberth)
Kangerlussuaq Sisimiunut
All.: Hans Kleist, Sisimiuni kommunalbestyrelsimut
ilaasortaq