Atuagagdliutit - 27.01.1992, Blaðsíða 6

NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiomeqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Aningaasivik
eqqumi
kaasarfimmi
Angutip nutaamik siffialer-
neqarsimasup maalaaruti-
gaa biilertilluni isikkani ta-
lerpilleq sakkortusaataanii-
tikkaangamiuk misigissuse-
eruttartoq. Uanga siffissak-
ka nutaanik taarserneqarsi-
mapput taarnatullu ajornar-
torsiuteqalerlunga. 15-20
km-it ingerlareerlungalu
buli unitsittariaqartarpara
anillungalu isigara ilisim-
martinniarlugu.
Iluatsitseqalunga ukiua-
luit matuma siorna paasiva-
ra tamanna sumik peqqute-
qamersoq. Kukkunikkut
aningaasiviga jakkima kaa-
sarfianut ilorlermut ilisima-
vara pisamittut eqqunni
kaasarfinnut pinnagu, ulloq
taanna qjoquteqanngivil-
lunga biilerpunga.
Maanna ingerlaannavil-
lunga soorlu Odensemiit År-
husimut imalt. Tysklandi-
mut biilersinnaanngorpun-
ga malugisaqassanangalu.
Aningaasivigali eqqunnut
kaasarfinnut iligaangakku
taamatut misigisimanngin-
neq takkuteqqittarpoq.
V.E.J.
Paasisaq soqutiginarluin-
narpoq, taannalu nakorsat
ilisimatuussutsikkut atua-
gassiaanni oqaluttuarine-
qarsimavoq taallugu «tegne-
bogsiskias«. Aningaasiviup
eqqummiittup sianiut iskias
naqissinnaavaa, taannalu
makitsimiit nissup tungaa-
nukartuuvoq. Tassalu siffis-
sap nutaamik naggualerne-
qarsimaneranut attuumas-
suteqarani.
Ilaasa aningaasivitsik pis-
sutigalugu misigissuseerut-
tarput naak biihnngikkalu-
arlutik, pingaartumik at-
tuumasunik qarleqaraanga-
mik. Biilimi issiatilluni an-
ingaasiviup sianiut iskias
annertunerusumik naqit-
tarpaa.
Pludselig
svimmelhed
For to år siden blev jeg plud-
selig meget svimmel og fik
opkastninger. Jeg måtte ta-
ge en taxa hjem og lægge
mig under dynen. Min læge
gav mig søsygetabletter,
som ikke hjalp.
Så læste jeg tilfældigt om
Meniéres sygdom og fik Be-
taserc tabletter, som hjæl-
per godt. Jeg tager tre om
dagen; men jeg føler mig
usikker med at skulle tage
tabletter resten af livet.
Tidligere i livet havde jeg
et stort alkoholforbrug, som
jeg nu er stoppet med. Jeg
ryger ca. 20 cigaretter dag-
lig-
63-årig
De gør ikke svimmelheden
bedre, fordi rygning nedsæt-
ter hjernens iltforsyning.
Men er det afgjort med sik-
kerhed, at De har Meniéres
sygdom? Det kan i alt fald
ikke være rigtigt, at De skal
tage Betaserc dagligt år ef-
ter år.
Har De været til undersø-
gelse hos en speciallæge i
øresygdomme? Der er nem-
lig flere forskellige lidelser,
som kan give de symptomer,
De nævner, og der er jo in-
gen grund til at sluge tablet-
ter unødvendigt.
Arlaleriarluni
ilisima-
junnaartarpoq
Arlaleriarlunga ilisimajun-
naartarpunga imaassinnaa-
voq aama apparnera pissu-
taasoq.
Aama taama appartarne-
ra nammineerlunga akor-
nusersinnaanerpara? Imi-
gassaq annikitsorluunniit
atorlugu ilisimqjunnaartar-
nermik kinguneqarsinnaa-
va?
70-nik ukiulik
Ilisimajunnaarnermi piaar-
tumik ilisimmaqqittarput.
Ilisimajunnaarneq peqqute-
qartarpoq aak annikippal-
laaq qaratsamut pisarmat,
ajornartorsiullu taanna isu-
maminik aaqqittarpoq, tas-
sa nalanikkut. Silattoruit
ajoquteqarnallu taava na-
korsaq ambulanceluunniit
qaaqqu sariaqanngillat.
T1 li 11 i nammineq nakorsa-
vit paasiniassavaa sooq taa-
ma pisoqartarnersoq. Aak
appartarpa soorlu ass. uum-
mat kigaappallaamik tilli-
lersarmat? Taamatut utoq-
qaatigisut akuttunngitsu-
mik taamaattarput pacema-
kerimillu (apparati uumma-
tip tillerneranik iluarsaa-
soq) ajorunnaarsinneqar-
sinnaalluni.
Aamma aak apparsinnaa-
voq qutsippallaartillugu na-
korsaammik tulluanngitsu-
mik nakorsartarsimagaanni
taamaalillunilu appartippal-
laarlugu.
Tamaasa isigalugit peri-
arfissat amerlaqaat nakor-
savit saariar figis innaasai.
Suut tamarmik pinaveer-
saartinneqarsinnaanngillat
illillu nammineq immikkut
iliuuseqarsinnaanngilatit.
Imigassaq angisooq miki-
sorluunniit naligiigannar-
poq.
Testikel på afveje
Ved fødslen var min højre
testikel ikke nede i pungen.
Den sad i lysken. Lægerne
ventede, at den selv ville
synke ned. Men da det ikke
var sket, fik jeg gennem-
trumfet en operation, da jeg
var 17 år.
Nu sidder den nede, men
er lille, indskrumpet og tem-
melig øm. Den gør ondt næ-
sten hver dag.
Burde jeg ikke være ble-
vet opereret længe før?
Hvad kan der gøres nu? Har
den nogen praktisk funk-
tion? Hvorfor sank den ikke
ned? Min morfar havde det
samme problem; men det er
måske arveligt?
Årgang 63
Ved fødslen skal begge te-
stikler være nede i pungen.
Er en af dem ikke sunket
ned endnu, kan det skyldes
hormonfejl eller for snævre
forhold i lyskekanalen.
Hvordan det skal behandles
Kræftimik
tipeqarpunga
Arnaavunga 76-inik ukiulik
ern ummatigaaralu nilera
tipeqimmat. Qatannguteqa-
raluarpunga aqqjaqqup sa-
nilequtaani kræfteqarluni
toqusumik, taannalu taa-
matut ajornariorsiu teqarni-
kuuvoq. Protesera kigutaa-
sakka(?) ullaakkut aamma
taama tipeqartarput. Apeq-
qutaavoq kræfteqarnersun-
ga?
K.M.
har altid været omdiskute-
ret, og er det endnu.
Behandlingen har jævn-
ligt skiftet. Man kan afven-
te, at testiklen kommer ned
af sig selv, f.eks. på grund af
ændringen af hormonpro-
duktionen op mod puberte-
ten. Man kan behandle med
hormontilskud, eller man
kan operere på et eller andet
tidspunkt.
Oppe i lysken tager testik-
len hurtigt skade, antagelig
på grund af krops varmen, så
den ikke kan producere sæd-
celler; men hormondannel-
sen i den fortsætter. Nogen
siger, at det sædcelleprodu-
cerende væv er ødelagt, hvor
tidligt man end opererer.
Deres højre testikel dan-
ner altså kun hormoner,
men der kommer tilstræk-
keligt af disse og sædceller
fra den venstre til, at De kan
undvære den højre, hvis den
gør så ondt, at det ville være
en lettelse at lå den fjernet
operativt. Anden behand-
ling har man ikke.
Inuit amerlanerpaat ullaak-
kut qarngi tipiluttaqaat, qu-
larnanngitsumik nuak un-
nuaanerani parngussima-
soq. Nililluunniit tikka nap-
paammut nalunaaqqu-
taanngilaq. Allanik ajoqute-
qanngikkuit qujanartumik
ilimagineqarsinnaanngilaq
kræfteqarnersutit allatul-
luunniit.
Issuk
tammarsimasoq
Inunngominni issuga taler-
pilleq puuminiinngilaq.
Imeqqutamiillunili. Nakor-
sat isumaqaraluarput isu-
maminik apparumaartoq.
Nikinngimmalli 17-nik
ukioqarlunga pilatsippunga.
Maanna inissaminiippoq,
mikisuuvorli millinikuullu-
ni assullu maatsulluni. Ul-
lut tamangajaasa annernar-
tarpoq.
Siusinnerusukkut pilat-
sissimasariaqanngikkaluar-
nerpunga? Maannakkut qa-
noq iliortoqarsinnaava?
Atuunnermigut iluaqutaa-
va? Sooq apparsimanngila?
Aa taga aamma taamaassi-
mavoq; kingorn u t tagaaga-
mi?
’63-semisaq
Inunngomermi issuit puu-
minnut apparsimasussaap-
put. Ar laat apparsimann-
gikkuni hormonit arlaat ajo-
quteqarsimassaaq imeqqu-
talluunniit torlua amippal-
laarsimassaaq. Qanoq sulia-
rineqarsinnaanersoq oqalli-
sigineqartuartarpoq sulilu
taamaalluni.
Suliarineqarnera allann-
gorteqattaarneqartarpoq.
Ilimagineqarsinnaavoq is-
suk isumaminik appassa-
soq, soorlu ass. inersima-
sunngulemermi hormonit
sanaartornerisa allanngor-
nerisigut. Hormoninut Uas-
sutinik suliarineqarsinnaa-
voq imalt. arlaani pilanne-
qarsinnaalluni.
Imeqqutamiitilluni issuk
ajortunngupallattarpoq,
imaasinnaavoq timip kissar-
neranit, taamaalilluni ani-
suup celleenik sanaartorsin-
naasarani; hormoninilli pi-
lersitsisarnera ingerlaqqiin-
nartarpoq. I laat oqartarput
anisuup celleenik sanaar-
tortoq ameraasaq aserorne-
qarsimasoq, qanorluunniit
piaartigisumik pilakkalua-
raanni.
Issut talerperleq hormo-
ninik taamaallaat sanaar-
torpoq, saamerlermilli ani-
suup celleesa amerlassusiat
naammappoq, taamaalilluni
talerperleq annernarpal-
laarpat pilallugu piiginna-
raanni oqiliallaataassalluni.
Allatut suliarineqarsin-
naanngilaq.
Uissannguleria-
taarneq
Ukiut marluk matuma sior-
natigut uissannguleriataar-
punga meriarlungalu. Taxa-
mik angerlarlunga innaan-
narpunga. Nakorsama søsy-
getablettenik tunivaanga
ikiuutaanngitsunik.
Taava nalaatsornerin-
nakkut atuarpara Meniére-
sip nappaataa iisartakkallu
Betaserc pillugit iluaqutaal-
luartut. Ullormut pingasut
iisarpakka; ernumagikujup-
parali inuunerma sinnerani
iiuartassanerlugit.
Qangaanerusoq imertara-
luaqaanga qaangersimasan-
nik. Ullormut cigarettet 20-
it pujortartarpakka.
63-nik ukiulik
Pitsaanerulinngilaq pujor-
tartaravit taamaalillunilu
qarasaq iltimik mikinerusu-
mik pisarluni. Ilumut qular-
nanngilluinnarpa Meniére-
sip nappaataanik peqaravit?
Taava ilumoorsinnaanngi-
laq Betasercinik iisisassa-
guit ukiut ingerlaneranni.
Siutitigut nappaatinik
immikkut ilinniarsimasu-
mik nakorsamit misissorne-
qarpit? Tassami ajoqutit ar-
lalliusinnaasinnaammata
ersiutit taasatit naapertor-
lugit, pisariaqanngitsumillu
iisisarnissaq aamma peqqu-
tissaqanngilaq.
Besvimer flere
gange
Jeg er besvimet flere gange,
angiveligt på grund af blod-
tryksfald. Hvordan skal min
familie forholde sig? Skal
man lade mig ligge, til jeg
vågner igen, åler bringe mig
til sygehuset?
Kan jeg selv gøre noget for
at forhindre disse blodtryks-
fald? Vil alkohol selv i mode-
rate mængder kunne frem-
kalde besvimelserne?
70-årig
Hvis man besvimer, vil man
som regel hurtigt vågne op
igen. Besvimelse skyldes, at
der kommer for lidt blod til
hjernen, og det problem lø-
ses automatisk, når man lig-
ger ned. Vågner De derfor op
og har det godt, er der ingen
grund til bringe Dem på sy-
gehuset.
Men Deres egen læge skal
finde ud af, hvorfor De får
de anfald. Falder blodtryk-
ket f.eks., fordi hjertet plud-
seligt slår for langsomt? Det
er en hyppig lidelse i Deres
alder og kan ofte helbredes
med en pacemaker.
Man kan også få blod-
tryksfald, hvis man får et
forhøjet blodtryk behandlet
med en medicin, som ikke
rigtigt passer til tilfældet og
derfor medfører for lavt
tryk.
I det hele taget er der
mange muligheder, som De-
res læge må tage stilling tU.
Ikke alle kan forebygges, og
De kan ikke selv gøre noget
specielt ved det. Alkohol i
moderate mængder gør
hverken fra eller til.
Niaqoq
aalariarsinnaa-
junnaarsimavoq
Kiatsinniit pukusumma
tungaanukartumik sukassi-
masoqarpunga. Innaree-
raangama qjornerulertar-
poq. Qilusoornertungajak
malunnartarpoq assullu an-
nernartarluni taamalu nia-
qora qissallatsissinnaassa-
nagu. Soorlumi »parnaarsi-
masartoq«.
Issaq allapputit siniflfim-
mi qilusoortilluni kinin
atorneqarsinnaasoq. Uan-
nut iluaqutaasinnaava?
68-inik ukiulik
Naamik, inuppassuit sinis-
sagaangamik nakasunnaa-
mikkut annialersarput. Qu-
larnanngitsumik qitimin-
niit pukutsumik tungaanut
nukiit myoseqartillugit (ti-
mip iluani igitassat eqitiin-
narsimasut - attorlugillu
ammalortuaqqatut malun-
n artut) Imaasinnaavoq
aamma qungatsimi qimer-
lut nagguaasigut gigteqar-
nermit aallaaveqartoq.
Nakorsamit gigtimik nap-
paatinik immikkut ilinnia-
gaqarsimasumit misissor-
neqartariaqarputit. Nukitit
naqittarlugit misissortaria-
qarput qungatsillu qinngu-
artaartariaqarluni. Tama-
tuma kingorna aatsaat qa-
noq suliarineqassanersoq
aalajangerneqarsinnaavoq.
Angutit qitomartaarsinnaajunnaartarput issui puuminnut
appanngikkaangata. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Mænd kan blive sterile, hvis testiklerne ikke er gledet ned
i pungen. (Modelfoto: Jørgen Sperling).