Atuagagdliutit - 27.01.1992, Page 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 11 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Naatsorsuutiginngisannik
pisoqartussaavoq, takor-
luuisinnaassutsiUi aalajan-
giisuutikkiuk, taava pissar-
silluarnerussaatit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Der sker noget uventet, men
lad din fantasi bestemme
metode og taktik, så vil du få
meget mere ud af det.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Pissutsit assigiinngitsut pil-
lugit isummannik sunniisu-
mik pisoqassaaq. Misiliiga-
luartariqarputit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Du kommer ind i en situa-
tion, som berører dine me-
ninger og påvirker dit syn på
tilværelsen. Du bliver nødt
til at tage en risiko.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Ajornartorsiut aaqqiissutis-
saqarsorigukku isertuunna-
gu oqaatiguk. Pissutsit ta-
maasa ibsimanngikkalua-
rukkilluunniit ataatsimut
isigalugu ikorfartuutaasin-
naavutit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Sig det åbent, hvis du tror,
du har løsningen på et pro-
blem. Selv om du ikke ken-
der alle aspekter, så kan du
tilføre noget til helheden.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Eqqarsariaqqaarnak iliuu-
seqarsinnaavutit. Taamaa-
lioruit periarfissat ilisi-
manngisaraluatit ilinnut
ammas sapput.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Tillad dig at handle impul-
sivt. En chance, du tager,
kan åbne døre, som du ikke
vidste fandtes.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Nassaarniallaqqissutsit ilu-
atinnartuuvoq. »Ajoma-
qaaq« kisiat akissutigisa-
rukku anguniakkatit Uua-
qusernavianngilatit.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Din evne til at finde på er
meget værdifuld. Men »det
går nok ikke...« er ikke det
rette svar, hvis du ønsker at
nå dine mål.
NIVIARSLAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Qanittukkut ilisarisimasari-
lersimasat inuuninni sun-
niuteqarlualersinnaavoq.
Siunnersuutai eqqarsaati-
gilluaqqaartariaqar patit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
En person, som du har truf-
fet for nylig, kan komme til
at spille en større rolle i dit
liv. Du må gennemtænke
vedkommendes forslag
grundigt.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Ilaquttannut iliuuserisin-
naasatit ilungersuunniak-
kit. Taava akeqanngitsumik
nuannaarutissarsissaatit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Koncentrer dig om det ek-
stra, som du kan gøre for fa-
milien. Det koster ikke, og I
vil få stor glæde af det.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Ilisarisimasatoqqat qangali
naapikkusuttakkat naapit-
tussaavat. Isumassarsiffi-
gilluassavallu.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du møder en gammel be-
kendt, som du længe har øn-
sket at genoptage kontakten
med. Det giver dig en masse
nye ideer.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Suliat qaarsutulli aalajaatsi-
gisumik toqqammavigaat,
puigornaguli asasavit akis-
sutissat utaqqimmagu.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Arbejdet føles som den faste
klippe i dit liv, men glem ik-
ke, at nogen, som elsker dig,
behøver et svar.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Allat kukkunerinut tappe-
qaatit. Ajornartorsiuteqa-
ruit illuatungeriinnut ilua-
qutaasussamik oqaluuseri-
niakkit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du finder nemt fejlene hos
andre. Hvis der er proble-
mer, så sørg for at få dem
gennemdiskuteret for begge
parters skyld.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Allat pisariaqartitaat paasi-
sinnaagukkit qujanassa-
qaaq. Ilinnuinnaq eqqarsaa-
tigiguit ajornartorsiutissa-
qassaqaatit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Det vil være godt, hvis du
også kunne se andres behov.
Modgangen kommer mest,
når du stiller dig selv i cen-
trum.
AAL IS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Pilersaarutitit maleqqis-
saarpallaarnagit. Allann-
guutit nutaat soqutiginar-
tut ammaffiginiakkit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Læg dig ikke for fast på pla-
nerne, men vær åben for
nye, interessante ændrin-
ger.
Danskit 2. juni
EF-mik
qinersissapput
KØBENHAVN - Qallunaat
2. juni EF-unioni pillugu qi-
lerneqaatissamik qinersi-
sinneqassapput.
Taama ilisimatitsivoq
statsminister Poul Schltiter
(K) ulloq qinersivissaq pillu-
gu Folketingimi partiit
amerlanerussuteqartut qu-
lakkeereerlugillu. SF, Radi-
kalet Kristeligt Folkepartiil-
lu akerliupput. Akerliussu-
taavoq innuttaasut naam-
mattumik oqallinnissamut
periarfissinneqannginne-
rat.
Inunnik taassisitsineq qi-
lerneqaatissaavoq, naak
naalakkersuisut inatsisileri-
tuui atorfilittaalu naliliini-
arlutik suli naammassinn-
gikkaluartut EF-traktat nu-
taaq taanna qanoq atsigisu-
mik danskit inuiattut oqar-
tussaanerannut sunniute-
qartiginissaa pillugu.
- Uannut naalakkersuisut
siulittaasuattut pingaarute-
qarluinnarpoq inunnik taa-
sisitsineq pinngitsoorani qi-
lerneqaataanissaa, Poul
Schltiter oqarpoq.
Ullup taasivissap nikisial-
lanneqarsinnaanera eqqaa-
vaa. Kinguartinneqarsin-
naavoq Folketingimi amer-
lanerussuteqartut taama
piumappata.
Statsministerip unioni-
mut naaggaarnissaq mia-
nersoqqussutigaa. - Assut
Ajomartorsiufliussaaq
danskit naaggaarpata Alla-
mik arlaatassaqanngilaq,
statsministeri oqarpoq.
Schliiter:
- Tunuarna-
vianngilanga
KØBENHAVN - Statsmini-
ster Poul Schltiter (K) 2. ju-
nimi EF pillugu taasinissa-
mi tunuartinneqarsinnaani-
ni TV-aviisimi Jens Bil-
grav-Nielsenimit ilimagine-
qartoq sakkortuumik assor-
torpaa:
- Angut taanna pissutsi-
nik tupinnaannartumik ili-
simaatsuuvoq, statsministe-
ri oqarpoq.
1972-imi EF pillugu taasi-
nermi Jens Otto Kraghip tu-
nuartitaanera Bilgrav-Niel-
senip assersuutitut saq-
qummiuppaa.
- Tamanna uanga eqqar-
saatigalunga iliinanaate-
qanngilluinnarpoq. Nerior-
suutitut sioorasaarutitul-
luunniit paasineqarsinnaa-
voq - qanoq isummemeq
apeqqutaatillugu. Qinersi-
nermi tullermi ajorsanngik-
kutta 67-inik ultioqaleruma
aatsaat tunuarnissara eq-
qarsaatigaara. Allatut oqaa-
tigineqarsinnaanngilaq,
statsministeri taama ilisi-
matitsivoq.
Radikalini aningaasaqar-
nermut ataatsimiititap siu-
littaasuata TV-aviisimi siu-
littuutigalugu oqarpoq
Schltiter qanga statsmini-
sterisumasutut Jens Otto
Kraghitut piumaartoq,
taannami taamani 1972-imi
Danmarkip EF-imut ilaa-
sortanngornissaa pillugu
Sovjetuniuniusimasumi pissutsit ilungersu-
naqbat. Perlimuunngersaapput, assimilu tak-
uneqarsinnaavoq arnaq utoqqarsuaq Moskva-
miu tujuulummik atornikumik taarsiilluni aa-
lisagannguarsiniartoq.
Pissaaleqinerujussuup saniatigut ikiaroor-
nartunik atornerluisoqarneranik nalunaarutit
amerliartuinnartut tutsiuttarput. Russit illo-
qarfianni Skt. Petersburgimi, Leningradimik
ateqarsimasumi 80.000-it 100.000-illu akor-
nanni ikiaroortartuupput, russit ikiaroornar-
tut pillugit immikkut ilisimalittaata Jurij Bo-
rodkop oqarnera malillugu. Kisitsisit pisortati-
goortut illoqarfimmi 2765-imik ikiaroortarto-
qartoq takutippaat. Illoqarfik taanna 5 mil-
lioninikinoqarpoq, immikkulli ilisimasalikisu-
maqarpoq kisitsit taanna pissusiviusunut na-
leqqutinngilluinnartoq. Borodko isumaqarpoq
meeqqat atuartut inuusuttullu ikiaroortartut
aarlerinartumik amerlassuseqalersimasut.
Ikiaroornartunut qanoq ilillutik akissaqaler-
tarnersut oqaatigineqanngilaq, aammalumi
oqaatigineqarani tujuuluaqqat atornikkut qas-
sit akigalugit ikiaroorutissamik pisisoqarsin-
naanersoq. (Ass.: Polfoto).
Situationen i den tidligere Sovjetunion
er fortvivlende. Hungersnøden truer,
og på billedet ses en gammel kone i Mos-
kva, som forsøger at bytte en brugt swe-
ater med lidt fisk.
Oven i den almindelige nød kommer
der samtidig alarmerende meldinger om
et stigende narkotikamisbrug. I den rus-
siske by Skt. Petersborg, det tidligere
Leningrad, er der mellem 80.000 og
100.000 narkomaner, ifølge den russiske
narkoekspert Jurij Borodko. De officiel-
le tal anslår antallet af narkomaner til
2765 i byen, der har fem millioner ind-
byggere, men det tal har ifølge narkoek-
sperten ikke noget at gøre med virkelig-
heden. Borodko mener, at udbredelsen
af narkotika blandt skolebørn og unge
har nået et farligt niveau. Hvordan de
får penge til misbruget melder historien
intet om, ligesom det heller ikke er angi-
vet, hvor mange brugte sweatre der går
til et fix. (Foto: Polfoto).