Atuagagdliutit - 14.02.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1992
KNITAMATAARULLUGU
ATISAAJARLUNI QITINNEQ immini nu-
taartaqanngikkaluartoq malittaralugu nuan-
nivittarpoq, pissanganartunimmi saqqum-
mertoqartuaannarmat. Ipassaq tamanna mis-
igeqqipparput, KNI - piumassuserinngisa-
vimminik - naatsorsuutimigut mattarteme-
qarmat.
POLITIKKIKKUT QIMAARIARSINNAA-
JUNNAAVILLU qarlingemeqarporlusooq.
Qarlingivillugu. Saqqummileriarporlu suliffe-
qarfik sukumiinngeqisumik ingerlatsiviusoq
pisoqalisoortumik ilusiligaq, KGH-p KGH-
jugallamerata nalaanili qillersarlugu qalipa-
palaaginnagaq.
OQARTOQARSINNAAGALUARPOQ KNI-
p mattarterneqamera, sap. akunnerani uani
nutaarsiassatut isigineqartoq nutaarsiassa-
viunngikkaluartoq. Nutaarsiassaartaa tassaa-
voq ukiorpassuarni sukumiinngeqisumik in-
gerlatsisuunerameqartarsimanerata upper-
narsaasemeqarnera. Iluanaarutiminik piisaa-
ruteqartarsimavoq, nioqqutissat kisermaasil-
luni pisiarisinnaasani iluanaarutigipiluttarlu-
git, isumannguanilu naapertuinnarlugu aki-
nik aalajangersaasarsimalluni.
TAAMAASORINNINNERILLI PIVIUSUU-
SUT massakkut uppernarsaasemeqarput.
Qallunaat siunnersuisoqarfiata naalakkersui-
sunit KNI-mik misissuisinneqarsimasup na-
lunaarusiarigallakkamini oqaatigaa pilersui-
nikkut suliffeqarfissuup taassuma pisariilli-
saavigineqarneratigut 200 millioner koruunit
ukiumut sipaarutigineqarsinnaasut. - Anin-
gaasat taakku amerlaqataat ukiarmi oqaatigi-
neqarput KNI-p umiarsuaateqarfiani sipaane-
qarsinnaasut. Tassa imaalerpoq inuiaqatigiit
katillugit 400 millioner koruunit missanni si-
paaruteqarsinnaasut. - Aningaasat taakku ul-
lumi aqutsiveqarfimmut annertuallaamut,
nioqqutissanik pisiniartamermut kukkusu-
mik periusilimmut, nioqqutissanit kisermas-
silluni pisiarineqarsinnaasunit ilunaaruteqar-
niapilunnermut umiarsuartigullu isumagin-
ninnermut kukkusumik ilusilikkamut ator-
neqartarput. Umiarsuartigut isumaginninneq
ullumikkut ingerlanneqartoq umiarsuaatillit
allat qangarsuarli atorunnaareersimavaat.
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUAT
Lars Emil Johansen ippassakkunni tusagas-
siortunik katersortitsinermi oqarpoq misis-
sueqqisaarsimaneq KNI-p KNI-lluunniit siu-
lersuisoqarfiata eqqartuunneqamerattut isi-
gineqassanngitsoq. Ingerlatsinerulli nunatta
qallunaat naalagaafiannit tigusimasaata eq-
qartuunneqarnerigaa.
OQAATIGILLUAGAAQAAQ. Taamaakkalu-
artorli KNI-p ilaani inoqassagunarpoq aappil-
leruloorlutik toqqorterniarsarisunik. Inuim-
mi taakkuussapput ukiorpassuarni assortu-
gassaanngivillutik pasilliutinut taamaattunut
misiartarsimasut, pasilliutinut massakkulli
piviusuusutut uppernarsameqarsimasunut
misiartarsimasut. Lars Emil Johansenip ullu-
mikkut ingerlatsinertut pisoqalispoorsimaa-
sutut taasaanik taakku kanngunaannangajat-
tumik illersuiniarsimagaluarput. Millioner-
passuamik sinneqartoorutit qaqqaqqalaaruti-
giuarsimavaat, innuttaasullli naatsorsuutiti-
gut paasitinneqamissaannik periarfississi-
manngilluinnarlugit. Paasisaqarusukkaluar-
tut imatut oqarfigineqaannartarput: Niueqati-
giinnermut tunngatillgu isertugaataapput.
Isertugaatilli massakkut saqqummiunneqar-
put. Ukiarmi oktoberimi KNI-imit ilum-
muunngilluinarnerarneqartut ilumoorluin-
nartuusut paasinarseratarpoq. Annertuunik
ataatsikkut pisiniartartutut - nioqqutissat ki-
sermaallugit pisiarineqarsinnaasut nioqqutis-
sallu nalinginnaasut eqqarsaatigalugit - KNI
marloqiusanik akeqartitsisimavoq - nammi-
neq niuertarfimminut akikitsitsilluni, nam-
minersortunulli ingasaassisumik akisunaari-
titsilluni. Tassa tupinnaannartumik equnga-
sumik unammilleqatiginninneq. Taamaalillu-
ni KNI ingerlatseriaasitoqqamik kusassaa-
nissaminut akissaqalersimavoq, suliffeqarfit-
tullu ingerlalluartutut TV-2-mik tinguaqqa-
millu nunatsinnut nioqquteqarsinnaalluartu-
tut imminut isikkulemiarsarisimalluni. TV-2
inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit ilumut pisaria-
qartitanut ilaanersoq apeqqusemeqarsinnaa-
qaaq, naak tamanna KNI-p pingaarteqalugulu
akissarsiutigilluarsimagaluaraa.
NAALAGAAFFIUP CIRKUSITOQARSSU-
ATA Namminnersornerullutik Oqartussani
ingerlateqqinneqarsinnaasimaneranut kik-
kut akisussaanersut itisileringikkaluaraanni-
luunniit akisussaaffiup sumiinnerata erseq-
qarlussusia nalunanngereerpoq. Suulli ta-
marmik qanoq ikkaluarpataluunnit akisus-
saaffik soorunalimi politikeriniippoq. Pitsaa-
nerpaasimassagaluarporli KNI-p siulersuiso-
qarfia isertukujugami pisimasuuppat, pissu-
siviusullu miserratiginagit politikerit upa-
ruussorsimasuuppatigit ataatsimoortumik
ingerlatseriaasitoqqap atoqqissinnaajunnaar-
neranik. Naatsorsuutigaarpummi KNI-mi
ajortoqameranik siulersoqarfik paasisaqarsi-
massasoq.
MASSAKKULLI ARLAANIK pisoqartariaqa-
lerpoq. Inatsisartut - allaallumi KNI-p partiia
Atassut - upemaamut iliuuseqartariaqaler-
poq, naalakkersuisullu KNI-p piaartumik ag-
gulunneqamissaanut ingerlatseqqinnissaan-
nut pisariaqartumik pisinnaatitaafilerlugit.
Inuiaqatigiit aningaasatigut ajomartorsiortut
ingerlatsinermut angusaqarfiulluartanngit-
sumut ukiumut 400 millioner koruuninik pil-
liuteqartamissaminnut akissaqanngillat.
KNI-p atorunnaarsinneqanerinnaatigut brut-
tonationalprodukterput soorunami anneru-
lemavianngikkaluarpoq, inuiaqatigiilli anin-
gaasaataat allaanerusumik agguameqartaler-
tariaqarput. Nunatta qanoq ineriartortinne-
qarnissaanut kissaatigisatsinnik toqqaasin-
naanissamut uagut politikerillu akissaqalis-
saagut. Ajunngitsorsiassaq taamaattoq ukiu-
ni kingullerpaani aningaasatigut ajomartor-
siornerup nalaani periarfissaqarfigisimanngi-
larput.
PS. Qallunaat siunnersuisoqarfiata KNI-mik
misissueqqissaamini ineriarpugu A/G-mi
isumaqarluinnarpugut siunnersuisoqarfik
Teleqarfimmut Nukissiorfinnullu naalakker-
suisut misissuisittariaqaraat. Isumaqarpu-
gummi pisortat suliffeqarfissuini taakkunani
angeqisuni, teknikkikkut nutaalianik atorto-
rissaarfioqisuni, amerlaqisunik sulisoqartuni
akiminnillu qaffasitsitseqisuni sipaarutissar-
passuamik nassaartoqarsinnaasoq.
KNI PÅ VRANGEN
STRIPTEASE VISER EGENTLIG aldrig no-
get nyt, men kan alligevel være spændende
at følge, fordi der som regel kommer ganske
interessante ting frem. Det oplevede vi igen
forleden, da KNI - ufrivilligt - blev udsat for
en regnskabsmæssig omgang striptease.
HOLDT I ET politisk jerngreb fik virksom-
heden - meget direkte udtrykt - trukket buk-
serne ned. Helt ned. Og op dukkede den
nøgne sandhed om et ineffektiv foretagende
med en forældet organisatonsstruktur, der
kun er blevet lettere sminket, siden Grøn-
lands Handel var kongelig.
NU KAN MAN så sige, at afklædningen af
KNI, der blev ugens nyhed, egentlig ikke er
nogen rigtig nyhed. Nyhedsværdien er alene
baseret på den kendsgerning, at der nu fore-
ligger dokumentation for mange års påstande
om en ineffektiv organisation, der har kunnet
fifle med avancerne, lukrere på monopolva-
reme og fastsætte priser og takster efter
forgodtbefindende.
MEN NU ER påstandene blevet til kendsger-
ninger. Det danske konsulentfirma, som
landsstyret har pudset på KNI, er i en forelø-
big rapport nået frem til, at der er rationalise-
ringsgevinster at hente indenfor forsynings-
virksomheden på omkring 200 millioner kro-
ner om året. - Et beløb i samme størrelsesor-
den, som det sidste efterår blev påvist, at der
kan spares inden for KNI’s rederivirksom-
hed. Altså alt i alt samfundsmæssige bespa-
relser på omkring 400 millioner kroner. -
Penge, som i dag ofres på en for stor admini-
stration, en forfejlet indkøbspolitik, ublu
avancer på monopolvareme og en forældet
besejlingspolitik, som alle andre rederier for
længst har lagt i kølvandet.
SOM LANDSSTYREFORMAND Lars Emil
Johansen udtrykte det på et pressemøde for-
leden, så skal analysen af KNI ikke betragtes
som en dom over KNI eller KNI’s ledelse.
Men den er dommen over et system, som
Grønland overtog fra den danske stat.
MEGET DIPLOMATISK UDTRYKT. Alli-
gevel må der sidde folk i KNI med røde ører,
nemlig de samme folk der i årevis hårdnak-
ket har benægtet de påstande, der nu har vist
sig at være kendsgerninger. De har til det
pinlige forsvaret det, Lars Emil Johansen i
dag kalder for et gammelt statsystem. De har
brystet sig af millionoverskud, men aldrig
givet offentligheden mulighed for nærmere
regnskabsmæssig indsigt. Interesserede er
altid blevet fejet af med bemærkningen: -
Forretningshemmeligheder.
MEN NU ER hemmelighederne kommet
frem i dagens lys. Dét, der så sent som i
oktober sidste år blev pure afvist af KNI, har
vist sig at være den skinbarlige sandhed.
Som grossist - både på monopolvareområdet
og de almindelige varer - har KNI haft to
priser - en lavpris til egne butikker og en
over-(åger-)pris til de private. Altså en kon-
kurrenceforvridning, så det batter. Til gen-
gæld har KNI så fået råd til at peppe det
gamle system op og tegne en profil af sig selv
som en moderne dynamisk virksomhed, der
har kunnet levere Grønland såvel leverpostej
som TV-2. Om TV-2 så hører under de sam-
fundsmæssige forpligtelser, som KNI har ta-
get sig både tungt og godt betalt, er så en
anden sag.
UDEN AT TVÆRE mere i hvem, der egent-
lig har ansvaret, for at det gamle statscirkus
har kunnet få lov til at køre videre i hjemme-
styreregi, fortaber sig i det dunkle. I sidste
ende er det naturligvis tale om et politisk
ansvar. Men det havde nu været positivt, om
KNI’s ledelse havde spillet med åbne kort,
undladt at benægte fakta og så iøvrigt gjort
politikerne opmærksomme på, at den gamle
enhedsorganisation havde udspillet sin rolle.
For vi går da ud fra, at ledelsen må have
konstateret, at der var og er noget galt i KNI.
MEN NU BØR der ske noget. Landstinget -
selv KNI-partiet Atassut - bør handle nu på
forårssamlingen og give landsstyret det nød-
vendige mandat til at gå hurtigt videre med
opsplitningen af KNI. Et samfund i krise har
ikke råd til at ofre 400 millioner kroner om
året på ineffektiv drift. Ganske vist bliver
vort bruttonationalprodukt ikke større ved at
opløse KNI, men samfundslagkagen kan
skæres på en anden måde. Vi og politikerne
vil få råd til at vælge, hvordan vi geme vil
have Grønland til at udvikle sig. En god ting,
som vi ikke har haft mulighed for under de
seneste års økonomiske krise.
PS. NÅR NU det danske konsulentfirma har
afsluttet analysen af KNI, så synes vi her på
AG, at det var alle tiders idé, at landsstyret
sendte firmaet på togt til Grønlands Televæ-
sen og Grønlands Energiforsyning. Vi tror
også, at der er mange penge at hente hos de
to tunge offentlige virksomheder, der mun-
trer sig med moderne teknik, meget mand-
skab og høje takster.