Atuagagdliutit - 23.03.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 35 1992
Angutit tissarsinnaanngikkunik nakorsaammik pisiinnar-
sinnaanngillat.
Mænd kan ikke bare købe medicin, hvis det kniber med
potensen. (Foto: Jørgen Sperling)
Nipittartulerluni
tissarneq
Atuarpara angutit ilaat tis-
sarluarnerusartut nipittar-
tuleraangamik. Pisiariniar-
lugu misilittaraluarpara so-
qaranili, nakorsamalu taa-
maattoqarnera naluaa. Oqa-
loqatigaara papaverin pillu-
gu, taannaluunniit naluaa.
71-nik ukioqarpunga ajor-
nartorsiutigalugu taanna
ukiuni marlussunni kingul-
lemi atuuppoq.
F.R.
Papverin kujalerneq sioqqu-
titsiarlugu usumut ilum-
mut tissaluutissatut toq-
qaannartumik pisiarisin-
naanngilat taavalu aallar-
tiinnarlutit. Tamatuma
tungaatigut ilisimasalimmit
misissoqqaarneqartariaqar-
putit atornissaanullu ilit-
sersuunneqarlutit ilinnut
atugassatut naatsorsuutigi-
gukku.
Nipittartoq, ameq pitar-
lugu nitroglycerin taqqanik
neruttortitsisartoq, qum-
mut saatillugu usuup tunu-
anut ikkunneqassaaq atoqa-
tigiiiinissaq 1-2 tiiminik
sioqqullugu. Taanna sana-
neqarpoq nakorsaasiorfim-
mit CibaGeigymit aterlu
Transidermnitro atorlugu
pineqarsinnaalluni.
Marlutsigut pineqarsin-
naavoq; tassungali atugas-
satut pineqassaaq sakkorto-
oq nitroglycerin 10 mg-mik
tunisisinnaasoq nal. akun-
nerini 24-ni. Tassalu ataasi-
aannartumik misilinneqar-
tussaanngilaq, periaaserlu
taanna tamanuunngitsoq
ilu aqutaasarpoq.
Nipittartorli naatsor-
suussaagaluarpoq angina
pectorisimut atugassatut,
tassa sakissani annernartu-
nut naqitsinernullu taakku
pissuteqarput uummammi
taqarsuup kalkinittoorne-
rannik. Taava akunnemi
arlalir ni atorneqartussaa-
voq; illilli atussagukku kuja-
reernikkut piissavat. Ilaasa
nitroglycerin niaqunngus-
sutigisarpaat.
Op at stå med
plaster på
Jeg læste, at nogle mænd
kan bedre deres rejsning
med et plaster. Men jeg har
forgæves forsøgt at købe
det, og min læge havde intet
kendskab til det. Jeg talte
med ham om papaverin, og
det kendte han heller ikke
noget til.
Jeg er 71 år, og mit pro-
blem har stået på mere eller
mindre i de sidste to år.
F.R.
Papverin til direkte ind-
sprøjtning i penis forud for
samleje kan De ikke bare kø-
be og så gå i gang med. Da
skal De til en specialist på
området til undersøgelse og
instruktion i anvendelsen,
hvis det synes at være noget
for Dem.
Plastret, der sender det
karudvidende nitroglycerin
ind gennem huden, skal an-
bringes opadtil på rygsiden
af penis 1-2 timer inden
samlejet. Det fremstilles af
medicinalfirmaet CibaGeigy
og fås under navnet Transi-
dermnitro.
Det fås i to styrker; men
til dette brug skal man have
det stærke, som frigør 10 mg
nitroglycerin på 24 timer.
Det går altså ikke at prøve
med et enkelt, og det er ikke
en metode, som hjælper alle.
Plastret er faktisk bereg-
net til at bruge mod angina
pectoris, dot vil sige smerter
og trykken i brystet på
grund af forkalkede kran-
spulsårer i hjertet. Da skal
man gå med det i flere timer;
men til Deres brug skal det
tages af efter samlejet. Nog-
le kan lå forbigående hoved-
pine af nitroglycerinen.
Aalisagarpassuaateqarpugut
Sanaartornermulli, innaallagissamut imilersuinermullu aningaasaliissutinik
amigaateqarput, Upernavimmi Royal Greenlandip fabrikkiani pisortaq
oqarpoq.
UPERNAVIK(EH) - Ukiuu-
nerani qaleraleerutivut pi-
ngasoriaammik amerlisis-
sinnaagaluarpavut qerititsi-
vinnik peqaraluarutta, fa-
brikkip Arvid Buhrkal oqar-
poq. Royal Greenlandimut
tunineqartarput Upernavi-
up pigisaa tamaat eqqarsaa-
tigalugu tunisassiassat 750
tonsit, ukiulli ataatsip
ingerlanerani qalerallit 2-
2500 tonsit tunineqarsin-
naagaluarput, taakku sania-
tigut qeeqqat, suluppaak-
kat, saarulligit imminnguil-
lu. Aalisakkalli taakku qa-
noq amerlatigisinnaanersut
kisitsisinngortinneqarsin-
naanngilaq tunineqarsi-
manngisaannarmata.
Nunaqarfinni sissiukka-
nut tunisassiorfissanullu
Namminersornerusut ani-
ngaasaliissuteqartartus-
saapput, kommunilli isuma-
gisassaralugit tunisassior-
fiit imeqartinnissaat innaal-
lagiaqartinnissaallu. Ta-
mannali kommunimut ima-
torsuaq aningaasaliissutis-
saangilaq Namminersorne-
rusummi elværkinut 100
procentimik imilersuiner-
mullu 85 procentimik uter-
titsisarmata. Maannakkut
Upernaviup nunaqarfiisa
afiaat imeqanngillat affaal-
lu imeqarnikkut ajornartor-
siuteqarput tassa tatsit mi-
kivallaarlutik imermik killi-
lersuineqartarmat, ilaati-
gullu Kalaallit Nunaata sin-
neratulli akeqartinneqar-
tarluni, tassa imilersorne-
qarnikkut.
- Maani fabrikkimi 5000
kubikmeterimik atuineq
aningaasartuutinut artuk-
kersuutaaqaaq, tassami imi-
lerneqamerput kubikmete-
rimut 37,50 kroninik akiler-
taratsigu, Arvid Buhrkal
oqarpoq.
Arvid Buhrkal naapertor-
lugu maannakkut atugassa-
ritinneqartut malillugit fa-
brikki aningaasaqarnikkut
sinneqartoortinniarnissaa
ajornakusoorpoq.
- Maanili distriktimi sulli-
viit annertusilersinnaagalu-
arutsigik nutarterlugillu,
qullukkanut, puisit arferillu
neqaannut panertitsivilior-
luni, taava aningaasaqar-
nikkut ingerlalluarsinnaa-
lissagaluarpoq. Naggataa-
nummi politikerit aningaa-
saliissussaapput, Nammi-
nersornerusulli maanna
paasilersimagunarpaat
maani ajornartorsiutit suut
akiorniarnerivut aaqqikku-
manerigivullu, Arvid Buhr-
kal oqarpoq.
• Vi har masser af fisk
Men der mangler investeringer i anlæg, el og vandforsyning siger
fabrikschefen i Upemavik
UPERNAVIK(EH) - Vi kun-
ne tredoble vores indhand-
ling af hellefisk om vinteren
hvis vi havde de anlæg og
fryserum, der skal til, siger
fabrikschef Arvid Buhrkal.
Royal Greenland indhandler
i hele Upernavik distriktet
750 tons råvarer, men der er
mulighed for at indhandle
2-2500 tons hellefisk i løbet
af en vinter, derudover kun-
ne der indhandles havkat,
rødfisk, torsk og skolæst.
Men der kan ikke sættes tal
på disse fiskearter, da der al-
drig har været mulighed for
at indhandle dem.
Det er Hjemmestyret der
står for investeringer til pro-
duktions- og kajanlæg i byg-
derne, mens kommunen
skal sørge for, at produk-
tionsanlæggene har vand og
el. Det er dog ikke nogen
stor investering for kommu-
nen, idet Hjemmestyret re-
funderer 100 procent på el-
værker og 85 procent på
vandforsyning. I øjeblikket
har ingen af Upernaviks
bygder vand og halvdelen af
dem har problemer med en
meget lille vandsø gør, at der
er restriktioner på hvor me-
get vand man kan bruge,
dels fordi der oveni en pris,
der ligger på højde med det
øvrige Grønland, betales for
udbringning af vandet.
- Med et forbrug på 5000
kubikmeter vand her på fa-
brikken, bliver det en ret be-
lastende udgift, når vi skal
betale 37,50 kroner for hver
kubikmeter vand, vi får
bragt ud, siger Arvid Buhr-
kal.
Ifølge Arvid Buhrkal er
det på de nuværende vikår
svært at få fabrikken til at
give økonomisk overskud.
- Men hvis anlæggene
her i distriktet blev udbyg-
get og moderniseret og der
blev opført tørrehuse til
ræklinger, sæl- og hvalkød,
skulle det være muligt at få
det til at køre rundt økono-
misk. I sidste ende er det jo
politikerne, der skal bevilli-
ge penge, men det ser ud til
at Hjemmstyret har for-
stået, hvilke problemer vi
slås med heroppe og er villi-
ge til at prøve at få dem løst,
siger Arvid Buhrkal.
Qaammataasat
sangujoraartut
NUUK(TØM) - Avannaanut
telefonikkut attaveqarniar-
nerup ajornartorsiutaanera
TELE Ataaveqaatit massak-
kut aaqqinniarsaraat.
AG-mi 9. marts saqqum-
mersumi oqaatigineqartu-
tut piffissami sivisunerusu-
mi unnuaannakkut avam-
mut attaveqartoqarsinnaa-
sarsimavoq.
Ajornartorsiutit ukiut
marlussuit matuma siorna
aallartittut qaammataasap
attaveqaataasup orsukilliu-
lerluni sangusaalersimane-
ranik patsiseqarput. Taa-
maalilluni ulluunerani killi-
ngusaamut tarrittarpoq, at-
taveqarniarnermilu inger-
latsiviusinnaajunnaartarlu-
ni.
Massakkut qaammaataa-
saq alla nuuffigineqassaaq.
Taanna aamma sangusaar-
tuuvoq, UpernaviulU to’or-
nartorsiuteqarnerata ilaa
aaqqiivigineqartussaalluni.
Qaanaaq eqqarsaatigalugu
ulloq unnuarlu nal. akunne-
rini amerlanerulaaginnar-
tuni telefonerfigineqarsin-
naasalissaaq.
Qaammataasamut tassu-
nga nuunneq unnuami sisa-
manngornerup 19. martsip
20. tallimanngornerullu 20.
martsip akornanni pissaaq,
nalunaaquttallu akunnera
ilivitsoq Kalaallit Nunaata
aamma Danmar kip/nunat
allat akornanni, kiisalu Ki-
taata Upemaviullu, Avaner-
suup, Illoqqortoormiut
aamma Ammassallip akor-
nanni telekkut attaveqaate-
qarneq tamarluinnanga-
jammi matoqqasussaalluni.
Slingrende
satelitter
NUUK(TØM) TELE Atta-
veqaatit søger nu at løse
problemet med den ustadige
telefonforbindelse til Nord-
grønland.
Som nævnt i AG den 9.
marts har befolkningen her
gennem længere tid, kun
haft mulighed for at komme
i forbindelse med omverde-
nen om natten,
Problemerne, som starte-
de for et par år siden, skyl-
des, at satelitten i rummet
begyndte at slingre på grund
af brændstofmangel. Der-
med går den under horison-
ten om dagen, og det gør den
uanvendelig til at viderebri-
nge telefonsignalet.
Nu skifter man til en
anden satellit. Den slingrer
også, men så lidt at proble-
met løses for Upernavik.
Qaanaaq derimod får i før-
ste omgang kun en bedring
på et par timers mere tele-
fontid i døgnet.
Skiftet til den nye satellit
sker natten mellem torsdag
den 19. og fredag den 20.
marts, og vil i cirka en time
betyde en næsten total af-
brydelse af al telekommuni-
kation mellem Grønland og
Danmark/udlandet samt
mellem Vestgrønland og
Upernavik, Avanersuaq, II-
loqqortormiut og Ammass-
sahk.
fSHmuEU
CRONtANPSPOSTEN