Atuagagdliutit - 27.03.1992, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1992
Fandt friheden i Grønland
- Her kan jeg fuldstædigt selv bestemme over mit liv, siger Carolina Nunez fra
den Dominikanske Republik
NUUK(EH) - Carolina Nu-
nez på 22 år læser på Han-
delsskolen i Nuuk. Siden
hun for første gang i 1987
satte fødderne på grøn-
landsk jord, har hun været
frem og tilbage mellem
Grønland og den Domini-
kanske Republik et par gan-
ge, men nu bor hun her fast,
sammen med sin grønlands-
ke ven.
Carolina kom til Grøn-
land som AFS-studerende.
Hun boede et år i Aasiat hos
en grønlandsk familie og gik
på GU.
- Alle mine søskende har
været AFS-studerende i
USA. Men jeg ville prøve no-
get andet. Noget som ingen i
mit land havde prøvet. I det
ansøgningsskema man ud-
fylder, når man vil være
AFS-studerende, skal man
sætte kryds ud for det land,
man ønsker at komme til.
Men jeg satte kryds i den ru-
brik, der hed »ligemeget«,
siger Carolina lidt genert.
Carolina ser meget latin-
amerikansk ud. Hun er lille,
har krøllet, næsten kruset
hår, buskede øjenbryn og,
nej, ikke brune, men blå øj-
ne.
- Folk i den Dominikanske
Republik er et meget blan-
det folk. Vi stammer fra eu-
ropæere, afrikanere, india-
nere, amerikanere og så vi-
dere. Min tipoldefar var for
eksempel araber - derfor har
jeg buskede øjenbryn. Men
min oldemor var ameri-
kansk - derfra stammer de
blå øjne.
Biler og huse
- Da jeg lik svar på min an-
søgning om at blive AFS-
studerende, fik jeg at vide, at
jeg kunne vælge mellem to
lande: Færøerne og Grøn-
land. Jeg kiggede i et atlas og
kunne ikke finde Færøerne.
Så besluttede jeg mig for
Grønland. Men det var lidt
problematisk, for jeg kunne
ikke finde nogen bøger om
Grønland.
- Jeg fandt kun én gam-
mel bog med billeder fra
Knud Rasmussens tid. Så
jeg troede, at alle gik i tøj
syet af sælskind og kun leve-
de af hvalkød. Derfor blev
jeg noget overrasket, da jeg
kom tU Aasiaat: Der var bi-
ler, huse, computere og
mennesker i ganske almin-
deligt tøj.
- Jeg havde en venninde,
der også valgte at rejse tU
Grønland som AFS-stude-
rende. Hun skuUe bo i Ilulis-
sat. Vi talte sammen i telefo-
nen og kiggede på kortet og
vurderede, at det kunne da
ikke tage så lang tid at køre
fra Aasiaat tU Ilulissat, så vi
kunne besøge hinanden tit.
Men vi fandt hurtigt ud af
noget andet. Vi så hinanden
to gange i løbet af det første
år - pr. skib.
Familien bestemmer
Efter det første år i Grøn-
land rejste Carolina frem og
tUbage meUem sit land og
Grønland, før hun beslutte-
de sig for at slå sig ned per-
manent i Grønland.
- Mine forældre var ikke
meget for det. Min far for-
søgte at tale mig fra det.
Han havde set en film fra
Grønland, der handlede om
nogle forskere, der foretog
forskellige undersøgelser af
undergruden. Derfor troede
han, at der kun boede for-
skere i Grønland.
Ukiut tallimat matuma sior-
na Kalaallit Nunaannut
tunngasorpassuit naluakka.
Soorlu kammalaatigalugu
isumaqarsimagal uarpugu t
Ilulissaniit Aasiannut biiler-
luta tikeraaqatigiittarsin-
naassalluta. Silattuaqinn-
guarpugulli. Ukiup ataatsip
ingerlanerani marloriaan-
narluta immitsinnut taku-
vugut - umiarsuarluta tike-
raartarluta, Carolina Nunez
oqaluttuarpoq. (Ass.: Knud
Josefsen).
- For fem år siden var der
mange ting, jeg ikke vidste
om Grønland. For eksempel
troede min venninde og jeg,
at vi kunne køre i bil fra Ilu-
lissat til Aasiaat for at besø-
ge hinanden. Men vi fandt
hurtigt ud af noget andet. Vi
så hinanden to gange i løbet
af et år - pr. skib, fortæller
Carolina Nunez. (Foto:
Knud Josefsen).
- Min famUie havde fak-
tisk allerede bestemt, at jeg
skuUe på universitetet og
læse tU ingeniør. Ligesom
den for eksempel havde be-
stemt, at min bror skuUe
være læge.
- Men jeg har ikke lyst tU
at læse mange år, for bag-
efter ikke at kunne bruge
det tU noget. I den Domini-
kanske Republik er det så-
dan, at først går man i skole,
så går man på universitetet,
så bliver man gift, og så får
man børn. Men jeg vU heUe-
re tage nogle korte kurser og
uddannelser, der supplerer
hinanden, og så arbejde lidt
indimellem.
Må kun holde I hånden
- Jeg ved ikke, hvor længe
jeg er her i Grønland. Det
kommer an på mange ting,
for eksempel har min ven og
jeg talt om at tage tU Dan-
mark et stykke tid. Jeg ved
heUer ikke, om jeg har lyst
tU at rejse tUbage tU den Do-
minikanske Republik, for
jeg ved ikke, om jeg igen kan
vænne mig tU aUe de regler,
der findes der.
- Den Dominikanske Re-
publik er et meget katolsk
land. FamUien bestemmer
meget. Børnene bor hjem-
me, indtil de er gift, og indtU
da må kærester kun mødes
for at holde i hånden.
- Jeg har ændret mig me-
get, siden jeg flyttede hertU.
Derfor er jeg ikke helt sikker
på, at de samme ting er sjove
i dag, som da jeg boede i den
Dominikanske Republik.
Jeg har lige fået brev fra min
venninde. Hun skriver om
aUe mulige sjove ting, som
hun og mine kammerater
har lavet. Men da jeg havde
læst brevet, blev jeg lidt i
tvivl, om det var sjovt. Jeg
griner ikke af de samme ting
i dag som dengang.
- Her kan jeg bestemme
fuldstændigt over mit eget
liv. Jeg behøver ikke at bede
om lov tU alting. Her kan
min mor for eksempel ikke
arrangere det ene og det an-
det på mine vegne. Jeg er
mere fri her, og jeg tror, at
har man først én gang prø-
vet at kunne bestemme al-
ting selv, er det svært at ind-
ordne sig igen.
Hvide strande
-1 den Dominikanske Repu-
blik er mentaliteten sådan,
at folk altid er glade og med
på fest og sjov. Folk tænker
ikke så meget over tingene,
men lever efter, at når de er
glade i dag, så er de vel også
glade i morgen. Her er folk
bedre at snakke med. Og ær-
lige, siger Carolina.
Carolina kommer fra San-
to Domingo, hovedstaden i
den Dominikanske Repu-
blik. Santo Domingo ligger
ved havet, men man skal Udt
uden for byen for at komme
tU de lange hvide sand-
strande, hvor palmerne sva-
jer.
- Der er meget dejlige
strande, siger Carolina og
lukker et kort sekund øjne-
ne.
- Der kommer mange turi-
ster fra USA, Canada, Itali-
en og Tyskland. Det har må-
ske nok ødelagt strandene
noget, men det er en vigtig
eksportindtægt. Faktisk er
det blevet vores næstvigtig-
ste erhverv indenfor de sid-
ste ti år. På førstepladsen
kommer produktionen af
sukkerrør.
Desværre er det sådan, at
uanset hvad vi gør, kan vi
ikke betale vores udlands-
gæld. Vi skylder først og
fremmest tU USA, og derfor
er vi i lommen på dem. Hvis
vi viUe handle med andre
lande end USA, hvor vi
eventuelt kunne få en bedre
pris for sukkeret, vUle USA
kræve, at vi først betalte vo-
res gæld til dem. Derfor er vi
tvunget tU at handle med
dem, selv om de betaler min-
dre end andre lande.
Store forskelle
Det er ikke aUe forundt at
ligge og dase på de hvide
sandstrande.
- Der er stor forskel på rig
og fattig i den Dominikan-
ske Republik. Jeg er selv fra
middelklassen, hvor der er
tradition for, at børnene går
i skole og læser videre på
universitetet. Men der er
mange, der ikke har råd tU
at sende deres børn i skole -
så de får aldrig lært at læse
og skrive.
- Der er masser af korrup-
tion i det politiske liv i den
Dominikanske Republik.
For eksempel sker der snyd
med stemmetaUene, når
valgresultatet efter et valg
skal gøres op. EUer magtha-
verne misbruger deres magt
tU at sætte penge tUside tU
sig selv på en bankkonto i
Schweiz. Derfor er vores re-
gering ikke ligefrem, noget
vi praler af, siger Carolina.
Dominikanske Republik
Den Dominikanske Re-
publik ligger på en ø,
sammen med Haiti, i det
Caraibiske Hav meUem
Cuba og Puerto Rico. Der
bor syv millioner menne-
sker i den Dominikanske
Republik, der dækker et
areal, der er lidt større
end Danmark. Hovedsta-
den hedder Santo Do-
mingo og har næsten to
millioner indbyggere.
Befolkningen er blan-
det meUem hvide og afri-
kanere, der i sin tid kom
tU den Dominikanske
Republik som slaver. AUe
taler spansk og tilhører
den romersk katolske
kirke.
Den Dominikanske
Republik har tropisk kli-
ma med regnskov, savan-
ne og steppe. Der er
bjergkæder med frugtba-
re dale. Derfor er land-
bruget et vigtigt erhverv.
Der dyrkes først og frem-
mest sukkerrør, kaffe og
tobak. Landet har også
en betydeUg kvægavl, der
dækker landets eget be-
hov. Udover landbruget
er turismen en betydelig
indtægtskUde.
Industrien i den Domi-
nikanske RepubUk er
overvejende amerikansk
ejet, Ugesom landet har
en betydeUg udenlands-
gæld tU USA. Derfor er
USA’s indflydelse ikke
blot økonomisk, men og-
så poUtisk, meget stor,
idet USA støtter den høj-
reorienterede regering.
Der er demokratiske
og frie valg i den Domini-
kanske RepubUk, men
landet har været gennem
megen poUtisk turbu-
lens, i form af diktatur og
amerikansk invasion.
Derfor er det demokrati-
ske system skrøbeligt og
let at korrumpere. Det
hævdes derfor også, at
der blev fusket med
stemmetaUene ved det
sidste valg i den Domini-
kanske RepubUk.
Grønlandsk rockklassiker \>h CD
Piitsukkui
misat fiasismaneøsriagnt ksitutia!
vy
%
m :r::il ,
m