Atuagagdliutit - 27.03.1992, Síða 10

10
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1992
Oqallinnermut ilanngukkumasanut pinngitsoornani ateq, najugaq ajor-
nanngippallu oqarasuaatip normua ilanngunneqartassapput. Oqallin-
nermut ilanngukkamasat atsiomagit adressilemagillu nassiunneqarsi-
masut AG-p ilanngukkamanngissinnaavai.
Ved debatindlæg skal der altid skrives navn, adresse og evt. telefonnum-
mer. AG forbeholder sig ret til ikke at bringe debatindlæg, når AG ikke
kender indsenderens navn og adresse.
Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth
Snescooterit
All.: Otto Olsen, Nuuk Snescooter Club
En flok »piskede aber«
Af: Morten Bergholt, tillidsmand på Radioavisen
Det har glædet os på Radioa-
visen, at så mange er så gla-
de for vores morgen-udga-
ver af radioavisen, at de vil
have dem tilbage. Det be-
tragter vi som et udtryk for
tilfredshed med vores arbej-
de og produkt. Heldigvis ser
det nu ud til, at de vender
tilbage.
Desværre har det længe
skortet på den samme aner-
kendelse, når forudsætnin-
gerne for skabelsen af vores
»produkter« skal bevilges.
Chefredaktør Philip Laurit-
zen beskrev journalisterne
på radioavisen som en lille
flok »piskede aber« under en
radiokonference for nylig.
Det billede er rammende,
bortset fra at aber som regel
er livlige og glade. Sjældent
er de stressede, forjagede og
lider under mangel på søvn.
Selvfølgelig skal der stil-
les krav til radioavisens
medarbejdere. Spørgsmålet
er bare: »Hvor meget vil I
have - og hvad?«. »Det hele«,
lyder svaret tilbage. Det vil
sige nyheder morgen, mid-
dag og aften. Baggrundsma-
gasiner, debat-udsendelser,
indenrigs- og udenrigsnyhe-
der. Opsøgende, dybdebo-
rende og reportagejournali-
stik. Underholdning og
sport. Det hele!
Vi er stadigvæk kun fem
på hvert sprog om at levere
det - alle ugens syv dage. Der
er folk på redaktionen fra
5.30 om morgenen til 20.00
om aftenen - når vi sender
morgenradio. Vi er, med an-
dre ord, for få om for meget.
Dertil kommer, at en stor
del af os mangler en journa-
listisk grunduddannelse.
Manglen på uddannede dob-
beltsprogede journalister er
radioavisens største pro-
blem.
Selvfølgelig kan vi levere
morgen-radioaviser, det
manglede da bare. Sammen
med middags- og aftenradio-
aviser er det en selvfølgelig-
hed. Men hvor meget mere
kræver I som lyttere?
Det er ikke usædvanligt,
at en medarbejder på Radio-
avisen har to måneders af-
spadsering til gode om året.
Det er måske ikke usædvan-
ligt set i forhold til andre ar-
bejdspladser i Grønland -
bortset fra det faktum, at på
Radioavisen er det et krav.
Det er en simpel nødvendig-
hed, hvis vi skal indfri krav
om fire daglige nyhedsud-
sendelser på hvert sprog -
plus de andre udsendelser
som for eksempel »Godmor-
gen Grønland«.
Arbejdspresset er med an-
dre ord hårdt, og det kan lyt-
terne til tider mærke på kva-
liteten. Vi kan mærke det,
når vi kritiseres for at have
for få nyheder fra Grønland,
eller når vi kritiseres for ik-
ke at have undersøgt sager-
ne godt nok. Kritikken er of-
te berettiget, men forudsæt-
ningerne for at gøre det bed-
re mangler.
Det har lytterne ingen
umiddelbar indflydelse på -
det er kun politikerne og de-
res embedsmænd, der har
det. Men det kunne måske
interessere lytterne, at vi på
Radioavisen længe har væ-
ret lagt på is, hvad angår
mulighed for at få besat de
ledige stillinger, der kronisk
står ubesatte. Det gælder
specielt den grønlandske del
af radioavisen.
Her har vi i snart et år
forsøgt at få besat en vakant
stilling som redaktionssek-
retær - uden held. Netop
denne stilling har en central
og vigtig rolle i den daglige
tilrettelæggelse af nyheds-
udsendelserne. Men her kan
Personaledirektoratets be-
handling af sagen ikke be-
skrives anderledes end di-
rekte sabotage af Radioavi-
sens muligheder for at fun-
gere og arbejde. Det er kun
een sag ud af mange.
Efterhånden fristes vi til
at tro her på radioavisen, at
embedsmænd og politikere i
Grønland udnytter deres
magt og indflydelse til at
stække vingerne og hive
tænderne ud af Radioavi-
sen. Mistanken om at man
på den måde vil undgå kritik
af handlinger og beslutnin-
ger er nærliggende. Så når vi
bliver beskyldt for utidig
pression og for at tage lyt-
terne som gidsler, samtidig
med at vi udnytter vores po-
sition som Grønlands vigtig-
ste nyhedsformidling, vil vi
vende kritikken om: Set her-
fra er der visse embeds-
mænd og politikere, der ud-
nytter deres indflydelse til
at underminere muligheden
for en konstruktiv kritik af
deres egne handlinger. Kri-
tikken kan sikkert udvides
til også at gælde den skevne
presse - men det er en anden
historie.
P.S. Inden for de sidste fem
måneder har Radioavisen
hver måned mistet en med-
arbejder blandt andet på
grund af de ovennævnte for-
hold.
December: Per Roholt.
Januar: Helene Riisager.
Februar: Knud Buchardt.
Marts: Kim Palm.
April: Morten Bergholt.
Til Miki Petersen
Af: Fie Hansen, formand NPIP
qa?
K. Petersen AG-mi nr. 33-
mi 18. marts 1992-imi »Sne-
scooterit ajoqusersuiniaqa-
tigiit« pillugit allaaserisa-
qarpoq. Allaaserisaq Nuum-
mi Snescooter Clubip isigin-
ngitsuusaaginnarsinnaan-
ngilaa, eqqoriaataannarnik
amerlavallaarujussuartunik
imaqarmat, inuiaqatigiinni
kikkut oqartussaanerannik
paasisimasaqanngissuser-
mik imaqarmat kiisalu
annerusumik inuusuttut
sunngiffimminni soqutigi-
saminnik sammisaqarsin-
naanerannik sakkortuumik
sumiginnaammat.
Allaaserisaq tamavissuar-
mi eqqunngivissutut oqaati-
gineqarsinnaanngilaq, kisi-
anni K. Petersenip angoru-
sutai, tassa snescooterit in-
nuttaaqatigiit akornanni
ajoqutaasinnaanerat - nipi-
liortitsinikkut, sukkalisaa-
rujussuartarnikkut tillitto-
qartameratigullu aamma
klubbip akerleralugit angu-
niagaasa ilagimmatigit tas-
suunakkut tapersersuin-
narsinnaavarput. Hr. Peter-
sen, erseqqinnerusumik
paasisaqarusukkuit peqati-
giiffimmut saaffiginniinnar-
sinnaavutit, erseqqinneru-
sumillu paaserusutatit pis-
sarsiaralugit.
Kisianni peqatigiiffimmik
nikanarsaaniarnerit aseror-
teriniarnerillu isiginngit-
suusaaginnarneqarsinnaan-
ngilaq, aamma neriuutigis-
savarput imminut nikanar-
sarnerit takusinnaassagit,
quianaannaravimmi allak-
kavit ilaanni taagakku »ka-
laallit ikiliartunnginnis-
saat«, soorlumi immaqa
ingasattajaartunik upperi-
sarsioniaqatigiit ersisaara-
lutik uppertitsiniaraanga-
mik iliortartut.
Eqqoriaaterpassuatit
ataasiakkaarlugit uparuar-
tornianngilagut, kisianni
neriuppugut kingoma peq-
qissaarnerusumik pissuse-
qarlutik ilassarsiorumaar-
tutit, taamatummi pissuse-
qarlutit »iluameersumik«
angusaqarnissat ilimagisa-
riaqanngimmat.
Akissut tannaarumanagu
naggataatigut imaattunik
eqqarsaatissilaarusuppatsi-
git:
»Inuup neqaannaq inuus-
sutiginngilaa«, taamaattu-
mik aningaasarsiornikkut
nunatta ilaani iluaqutaasa-
raluartut uagut anersakkut
ingerlanitsinni pissarsissu-
tigisarlugit misigisimasar-
parput, soorluttaaq immaqa
illit atuakkamik nuannersu-
mik atuaraangavit nuan-
nersunik misigisaqartartu-
tit.
»Immap aquuteralai« pi-
leqqaaramik qanoq akerleri-
neqarsimatigaaq, massak-
ku lli qanoq isumaqartoqar-
pa?
Inunnik ujaasisoqartillu-
gu aamma atorneqartarpu-
gut.
Paasiniassagatsigut su-
mik siunertaqartugut malit-
tarisassatsinni siunertarput
naggataarutigalugu ilan-
ngutissavarput:
Klubbip siunertaa:
1. Snescooterertartut ataat-
simut katersorumallugit
2. Ilaasortat angallataat na-
lunaarsorsinnaajumallugit
takussutissiarlu politiinut
tunniullugu normulersui-
neq atorlugu.
3. 16-nik ukiulinnut kille-
qartitsineq qularnaarumal-
lugu. 16-it inorlugit ukiullit
immikkut ilaasortanngor-
sinnaasariaqarput angajoq-
qaat/angajoqqaamik sinnii-
sut akuersinerisigut sillima-
siinikkullu.
4. Illoqarfimmi sukkassusis-
samik killiusaassoq malik-
kumallugu annerpaamik
nalaquttap akunneranut 30
kilometeriusoq.
5. Piginnittut inatsisit naa-
pertorlugit akisussaasuse-
qarneq pillugu sillimmaser-
simanissaat angujumallu-
gu.
Siunertaavortaaq sne-
scooterimik pisaaqqaat eq-
qortumik isumannaatsu-
millu ingerlasarnissamik
ilitsersuutassallugit, taa-
maalilluni takutitsinerit,
sumiisusersiutit assigiin-
ngitsut atorlugit unarami-
sitsinerit, unammilaarneril-
lu ingerlassinnaajumallugit.
Soorunalumi qularnaaru-
mallugu angalaartut ajora-
tik utertamissaat.
Hr. K. Petersen! Allan-
nermut piginnaanikitsuun-
ngilatit, taamaattumik pit-
saanerunnginnerluni nuki-
tit pitsaasut ajonartorsiutit-
ta annerungaartut akiorne-
qarnissaannut atussallugit?
Jeg vil gerne kommentere
de to afsnit i dit læserbrev,
hvor du direkte henvender
dig til mig. Først skriver du,
at jeg skal undersøge om
kommunerne ansætter ud-
dannet personale. Det reg-
ner jeg med at de ihvertfald
forsøger, da det i overens-
komsten mellem personale-
De evige sandheders tid ér
forbi, der findes ikke kun én
sandhed og én måde at gøre
tingene på.
Atassut er selvføgelig enig
i en stor del af Landsstyrets
nye Atassutpolitiske stand-
punkter.
Atassut ønsker og har he-
le tiden ønsket en omstruk-
turering af KNI - Det er
Atassuts ide, men derfor be-
høver vi ikke at være enige i
alt hvad Landsstyret lægger
på bordet.
Atassut ønsker og har he-
le tiden ønske, at al handel
skal have ens vilkår. Det er
direktoratet og PIP, i para-
graf 1 f præciseres at bokol-
lektiver er omfattet af denne
overenskomst, såfremt der
ikke er pædagoger der ansø-
ger stillingerne, skal der sø-
ges dispensation for de »ikke
pædagoger« der ansættes.
Og om hvorvidt jeg gad ar-
bejde som medhjælper i Aa-
ikke Landsstyrets opfindel-
se.
Atassut ønsker og har he-
le tiden ønsket større priva-
tisering i samfundet.
Atassut har hele tiden
støttet KNI’s planer om en
containerisering af Atlant-
fragten.
Atassut har hele tiden
støttet KNI’s eget forslag
om at ophæve monopolet og
systemet med eneretsvarer.
At give de private en chan-
ce støtter Atassut fuldt ud.
Havde landsstyret blot støt-
tet Atassut heri fra starten,
så havde vi haft et privat er-
Det er overhovedet ikke
aktuelt, vi har 21 stillinger
og de 20 er pædagogstillin-
ger. Den sidste er en rengø-
rings/pedelstilling. Altså
slet ingen medhjælperstil-
linger, så jeg forstår ikke det
afsnit.
hvervsliv med økonomisk
styrke til at klare opgaven
alene - det har vi næppe
idag, men bliver nødt til at
træde til med økonomisk
hjælp for at sikre et funk-
tionsdygtigt erhvervsliv og
privatiseringsprocessen.
De grundlæggende mål-
sætninger i Siumuts og IA’s
nyerhvervede liberalistiske
politik er og har Atassut he-
le tiden været enig i, men vi
er ikke enig i hvordan måle-
ne nås, så samfundet og be-
folkningen får størst glæde
deraf - heri ligger modsæt-
ningerne.
Om KNI og privatisering
Af: Konrad Steenholdt