Atuagagdliutit - 27.03.1992, Page 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1992
Skriv dansk
KØBENHAVN - Udenrigs-
minister Uffe Ellemann-
Jensen har i et brev til sine
ministerkolleger opfordret
dem til at skrive på dansk,
når de henvender sig til EF-
kommissionen, skriver Poli-
tiken. Udenrigsministeren
frygter, at det danske sprog
ellers vil blive undermineret
i EF.
- Vi er som bekendt i en
situation, hvor vi har vedva-
rende problemer med at sik-
re dansk oversættelse og
tolkning i EF-regi. Kommis-
sionen så gerne de små
sprogs rolle reduceret. På
den baggrund vil jeg bede
dig om inden for dit mini-
sterområde at drage omsorg
for, at det danske sprogs sta-
tus i EF-sammenhæng ikke
undergraves yderligere,
skriver Uffe Ellemann-Jen-
sen i brevet til ministrene.
Kirkeligt besøg
KØBENHAVN - Danmark
får den 27. og 28. marts be-
søg af generalsekretæren
for Det lutherske Verdens-
forbund, nordmanden Gun-
nar Staalsett. Verdensfor-
bundet tæller 125 medlems-
kirker, deriblandt den dan-
ske folkekirke.
Besøget sker efter invita-
tion fra det mellemkirkelige
stiftsudvalg i København, og
Staalsett skal holde hoved-
talen ved stiftsstævnet i Kø-
benhavn den 28. marts. Un-
der besøget vil Staalsett des-
uden mødes med kirkemini-
ster Torben Rechendorff (K)
og besøge Folkekirkens
Nødhjælp.
Høje priser på pas
KØBENHAVN - Prisen for
et forfalsket dansk pas er i
bund i øjeblikket på Mellem-
østens bazarer, og for cirka
1000 dollar (omkring 6500
kroner) kan danske rejsepa-
pirer erhverves.
- Et dansk pas er det bil-
ligste, fordi det danske sprog
er svært, som eksil-irakere i
Amman, Jordan, siger.
Det er derimod andre
summer, der skal på bordet,
hvis man vil købe et ameri-
kansk pas. Da starter prisen
ved de 5000 dollar.
Diplomater i området me-
ner, at handlen med falske
rejsepapirer er centreret om
Libanons hovedstad, Beirut,
selv om de libanesiske myn-
digheder, der i praksis er Sy-
rien, i 1990 slog hårdt ned på
handel med de falske papi-
rer og indførte fængsels-
straffe på op til 15 år for at
forvalske pas.
Det er det britiske ny-
hedsbureau Reuter, der har
set på den ulovlige handel
med falske pas i Mellemøs-
ten, og bureauet skriver, at
det specielt er irakere, der er
flygtet fra Saddam Husseins
diktatur i Irak, der er kun-
der i rejse-bazarerne.
Hvor mange danske »lav-
pris-pas«, der er købt og be-
nyttet, er imidlertid uklart.
Er personer med de falske
pas sluppet ind i Danmark,
er passene gode efterlignin-
ger, for paspolitiet i Køben-
havns Lufthavn oplyser, at
det indtil nu ikke er løbet
ind i en bølge af falske pas
fra Mellemøsten. Heller ik-
ke den danske ambassade i
Syrien, som også dækker Li-
banon, Jordan og Cypern, er
stødt på de falske pas.
Demokratisk valg
BRUXELLES - Det netop
overståede parlamentsvalg i
Albanien foregik på demo-
kratisk vis, og der var ingen
problemer bortset fra små
uregelmæssigheder, men
landet er på sammenbrud-
dets rand, melder en delega-
tion fra EF-parlamentet,
som er vendt tilbage fra en
inspektionstur.
Der manglede nogle sted-
er stemmesedler, særlig i
den sydlige del af Albanien,
hvor der er et græsktalende
mindretal. Men ellers var
der ingen grund til kritik, og
samme opfattelse har de 140
udenlandske observatører
fra andre lande, som fulgte
parlamentsvalget.
Men talsmand for parla-
mentet antyder, at der kan
være risiko for hævnaktio-
ner og andre former for stri-
digheder efter valget. Parla-
mentets delegation måtte
appellere til de nye politiske
ledere om, at de respekterer
menneskerettighederne og
mindretallenes rettigheder.
Delegationen finder det
beklageligt, at valgdeltagel-
sen var ret lav (omkring 70
procent mod 90 procent ved
sidste valg, som blev vundet
af det gamle kommunistpar-
ti), og en talsmand sagde
onsdag, at det er »et klart
udtryk for, at det albanske
folk har mistet tilliden til si-
ne institutioner«.
EF-parlamentarikerne
konstaterede ifølge tals-
manden under deres besøg,
at Albanien er et bankerot
land stort set uden nogen in-
dustriel og landbrugsmæs-
sig aktivitet, og regeringen
har hverken kontrol med be-
folkningen eller med økono-
mien. Der er derfor et på-
trængende behov for haste-
hjælp fra EF.
Baltikum til Rio
KØBENHAVN - Med en
halv million kroner i ryggen
fra Nordisk Råd er de tre
baltiske lande sikret hver
seks billetter til den interna-
tionale miljøkonference i
Rio de Janeiro til sommer.
Det er den danske miljø-
minister Per Stig Møller
(K), der har fået de øvrige
nordiske lande med på ide-
en, som giver Estland, Let-
land og Litauen mulighed
for at sende parlamentarike-
re, politikere og repræsen-
tanter fra grønne organisa-
tioner til verdensbegivenhe-
den i Rio.
- Det er væsentligt, at de
nye lande i Østeuropa delta-
ger i Verdenssamfundet og
ikke mindst, at vore baltiske
naboer inddrages i den glo-
bale miljøpolitik. Deres
stemmer hører med i koret,
siger Per Stig Møller.
Pas akisoqaaq
KØBENHAVN - Qallunaat
passiata salloqittaataasup
akia maannakkut Kangiani
qiterlermi bazarini saman-
iinnarmiippoq, 1000 dolla-
rillu (6500 kronit miss.) qal-
lunaat angalanermut pappi-
araat pissarsiarineqarsin-
naapput.
- Danskit passiat akikin-
nerpaajuvoq pissutigalugu
danskit oqaasii ajornar-
tuummata, soorlu Ammani-
mi Jordanimiittumi, irakki-
miut qimarnusut oqartut.
Akerlianilli aningaasar-
passuit nerriviup qaanut ili-
sariaqarput amerikamiut
passiat pisiariumagaanni.
Tassani aallaqqaatigineqar-
tarpoq 5000 dollarit.
Diplomatit tamaaniittut
isumaqarput angalanermut
pappiarat salloqittaataasut
Libanonip illoqarfiisa pin-
gaarnersaanni, Beirutimit,
aallaaveqartut, naak libano-
nimiut oqartussaasui, Syri-
amiit ingerlatsisut 1990-imi
sakkortoqisumik pappiara-
nik salloqittaataasunik niu-
ertut pillaatissittaleralua-
raat allaat salloqittaammik
passiliorsimasut ukiut 15-it
tikillugit parnaarussaasus-
sanngorlugit.
Tuluit nutaarsiassalerif-
fiata Reuterip Kangiani qi-
terlermi salloqittaataasunik
passinik nioqquteqarneq in-
atsisinik unioqqutitsineru-
soq misissorsimavaa, bure-
aulu allappoq pingaartumik
irakkimiut, Irakimi Saddam
Husseinip kisermaassilluni
naalakkersuipilunneranit
qimaasut, angalanermut ba-
zarini pisiniartartuusut.
Qallunaat »passii akikit-
sut« qanoq amerlatigisut pi-
siarineqarsimanersut ator-
neqarlutillu ilisimaneqann-
gilaq. Inuit tamakkuninnga
passinik salloqittaataasunik
passeqarlutik Danmarki-
mut isersimagunik taava
passit assililluagaasimassa-
qaat, tassami Københavns
Lufthavnimi paspolitiit ilisi-
matitsimmata maannamut
Kangiani qiterlermeersunik
passinik salloqittaataasunik
suli eqqussuisoqalinngitsoq.
Aamma qallunaat Syriami
aallartitaqarfiat, Libanoni-
mik, Jordanimik Cyperni-
millu isumaginnittuusoq
passinik salloqittaataasunik
suli naammattuuinngilaq.
N
U
u
K
O
M
M
U
N
Nuup Kommunea
AKILIISITSINIARTARFIMMI
SULEQATISSANIK
PISSARSIORPOQ
Pantefogeditut/akiliisitsiniartartutut/fuldmægitut atorfik Nuup
kommune-ata akiliisitsiniartarfiani matumuuna piaartumik ima-
luunniit isumaqatigiissuteqarnikkut inuttalerneqartussaq inuttassar-
siuunneqarpoq.
Atorfinittussap suliassarisussaavai pisortat pisassaannik akiliisitsini-
artameq, tamatumuuna ilanngullugit akileraarutinil pisassat, inuu-
tissatut ikiuutissamik akiliissutit, ineqarnermut akiliissutit il. il.
Taamaalilluni akiliisitsiniartartup, akiliisitsiniartarfimmi pisortaasoq
attaveqarfigalugu, nammineerluni akiliisitsiniartarnerit ingerlattus-
saavai, tamatumuuna ilanngullugit akiliisitsiniarnerit naammassine-
qarsimasut isumaginissaat, pisariaqartunillu isumannaarisarnissaq
akiliissutinik nalunaarsuinikkut, sullitanut akiligassat pillugit nalu-
naaruteqartarnissaq il.il. Aamattaaq atorfimmut ilaavoq akiliisitsini-
artarfiup aaqqissugaanerata qanorlu ingerlanneqarnerata ilinniartit-
sissutigineqarnissaa.
Tamakku saniatigut suliassat:
- Akiliisitsiniarnernut tunngatillugu suliat eqqartuussivimmut tun-
niunneqarnissaannut piareersarnerit atuutilernissaannullu inger-
latsineq.
- Aamattaaq akiitsunik katersuinernut tunngatillugu eqqartuussi-
vimmut tunniussinissanut piareersaanerit atuutilernissaanullu
ingerlatsineq.
- Toqusoqarneranut, akiliisinnaajunnaartoqarneranut akiligassanul-
lu isumannaariniarluni pigisanik aningaasanngortitsisoqarnera-
nut tunngatillugu suliarinnittarnissaq.
- Akiitsunik katersuiniartilluni akiliisitsiniartarfimmi suleqatit allat
suliaminnut tunngasunik ajornartorsiuteqarnerini ikiuisarnissaq.
Taamaattumik qinnuteqartussat akiliisitsiniartarnermi sulianik mi
silittagaqarsimanissaat pingaartinneqarpoq, tamatumuuna ilanngul-
lugu Kalaallit Nunaanni akiitsut pillugit maleruagassat ilisimaarinis-
saat pingaartuulluni, pisortallu pisassaannik pisattat naliinik akilii-
sitsissussanik piginnaatitsinerit ilanngullugit kiisalu Kalaallit akile-
raartaasiinut maleruagassat nalinginnaanerpaat ilisimaarinissaat.
Qinnuteqartut allanik attuumassuteqartunik piginnaanillit atorfinit-
sinneqarsinnaapput, ilinniartinneqarnissamut pisariaqartitsineq ma-
lillugu ilinniartitsisoqarsinnaammat, ingammillu pingaartinneqar-
poq qinnuteqartussaq inerissimarpasissuunissaa atorfiup atorfiginis-
saanut, kiisalu suliniuteqallaqqissuusussaalluni akiitsullu akilersor-
tinnissaannut sulisinnaassuseqassalluni. Aammattaaq assistentitut
atorfik ataaseq piaartumik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut
inuttalerneqartussaq inuttassarsiuunneqarpoq.
Assistentip suliassai ilaatigut makkuussapput:
- nammineerluni cpr.nr. eqimattat malillugit suliaqarneq, tamatu-
muuna ilanngullugit:
- akiitsut paasiniartarnissaat, eqqaasitsissutinik allakkialiomeq, suli-
anut tunngatillugu oqaloqatissanik qaaqqusissutit il.il., akissarsi-
anit ilanngaassutissanik suliarinninnerit, akilersuinissamut isu-
maqatigiissusiornerit, eqqartuussivimmut aggeqqusissutinik su-
liarinninnerit il.il.
Atorfiit pillugit paasissutissanik akiliisitsiniartarfimmi pisortamut
Morten Kahlke-mut, oqarasuaat nr. 23377 lokal. 269 imaluunniit
akissarsialeriffimmut sulisoqarnermullu allaffimmut lokal 261-imut
imaluunniit 135-imut saaffiginninnikkut paasiniaasoqarsinnaavoq.
Akissarsiaqameq atorfinitsitaanerlu S.I.K/HK-p Kalaallit Nunaanni-
lu pisortat sulisitsisuisa akornanni isumaqatigiissutit naapertorlugit
pissapput.
Atorfimmut tunngatillugu inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malerua-
gassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit depositum-imik akile-
eqqaarnikkut illumut il.il. akiliisoqartassalluni. kommunemili inis-
saaleqineq pissutigalu initaarnissap sivisuumik utaqqineqarnissaa
naatsorsuutigineqassaaq.
Atorfinikkiartorluni angalanermut pisattallu nassiunnissaannut aki-
liutsittoqassappat tamanna maleruagassat isumaqatigiissutaasut
naapertorlugit pissaaq. SIK/HK-p isumaqatigiissutaat naapertorlu-
git atorfinitsitsisoqassappat atorfinikkiartornermut pisattalu nas-
siunnissaannut akiliunneqarnissaq kommune-mi ukiut marluk min-
nerpaamik atorfeqamissaq piumasaqaataavoq.
Qinnuteqaat atorfiup normuanik 14/92 nalunaaqutserlugu ilinniar-
simanermut paasissutissanik siusinnerusukkullu suliffigisimasanik
paasissutissartalik kiisalu oqaaseqaataasinnaasunik ilalerlugu kom-
mune-meereersimassaaq kingusinnerpaamik ulloq 13 april. 1992.
Nuup Kommunea
Løn- og Personaleafdelingen
Box 1005.3900 Nuuk
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
Ved dekret af 20. marts 1992 er.
Magasinet Godthåb ApS
reg.nr. 33.249
tager under konkursbehandling efter en begæ-
ring modtaget den 30. januar 1992.
Forudgående betalingsstandsing er anmeldt den
12. august 1991.
Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune, og
selskabets adresse er.
Aqqusinersuaq 9,
3900 Nuuk
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget:
Advokat Wilhelm Malling
Postboks 1046, 3900 Nuuk.
og
Advokat Arne H. Krusholm
Postboks 249, 3900 Nuuk
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre:
mandag, den 27. april 1992, kl. 09.30
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 20. marts 1992.