Atuagagdliutit - 27.03.1992, Blaðsíða 7

Grønlands Ejendomskontor
8

Qanoq iliussaagut?
Attartortut qanoq ilillu-
tik piginneqatigiilluni
inissiaatUittut peqatigiif-
flmmik pilersitsisinnaa-
nerat paasiniaraanni ar-
lalinnik siunnersuiso-
qarlunilu ilitsersuisoqar-
sinnaavoq.
Namminersornerullu-
tik Oqartussat Ineqar-
nermut Pisortaqarfiat
malittarisassat inatsisili-
ornikkut qanoq katiti-
gaanerat pillugu ilitser-
suisarpoq.
Illunik tuniniaasarflk
Grønlands Ejendoms-
kontor tamakkiisumik
siunnersuinermik neqe-
rooruteqarsinnaavoq,
tassani inatsisilerituut,
ingeniørit iUussanillu ti-
tartaasartut suliaat ilan-
ngullugit. Tamakkiisu-
mik siunnersuinermi na-
jugaqartut ataatsimiin-
neranni siullermi Grøn-
lands Ejendomskontor
ataatsimeeqataasarpoq,
inissiap piginnittaanik
akit pillugit aammalu
inissiap tiguneqanngin-
nerani suut iluarsaanne-
qamissaat pillugit isu-
maqatiginninniaqataal-
luni. Illussanik tuniniaa-
sarfik piginneqatigiilluni
inissiaatillit peqatigiiffi-
liorneranni peqataasin-
naavoq, missingersuusi-
orluni, kreditforeningi-
mut imalt. aningaaseri-
vinnut taarsigassarsini-
arnermi qinnuteqaasior-
luni, kiisalu inissiat at-
tartugaanerminniit pi-
ginneqatigiilluni inssian-
ngortinneqarnissaasa
isumaqatigiinniutigine-
qarata nalaani tam armi
siulersuisut ataatsimiit-
tarini peqataalluni.
Najugaqartulli aamma
aalajangersinnaapput ti-
gusiniarnermi qjornar-
torsiutit aaqqittariaqar-
tut assigiinngitsut nam-
mineq isumagiumallu-
git.
Hvad skal man gøre?
Hvis man vil vide mere
om, hvordan man som le-
jer opretter en andelsbo-
ligforening, kan man
hente råd og vejledning
flere steder.
Hjemmestyrets Bo-
ligdirektorat yder rådgiv-
ning om, hvordan regler-
ne er skruet sammen
rent juridisk.
Grønlands Ejendoms-
kontor kan tilbyde en to-
talrådgivning, hvor man
også inddrager advoka-
ter, ingeniører og arki-
tekter. Ved en totalråd-
givning deltager Grøn-
lands Ejendomskontor i
det første beboermøde,
er med til at forhandle
med ejeren af ejendom-
men for eksempel om pri-
sen, og om hvad der skal
sættes i stand før overta-
gelsen. Ejendomskonto-
ret kan også være med til
at stifte andelsforenin-
gen, udarbejde budget-
ter, ansøge om kreditfor-
eningslån og eventuelt
banklån, samt deltage i
bestyrelsesmøder sålæn-
ge omdannelsen fra lejer
til andelsbolig står på.
Beboerne kan også
vælge selv at tage sig af
de forskellige praktiske
problemer, der skal løses
i forbindelsen med over-
gangen.
Pilers aarusiorneq
Sanaartornermi teknik
llluliornermi teknik
WS teknik
Avatangiisinut teknik
Imeqaniliorneq
Ingerlatsineq aserfalla-
tsaalisaanerlu
Nukissiorneq
Sanaartoriaatsit
EDB-Autocad
Planlægning
Anlægsteknik
Bygningsteknik
WS teknik
Miljø-teknik
Drik
Drift og vedlige-
holdelse
Energi
Byggesystemer
EDB-Autocad
Pilersaarummiit suliarinera inerlugu
Fra plan til færdigt anlæg
Ukiuni 25-ini Kalaallit Nunaanni misilittagalik
25 års erfaring i Grønland
MUMÅ 7s
INGENIØRIT SIUNNERSUISARTUT
RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA
Kalaallit Nunaanni pilersaaru- Det grønlandske Ingeniørfirma
siortartoq Kalaallit sullillugit med projekter i Grønland til
det grønlandske folk
Postbox 218.3900 Nuuk
Telefon 2 35 33 . Telefax 2 38 90
Ineqarnermut Pisortaqarfik neriuppoq inissiat attartortit- Boligdirektoratet håber at kunne omdanne så mange udlej-
bakkat sapinngisamik amerlanerpaat piginneqatigiilluni ningsejendomme som muligt til andelsboliger i den nærme-
inissiaatinut siunissami qaninnerpaami allanngortinneqa- ste fremtid (Foto: Louise-Inger Lyberth).
rumaartut. (Ass.: Louise-Inger Lyberth).
Pinngitsaaliisoqassanngilaq
Ineqarnermut Pisortaqarfiup attartortut piginneqataalernissaannut
pinngitsaalinianngilai, isumassarsiarli taanna ingerlateqqeqqullugu
kajumissaaginnarlugit
Piginneqatigiilluni ineqar-
nerup nutaamik inatsisili-
uunneqameratigut Nam mi-
nersorneru llutik Oqartus-
sat inissiaatiminnik attar-
tortittakkanik piginneqati-
giilluni inissiaatinngortitsi-
sinnaanerat ilaatigut peri-
arfissaqalersippaa.
- Inissiaatitsinnilli attar-
tortikkani najugaqartut pi-
ginneqataalernissaannut
pinngitsaalinianngilagut.
Isumassarsiat inunnut
taakkununnga ingerlateq-
qiinnassavagut, siunertari-
neqarporlu isumassarsiat
taakku attartortut nammin-
neq ingerlateqqissagaat,
Ineqarnermut Pisortaqar-
flmmi fuldmægtigi Steffen
Berthelsen oqarpoq.
Ineqarnermut Pisorta-
qarfiup inissiat 7200-t aqu-
tarai, sapinngisamillu amer-
lasuut siunissami qaninner-
paami piginneqatigiilluni
inissianngortissinnaassallu-
git neriuutigalugu.
Taamaattumik pisorta-
qarfiup tamanna pillugu
malittarisassat kommuni-
nut pasisitsiniutigisimavai.
Attartortuuugaanni kom-
munit siulliullugit saafligi-
neqartussaapput. Tamatu-
ma kingorna qinnuteqaatit
kommunit Namminersor-
nerullutik Oqartussanut
ingerlateqqissavaat. Siuner-
tararineqarpoq najukkani
ataasiakkaani TV aamma
radio aqqutigalugit inissiat
attartortittakkat piginneqa-
tigiilluni inissianngortinne-
qamissaannut periarfissat
attartortunut paasisitsiniu-
tigineqassasut.
Inissiaq Namminersorne-
rullutik Oqartussanit iluar-
saanneqassatillugu Ineqar-
nermut Pisortaqarfiup isu-
magissavaa najugaqartut
inissiamik tigusinissaannik
toqqaannarnerumik kqju-
missaassallugit.
- Attartortunit inissianik
piginneqatigiilluni inissian-
ngortitsinissaq siunertara-
lugu saaffigineqarniariarut-
ta ikiorlugit aallartisssaa-
gut. Apeqqutit inatsisileri-
mermut tunngasut eqqar-
saatigalugit ikiorsinnaava-
gut, immikkullu ilisimasa-
linnut aamma attaveqaas-
sussinnaavagut, soorlu illu-
nik tuniniaasartunut aam-
ma teknikkikkut siunnersu-
isartunut, Steffen Berthel-
sen oqarpoq.
Ilaqutariit arlalikkuu-
taarlutik suleqatigiinnerisi-
gut piginneqatigiilluni aam-
ma inissialiortoqarsinnaa-
voq. Piginneqatigiilluni
ingerlatsinissaq soqutigine-
qartorujussuuvoq. Ukiup
aallatinnerani Namminer-
sornerullutik Oqartussat
ilaqutariinnit inissialioru-
masunit 170-init saaffigine-
qarsimapput. Taakku sania-
tigut Nuummi ineqarnikkut
ingerlatat qulingiluat pisor-
taqarfiup nalunngilai, Ma-
niitsumiillu qinnuteqaatit
m ar luk aamma tiguneqarsi-
mallutik.
Piginnineqatigiilluni
nammineq inissialiornissaq
kissaatigigaanni Kreditfore-
ningen Danmark aamma
Nykredit aqqutigalugit
taarsigassarsisoqarsinnaa-
voq, Nuummi, Ilulissani, Si-
simiuni, Maniitsumi Qaqor-
tumilu najugaqaraanni. II-
loqarfinni alla ni nutaamik
inatsisiliornikkut periarfis-
siisoqarpoq 1. januar 1993-
imiit pisortanit taarsigas-
sarsinissamut. Ammassa-
limmi najugaqaraanni kre-
ditforeningit piumasaqa-
taannut assingusunik piu-
masaqaatitalinnik Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit taarsigassarsisoqar-
sinnaavoq.
Der bliver ingen tvang
Boligdirektoratet vil ikke tvinge lejerne til at blive andelshavere, men opfordre
dem til selv at tage ideen op
Den nye lovgivning på an-
delsbohgområdet åbner
blandt andet mulighed for,
at Hjemmestyret kan om-
danne sine udlejningsboli-
ger til andelsboliger.
- Men vi vil ikke tvinge no-
gen beboerne i vores udlej-
ningsejendomme til at blive
andelshavere. Vi vil lægge
ideerne ud til folk selv, og så
er det meningen, at de selv
skal tage ideerne op, siger
fuldmægtig i Boligdirekto-
ratet, Steffen Berthelsen.
Boligdirektoratet admini-
sterer 7200 boliger og håber
at kunne omdanne så mange
af dem som muligt til an-
delsboliger i den nærmeste
fremtid. Derfor har direkto-
ratet blandt andet sørget for
at informere kommunerne,
om reglerne på området. Det
er kommunerne man som
lejer skal henvende sig i før-
ste omgang. Derefter ekspe-
derer kommunerne ansøg-
ningen videre til Hjemme-
styret. Det er tanken, at og-
så lokal-tv og radio skal in-
formere folk om mulighe-
derne for at forvandle deres
lejerbolig til andelsbolig.
I de tilfælde hvor Hjem-
mestyret skal renovere en
ejendom, vil boligdirektora-
tet dog sørge for, at lejerne
får en mere direkte opfor-
dring til selv at overtage
ejendommen.
-1 det øjeblik nogen henven-
der sig til os, fordi de gerne
vil omdanne en ejendom til
andelslejligheder, går vi i
gang med at hjælpe dem. Vi
kan hjælpe dem med juridi-
ske spørgsmål, og vi kan
sætte dem i forbindelse med
sagkyndige, som for eksem-
pel ejendomsmæglere og
tekniske rådgivere, siger
Steffen Berthelsen.
Man kan også komme
med i et andelsboligprojekt
ved at slå sig sammen med
flere familier og selv bygge
boligerne. Der er kæmpe-
stor interesse for andelstan-
ken. Ved årsskiftet havde
Hjemmestyret fået henven-
delser fra 170 familier, der
gerne vil i gang med at byg-
ge. Derudover har direkto-
ratet kendskab til 9 projek-
ter i Nuuk, og der er kom-
met to ansøgninger fra Ma-
nitsoq.
Ønsker man at bygge en
andelsbolig selv, er der mu-
lighed for at optage kredit-
foreningslån gennem Kre-
ditforeningen Danmark og
Nykredit, hvis man bor i
Nuuk, Ilulissat, Sisimiut,
Manitsoq og Qaqortoq.
Udenfor disse byer åbner en
ny lov mulighed for at man
kan få et offentligt lån fra 1.
januar 1993. Bor man i Am-
massalik kan man altså få et
boliglån gennem Hjemme-
styret på de samme vilkår,
som kreditforeningerne til-
byder.