Atuagagdliutit - 27.03.1992, Blaðsíða 11

M Grønlands Ejendomskontor 12
Lejere kan næsten få deres bolig foræret
Andelsboliger er ikke kun for millionærer, beboere i offentlige ejendomme kan nu blive andelshavere meget billigt
»Jeg kunne godt tænke mig
at male mit køkken grønt og
lægge nye fliser i badeværel-
set. Men det er kommunens
lejlighed, så hvorfor skulle
jeg gøre det. De kommer jo
ikke og takker mig og siger,
at jeg kan slippe tohundrede
kroner billigere i husleje«.
Ja, hvorfor skulle man gø-
re noget udover det sædvan-
lige ved en lejlighed, man
har lejet? Det spørgsmål er
der nok mange lejere, der
stiller sig selv.
Ikke desto mindre har
mange lyst til at få mere ind-
flydelse på deres lejlighed.
Ikke bare på farven i køkke-
net, men også på hvordan
opgangen ser ud, om der er
en legeplads til børnene og
lignende.
Huslejen stiger ikke
Boligen er et sted, hvor man
opholder sig mange timer
om dagen, og derfor er det
ikke ligegyldigt, om man tri-
ves og er tilfreds.
Derfor er andelstanken
blevet meget populær, fordi
man på en billig måde kan
blive herre over sin egen bo-
lig. Hvis man overtager en
offentligt ejet ejendom beta-
ler man et indskud i fælles-
skab med de andre lejere og
kommer selv til at eje boli-
gen. Dermed får man som
andelshaver direkte indfly-
delse på lejlighedens indret-
ning og stand.
Man kan bestemme, at
der skal holdes en arbejds-
dag, hvor alle deltager i at
male blomster og hjerter på
væggene i opgangen, eller at
der skal holdes et stort kar-
neval i kælderen. Gør man
noget ved sin lejlighed, spa-
rer man op til sig selv. Sæl-
ger man senere sin andel,
får man del i det beløb ejen-
dommen er steget, ved at
IGDLO
Aviisi IGDLO naqiteri-
sitsiarfimmit Atuagassii-
vik-mit saqqummersin-
neqartarpoq Grønlands
Ejendomskontor, Palle
Frederiksen suleqatigalu
suliarineqartarluni.
Boligavisen IGDLO udgi-
ves af forlaget Atuagas-
siivik og produceres i
samarbejde med Grøn-
lands Ejendomskontor,
Palle Frederiksen.
Aaqqissuisut/Redaktion:
Palle Frederiksen aam-
ma/og Eva Højrup.
Atuagassiivik/Eskimo
Press
Postboks 39
3900 Nuuk
Telefon 2 10 83
Telefax 2 54 83
Ilioqqarneqarfia/Typo-
grafi: AG.
Naqiterneqarfia/Tryk:
Sydgrønlands Bogrykke-
ri.
Amerlassusia/Oplag:
4950
man har gjort noget ved den
og sat den i stand.
Som andelshaver er man
sikker på, at huslejen ikke
stiger. Samtidig er man også
sikker på at blive ved med at
have en bolig. Man kan nem-
lig ikke siges op, med mindre
at man bryder nogle af an-
delsforeningens vedstægter
som for eksempel ikke at be-
tale husleje.
Ejendommens værdi
I efteråret vedtog Landstin-
get, at det er muligt at om-
danne offentlige udlejnings-
ejendomme til andelsboli-
ger.
Beboerne eller ejerne kan
omdanne en udlejningsejen-
dom til andelsboliger, hvis
ejendommen er over fem år
gammel. Ejendomme, der er
pæne og velholdte, kan
nemt og hurtigt omdannes
til andelsboliger. Ejendom-
me der trænger til at blive
renoveret kan omdannes til
andelsbolig i samme forbin-
delse, så andelshaver over-
tager en renoveret ejendom.
Hvis beboerne ønsker at
overtage ejendommen, går
de sammen og opretter et
boligudvalg. Udvalget retter
så henvendelse tU ejeren.
Det kan være kommunen el-
ler Hjemmestyret, eller de to
instanser i fællesskab. Det
kan også være ejeren, der
henvender sig til beboerne
og spørger, om de er interes-
serede i at overtage ejen-
dommen.
Hvis ejerne af ejendom-
men synes, at det er en god
ide, skal det vurderes, hvad
ejendommen er værd, og
hvad der skal sættes i stand.
Udfra den vurdering fast-
sætter man så prisen på
ejendommen - altså det be-
løb, som lejerne skal betale
for at overtage ejendom-
men.
Man stifter en forening
I alt skal mindst 3/4 af bebo-
erne være interesserede i at
blive andelshavere, før man
kan beslutte sig for i fælles-
skab at ovetage ejendom-
men. De beboere, der ikke
har råd eller lyst til at blive
andelshavere bliver ikke
smidt på porten. De får mu-
lighed for at leje sig ind hos
den andelsboligforening, der
stiftes når beboerne overta-
ger ejendommen.
Andelsboligforeningen
træffer beslutninger om
ejendommen, for eksempel
hvornår der skal ofres penge
på vedligeholdelse eller an-
det. Foreningen stiftes ved
en generalforsamling, hvor
alle beboerne kan deltage,
og her beslutter man også,
hvilke vedtægter foreningen
skal have. Det kan være reg-
ler om regnskabet eller om,
hvad der skal ske, hvis man
ønsker at flytte og sælge sin
andel, for eksempel om det
så er andelsforeningen, der
godkender den nye indflyt-
ter.
Et billigt lån
Andelsboligforeningen står
også for at sætte et budget
sammen, så man kan vurde-
re, hvor meget beboerne
skal betale i husleje og tage
højde for de udgifter, der
kan dukke op.
Piginneqatigiilluni inissiamik pisinissami aningaasaatilis-
suuneq apeqqutaanngilaq. AUaammi aningaasarpassuit si-
paarneqartussaapput. Nammineq akiliutissat kreditfore-
ningi aqqutigalugu pisssarsiarineqarsinnaapput. Aningaa-
salli 7 procentii namminneerluni pigisariaqarput ingerlan-
naartumillu akilerlugit. (Ass.: Knud Josefsen).
Man skal ikke være millionær for at købe en andelsbolig.
Faktisk får man en stor portion penge foræret. Den del man
selv skal skaffe, kan man låne gennem en kreditforening.
Man skal dog også selv lægge kontanter på bordet - i alt syv
procent af beløbet. (Foto: Knud Josefsen).
Kommunen, Hjemmesty-
ret eller begge instanser i
fælleskab »betaler« for 2/3
af boligen. Man låner sim-
pelthen de 2/3 rente og af-
dragsfrit. Det betyder, at det
faktisk kan lade sig gøre for
de fleste at blive andelsha-
ver. For det betyder, at man
kun skal låne den sidste tre-
diedel - altså 33 procent selv.
Her er reglerne, at andels-
haveren selv skal kunne
skyde syv procent ind kon-
tant, så det gælder om at ha-
ve sparet lidt op eller at
komme i gang med det hur-
tigt. De sidste 26 procent
kan beboerne skaffe ved at
tage et kreditforeningslån.

Eksempel på hvad en fireværelses lejlighed med
standard på højde med nybyggeri vil koste.