Atuagagdliutit - 01.04.1992, Blaðsíða 2

NR. 2 • 1992

PEQQINNISSAQ
Loife, loi/e, toi/e......................
Forelskelse er en dejlig ting. Man bliver lidt »skør« af det og
kan finde på de underligste ting. To unge fortæller om deres
forelskelse
Både unge og gamle bliver for-
elskede. Når man bliver forel-
sket, får man et kæmpe over-
skud af energi, som man nor-
malt skal bruge meget tid på at
få opbygget. Man skal spise
sundt, gå tidligt i seng og så
videre...
Men når man er forelsket, er
disse ting slet ikke nødvendi-
ge, energien er der bare.
- Jeg elsker at være forel-
sket, jeg får lyst til at synge,
danse, råbe og skrige, kort
sagt: jeg får lyst til at flippe ud,
siger 16-årige Nette Sørensen.
Nette har været forelsket i
den samme fyr i godt 4 år nu.
Hun har kommet sammen
med ham i 1 år.
-1 starten blev jeg helt blød
i knæene, når jeg så ham, jeg
rødmede og fik hjertebanken.
Sådan er det naturligvis ikke
mere, men jeg er da stadig for-
elsket i ham, og jeg ved, at han
også er forelsket i mig.
En sindssygdom
Forelskelse er en fase, man
kommer ind i. Det er som at
blive sindssyg, siger Inge He-
geler, læge og psykolog. Inge
Hegeler redigerede i slutnin-
gen af 60’eme og begyndelsen
af 70’erne en meget populær
sex-brevkasse i Ekstra Bladet
I dag er hun ansat på Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk. - På et
tidspunkt forsvinder forelskel-
sen dog igen, eller den går
over i ægte kærlighed eller og-
så ender den i en nedtur, som
ikke er særlig behagelig. Man
kan godt kalde forelskelse,
som Maslow kaldte det i 60-er-
ne og 70-erne: En »peak-expe-
rience«, altså en følelse af at
være »på toppen«, noget man
ikke kan simulere. Det er en
følelsesmæssig gave fra natu-
ren. Det at føde et barn, er
også en »peak-experience«.
En overvældende oplevelse,
hvor mange følelser spiller
ind.
- Drenge og piger forelsker
sig vidt forskelligt. Piger kan
være nogle sataner. De leger
tit med drengenes følelser.
Det har nok noget at gøre
med, at piger forelsker sig i
rap. Altså lige efter hinanden,
og somme tider i flere fyre på
een gang. Det betyder ikke, at
drengene forelsker sig min-
dre, tværtimod. Drengene
skjuler det netop fordi, de har
så let ved at blive afsløret, når
de bliver ophidset af at kigge
på den pige, de nu er forelsket
i, eller fordi det ikke er »sejt«
at være forelsket, det er kun
noget piger er, siger Inge He-
geler.
Første gang
- Jeg har været forelsket i min
dame i et år nu. Det kan godt
være, at jeg har været det i
længere tid, så har jeg bare
ikke vidst det, siger 17- årige
Peter Schmidt.
Peter har kommet sammen
med Karina i et år, de har det
godt sammen og er begge me-
get forelskede i hinanden.
- Jeg kan godt lide at give
min dame gaver, jeg gør det
indimellem for at understrege
min kærlighed til hende, siger
Peter.
Peter har aldrig været forel-
sket før, det er første gang, og
han synes, at det er dejligt. Før
i tiden mente han, at en pige
»bare var et hul«, de sagde
ham ikke ret meget, og når
han havde dame på, mente han
ikke noget med det, eller også
var det bare et eengangs for-
hold.
- Piger kan være enormt le-
de, de tænker ikke så meget
på, hvad fyrene tænker og fø-
ler. Når en fyr har slået op med
en dame, kan hun, for at tage
hævn, finde på at stille sig op
foran fyren med en anden fyr,
for at gøre ham jaloux. Pigerne
tænker ikke på, at fyren må-
ske fortryder, hvad han har
gjort, og når de så laver det
nummer der, kan de godt
glemme alt om at få ham tilba-
ge, siger Peter.
Sex betyder meget i et for-
hold, men det har ikke så me-
get med forelskelse at gøre.
Man kan sagtens være forel-
sket uden at dyrke sex, men jo
ældre man bliver, des vigtige-
re bliver sex.
- Jeg synes da sex er dejligt,
og ikke mindst vigtigt i et for-
hold, men jeg bliver da ikke
mere forelsket i min fyr, bare
fordi vi har sex, siger Nette
Sørensen.
Gamle kan forelske sig
Unges forelskelser er ikke al-
vorlige, mener nogen, men det
er kun godt, at de unge forel-
sker sig så tit. Hyppige forel-
skelser er ikke ensbetydende
med, at de ikke er alvorlige.
- Ungdommen skal have lov
Orsukimmsumik
Nerisassiornermi orsoq anni-
kinnerusoq atorneqarpat utoq-
qaliartomermi nappaataasin-
naasut annikillisinneqarsin-
naapput. Soorlu uummalliuler-
tarneq, kræfteqartarnerit ilaat
aammalu utooqalinikkut suk-
korneq eqqqarsaatigalugit,
Statens Information mapper-
sagaaqqami »Orsoqannginne-
rusumik, qujanaq!«-mi allap-
poq.
Mappersagaaqqami marlun-
nik pisariitsunik siunnersuu-
teqarpoq:
- punneq margarinalluunniit
iffiamut tarnukkaanni issu-
naamaveersaarlugu.
- siatsivigisaq miseqqior-
nermut atornagu igillugu.
Siunnersuutit taakku mar-
luinnaagaluartut malikkaanni
nerisassat sassaalliutigineqar-
tut pingajorarterummik orsor-
takinnerulissapput. Statens
Informationilli erseqqissarpaa
For mange
bpm drukner
1 1990 og 1991 druknede ni børn i
alderen 0 til 9 år
11990 og 1991 var der her i
landet ialt 114 dødsulykker.
Det er seks gange højere
end i Danmark, og da det
ofte er yngre mennesker,
der omkommer, er det et
meget stort antal leveår,
der går tabt, understreger
læge Peter Bjerregaard. 47
af de 114 dødsulykker var
drukneulykker. I 33 af til-
fældene ved drukneulyk-
kerne var personerne over
20 år, de fem var fra 10 til
20 år og de resterende ni
var børn i alderen 0 til 9 år.
- Det er et højt tal, siger
landslæge Jens Misfeldt.
Kun seks af drukneulyk-
kerne skete i forbindelse
med erhverv. Altså til søs
eller for havnearbejdere.
Fire af børnene i alderen
fra 0 til 9 år druknede ved
leg ved en havn, tre druk-
nede ved leg ved en sø, en
var ved en familieulykke
og en druknede i hjemmet.
- Vi må selvfølgelig er-
kende, at nogle af den slags
ulykker er uundgåelige.
Men jeg mener, vi må ap-
pelere til, at forældrene op-
drager deres børn til at ha-
ve respekt for havet og
søer. Det er klart, at alle
børn ikke hele tiden kan
være under voksentilsyn,
men hvis man i oprdragel-
sen lærer børnene respekt
for havet, så vil nogle af
ulykkerne nok kunne und-
gås, siger Jens Misfeldt.
Alkohol
Nordisk Samarbejdskomi-
té for Arktisk Medicinsk
Froskning har netop af-
holdt en konference om
ulykker og deres forebyg-
gelse i circumpolare områ-
der. En erklæring derfra
skærer det ud i pap: »For-
ældre bør oplæres til an-
svarlighed for små børn og
til at ændre alkoholvaner-
ne... Set ud fra en forebyg-
gelsesvinkel kan disse er-
faringer (undersøgelserne
om ulykkesdødsfald - red.)
give anledning til dels at
anbefale, at der holdes bed-
re opsyn med små børn,
dels at støtte arbejdet for
bedre alkohol-vaner.«
133 procent af tilfælde-
ne ved ulykkesdødsfaldene
var der spiritus involveret.
Mange af dødsfaldene ske-
te fra småbåde og i havne-
områder. For eksempel er
der tilfælde, hvor berusede
springer fra båd til båd og
falder i vandet og fra båd til
land. Joller der sejler hur-
tigt, så man ikke kan nå at
reagere, hvis der sker no-
get uforudset, er der også
en række tilfælde af.
Jan aamma Pernille asaqatigiittorujussuanngorsimapput, assammiortaarsimallutillu.
(Ass.: Knud Josef sen)
Jan og Pernille er så forelskede i hinanden, at de nu er blevet ring-forlovede. (Foto: Knud
Josefsen)
til at eksperimentere med
kærligheden, så meget som
muligt, det gælder iøvrigt også
de gamle, siger Inge Hegeler.
De gamle, hvis børn er »fløjet
fra reden«, har masser af tid til
forelskelser, de burde være
forelskede hele tiden. På
grund af vores indsnævrede
kultur er det nærmest forbudt
at forelske sig i en høj alder.
Sådan skal det ikke være, man
skal ikke tro, at man, bare fordi
man har rundet de 50 år, ikke
længere kan tillade sig at blive
forelsket.
- Hvis gamle forelsker sig
noget mere, vil de også have
det meget bedre med sig selv,
og de vil føle sig meget yngre.
For eksempel sådan een som
mig, jeg forelsker mig oftere,
end jeg gjorde, da jeg var ung,
og jeg har det smadder-godt
med det.
- Det virker helt forkert at
»de gamle«, altså vores foræl-
dre, kan opføre sig ligesom os,
det skal de selvfølgelig have
lov til, det virker bare under-
ligt, at de også kan dyrke sex
og forelske sig, det er måske
fordi vi selv gør det hele tiden,
siger Nette.
En bamse
Mænd drømmer om den per-
fekte pige og piger drømmer
om den perfekte fyr. Piger kan
lide at føle sig trygge ved deres
fyre, og fyre kan lide at være
stolte af deres damer og vise
dem frem.
- Piger og fyre har hvert de-
res forbillede om en hustru el-
ler ægtemand. De fleste piger
vil helst have en bamse-far,
altså een der kan passe godt på
de kommende bøm, een der
kan skabe tryghed i hjemmet.
Fyrene drømmer om en
madonna. Men samtidig skal
hun være god til at lave mad,
gøre rent, være kærlig og god
til at passe bøm.
- Men drømmene stemmer
ikke altid overens med realite-
terne: En kvinde, som aldrig
kunne finde på at forelske sig
i en lys fyr, går hen og gifter
sig med sådan een, og en fyr,
der ikke kan fordrage kraftige
kvinder, går ind på et forhold
med en kraftig kvinde og lever
sammen med hende resten af
sit liv, siger Inge Hegeler.
- Vi har allerede planlagt vo-
res fremtid. Vi har tænkt os at
blive gift og få børn. Det bliver
en rigtig »kerne-familie« med
villa, volvo, vov-hund og to
børn, siger Peter Schmidt,
mens Karina nikker smilende
ved siden af.
meeqqat pingasut tikillugit
ukiullit alliartomerminni nu-
kissanik pisariaqartitsisaqisut,
tamatumami nalaani aalassa-
risseruttortaramik, nukippas-
suamillu atuisarlutik. Miki-
suugamillu nerisassat anner-
tuukkaarlugit nerisinnaasann-
gilaat. Taamaammat nerisaat
orsoqarluaraluarunik kaloriaq-
qarluaruluarunillu ajoqutaa-
naavianngilaq. Sussa punneq
iffiartugaassaannut issunaa-
laartaraluaraanni. Pingasut
sinnerlugit ukioqaleraangata
orsoqannginnerusunik nerisa-
qartinnissaat pitsaanerulersar-
poq, soorlu inersimasut neri-
saattut ilisillugit
Mappersagaaraq Statens In-
formationimeersoq, orsu-
kinnerusumik neris^qaaqu-
sinermut tunngasoq.
Pjecen fra Statens Informa-
tion om mindre fedt i ma-
den.
Mindre fedt
Hvis man sparer lidt på alt det
fede i madlavningen, er der
mindre risiko for at få de så-
kaldte »livsstilssygdomme«.
Det gælder for eksempel
hjert-kar-sygdomme, visse
former for kræft og diabetes
(alderdomssukkersyge), infor-
merer Statens Information om
i pjecen »Mindre fedt tak!«.
Pjecen kommer med to enkle
fedtspareråd:
- skrap smørret eller marga-
rinen på brødet.
- smid stegefedtet væk i
stedet for at bruge det til sovs.
Ved bare at følge disse to
råd kan man nedsætte indhol-
det af fedt i maden med op til
en tredjedel. Men understre-
ger Statens Information, børn
under tre år har brug for me-
get energi for at vokse og be-
væge sig omkring. Samtidig
kan de ikke spise særlig store
protioner. Derfor må der ger-
ne være forholdsvis meget
fedt i den mad, de spiser, det
vil sige mange kalorier. En
klat smør eller margarine i
mosen er helt i orden. Fra tre-
årsalderen kan de få den sam-
me magre kost som de voks-
ne.