Atuagagdliutit - 01.06.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 62 1992

mmmsmmmmmmmmmsmmmmmmmmmmMmmmmmm

mm
Hvorfor dog alle de bygder
Bygdekonferencen i Ilulissat er en blandet landhandel
ILULISSAT(SS) - På bygde-
konferencen, der startede på
Arctic Hotel i Ilulissat fre-
dag aften, var det suverænt
den gamle pastor emeritus
Otto Sandgreen, der kom
med det bedste velkomst-
indslag.
Veloplagt, sprudlende,
formanende, men også selv-
ironisk sagde han blandt an-
det:
- Jeg elsker bygder. Jeg
har været i alle Grønlands
bygder, og mine bedste ople-
velser stammer netop fra
bygderne.
- Men når man på en byg-
derundtur kommer ud for
snestorme og stærk kulde,
mens man sidder på en hun-
deslæde, eller når man i båd
får motorstop midt i stori-
sen, ja så tænker man ind
imellem ved sig selv: »Hvor-
for har man dog oprettet alle
de bygder?«.
- Næh, man er ikke altid
lige begejstret for dem, sag-
de Otto Sandgreen, men
kærligheden til bygderne
lyste gennem hele hans ind-
læg.
Husk sporget
Ikke forbavsende, for han er
jo også både forfatter og for-
lægger, kom Otto Sand-
green ind på det grønlands-
ke sprog:
- Når bybefolkningen en
dag taler engelsk og japansk,
vil bygdebefolkningen fort-
sat tale grønlandsk!
Otto Sandgreen kom også
ind på problemerne med at
distribuere sine bøger fra sit
eget forlag i Qeqertarsuaq.
Problemer, som det samlede
landsstyre, der er deltagere
på konferencen, kan rette op
på, hvis det vil.
Støjende klasser
Dorthe Nathanielsen fra
Qeqertarsuatsiaat var også
inviteret til at tale under åb-
ningen af bygdekonferen-
cen.
Hun fortalte om det svæ-
re i at undervise børn i for-
skellige aldersklasser i det
samme skolelokale.
- Man bruger det meste af
en skoletime på at få ro i så-
dan en blandet klasse, siger
Dorthe Nathanielsen til AG.
Dorthe Nathanielsen, der
også er forfatter, høstede
stort bifald for sin bøn til
landsstyret om bedre under-
visningsforhold, både fysisk
og psykisk, for børnene i
bygdeskolerne.
Bygdeskat
Ellers foregår bygdekonfe-
rencen rent praktisk på den
måde, at de enkelte lands-
styremedlemmer kommer
med et oplæg på et kvarters
varighed, hvorefter delta-
gerne går i grupper og ven-
der tilbage med deres syn på
sagen.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen talte lørdag
om bygderådenes placering i
de politisk beslutningspro-
cesser.
Han kom i sit oplæg til
den konklusion, at bygderå-
dene i sin tid blev oprettet
for, at bygderne kunne få
mulighed for medindflydel-
se på, hvad de enkelte kom-
munalbestyrelser måtte be-
slutte med hensyn til byg-
derne - ikke for selv at kun-
ne bestemme, hvordan byg-
derne bør udvikle sig.
- Der skal der rettes op på,
mener Lars Emil Johansen,
og eet af hans forslag går ud
på indførelse af en direkte
bygdeskat, som bygdebe-
folkningen selv skal betale
og forvalte.
I tide og utide
Landsstyremedlem for
sundhed og miljø Ove Ro-
sing Olsen kom søndag med
et indlæg om bygderne, som
de tager sig ud set fra hans
område.
- Sundhedsvæsenet i byg-
derne bruges forkert. Tilsta-
dighed kommer der utilfred-
se ytringer fra bygdeperso-
nalet om, at bygdebefolknin-
gen henvender sig på syge-
plejestationen i tide og uti-
de, uden hensyntagen til om
det er dag eller nat, med
småting, som burde kunne
være lavet indenfor den nor-
male arbejdstid. Vi har ikke
råd til at arbejde på denne
måde, sagde Ove Rosing Ol-
sen.
På miljøområdet pegede
Ove Rosing Olsen på hygiej-
nen, eller måske mangelen
på samme, i bygderne:
- Det plejer at begynde rig-
tigt med placeringen af
dumpen et stykke fra byg-
den, men i løbet af nogle år,
i takt med byggeriet, ligger
dumpen Uge pludselig midt i
byen. Og så får vi problemer
med renligheden, og syg-
domme florerer.
- Det er hent nødvendigt,
at vi bruger miljøet noget
mere tilbageholdende, end
vi gør i dag, sagde Ove Ro-
sing Olsen.
Bygdekonferencen sluttet
i morgen, tirsdag.
Kulderekord
i Nuuk
NUUK(TØM) - Allerede i
onsdags lurede AG det grøn-
landske forår af: Tempera-
turerne ligger groft under
gennemsnittet, konstatere-
de vi koldt.
Nu har Danmarks Meteo-
rologiske Instittut også reg-
net lidt på det, og ganske rig-
tigt - vejret er så langt under
gennemsnittet, at der fak-
tisk er tale om en kuldere-
kord.
Således kommer døgn-
middeltemperaturen i Nuuk
for maj i år til at ligge et sted
mellem minus 3 og 3,5 C°.
Den hidtil koldeste maj i
Nuuk var på minus 1,8 C°,
og ligger helt tilbage i det
forrige århundrede, nemlig i
1896.
Danmark Islkkamik arsaannerml EM-imut: Sapaatium-
mat unnukkut nal. 21.05 (qallunaat nalunaaqutaat ma-
lillugu) Danmark UEFA-mit FIFA-millu Jugoslavia taar-
serlugu isikkamik arsaannermi EM-imi peqataasinnaa-
soq nalunaarfigineqarpoq. Isumannaatsuunissaq pillugu
FN-ip ataatsimiititaata Jugoslavia pineqaatissinneqaq-
qusimavaa, tassanilu timersornermut tunngasut aamma
ilaatinneqarlutik. Pingasunngorpat unnukkut Dan-
markip SNG sungiusaqatigalugu Brøndbymi unammis-
savaa. Billettimmita qassit tunineqassaqaat. Danmarkip
EM-imi peqataanermini Tuluit Nunaat, Frankrig Sveri-
gelu unammissavai. Uani takuneqarsinnaavoq Flem-
ming Poulsen Grækenlandimut EM-erlutik unamminer-
minni isertitsisoq: »Sverige utaqqilaarit!«, soorluunniit
taamatut oqarniartoq. (Ass.: Toqqorsivimmiit).
Danmark til EM i fodbold: Klokken 21.05 søndag aften
(dansk tid) indløb den officielle invitation til Danmarks
fodboldlandshold fra UEFA og FIFA, om at Danmark
deltager i EM i stedet for Jugoslavien. FN’s sikkerheds-
råd havde lørdag udsendt sanktioner mod Jugoslavien,
og de indeholdt også idrætslige formål. Danmark spiller
onsdag aften en træningskamp mod SNG i Brøndby, og
mon ikke der nu bliver fuld gang i billetsalget. Danmark
møder i sin EM-pulje i Sverige: England, Frankrig og
Sverige. På billedet har Flemming Poulsen scoret i en
EM-kamp mod Grækenland, og han kan passende sige
»Here we come, Sweden«. (Arkivfoto).
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Alapernaassutsivit inooru-
sussutsivillu siuariartortip-
paatit, ajornartorsiutit tiki-
taagaluatit asanninnermit
oqilisinneqarput.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Din nysgerrighed og din ap-
petit på livet giver dig frem-
gang, og de problemer du
kommer ud for opvejes af
kærligheden.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Aningaasaqarnerit pitsann-
gussaaq periarflssat qular-
nartut nigorsimagukkit, su-
leqatigisammi pisussaaffini
naammassisinnaanngim-
magit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Din økonomi vil forbedres,
hvis du undgår risikofyldte
chancer, for en samarbejds-
partner kan ikke opfylde si-
ne forpligtelser.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Sulineq akisussaanerlu
maannakkorpiaq nuannari-
vallaanngilat. Taamaattorli
suliassat ilai piaartumik ti-
gusariaqarpatit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du er ikke stemt for arbejde
og ansvar lige nu. Men nogle
opgaver kræver alligevel, at
du tager dig af dem med det
samme.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Inuuneq nerriviliorsimasu-
tut siuninniippoq. Paariin-
naruk ingasaassinnginnis-
sat tamanik qatsusseqqu-
nak.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Angalanissamut eqqarsar-
fissanngorpoq, qanittukkul-
lu pippat nuanninaarnerus-
savat. Nuannarisat angala-
qatiginiaruk.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Det er tid for at tænke på en
rejse, og du vil få mest ud af
den i den nærmeste fremtid.
Rejs med nogen, som du hol-
der af.
NIVTARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Pisussaaffinnit qimagussin-
naatitaalerputit. Soqutige-
qinagu allat tamanna isu-
m apilo qar figigalu arpas suk.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Du har ret til at koble af fra
dine pligter nu. Du skal ikke
tage dig af at andre ser
skævt til det.
OQIMAALUTAAVTK
(23. sep. - 23. okt.):
Suleqativit qanimut oqalo-
qatiginerisigut ajornartor-
siutitoqqanut isiginninnerit
nutaamik taarserneqarpoq.
Isummerfissat nutaat am-
maffigikkit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Fortrolige samtaler med
nære kolleger kan give dig et
nyt syn på de gamle proble-
mer. Vær åben for nye ind-
gangsvinkler.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Suleqatigiinnerit tamat
ajunngillat pingaartumik
siunertarisavit toqqaannar-
tumik anguniarnissaannut
sulinissannut periarfissa-
qarlutit.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Malugisat nammineq malis-
sallugit ajunngissinnaavoq
kingulernili allat eqqarsaa-
tigivallaarpatit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Det kan være rigtigt at følge
sine impulser, men du har
nok taget lidt for lidt hensyn
til andre på det seneste.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Ajornaannerunissaa piin-
narlugu imminut pisuuteqi-
nak. Pitsaanerusinnaavoq
oqqatiinnaraanni silaannar-
lu salillugu.
STENBUKKEN
(22. dec. - 19. jan.):
Påtag dig ikke skylden bare
for at gøre det nemmere.
Det kan være bedre at tage
skænderiet og få renset luf-
ten.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Susassarinngisannut aku-
liuteqqajaavallaartarputit.
Qanoq pisoqarnera malugi-
niaruk ilinniarfigalugulu.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Du er tilbøjelig til at blande
dig alt for meget i forhold,
som ikke kommer dig ved.
Iagttag hvad der sker og lær
af det.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Pingaarnerit pingaanngin-
nerUlu avissaartittariaqar-
patit. Taava suleqatigiuma-
savit qinernissaat ajornaan-
nerulersissavat.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Livet ligger foran dig som et
dækket bord. Du skal blot
passe på, at du ikke får for
meget og bliver træt af det
hele.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Alle former for samarbejde
er af det gode specielt på om-
råder, hvor du har mulighed
for at arbejde direkte mod
dine mål.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Sørg for at skelne mellem
det væsentlige og det uvæ-
sentlige. Så får du også lette-
re ved at vælge dem, du vil
arbejde sammen med.