Atuagagdliutit - 10.06.1992, Síða 10

Kina kinaava?
NUUK(KR) - Ataasinngormat 1. juni Kalaallit Nu-
naanni Niuernikkut inuutissarsiuteqartut, FANG,
atatsimeersuarput. Qinersineqareermat siulersuisut
imatut isikkoqalerput:
Benny Reiding, Bjarne Gantzhorn, Henning Mad-
sen, Jens Holmgaard, Frank Kristensen, Christian
Ascher aamma John Hansen.
Siulersuisut ataatsimiinnerani siulersuisut ima
inissitsiterput:
Siulittaasoq: Benny Reiding
Siulittaasup tullia: Henning Madsen
Aningaaserisoq: Bjarne Gantzhorn
Allatsi: Frank Kristensen
Siulersuisut ataatsimeereermata aamma qinerne-
qarput ataatsimiititaliat assigiinngitsut kikkut peqa-
tigiiffiup tungaaniit sinniisuufFigissaneraat. Imalu
agguataarneqarlutik:
Akileraartarnermut rådi: Finn Jensen
Atuisut naammagittaalliortarfiat: Henning Mad-
sen
HK-brancheudvalget: Benny Reiding
Niuernermik ilinniarfiit ulluinnarni aqutsisui:
Benny Reiding
Greenland Tourism-imut sinniisut: Benny Reiding
KNI-p agguataarneqarnissaa pillugu ataatsimiiti-
taliaq:
Benny Reiding, Henning Madsen, Jens Holmgaard
aamma Frank Kristensen (sinniisussaq)
Benny Reiding. (Foto/ass.: Knud José fsen).
Hvem er hvem?
NUUK(KR) - Mandag den 1. juni holdt Foreningen af
Næringsdrivende i Grønland, FANG, generalforsam-
ling. Efter punktet valg så sammensætningen i besty-
relsen ud som følger: Benny Reiding, Bjarne Gantz-
horn, Henning Madsen, Jens Holmgaard, Frank Kri-
stensen, Christian Ascher og John Hansen.
På et bestyrelsesmøde onsdag konstiturede besty-
relsen sig:
Formand: Benny Reiding
Næstformand: Henning Madsen
Kasserer: Bjarne Gantzhorn
Sekretær: Frank Kristensen
Bestyrelsen har efter bestyrelsesmødet også sat
navne på, hvem der skal repræsentere foreningen i
diverse udvalg. Her kom fordelingen til at se således
ud:
Landsskatterådet: Finn Jensen
Forbrugerklageankenævnet: Henning Madsen
HK-brancheudvalget: Benny Reiding
Forretningsudvalget for handelsskoler: Benny Rei-
ding
Repræsentantskabet for Greenland Tourism: Ben-
ny Reiding
Udvalget vedrørende omstrukturering af KNI:
Benny Reiding, Henning Madsen, Jens Holmgaard og
Frank Kristensen (suppleant)
- Siusinnerusukkut nalu-
naarusiatsinni oqaatigisi-
mavarput illoqarlinni siku-
neq ajortuniittuni KNI-qar-
fiullutillu Brugseneqarfiu-
suni KNI siulluni niuertar-
fimmi ilai matusariaqarai.
Oqanngilagut sap. akunne-
rata tulliani matoorarne-
qassasut, kisianni siullutik
matuneqarnissartik silli-
mafdgissagaat, Benny Rei-
ding oqarpoq. (Ass.: Knud
Josefsen)
- Vi' har jo i den tidligere rap-
port lagt op til, at i åbent-
vandsbyerne, hvor både
KNI og Brugserne ligger,
må KNI klart gå i spidsen og
lukke nogle tingi byerne. Vi
siger ikke, at de skal lukke i
næste uge, men de skal for-
berede sig på, at de bør gå i
spidsen, siger Benny Rei-
ding. (Foto: Knud Josefsen)
Kigget tæt i kortene
Ansættelsen af Ole Møller som KNI-direktør var en overraskelse for FANG
NUUK(KR) - Foreningen af
Næringsdrivende i Grøn-
land, FANG, holdt i sidste
uge generalforsamling. Ved
et senere bestyrelsesmøde
konstiturede den nye besty-
relse sig, og den tidligere for-
mand, Benny Reiding, fort-
sætter endnu et år på po-
sten. I den anledning har
»Privat Erhverv« besøgt
Benny Reiding i forretnin-
gen »Bror og Søster« på
Skibshavnsvej i Nuuk.
Den værste konkurrent
Benny Reiding lagde i sin
beretning på generalforsam-
lingen meget vægt på, at det
har været et arbejdsår for
foreningen. Arbejdet har
især rettet sig mod opsplit-
ningen af de private næ-
ringsdrivendes værste kon-
kurrent, KNI. Benny Rei-
ding siger til »Privat Er-
hverv«, at han har stor for-
trøstning til opsplitningen,
men han lægger ikke skjul
på, at der endnu er mange
uafklarede punkter, og at
der har været overraskelser
undervejs.
En af overraskelserne for
FANG var, at den tidligere
Irma-direktør Ole Møller
blev ansat som direktør i det
nye KNI-Detail A/S. Ole
Møller var tidligere ansat i
Convest Consult, som kule-
gravede KNI i efteråret. I
den forbindelse så konsulen-
terne også nærmere på både
Brugserne og de private
handlende. Efter dette ar-
bejde lavede konsulentfir-
maet en rapport, som skitse-
rede, hvordan KNI kan de-
les op.
- Ole Møller er til vores
overraskelse blevet direktør
for KNI-Detail. Vi havde fo-
restillet os, at man hentede
en fra det sprudlende priva-
te erhvervsliv, men vi havde
ikke forestillet os, at det blev
Ole Møller. Vi har stor tillid
til Ole Møller, der har en
stor ekspertice. Men det, vi
siger er, at nu bliver han
chef for KNI-Detail, efter vi
og Brugserne lagde vores in-
derste sjæle på bordet, så
han kender det alt sammen,
når han skal konkurrere
med os. Det er den situation,
vi sætter et spørgsmålstegn
ved.
Er I bange for, han har
kigget jer for tæt i kortene?
- Nej, for det kræver åben-
hed at lægge en så detaljeret
rapport på landsstyrets
bord. Det har vi alle været
enige om, og det er fortsat
vores holdning. Men den-
gang var Ole Møller ikke an-
sat som direktør.
Der må lukkes
Benny Reiding siger, at der
nu er to store spørgsmål, der
skal besvares i forbindelse
med KNIs opsplitning. Det
ene er problemerne med
overskudskapacitet. Det vil
sige, at der i de fleste grøn-
landske byer er for meget
butiksplads.
Vil FANG nu kræve, at
KNI skal lukke deres butik-
ker?
- Vi har jo i den tidligere
rapport lagt op til, at i åbent-
vandsbyeme, hvor både
KNI og Brugserne ligger,
må KNI klart gå i spidsen og
lukke nogle ting i byerne. Vi
siger ikke, at de skal lukke i
næste uge, men de skal for-
berede sig på, at de bør gå i
spidsen.
Hvorfor ikke lade den frie
konkurrence afgøre, hvem
der skal lukke?
- Det er også det, vi lægger
op til, men vi her jo ikke fri
konkurrence og har ikke
haft det i mange år. Det er
først kommet frem i forbin-
delse med rapporten om
KNI. Der er så mange ting,
der skal på plads. Fordi KNI
bliver splittet op, er der ikke
fri konkurrence. Det, der
kommer ud af det, er, at det
bliver mere gennemskue-
ligt. Men det ændrer ikke
umiddelbart på konkurren-
cevilkårene. KNI har en
egenkapital på 2,5 milliar-
der kroner, og det er der jo
ingen af os andre, der kan
drømme om.
Sørgelige resultater
Går I nu ikke i den anden
grøft?
- De ting har hørt sammen
hele tiden. 11985 stod Brug-
serne og FANG bag en rap-
port, der blev udarbejdet af
et dansk konsulentfirma. I
rapporten var der en prog-
nose frem til ’95, og på det
tidspunkt stod det helt
klart, at der ikke var plads
til et stort butikshus. Men
det blev bygget alligevel.
Skævdelingen her i byen er i
allerhøjeste grad kommet af
den grund, men det samme
skete i Ilulissat med nogen
meget sørgelige resultater
for den øvrige detailhandel.
Hvis der ikke sker nogen ge-
valdige ændringer ret så
hurtigt, så vil det få nogle
voldsomme virkninger i den
resterende del af detail-
handlen.
Hvor stor skal KNIs egen-
kapital være?
- Når selskabet skal split-
tes op, så skal egenkapitalen
sættes ned, så den har en
rimelig størrelse. Hvordan
den så bliver, er ikke kom-
met på plads. Ellers vil der
stadigvæk blive en ureali-
stisk fordel for disse firmaer
i forhold til den private sek-
tor. Noget af den kapital er
tjent ind på grund af forhø-
jede priser til den private
sektor. Vi har selv været
med til at bidrage til den.
Forventer Ingen penge
Skal der overføres penge fra
KNI til jer?
- Nej, for vi forventer na-
turligvis ikke, at vi får en
pose penge. Vi mener, at
egenkapitalen skal sættes
ned, så den får en rimelig
størrelse i forhold til butiks-
driften.
Hvad er en rimelig stør-
relse?
- Det er meget svært at
sige. Hvis man skulle finde
et gennemsnit i den private
sektor, ville det blive meget
lavt, for den private sektor
er jo blevet tappet for alle
sine ressourcer. Det er selv-
følgelig urealistisk at sige, at
de skal på samme niveau
som de private, sådan bliver
det ikke. Men det er spørgs-
målet, om vi skal have stats-
drift eller privat drevne bu-
tikker.
Er det ikke urealistisk af
jer at forvente, at en hjem-
mestyreejet virksomhed bli-
ver udstyret med en meget
lav egenkapital?
- Jo, men det forventer vi
heller ikke. Vi forventer et
eller andet beløb, der står i
forhold til deres omsætning.
Jeg tror ikke, at der er nogen
tvivl om, at egenkapitalen
bliver sat ned. Men det er
nødvendigt, at KNI visse
steder må lukke for at sætte
skub i de private, så de kan
tjene deres egenkapital hjem
igen. Det medvirker til at gi-
ve de private en chance og
gøre forholdene lidt mere li-
ge.
Grønland og Cuba
Så er lige vilkår vel utænke-
lige?
- Når hele verden går væk
fra statsdrift, specielt inden
for butiksområdet, er det vel
naturligt, at vi ikke sammen
med Cuba skal være de sid-
ste. Tiderne har ændret sig,
og vi forestiller os da, at det
økonomien på længere sigt
går over til markedsøkono-
mi.
I siger, det skal ske hur-
tigt. Hvad er hurtigt?
- Når jeg siger, det skal gå
hurtigt, så er det fordi vi ik-
ke fik spørgsmålet om over-
skudskapacitet ind i rappor-
ten, som blev udarbejdet.
Det er ikke blevet løst, og det
mener vi er en stor mangel.
Derfor blev det besluttet at
lade udvalget fortsætte for
at gennemgå spørgsmålet.
Det er netop det udvalg,
hvor vi har rykket for det
første møde.