Atuagagdliutit - 22.06.1992, Qupperneq 5

NR. 70 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Hvad betyder Nationaldagen for dig
AG spurgte en række tilfældige mennesker, hvad den 21. juni betyder for dem
NUUK(TØM) - På grund af
vejret, som fra den tidlige
morgenstund virkede truen-
de fugtigt, valgte Fritids-
nævnet i Nuuk at flytte de
forskellige arrangementer
indendørs.
Regn blev det dog aldrig
til, men det var blæsende og
koldt. Indenfor i Nuuk For-
samlingshus og i sportshal-
len i Nuussuaq blev der op-
trådt med en rig variation af
underholdning.
Sangkoret NIPE var her,
Nuummi meetjqat utoqqaallu Ullorsiorluarput.
Både små og store havde en dejlig Nationaldag i Nuuk. (Foto: Knud Josefsen).
Inuiattut ulloq
qanoq isumaqarpa
AG-p inuit arlallit naapitat apersorpai 21. juni
taakkununnga qanoq isumaqarnersoq
NUUK(TØM) - Sila peqqu-
tigalugu, ullaannguamiit
isugutaqisoq, Nuummi Fri-
tidsnævnep qinerpaa aaq-
qissuussinerit assigiinngit-
sut illup iluanut nuunne-
qarnissaat.
Siallilinngilarli, anoreru-
jullunili qiianarlunilu.
Nuup Katersortarflani
Nuussuarmilu timersortar-
fiup iluani assigiinngitsor-
passuarnik aliikusersuiso-
qarpoq.
Erinarsoqatigiit NIPI
maaniipput, ikaniipput su-
milu tamani illutik, taakku
saniatigut oqalugiartut
imaaginnavipput, aam akku-
lu qilaatersortut, angakkua-
qattaartut, kalattut qittat-
tut aamakkulu nipilersoqa-
tigiit assigiinngitsukkaartut
qititsitsisut. Aamma imeru-
ersaatissaqarnarujoq tuni-
niaavinni assigiinngitsuk-
kaartuni, pølseerniat, soda-
vandit, tii, kafll kaagillu.
Illoqarfiup qeqqani inuit
imaaginnavipput aliikku-
sersuisut assigiinngitsuk-
kaartut omigarlugit.
AG-p arlallit unitsittarpai
aperalugillu: Inuiattut ul-
lorsiomeq ilinnut qanoq
isumaqarpa?
Akissutit aam akku:
Holger Rasmussen, so-
raarneq siusinnerusukkullu
telegrallsti:
- Ukioq manna sila eqqar-
saatigalugu ajuusappoq. Ul-
lulli nammineq nalliussine-
qartarnera nutaanngilaq.
Siuaasatsinnit kingornussa-
raarput, ullortunersiorlutik
nalliuttorsiortarmata. Tas-
sa ileqqutoqqanit kingor-
nussaavoq, inuiattullu ul-
lorsiorneq imatorsuaq pin-
gaartinnagu.
Niels Jørgen Nielsen, ilin-
niartoq:
- Inuiattut ullorsiorneq
nuannaraara, qaqutigulli
peqataasarlunga. Isumaqar-
punga annerusumik aliik-
kusersuisoqartariaqaralu-
artoq, taava inoqarnerussa-
galuarpoq.
Kim Petersen, suliffe-
qanngitsoq:
- Ulloq tamatsinnut pin-
gaaqaaq - kalaallinut qallu-
naanullu. Nuannersumik
peqatigiissinnaavugut, qitil-
luta nuannisaarlutalu,
apeqqutaatinnagu inuit su-
minngaaneernersut. Uan-
nut uummatima ilorpiaa ti-
killugu pingaartuuvoq. Ul-
loq taanna usorsisimaartar-
punga nuannaarlungalu.
Maybritt Sivertsen, ilin-
niartoq:
- Ulloq tassaavoq inuit ta-
marmik kalaallisut misigis-
suseqartut, Kalaallit Nu-
naannulluunniit attuumas-
suteqartut, peqatigiiffigisin-
naasaat kalaallillu iliuu-
saannut assigiinngitsunut
ilaallutik. Nipilersorneq, qa-
jartuarneq assigisaallu. Isu-
maqarpungali kalaallisoor-
tut ikippallaartut, tamanna
ajorsoraara.
Peter Hendriksen, soraar-
neq:
- Ulloq taanna nuannare-
qaara naak nalliussisarput,
seqineq, amigaataagaluar-
toq. Uummannarmiuuvun-
ga, uagullu Avannaamiuu-
sugut ukiup ingerlanerani
qaammatini sisamani seqi-
neq maqaasisarparput.
Akerlianilli aasaanerani tar-
rissanani. Tassa taanna ul-
lumikkut nalliussivarput,
Kalaallit Nunarinngisaat.
Karl Dahl, aalisartoq:
- Ulloq taanna nuanna-
raara. Ulloq allaavoq, tassa
Kalaallit Nunaat nalliussi-
varput tassalu sammisas-
sarpassuaqarluni. Tamati-
gut ullaannguamiit nuan-
nannerni peqataasarpunga.
Jessie Klemann, eqqu-
miitsuliortoq:
- Naluara qanoq akissal-
lunga. Siornatigut taama
aperineqarsimanngisaan-
narpunga, taamaattumik
naluara qanoq oqassallun-
ga. Allatut aperisinnaanngi-
latit? Taamaaliorsinnaann-
gilatit. Naluara qanorpiaq
isumaqarnersoq, taamaal-
laat inuttut ilisarnaaterput
aalajangersarippu t.
Angaangaq Lyberth, qi-
laatersortartoq:
- Uannut taanna pingaa-
qaaq. Ulloq taanna nallius-
sineqartarpoq Kalaallit Nu-
naata erniunerå. Inuiattut
ullorsiornerinnaanngilaq, -
aamma nalliussivarput eski-
muut ulluisa tannersaat,
taamaattumik nunap killin-
gi qaangerujussuarlugit nal-
liussineqarpoq. Tupinnar-
luinnaqaaq.
der og allevegne, men derud-
over blev der holdt et væld af
taler, og man kunne forløste
øjne og ører til trommedans,
tryllekunst, folkedans og di-
verse bands som spillede op
til dans. Også ganen kun
man vederkvæge ved de for-
skellige boder, som solgte
pølser, sodavand, the, kaffe
og kager.
I midtbyen var der en
konstant strøm af menne-
sker, som bevægede sig fra
det ene arrangement til det
andet.
AG stoppede nogen af
dem og stillede spørgsmålet:
Hvad betyder Nationalda-
gen for dig?
Her er svarene:
Holger Thomassen, pen-
sionist og tidligere telegra-
fist:
- Rent vejrmæssigt er det
lidt uheldigt i år. Men selve
det at fejre dagen er jo ikke
af nyere dato. Det er en
overlevering fra vores for-
fædre, som holdt sommer-
hvervsfest. Det er altså en
videreføring af gamle tradi-
tioner, og siger mig da heller
ikke noget særligt som na-
tionaldag.
Niels Jørgen Nielsen, stu-
derende:
- Jeg er glad for national-
dagen, men det er sjældent,
jeg medvirker. Jeg synes
godt, der kunne være noget
mere underholdning og op-
træden, så der kom liere
mennesker.
Kim Petersen, arbejdsløs:
- Dagen betyder meget for
os alle sammen - både grøn-
lændere og danskere. Vi kan
ha’ et hyggeligt samvær,
danse og ha’ det rart, uan-
set, hvor folk kommer fra.
For mig personligt betyder
det noget helt ind i hjertet.
Jeg er stolt og glad på denne
dag.
Maybritt Sivertsen, stu-
dent:
- Dagen betyder, at alle
der føler sig som grønlænde-
re, eller har tilknytning til
Grønland, kan være sam-
men om forskellige grøn-
landske aktiviteter. Musik,
kajakroning og den slags
ting. Men jeg synes, at det er
dårligt, at der er så 13, der
har nationaldragt på.
Peter Hendriksen, pen-
sionist:
- Jeg er glad for denne
dag, men vi mangler, at so-
len er fremme, for det er
den, vi fejrer. Jeg bor i Uum-
mannaq, og vi, der bor i
Nuummi silarlunnera pissutigalugu sammisassat am er la-
ner i t illup iluanut nussorneqarsimapput, nuannaarnermul-
li ajoqutaanngillat.
På grund af det dårlige vejr i Nuuk det meste af dagen trak
en række aktiviteter sig indendørs, men det slog ingen skår
i glæden. (Foto: Knud Josefsen).
Nordgrønland, savner solen
i fire måneder af året. Men
til gengæld går den ikke ned
om sommeren. Det er dét, vi
fejrer i dag, ikke Grønland.
Karl Dahl, fisker:
- Jeg er glad for den her
dag. Det er en anderledes
dag, hvor vi fejrer Grønland,
og så er der noget at beskæf-
tige sig med. Jeg deltager al-
tid i festlighederne lige fra
om morgenen.
Jessie Klemann, kunst-
ner:
- Jeg ved ikke, hvad jeg
skal svare. Det spørgsmål er
jeg aldrig blevet stillet før, så
jeg ved ikke, hvad jeg skal
sige. Kan du ikke finde no-
gen andre at spørge? Det
kan du ikke være bekendt.
Jeg ved ikke, hvad det bety-
der andet, end at vi manife-
sterer os som folk.
Angaangaq Lyberth,
trommedanser:
- Den betyder meget for
mig. Det er dagen, hvor man
fejrer, at Grønland er født.
Men det er ikke kun natio-
naldagen, vi fejrer, - vi fej-
rer, at det er eskimoernes
længste dag, så det går langt
ud over landets grænser.
Det er fantastisk.
rigsbjømen

- ullorsiorluarpoq, issit-
tormiut aasarsiornerat
nuannaralugu, takorna-
rianut qanoq nuannerti-
gaa, eriniginerpaavaali
unnummiit unnuat talli-
artuinnalissammata.
Taava erniinnaq ukioq-
qissaagut apillutalu, -
juullimullu qaammatit
arfiniliinnanngorlutik.
Iluatsitseqaagut.
- havde en forrygende
god nationaldag, nød det
dejlige arktiske sommer-
vejr, det må være alle ti-
ders for tursiterne, men
han glæder sig først og
fremmest over, at fra i
nat bliver nætterne nu
længere og længere. Så
får vi snart vinter og sne
igen, - og der er kun seks
måneder til jul. Er vi ikke
bare heldige?