Atuagagdliutit - 22.06.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 70 1992
Ansvaret er
vort • alene
Borgmester Laannguaq Lynges tale i
Kolonihavnen på Nationaldagen
Så er det igen tid til at fejre
vores nationaldag. Selv om
vi vel har været i tvivl om,
om det overhovedet blev
sommer i år, står vi alligevel
her på det sædvanlige sted
og fejrer en af de traditioner,
som vi - selv om den er ung
- er glade for. En af de tradi-
tioner, som vi skal holde i
hævd, og som vi skal bruge
fornuftigt.
Vi skal bruge dagen som
en glædens dag. Vi skal hol-
de fest sammen og være gla-
de; men vi skal også bruge
dagen til eftertænksom hed.
Vi skal stoppe op i vores
travlhed, og tænke på det år
der er gået; og vi skal forsøge
at gøre os klart, om vi nu
også har nået det vi ville, og
om vi samtidig har fået tid
til at »lå vores sjæle med«.
Har vi for eksempel fået
tid til at tage det hensyn til
vores familie og venner som
er nødvendigt for at vi skal
kunne leve en god tilværel-
se? Og - har vi fået tid til at
tage det hensyn til os selv,
som også er nødvendigt, for
at vi kan få ro og tilfredshed
i vores liv?
Vi skal også tænke kritisk
på os selv på denne dag. Vi
skal spørge os selv, om vi har
levet op til det ansvar, vi har
for andre - ikke mindst vore
børn. Har vi været med til at
give dem et grundlag for at
leve et godt og harmonisk
liv. Har vi - med vores ek-
sempel - vist dem, at vi alle-
sammen kan leve en god til-
værelse i vendskab og glæ-
de.
Vi har i de senere år talt
meget om nedgangstider,
dårlige erhvervsmuligheder,
mange konkurser, stor ar-
bejdsløshed og så videre. Og
skjules kan det selvfølgelig
ikke, at der er problemer; vi
skal imidlertid heller ikke
lade disse problemer slå os
ud. Vi skal snarere bruge
problemerne positivt til at få
klarhed over vores tilværel-
se.
Vi skal ikke trække opgi-
vende på skulderen og sige
»nå ja - sådan er det bare - og
det går jo nok«. Vi skal ak-
tivt arbejde for, at samfun-
det igen bliver det dynami-
ske samfund, som vi kender
fra tidligere år. Og vi kan
gøre noget allesammen. Vi
kan ikke sørge for, at der
kommer liere fisk i havet
omkring os; men ved at pas-
se vores arbejde godt og for-
nuftigt og ved at tage hen-
syn til hinanden, kan vi væ-
re med til at skabe et grund-
lag for en god og positiv ud-
vikling - tU gavn for os alle.
Vi skal også bruge natio-
naldagen tU at gøre status
over den udvikling, der er
sket i samfundet. En udvik-
ling. som på ganske få år har
ført Grønland fra at være en
del af Danmark frem tU at
være en nation, som på næ-
sten aUe områder er selvbe-
stemmende.
Der kan være ting i denne
udvikling, som vi - hver for
sig - er lidt utilfredse med,
og der følger naturligvis
mange problemer med.
Men - der er én ting vi kan
være helt sikre på. Ansvaret
for udviklingen er vores
egen, og skal være vores
egen.
Det er os aUe sammen, der
gennem vores demokratisk
valgte organer bestemmer,
hvordan Grønland skal ud-
vikle sig, og det er os alle
sammen, der bestemmer,
hvor hurtigt det skal gå.
Nationaldagen er en god
dag tU at gøre status på; men
man skal huske på, at me-
ningen med denne status er
ikke at fortabe sig i minder.
Meningen med at gøre sta-
tus er at man skal se fremad
og bruge status tU at skabe
en god og fornuftig tUværel-
se for os alle sammen i glæ-
de, venskab og kærlighed.
TU aUersidst vU jeg ønske
borgerne i Nuup Kommu-
nea og resten af Grønland
en god dag og god fest.
Helene Brochmann
BYGDEN I DISKOBUGTEN
En levende og underholdende fortælling om
et år i den grønlandske bygd Akunnaaq; om
stedets historie og om fremtidsudsigterne.
"Ud af viden, videnskabelig metode og enga-
gement er der blevet en bog af stor lødighed
og læseværdighed. Den er simpelthen en
fornøjelse... Den bog er skrevet, så man tror,
man selv har været der" - Jyllands-Posten
Illustreret - 228 kroner - Gyldendal
- Ineriartorneq uagut nammineq akisussaaffigaarput, Inui- - Ansvaret for udviklingen er vor egen, sagde Nuuk borgme-
attut ullorsiornermi Nuup borgmesteria Laannguaq Lynge ster Laannguaq Lynge på Nationaldagen. (Ass./foto: Knud
oqarpoq. Josefsen).
Nuannaartariaqarpugut
Nuup Kommuneani Borgmesterip Laannguaq Lyngep Nuummi Nuutoqqami
inuiattut ullorsiornermi oqalugiaataa
- UUumikkut inuiattut ul-
lorsiorfissarput nalliuteq-
qippoq. Naak aasassanersoq
qularisimagaluarlugu taa-
maattoq uUumikkut maani
katersuuteqqippugut pisar-
nitsitut nalliuttorsioqati-
giinniarluta - Ueqqoq nutaa-
jusoq taamaattorli nuanna-
risarput. Ileqqoq ataavartit-
tariaqagarput, sUatuumUlu
atorluarniagassarpu t.
Ulloq manna nuannaar-
fissaavoq. Nalliuttorsioqati-
giissaagut nuannaaqatigiU-
lutalu; aammattaarli ulloq
tassaavoq eqqarsarfissaq.
UUuni ulapaarfitsinni uni-
qaangiuttumik eqqarsaater-
sorfissarput; immitsinnut
aperisariaqarpugut anguni-
akkavut Uumut angusima-
nerlugit aamma maluginias-
saUugu »tarnivut malmnaa-
simanersut«.
Assersuummik taasissa-
gaani eqqarsaatigisariaqar-
parput ilaquttavut ikinngu-
tivuUu naammattumik pif-
fissaqarfigisimanerivut, tas-
sami tamanna pinngitsoor-
neqarsinnaanngimmat
inuunerput naammaginar-
tuussappat. Suliffitsinni su-
leqativut naammattumik
pifllssaqarfigisimanerpa-
vut, aammattaaq tamanna
pisariaqarmat suliffitsinni
naammagin artunik atuga-
qassagutta. Kiisalu aamma
immitsinnut naammattu-
mik piflissaqarfigisimaner-
pugut, tamannattaaq pisari-
aqarmat toqqissisimasumik
naammaginartumillu inuu-
neqassagutta.
UUumikkuttaaq piflissaa-
voq immitsinnut qiviarluta
misilissaUuta. Immitsinnut
aperisariaqarpugut ilatsin-
nut - minnerunngitsumUlu
qitornatsinnut - akisussaaf-
fikkut pakatsisisitsisimann-
ginnersugut. Ikorfartoqata-
qataasimanerpugut ajunn-
gitsumik toqqissisimasu-
mUlu inuuneqarnissaannut.
Maligassiorsimanerpavut
tamatta kamageqatigiUluta
nuannaarlutalu inooqati-
giissinnaaqqulluta.
Ukiuni kinguUerni assut
oqallisaasimapput »anin-
gaasarsiornikkut ingerla-
nerliornerit, inuussutissar-
siutitigut periarfissalunneq,
akiliisinnaajunnaarlutik
unittoortorpassuit, suliffis-
saaleqinerujussuaq« allar-
passuUlu... Aammattaaq
miserratigineqarsinnaann-
gilaq qjomartorsiuteqar-
mat; taamaakkaluartoq
ajornartorsiutit sapUersitta-
riaqanngUaatigut. Paarlat-
tuanik ajornartorsitit sak-
kugalugit inuunerput isu-
masiortariaqarparput. Tui-
vut quUaallatsiinnarlugit
oqassanngilagut - »tassami
taamaakkami ajornaqaaq -
aammamiaa ajornavianngi-
laq«. Sulissutigisariaqar-
parput inuiaqatigiit ukiuni
siusinnerusuni nalunngi-
satsitut ingerlahuaqqUler-
nissaat.
Aamma - tamatta - ikiuut-
tariaqarpugut. Nunatta
imartai aalisagaqarneruler-
sisissinnaanngUagut; kisi-
anni suliffitta paarilluarne-
ratigut, akisussaaffitsinnik
nakkutiginninnitsigut
akaareqatigiinnitsiguUu
pissutsit Uorraanut ingerla-
lernissaanut tunngavissale-
eqataasinnaavugut - tamat-
sinnut Uuaqutissamik.
Aammattaaq inuiattut ul-
lorsiornerput atortariaqar-
parput inuiaqatigiinni ineri-
artorneq naliliifrigissallugu.
Ineriartorneq ukiut amer-
lanngitsunnguit ingerlane-
rinnaanni Nunatta Dan-
m ar kip ilaatut ingerlanne-
qarneraniit inuiaqatigiittut
sutigut tamatigorluinnan-
gajak nammineq aalajangii-
sinnnaasunngorneranik
kinguneqarsimasoq. Sooru-
nami ineriartorneq tamatta
immikut isornaatissaqartis-
sinnaavarput; aamma ajor-
nartorsiutinik amerlasuu-
nik kinguneqarsimavoq.
Ataaserli nalunngilluin-
nassavarput. Ineriartorneq
uagut nammineq akisus-
saaffigaarput akisussaaffi-
gisussaallugulu.
Uagut nammineq - demo-
krati malillugu inuit qini-
gaat aqqutigalugit - aalaj an-
ger tu ssaavar put Nunarput
qanoq ineriartussanersoq,
aammattaaq uagut nammi-
neq aalajangissavarput ine-
riartorneq qanoq sukkati-
gissanersoq.
Inuiattut ullorsiorneq na-
leqquppoq unikkaallakkal-
larluni naliliiffigissallugu;
eqqaamassavarpulli
imaanngimmat naliliinit-
sinni pereersimasuinnaat
eqqarsaatigissagivut. Nali-
liinermik pisariaqarpoq siu-
mut isigissalluni, naliliiner-
lu atussallugu pitsaasumik
isumatuumillu inuuneqar-
nissatsinnut; nuannaarluta,
ikinngutigiilluta asaqatigiil-
lutalu inuusinnaaqqulluta.
Naggataatigut Nuup
Kommuneani Nunatsinnilu
tam armi innuttaasut ullor-
siorluarnissaannik nalliut-
torsiorluarnissaannillu kis-
saappakka.