Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 22.06.1992, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 22.06.1992, Qupperneq 6
6 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 70 1992 Ansvaret er vort • alene Borgmester Laannguaq Lynges tale i Kolonihavnen på Nationaldagen Så er det igen tid til at fejre vores nationaldag. Selv om vi vel har været i tvivl om, om det overhovedet blev sommer i år, står vi alligevel her på det sædvanlige sted og fejrer en af de traditioner, som vi - selv om den er ung - er glade for. En af de tradi- tioner, som vi skal holde i hævd, og som vi skal bruge fornuftigt. Vi skal bruge dagen som en glædens dag. Vi skal hol- de fest sammen og være gla- de; men vi skal også bruge dagen til eftertænksom hed. Vi skal stoppe op i vores travlhed, og tænke på det år der er gået; og vi skal forsøge at gøre os klart, om vi nu også har nået det vi ville, og om vi samtidig har fået tid til at »lå vores sjæle med«. Har vi for eksempel fået tid til at tage det hensyn til vores familie og venner som er nødvendigt for at vi skal kunne leve en god tilværel- se? Og - har vi fået tid til at tage det hensyn til os selv, som også er nødvendigt, for at vi kan få ro og tilfredshed i vores liv? Vi skal også tænke kritisk på os selv på denne dag. Vi skal spørge os selv, om vi har levet op til det ansvar, vi har for andre - ikke mindst vore børn. Har vi været med til at give dem et grundlag for at leve et godt og harmonisk liv. Har vi - med vores ek- sempel - vist dem, at vi alle- sammen kan leve en god til- værelse i vendskab og glæ- de. Vi har i de senere år talt meget om nedgangstider, dårlige erhvervsmuligheder, mange konkurser, stor ar- bejdsløshed og så videre. Og skjules kan det selvfølgelig ikke, at der er problemer; vi skal imidlertid heller ikke lade disse problemer slå os ud. Vi skal snarere bruge problemerne positivt til at få klarhed over vores tilværel- se. Vi skal ikke trække opgi- vende på skulderen og sige »nå ja - sådan er det bare - og det går jo nok«. Vi skal ak- tivt arbejde for, at samfun- det igen bliver det dynami- ske samfund, som vi kender fra tidligere år. Og vi kan gøre noget allesammen. Vi kan ikke sørge for, at der kommer liere fisk i havet omkring os; men ved at pas- se vores arbejde godt og for- nuftigt og ved at tage hen- syn til hinanden, kan vi væ- re med til at skabe et grund- lag for en god og positiv ud- vikling - tU gavn for os alle. Vi skal også bruge natio- naldagen tU at gøre status over den udvikling, der er sket i samfundet. En udvik- ling. som på ganske få år har ført Grønland fra at være en del af Danmark frem tU at være en nation, som på næ- sten aUe områder er selvbe- stemmende. Der kan være ting i denne udvikling, som vi - hver for sig - er lidt utilfredse med, og der følger naturligvis mange problemer med. Men - der er én ting vi kan være helt sikre på. Ansvaret for udviklingen er vores egen, og skal være vores egen. Det er os aUe sammen, der gennem vores demokratisk valgte organer bestemmer, hvordan Grønland skal ud- vikle sig, og det er os alle sammen, der bestemmer, hvor hurtigt det skal gå. Nationaldagen er en god dag tU at gøre status på; men man skal huske på, at me- ningen med denne status er ikke at fortabe sig i minder. Meningen med at gøre sta- tus er at man skal se fremad og bruge status tU at skabe en god og fornuftig tUværel- se for os alle sammen i glæ- de, venskab og kærlighed. TU aUersidst vU jeg ønske borgerne i Nuup Kommu- nea og resten af Grønland en god dag og god fest. Helene Brochmann BYGDEN I DISKOBUGTEN En levende og underholdende fortælling om et år i den grønlandske bygd Akunnaaq; om stedets historie og om fremtidsudsigterne. "Ud af viden, videnskabelig metode og enga- gement er der blevet en bog af stor lødighed og læseværdighed. Den er simpelthen en fornøjelse... Den bog er skrevet, så man tror, man selv har været der" - Jyllands-Posten Illustreret - 228 kroner - Gyldendal - Ineriartorneq uagut nammineq akisussaaffigaarput, Inui- - Ansvaret for udviklingen er vor egen, sagde Nuuk borgme- attut ullorsiornermi Nuup borgmesteria Laannguaq Lynge ster Laannguaq Lynge på Nationaldagen. (Ass./foto: Knud oqarpoq. Josefsen). Nuannaartariaqarpugut Nuup Kommuneani Borgmesterip Laannguaq Lyngep Nuummi Nuutoqqami inuiattut ullorsiornermi oqalugiaataa - UUumikkut inuiattut ul- lorsiorfissarput nalliuteq- qippoq. Naak aasassanersoq qularisimagaluarlugu taa- maattoq uUumikkut maani katersuuteqqippugut pisar- nitsitut nalliuttorsioqati- giinniarluta - Ueqqoq nutaa- jusoq taamaattorli nuanna- risarput. Ileqqoq ataavartit- tariaqagarput, sUatuumUlu atorluarniagassarpu t. Ulloq manna nuannaar- fissaavoq. Nalliuttorsioqati- giissaagut nuannaaqatigiU- lutalu; aammattaarli ulloq tassaavoq eqqarsarfissaq. UUuni ulapaarfitsinni uni- qaangiuttumik eqqarsaater- sorfissarput; immitsinnut aperisariaqarpugut anguni- akkavut Uumut angusima- nerlugit aamma maluginias- saUugu »tarnivut malmnaa- simanersut«. Assersuummik taasissa- gaani eqqarsaatigisariaqar- parput ilaquttavut ikinngu- tivuUu naammattumik pif- fissaqarfigisimanerivut, tas- sami tamanna pinngitsoor- neqarsinnaanngimmat inuunerput naammaginar- tuussappat. Suliffitsinni su- leqativut naammattumik pifllssaqarfigisimanerpa- vut, aammattaaq tamanna pisariaqarmat suliffitsinni naammagin artunik atuga- qassagutta. Kiisalu aamma immitsinnut naammattu- mik piflissaqarfigisimaner- pugut, tamannattaaq pisari- aqarmat toqqissisimasumik naammaginartumillu inuu- neqassagutta. UUumikkuttaaq piflissaa- voq immitsinnut qiviarluta misilissaUuta. Immitsinnut aperisariaqarpugut ilatsin- nut - minnerunngitsumUlu qitornatsinnut - akisussaaf- fikkut pakatsisisitsisimann- ginnersugut. Ikorfartoqata- qataasimanerpugut ajunn- gitsumik toqqissisimasu- mUlu inuuneqarnissaannut. Maligassiorsimanerpavut tamatta kamageqatigiUluta nuannaarlutalu inooqati- giissinnaaqqulluta. Ukiuni kinguUerni assut oqallisaasimapput »anin- gaasarsiornikkut ingerla- nerliornerit, inuussutissar- siutitigut periarfissalunneq, akiliisinnaajunnaarlutik unittoortorpassuit, suliffis- saaleqinerujussuaq« allar- passuUlu... Aammattaaq miserratigineqarsinnaann- gilaq qjomartorsiuteqar- mat; taamaakkaluartoq ajornartorsiutit sapUersitta- riaqanngUaatigut. Paarlat- tuanik ajornartorsitit sak- kugalugit inuunerput isu- masiortariaqarparput. Tui- vut quUaallatsiinnarlugit oqassanngilagut - »tassami taamaakkami ajornaqaaq - aammamiaa ajornavianngi- laq«. Sulissutigisariaqar- parput inuiaqatigiit ukiuni siusinnerusuni nalunngi- satsitut ingerlahuaqqUler- nissaat. Aamma - tamatta - ikiuut- tariaqarpugut. Nunatta imartai aalisagaqarneruler- sisissinnaanngUagut; kisi- anni suliffitta paarilluarne- ratigut, akisussaaffitsinnik nakkutiginninnitsigut akaareqatigiinnitsiguUu pissutsit Uorraanut ingerla- lernissaanut tunngavissale- eqataasinnaavugut - tamat- sinnut Uuaqutissamik. Aammattaaq inuiattut ul- lorsiornerput atortariaqar- parput inuiaqatigiinni ineri- artorneq naliliifrigissallugu. Ineriartorneq ukiut amer- lanngitsunnguit ingerlane- rinnaanni Nunatta Dan- m ar kip ilaatut ingerlanne- qarneraniit inuiaqatigiittut sutigut tamatigorluinnan- gajak nammineq aalajangii- sinnnaasunngorneranik kinguneqarsimasoq. Sooru- nami ineriartorneq tamatta immikut isornaatissaqartis- sinnaavarput; aamma ajor- nartorsiutinik amerlasuu- nik kinguneqarsimavoq. Ataaserli nalunngilluin- nassavarput. Ineriartorneq uagut nammineq akisus- saaffigaarput akisussaaffi- gisussaallugulu. Uagut nammineq - demo- krati malillugu inuit qini- gaat aqqutigalugit - aalaj an- ger tu ssaavar put Nunarput qanoq ineriartussanersoq, aammattaaq uagut nammi- neq aalajangissavarput ine- riartorneq qanoq sukkati- gissanersoq. Inuiattut ullorsiorneq na- leqquppoq unikkaallakkal- larluni naliliiffigissallugu; eqqaamassavarpulli imaanngimmat naliliinit- sinni pereersimasuinnaat eqqarsaatigissagivut. Nali- liinermik pisariaqarpoq siu- mut isigissalluni, naliliiner- lu atussallugu pitsaasumik isumatuumillu inuuneqar- nissatsinnut; nuannaarluta, ikinngutigiilluta asaqatigiil- lutalu inuusinnaaqqulluta. Naggataatigut Nuup Kommuneani Nunatsinnilu tam armi innuttaasut ullor- siorluarnissaannik nalliut- torsiorluarnissaannillu kis- saappakka.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.