Atuagagdliutit - 01.07.1992, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 74 1992

NORGE SAPIIK
80-IKKUT NAALERNERANN1 Norgep
masssakkut statsminiteria Gro Halem
Brundtland nunarsuarmi avatangiisit pillugit
uisaallaataasumik FN-imi nalunaarusiorpoq.
Brundtlandip nalunaarusiaa ingerlaannaq nu-
narpassuit avatangiisinik illersuiniartuinut
bibelinngorpoq, nunanilu assigiinngitsosr-
passuami naalakkersuisut paasitillugit ava-
tangiisit iliuuseqarfigineqamissaat nukingin-
narsisoq.
Brundtlandip nalunaarusiaata avatangiisi-
nik atornerluineq saqqummiuppaa, eqikkaa-
nerminilu amiilaamartoq oqaatigalugu, tassa
nunarsuatsinni inuuginnassagutta ineriartor-
nerup massakkut ingerlasup unitsinneqar-
nissaa pisariaqartoq - nunani piitsuni pisuuni-
luunniit, mingutsitsiffiunngitsuni mingutsit-
siffiusuniluunniit najugaqarneq apeqqutaa-
tinnagu. Nalunaarusiap nunat, immat silaan-
naallu ataatsimut isigalugit qanoq amiilaar-
nartigisumik mingutsinneqameri, pinngorti-
tamik uumasunillu aserorterineq nunarsuul-
lu silaannaata pissusiata allanngomera erseq-
qissumik takutippai, erseqqissarlugulu nu-
narsuup ataatsimut isigalugu avatangiisitigut
ajomartorsiutai taamaallaat aaqqiivigineqar-
sinnaasut nunarsuup ilarujussuani inuit
amerliartupiloomerisa, piitsunngoraluttuin-
namermik pisuussutinillu equngasumik ag-
guataarisimanikkut ajornartorsiutit ilanngul-
lugit aaqqiiviginiarneqarpata.
GRO HALEM BRUNDTLAND-ip taassu-
marpiaap ullumikkut Norgep statsministeria-
tut Norgep aningaasarsiutigalugu arfanniar-
taleqqqinniartoq nalunaarutigimmagu ava-
tangiisinik uumasunilluunniit illersuiniaqati-
giiffiit kikkulluunniit oqarsinnaanngillat Nor-
gep statsministeria avatangiisinik illersui-
nermut ilisimasaqanngitsoq. Tamatuma
akerlianik ukiorpassuami arfemik eqqqissi-
simatitsinermi politikki saneqqukkamiuk
inissisimalluartorujussuuvoq. Taamatut sa-
neqqussinissamut qununnginneq immini sa-
piisemeruvoq. Kisianni Gro Halem Brundt-
landeipiaap taamaliortuunera pissutigalugu
iluatsinnissaanut neriuutissaqarpoq - soorlu
taamaaliomerata paasineqamissaa aamma
neriunarluni.
NORSKIT NAALAKKERSUISUISA arfanni-
arnermik ilisimasallit ikiorpassuami kissaati-
gisimasaat iliuuseriinnarpaat, aamma Islan-
dip siomali taamanna aalajangiutereersima-
vaa nalunaarutigigamiuk ukiormannamiit
IWC-mit, arfanniartameqpillugu nunat tama-
laat kommissioniani ilaasortaanerminit tunu-
arniarluni.
Arferit tamarmik aningaasarsiutigalugu pi-
niameqarnissaannut taamalu nungataaniss-
samut illersuinertut apequtaasimagaluarluni
arferit pillugit apeqqut tassaaleriartorsima-
voq nunarsuarmi suliffissuaqarfiulersimasu-
mi (avatangiisiminik pinngortitaminillu nam-
mineq aseruisimasumi) arferit suulluunniit
toqorameqamissaannut sinnattuaqerpalaar-
tumik illersuiniameq. Arferit tassaalersi-
mapput pinngortitamut suliffissuaqarfittut
kultureqarfiusut bøffituumaffiusullu aseru-
gaannut ilisarnaatit kusanartut, akerliuniar-
lunilu paasisitsiniaanerit ima misigissusinik
attuiniarfiulersimatigipput, allaanut nunani
naannerpaannguamilluunnit sineriaqanngit-
suni politikerit arferit pillugit isummatik
tunngavigalugit qinerneqarsinnaallutilluun-
niit uppitinneqarsinnaalerlutik. Uumasunik
illersuiniaqatigiiffissuit illoqarfimmiunik ar-
femik nersussuarnilluunnit nerisartakka-
minnik takusimanngisaannartunik tiguaasi-
manerat taama sakkortutigaaq.
MISIGISSUTSIT SINNATTUAQERPA-
LAARTUT politikkimut taamarsuaq ukiuni
qulikkaani kingullemi sunniuteqalersimam-
mata arferit puisillu pillugit apeqqutit oqaluu-
seriuminaalligaluttuinnarsimapput. Tamatu-
ma kinguneri Kalaallit Nunaanni ukiorpassu-
arni misigisimaneqarsimapput, arfanniartar-
nerpullu taamaallaat ingerlateqqissinnaasi-
mavarput nunarsuup sinnera iluatsilluta paa-
sitissimagatsigu aningaasarsiutigalugu nam-
minerlu atugassaannamik arfanniartamerup
qanoq assigiinngitsigissusiannik.
Kalaallit Nunaata arfanniamermi ilarujus-
suanik qulakkerisimanera isumatuumik isu-
maqatiginninniartamermik tunngaveqarsi-
mavoq, naak Kalaallit Nunaat ukiut taamaasa
tatiniarneqartaraluartoq, pingaartumik pisas-
saritinneqartut amerlassusii pillugit isuma-
qatigiissut unioqqutittaripput uppemarsaa-
serneqearaangat.
Kisianni aamma pissutsit kingunerisima-
vaat Kalaallit Nunaata aningaasarsiutigalugu
arfanniarnermik tapersersuinaveersaamera,
naak Kalaallit Nunaat isumaqaraluartoq uu-
masut suulluunniit piniarneqarsinnaasut,
nungutaanissamut ulorianartorsiortitaann-
gikkunik.
RIO DE JANEIROMI FN-ip avatangiisit ine-
riartomerlu pillugit ataatsimeersuartitsine-
rani peqataareemermik kinguningua Nuum-
mi tusagassiortunik katersortitsinermini
naalakkersuisuni ilaasortat Ove Rosing Olse-
nip aamma Kuupik Kleistip Rio Deklarationi
nunat FN-imi ilasortaasut tamarmik akueri-
saat pingaartumik immikkoortumini pinga-
suni Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarluin-
nartoq oqaatigaat. Tassalu 1) nunap suulluun-
niit nammineq pisuussutinimik atuinissamut
pisinnaatitaaffia. 2) avatangiisit pillugit apeq-
qummik isumaqatigiinngissuteqarneq pissu-
tigalugu nuna sunaluunniit niuemikkut il-
luinnaasiortumik akornusersuisinnaanngit-
soq, aamma 3) avatangiisit ineriartornerlu
pillugit apeqqutini nunap inuiisa ilisimasaat
eqqarsaatigineqartassasut.
Naak Rio Deklarationi anguniakkanik saq-
qummiussinerinnaagaluartoq isummanik
pingaaruteqartumik saqqummiussineruvoq,
Norgellu naalakkersuisuisa periamerat nu-
taaq tassaavoq qunusuitsumik tunngavissa-
qarluartumillu sunniutaasoq. Nunarsuarmi
inuiaqatigiit massakkut nassuerutigisima-
vaat nunap nammineq pisuussutini atorsin-
naagai, isumaqatigiinngittoqaraluarpallu niu-
emeq aqqutigalugu qunusaarisoqarsinnaann-
gitsoq. Pingaamerpaaginnarpoq arferit nun-
gutaanissaminnut ulorianartorsiortinneqar-
nersut, taamaannginnersulluunniit. Tassalu-
mi tikaagulliit norskit piniamialigaat nungu-
taanissamut ulorianartorsiortitaanngillat.
APEQQULLI AMMASASOQ ataasiuvoq,
tassalu saqqummiussanik atsioqataasut isu-
maqatigiissutit malissaneraat - imaluunniit
naalakkersuisut ataasiakkaat uumasunik il-
lersuiniaqatigiinnit ima tatineqartigissaner-
sut, allaat saqqummiusseqataasimagaluarrlu-
tik Norgemut niuernikkut akomusersuiler-
lutik. Arferit pillugit misigissutsit sinnattua-
qerpalaartut aqussinnaavaat, aqunnissaal-
luunniit sapissavaat? Tamatuma nalornissu-
tigineqarnera pissutaagunarpoq naalakker-
suisut siulittaasuata Lars Emil Johansenip -
Jonathan Motzfeldtitut - nuannaartiginani
norskit periarnerannut tapersiineranut, naak
Norgep tunngaviatigut isumaa Kalaallit Nu-
naata isumaqatigisariaqaraluaraa. Norskit aa-
lajangernerata qanoq qisuariarfigineqarnis-
saa utaqqeqqaarniarunarpaa, Kalaallit Nunaa-
ta aningaasarsiutigalugu arfanniarnermik pi-
sortatigut tapersersuinermigut kalaallit anin-
gaasarsiutiginagu namminneq atugassamin-
nik arfanniartartutut immikkut inissisimane-
rata ulorianartorsiortinnginnerani. Nunami
pereersunik misigisaqarsimanermik tunnga-
vissaqarluarluni politikkiuvoq, nunamimi
maani akissaqanngilagut niueqatigiinnermi
nukiit naatsorsoruminaatsorujussuit unam-
millemissaannut, immaqalu taamaaliomitsi-
gut arfanniarsinnaajunnaarluta, aalisakkanil-
lu nioqqutissianik avammut niuernerput
akomuserlugu.
MODIGT AF NORGE
SIDST 180’ERNE lagde den nuværende nor-
ske statsminister, Gro Halem Brundtland,
navn til en opsigtsvækkende FN-rapport om
verdens miljø. Brundtland-rapporten blev
hurtigt en bibel for mange af verdens miljø-
organisationer, og den blev for mange seriø-
se regeringer skriften på væggen om, at det
haster at gøre noget ved miljøet.
Brundtland-rapporten så at sige fremskrev
det nuværende misbrug af miljøet og kom til
den uhyggelige konklusion, at hvis vi vil
overleve på jorden, så er det det nødvendigt
at stoppe den nuværende udvikling - uanset
om man lever i de fattige eller de rige dele af
jorden, de rene eller de forurenede. Rappor-
ten tegnede et uhyggeligt totalbilled af foru-
rening af land, vand og luft, af ødelæggelse af
natur og dyreliv, af globale klimaændringer,
og den fastslog, at de globale miljøproblemer
kun kan løses, hvis man også inddrager pro-
blemer som befolkningseksplosionen i store
dele af verden, den voksende fattigdom og
misforholdene i ressourcefordelingen.
NÅR DEN SAMME Gro Halem Brundtland i
dag står frem som Norges statsminister og
proklamerer, at nu vil Norge genoptage den
kommercielle hvalfangst, så er der derfor in-
gen miljø- eller dyrevæmsorganisation, der
kan påstå, at Norges statsminister ikke ved
noget om beskyttelsen af miljøet. Tværtimod
står hun utrolig stærkt, når netop hun lægger
navn til et brud med mange års fredmngspoii-
tik på hvalområdet. Det er i sig selv modigt
at turde foretage dette brud. Men når netop
Gro Halem Brundtland gør det, så er der også
håb om, at det vil lykkes - og at det vil blive
forstået, hvorfor hun gør det.
DEN NORSKE REGERING gør i virkelighe-
den kun, hvad mange med kendskab til hval-
fangst har ønsket at gøre i mange år, og som
Island besluttede at gøre allerede sidste år,
da Island bebudede, at det i år vil trække sig
ud af Den internationale Hvalfangstkommis-
sion, IWC.
Fra at være et spørgsmål om at bevare
diverse bestande af hvaler mod kommerciel
overudnyttelse og dermed mod udryddelse,
er hvalspørgsmålet i stigende grad i den in-
dustrialiserede verden (som allerede har
ødelagt sit miljø og sin natur) blevet til et
sentimentalt forsvar mod enhver form for
drab af hvaler. Hvalerne er blevet romanti-
ske symboler på den natur, som den bøfspi-
sende industrikultur selv har ødelagt, og
kampagnerne er blevet så følelsesbetonede,
at politikere i lande uden den mindste kyst-
strækning kan blive valgt eller væltet alt ef-
ter deres holdning til hvaler. Så stærkt et
greb har dyrevæmsorganisationeme fået om
bymennesker, der aldrig har set hvaler eller
de køer, de selv spiser.
NETOP FORDI de sentimentale følelser har
fået så stor indflydelse i politik, er det gen-
nem de sidste årtier blevet politisk mere og
mere umuligt at diskutere hvalspørgsmålet -
og sælspørgsmålet. Grønland har i mange år
oplevet konsekvenserne af dette, og vores
hvalfangst har kun kunnet overleve, fordi det
er lykkedes at overbevise omverdenen om,
at der er en afgørende forskel på kommerciel
hvalfangst og oprindelig hvalfangst, der kun
er til eget forbrug.
Det har været en meget klog forhandlings-
taktik, som har sikret Grønland en stor del af
sin hvalfangst, selvom Grønland hvert år bli-
ver presset - ikke mindst når det bliver doku-
menteret, at vi ikke lever op til aftalte kvoter.
Men det har også betydet, at Grønland
altid har været tilbageholdende med at støtte
kommerciel hvalfangst, selvom Grønland
faktisk støtter det synspunkt, at enhver dy-
reart kan udnyttes, sålænge bestanden ikke
trues.
PÅ ET PRESSEMØDE i Nuuk kort efter at
have deltaget i FN1 s miljø- og udviklingskon-
ference i Rio de Janeiro nævnte landsstyre-
medlemmerne Ove Rosing Olsen og Kupik
Kleist som noget helt afgørende vigtigt for
Grønland specielt tre punkter i den særlige
Rio Deklaration, som alle de deltagende FN-
lande vedtog. Nemlig 1) ethvert lands ret til
at udnytte sine ressourcer, 2) at ingen kan
lave ensidige handelsrestriktioner på grund
af uenighed om miljøspørgsmål, og 3) at der
skal tages hensyn til indfødte folks viden i
miljø- og udviklingsspørgsmål.
Selvom Rio Deklarationen kun er en hen-
sigtserklæring, så var det en vigtig tilkende-
givelse, og den norske regerings nye udspil
er en modig men logisk følge. Verdenssam-
fundet har nu erkendt, at et land kan udnytte
sine ressourcer, og at man ikke kan lave
handelstrusler, selvom man er uenig. Afgø-
rende er kun, om hvalerne er truet eller ej.
Og det er de vågehvaler - sildepiskere - som
nordmændene nu vil fange, ikke.
DET ER IMIDLERTID et åbent spørgsmål,
om underskriverne af deklarationen vil holde
sig til den - eller om de enkelte regeringer vil
kommer under så voldsomt pres fra dyre-
væmsorganisationerne, at de trods deklara-
tionen indleder boykot mod Norge. Kan de
styre de sentimentale hval-følelser eller ej?
Usikkerheden om dette er nok årsagen til, at
landsstyreformand Lars Emil Johansen ikke
begejstret - som Jonathan Motzfeldt - støtter
det norske udspil, selvom Grønland må være
enig i den norske grundholdning. Han vil
tilsyneladende se, hvilke reaktioner, der
kommer på den norske beslutning, før han
risikerer, at den grønlandske hvalfangsts
særstatus som ikke-kommerciel bringes i fa-
re ved, at Grønland officielt støtter kommer-
ciel hvalfangst. Det er pragmatisk politisk
tænkning i et land, der ikke har råd til at
udfordre uberegnelige markedskræfter og
måske miste sin hvalfangst og skade sin fi-
skeeksport.