Atuagagdliutit - 08.07.1992, Side 8

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 77 1992
mmmmwmsmmmm
KALAALLIT KULTURIAT
TAMATIGUT kulturi kiserngaakkumane-
qartarpoq. Tamatigut ilaqartaannarpugut
oqarumasartunik atuakkiaq imaakkuni aat-
saat pitsaasuussasoq. Assilialiaq qanoq ittut
pitsaanerunersoq. Nipilersuut suna tusar-
nemerunersoq. Ataatsimiinneq suna toqqal-
lataanerunersoq. Taagugassammi amerlaga-
luaqaat.
Kulturip ataavartumik oqallisigisamissaa
pisariaqartuuvoq, pissutitoqqalli oqallinnerup
inemissaatut qaffakaatinneqartuassappata -
»sooruli pisaannartortaaq« - taava kulturi tu-
siapillaalissaaq. Katersugaasivittut ilissaaq.
Kulturip qanoq ittuunera, aamma kulturip
qanoq piorsartariaqamera, nalunngippallaar-
tutut pigaanni taava tamatumani pissusitoq-
qanik aalajangiussiniaannavissuuneq unif-
fiussaaq, akornutaalersussaq nutaasunik isu-
massarsiornermut, piorsaaniamermut pissu-
sitoqqanillu malinnaasitsiniarnermut - paasi-
niarlugit ilumut pissuserisittuaannassagaan-
ni piuttuinnarsinnaanersut.
Inuiaqatigiit pissusitoqqanik sunniutaaru-
tereersimasunik attassiniaannartut qanoq
iliuussagamik? Kulturi qangarsuarli sungiu-
simaannalikkanik aallutsivik, taakku atorun-
naarfianni qanoq iliussava?
UKIUNI QULIKKUUTAARTUNI tullerii-
aartuni Kalaallit Nunaat kulturimigut kinaas-
sutsiminut akiuussimaqaaq. Kalaallit inuiaqa-
tigiit akomanni ineriartornerup naqitsinera
pissutaalluni sorlaarukkiartorneq pilersima-
voq, soorunalumi taamatut pisoqartillugu pi-
sarnertut kulturikkut politikikkullu akerliu-
nemik saqqummiisoqartarsimalluni. Kisian-
ni kulturerisamik paarsinninneq, imaluunniit
ukiunut nutaanut naleqqussaanermik taa-
gaanni pitsaanerussaaq, imaanngilaq pissu-
siulereersunut (akuerisanut) aalajangiussisi-
masut nipangiussiinnarfiat. Taamaaliortoqas-
sagaluarpammi taava kalaallit kulturiat inger-
laqqeriarsinnaajunnaassagaluarpoq.
Soorlu immikkut kalaallit nipilersortaasia-
ta ineriartorsimanerata takutippaa pissutsit
sungiusimasat piginiaannameqarsinnaasut
ineriartornerup nassataanit isumassarsior-
tamikkut. Kialluunnimmi ullumikkut isor-
nartorsiorumasinnaanngilaa, kalaallillu nipi-
lissortarneranik taajumanngissinnaanagu, qi-
laatip rockertartut, qoqianngutsitsisartut, tu-
merparpaavannik taarserneqarsimanera.
Taamatorpiaq oqarumasoqarsinnaalemerpoq
kalaalerpalugunnaartartoq elektronik piun-
naarlugu tumerparpaaginnalemeq. Kisianni
aamma kialluunniit nassuerutigiumanaviann-
gilaa elektronik rockmusik tassaanersoq ka-
laallit ersarissumik ileqquliussimasaat. Ka-
laallit nipilersortaasiat maanna inerikkiartu-
lersimavoq, kalaalerpaluttumik nunallu alla-
miorpalaartumik, taamaattumillu naliitsuul-
luni.
KIALLUUNNIIT minnerpaannguakkulluun-
niit kalaallit kulturiannik paasinnilaarsima-
sup isumaqatigissagunarpaa kulturip ilisar-
naativii taakkuusarmata nutarterlugit pissu-
siulersunut naleqqussaqqaameqartartut. Pi-
niartut pisariaqartitsiffimminni qajaq suli atu-
garaat, suli pitsaanerusutut naatsorsuukka-
mikku. Allat umiatsiaaraq plastikiusoq atoru-
manerulersimavaat. Suli avataasat puisip
aqajaruinik pullatat atugaraat, suli naliit-
suummata. Aammali avataasat avattallu allaat
plastikinik pullaffilemeqartalerput, pitsaane-
rummata pisariinnerullutillu.
Naleqqussaaneq tassarpiaavoq eskimuu-
toqqat inuuttuinnarumallutik atortuarsima-
saat, taamaaliortarsimaneralli immaqa amer-
lavallaartut ullumikkut ilisimajunnaarsima-
vaat. Makku pissusitoqqat namminneq na-
jummatserfigisinnaasorisatik, massa nalomi-
gunaraluarlutik, tigulertorniaannalersima-
vaat pisariinnerillu atorumanerulerlugit.
OQALLISAALEQISOQ Dorthe Christense-
nip kalaallisuut nuilarmiuinik kjoliminut atui-
sarnera assersuutissaqqissuuvoq qanoq inuit
ilaasa pissusitoqqanik pisariillisaaniartalersi-
manerinut. Katersugaasivimmi inspektørip
Marianne Petersenip apeqqummut tamatu-
munnga assingusummut atatillugu ukioq
ataaseq qaangiuppoq eqqoqqissaartumik al-
laaserimmagu kalaallisuut qanoq ineriartorti-
taasimanerat kalaallit sapannganik annoraa-
minemillu amminut naleqqussaanerisigut.
Kiammi isorisinnaavaa: Tassa kusanaq - na-
leqquk. Naleqqussagaq nunami maani atu-
gassatut aamma naleqqussagaq nunap silaan-
naanut. Taamanikkullu eqqarsaatigineqarsi-
mannginnguatsiarpoq aamma ullut nalliuk-
kumaarmata nalunaaquttap akunnerpassuini
issiaannavilluni 20-nik kiattumi nereqataa-
sarnissaq, assuuteqarluni.
ILAQARPUT Dorthe Christensenip kjolia-
nik nersualaarinnittut. Allalli aamma naamik.
Kusanassusia atoruminassusialu apeqqu-
taapput. Kisianni inuttaa kanngusaassallugu
tassaanerarlugu kalaallit kulturiannik kalaal-
lillu inuiattut atisaannik atornerluisoq taman-
na akaarinnginninnerinnarmik aamma aker-
liuniarumatuallaamerinnarmik ersersitsinn-
gilaq. Aammali saqqummersitsivoq kulturip
suuneranik tamarmiusumik paasinnissinnaa-
junnaarsimanermik ulorianaateqartumik.
Dorthe Christensen - allallumi kikkuugaluar-
tulluunniit - piumasannguaminnik atisaler-
sortamiarlik, isumassarsioriallaqqissusertik
atorluarniarlissuk, nassaassaqartillugu. Kial-
luunniit kalaallit kulturiat uunga unngalu tas-
sa killinnerarlugu oqaatigisinnaanngilaa,
aamma kialluunniit kiserngaanniarsarissann-
gilaa.
Soorunalimi imminnut iluariinnarlutik
ileqqutoqqanut toqqortertunut manna sak-
kortussagaluarpoq. Kisianni Dorthe Chri-
stensenip kjoliata oqallisaalerneratigut qu-
laarneqarpoq kalaallit kulturiata ineriartor-
tinnissaani oqallisiginissaanilu ulorianamer-
paasoq kulturikkut puffissimaarutissarsiuin-
nameq, ersersitsisoq unittoorsimanermik,
isumassarsiomissanut, nutaasumik eqqar-
sartalemissanut naleqqussaanissanullu aker-
liunermik - tamakkorpiaagaluit ersiutivissat
kalaallit (kulturikkut) ingerlaasiannut.
KALAALLISUUT isumassarsiorfissatut iso-
rineqarnerat illersomeqarpat, »innimigisas-
saammata«, taava tassani ersersinneqassaaq
isuma imaattoq, sutigut nutaaliornissani piut-
torsaanissanilu kalaallit ileqquutitoqqaat aal-
laaviginiameqassanngillat. Taamaaliortoqas-
sagaluarpat kalaallit kulturiat unittooralut-
tuinnalissaaq, kulturikkullu avataaniit sunni-
gaaneq annertoreeqisoq suli allanngortikku-
minaallinerussalluni. Taava atuakkiaatigut it-
sarnisarsiuinnalissapput, eqqumiitsuliat
taakkuuginnalissapput ukkusissamik saaner-
nillu qiperukkat, aviisit piniamilersaarutaan-
namik imaqalissapput qilaallu kisimi nipilis-
suutinngussalluni. Taamaaliorneq Kalaallit
Nunaata kulturikkut ineriartomerani aju-
naarninngussaaq annertooq.
Foto/Ass.: Polfoto.
GRØNLANDSK KULTUR
DER ER ALTID nogen, der vil tage patent på
kultur. Der er altid nogen, der slår sig selv op
på at fastslå, hvad der er god litteratur. Hvad
der er god billedkunst. Hvad der er god mu-
sik. Hvad der er rigtig mode. Og så videre.
Det er vigtigt med en konstant kulturde-
bat, men hvis man hiver traditionerne - og
»sådan har det altid været« - op som en facit-
liste, så kommer kulturen til at stå i stampe.
Så bliver den som et museum.
Hvis man er alt for sikker på, hvordan
kultur skal være, og hvordan kultur skal ud-
vikles, så ender man let i nogle dybt konser-
vative synspunkter, som modsætter sig ny-
tænkning, udvikling og at traditionerne hele
tiden udfordres - for at finde ud af om de
fortsat er bæredygtige.
Hvad skal et samfund med gamle traditio-
ner, hvis de ikke mere har betydning? Hvad
skal en kultur med gamle vaner, hvis de ikke
mere kan bruges?
GRØNLAND har i flere årtier kæmpet med
sin kulturelle identitet. Udviklingens pres på
det grønlandske samfund skabte rodløshed,
og ganske naturligt kom der både en kulturel
og politisk reaktion. Men at passe på sin
kultur, eller rettere tilpasse den til nutiden,
er langt fra det samme som ukritisk og fanta-
siløst at fastholde allerede (aner)kendte tra-
ditioner. Hvis man gør det, så ender grøn-
landsk kultur som en spændetrøje.
Udviklingen inden for specielt grønlandsk
musik viser, at det kan lade sig gøre både at
fastholde traditioner og lade sig inspirere af
udvikling. Ingen vil vel i dag turde påstå, at
det er nærmest ugrønlandsk musik, når
trommedansens rytme bruges i rockmusik.
Ingen vil vel turde påstå, at det er ugrøn-
landsk, at man ikke nøjes med trommen og
dropper hele elektronikken. Men ingen kan
vel heller påstå, at den elektroniske rockmu-
sik er en klar grønlandsk tradition. Grøn-
landsk musik har netop udviklet sig, den er
grønlandsk og den er international, og netop
derfor er den unik.
ENHVER med blot det mindste kendsskab
til grønlandsk kultur vil nok være enig i, at
noget af det allermest karakteristiske ved
den har været dens evne til at tilpasse sig, til
at forny sig. Fangerne bruger nogle steder
stadig kajak, nemlig de steder, hvor kajak
stadig er det bedste fartøj. Ellers bruger de
plastikjoller. De bruger stadig fangstblærer
af oppustede sælmaver, fordi de fortsat er
uovertrufne. Men i dag er der plastikhaner på
sælmaven, fordi det er bedre og nemmere.
Tilpasning har altid været et nøgleord i
eskimoisk overlevelse, men tilsyneladende
glemmer mange idag netop dette. I stedet
fastholder man fortvivlet og forkrampet tra-
ditionerne blot for at have noget at holde sig
til.
DEN AKTUELLE debat om Dorthe Chri-
stensens brug af nationaldragtens perlekrave
på en kjole er et godt eksempel på, hvor
forkrampet nogle bruger traditionerne. Mu-
seumsinspektør Marianne Petersen beskrev
i forbindelse med en tilsvarende debat for
godt et år siden meget præcist, hvordan den
grønlandske nationaldragt blev udviklet som
en grønlandsk tilpasning af importerede per-
ler og stoffer. Og ingen tvivl: Den er flot - og
praktisk. Men den blev udviklet til brug her
i landet i vores klima. Dengang tænkte ingen
på, at man en dag også skulle klædes ud til
fest i 20 graders varme og sidde til bords i
timevis.
NOGLE KAN LI’ Dorthe Christensens kjole.
Andre kan ikke. Det er smag og behag. Men
at dunke hende oven i hovedet med påstande
om, at hun misbruger grønlandsk kultur og
den grønlandske nationaldragt, det er ikke
blot intolerant og dybt reaktionært. Det rø-
ber også en farlig forstening af hele kulturbe-
grebet. Dorthe Christensen - og alle andre -
skal have lov at gå i, hvad de vil, de skal have
lov til at udfolde fantasi, de skal kunne lade
sig inspirere af alt. Ingen har en facitliste på,
hvad der er grønlandsk kultur, og ingen skal
kan tage patent på den.
Det er naturligvis hårdt for de selvretfær-
dige, der gemmer sig bag traditionerne. Men
debatten om Dorthe Christensens kjole af-
slører, at det farligste for den grønlandske
kulturudvikling og kulturdebat netop er de
kulturelle gnavpotter, der er gået så meget i
stå, at de går imod inspiration, nytænkning
og tilpasning - de virkelige nøgleord i grøn-
landsk (kulturhistorie.
HVIS man accepterer kritikken af at lade sig
inspirere af nationaldragten, fordi den skal
være »hellig«, så accepterer man i virkelig-
heden en tankegang, der siger, at ingen grøn-
landske traditioner må videreudvikles og
bruges som udgangspunkt for nyskabelse.
Dermed kommer grønlandsk kultur til at væ-
re noget helt stillestående, der bliver mere
og mere isoleret i den kulturelle påvirkning,
vi iøvrigt er udsat for. Så skal litteratur kun
være om gamle dage, kunst kun fedtsten og
benfigurer, aviser kun fangsthistorier og mu-
sik kun trommedans. Det ville være en kata-
strofe for Grønlands kulturelle udvikling.