Atuagagdliutit - 20.07.1992, Qupperneq 3

NR. 82 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
mmmmmmmmmmmmmmmsimm

mmmmsmiiismigi
Ukioq manna Kitaani raa-
jartassat 25 procentit 28
procentillu akornanni ikili-
neqassappata »Regina C«
sapaatit akunneri marluk-
pingasut qaangiuppata ato-
runnaarallartutut inissin-
neqassaaq, ukiup sinnerani
uninngaannarallassalluni.
(Assiisivimmiit)
Hvis rejekvoterne på Vest-
kysten reduceres med mel-
lem 25 og28 procent i år, vil
»Regina C« blive lagt op om
2-3 uger, for at ligge stille
resten af året. (Arkiv foto)
»Regina C«: • Ajutuulerpugut
Pisassiissutit siunissami ikileqqinneqassappata matuinnartariaqarpugut,
»Regina C«-p piginnittai oqarput
NUUK(SS) - Ajomartorio-
reerpugut, pisassagullu 25-
28 procentimik ikileqqinne-
qassappata tamanna uatsin-
nut qjunaarnersuartut sun-
niuneqartussaavoq. Uuma-
sunik ilisimatuut siunner-
suutaat malillugu naalak-
kersuisut rejertassanik ikili-
lerissappata uagut rejet 300
tonsit missaat ukioq manna
annaassavagut, 7 millioner
koruunit missaanni nalillit.
Pisassarititaasullu ikiliga-
luttuinnarpata naggataati-
gut matuinnartariaqaler-
sinnaavugut.
Umiarsuaatileqatigiit Si-
kuaq Trwal ApS-ip »Regina
C«-mik 1000 bruttoregister-
tonsingajaasumik piginnit-
tup allaffeqarfiani pisortaq
Mogens Øgaard Larsen kili-
saatit namminersortut pi-
sassaannik ikililiinissaq eq-
qarsaatigalugu taama ilu-
ngersortigaluni oqarpoq.
1992 tamakkingajallugu
kilisaat 20-nik inuttahk
ingerlaannartinniarlugu
umiarsuaatileqatigiit Kitaa-
ni rejertassanik 1000 tonsi-
ngajannik pisisimapput.
Pisassat pisiaraagut
oqarsinnaajumalluta »tassa
1992-imut naammattunik
pisassaqarpugut«, massak-
kulli pisassat pisiarineqara-
mik akiisa erniaalluunniit
akilerneq sapingajalerpa-
gut. Ilisimatuullu siunner-
suuteqarnerat pissutigalu-
gu 300 tonsit annaassagut-
sigit taava 7 millioner ko-
ruunit annaassavagut. Ani-
ngaasartuutinut aalajanger-
simasunut matusissutissa-
raluavut, soorlu assersuuti-
galugu aqutsinermut, sil-
limmasiinermut, kilisaatip
aserfallatsaalineqarneranut
il.il., Mogens Øgaard Larsen
oqarpoq.
Unittarlaqassaaq
1992-imi pisassat 25-28 pro-
ceentimik ikilineqassappata
»Regina C«-p pisassaanit
137 aamma 179 tonsit akor-
nanni ukiup sinneranut sin-
nerutissapput, naak ikilile-
risoqanngippat 456 tonsiu-
sussaagaluarlutik.
- Taakku sinneruttumi-
ninnguit ullut 14-it sap.
akunnerisaluunniit pinga-
sut ingerlanerini tamakke-
reersimassavagut, Avan-
naani pisassamininnguit pi-
siarisimagut ilanngullugit.
Taava umiarsuaq unittaria-
qassaaq. Pisassat ukiuni ag-
gersuni ikililerneqartuas-
sappata allatut ajornaqaaq,
kisianni matuinnarluta,
Mogens Øgaars Larsen AG-
mut oqarpoq.
Tupigusulluni oqarpoq
naalakkersuisut rejenik
iginneqartartunik misiliine-
rannut 8000 tons »tassan-
ngaannaq« nuunneqarsi-
mammata. Aamma Royal
Greenlandip kilisaataasa
nunami suliffissuarnut tu-
laassassaat 25 procentimik
ikilineqarsimammata 75
procentimiit 50 procenti-
mut.
Tonsilnnaat
eqqarsaatigilerpaat
- Massakkut kilisaaterpas-
suit Nuup avannaani rejet
mikisut igitassaagaluit misi-
ligutigalugit aalitsappaat.
Angisuunik rejerniartoqar-
nissaa kissaatiginerugaluar-
parput, soorlu Nuup avataa-
ni aalisarnitsitut, rejemmi
mikisut taamaalillutik allit-
serneqarsinnaassagaluar-
mata. Rejemmi angisuut
inuuniutissarigaluarpavut,
taakkuuppummi kaaviiaar-
titaqarfiunerpaasartut. Sor-
luuna koruunit eqqarsaati-
giunnaarlugit tonsit kisiisa
eqqarsaatigineqarlersima-
sut.
- Rejet mikisut igitassaa-
galuit 8000 tonsit ilisima-
tuut siunnersuuteqan-
nginnerini akuerineqar-
put. Royal Greenlandillu
nunami suliffissuarnut tu-
laassassaat suli aalajangiifi-
figineqavissimanngillat, Aa-
lisarnermut Pisortarqar-
fimmi direktøriugallartoq
Henrik Leth oqarpoq - taan-
na 1. august direktøritut
atorfinitsivinneqassaaq. Su-
liassaq politikkikkut isum-
merfigineqareersimatinna-
gu Henrik Leth rejerniar-
nermi pissutsit pillugit
oqaaseqaqqikkumanngik-
kallarpoq.
■ Vi kører på pumperne
- Vi må lukke, hvis kvoterne skæres yderligere ned i fremtiden, siger »Regina
C«s ejere
NUUK(SS) - Vi kører på
pumperne i forvejen, så det
bliver en katastrofe for os,
hvis vores kvote skæres ned
med 25-28 procent. Hvis
landsstyret følger biologer-
nes råd om reducering af
kvoterne, vil vi alene i år
miste cirka 300 tons rejer til
en værdi af cirka 7 millioner
kroner. I sidste ende, hvis
kvoternes rutschetur fort-
sætter, kan vi blive nødt til
at lukke.
Det er Mogens Øgaard
Larsen, forretningsfører
hos rederiet Sikuaq Trawl
ApS, der ejer den næsten
1000 bruttoregistertons sto-
re rejetrawler »Regina C«,
der udtaler sig så dystert om
udsigten til kvotereduktio-
ner til de private trawlere.
For at kunne holde traw-
leren og den 20 mand store
besætning i gang for det me-
ste af 1992 har rederiet købt
sig til næsten 1000 tons rejer
på Vestkysten. - Vi købte
netop kvoterne for at kunne
sige, at »nu har vi nok til
1992«, men nu får vi meget
svært ved at skulle betale
bare renterne på den købte
kvote. Og hvis vi mister de
cirka 300 tons, som biolo-
gerne foreslår, så er det 7
millioner kroner vi mister.
Penge, som skulle have
dækket de faste omkostnin-
ger som for eksempel admi-
nistration, forsikring og
vedligeholdelse af trawler,
siger Mogens Øgaard Lar-
sen.
Lægge op
Hvis kvoterne for 1992 redu-
ceres med 25-28 procent, så
har »Regina C« mellem 137
og 179 tons rejer tilbage at
måtte fiske for resten af
året, mod de nuværende - ik-
ke-nedsatte - 456 tons.
- Den lille restkvote vil vi
have fisket op i løbet af 14
dage, måske tre uger, ibe-
regnet lidt fiskeri i Nord-
vestgrønland, hvor vi har
købt os til en lille bid rejer.
Så må vi lægge skibet op. Og
fortsætter kvotereduktio-
nerne i de kommende år, ja,
så må vi lukke, siger Mogens
Øgaard Larsen tU AG.
Han undrer sig iøvrigt
over, at der »lige pludselig«
er givet 8000 tons rejer fri til
landsstyrets »udsmidspro-
jekt«. Og at Royal Green-
lands trawlere har fået lov
til reducere deres pligtlan-
dinger til landanlæg med 25
procent, fra 75 til 50 pro-
cent.
Tons I øjnene
- Nu ligger der en masse
trawlere her nord for Nuuk
og fisker på de små rejer til
udsmidsporjektet. Vi ser
hellere, at der bliver fisket
på de større rejer, som vi gør
nu ud for Nuuk, så de små
rejer kan vokse sig større.
Det er jo de store rejer vi
skal leve af, og det er dem,
der giver størst omsætning.
Det er ligesom om folk nu
ser tons i øjnene i stedet for
kroner. - De 8000 tons rejer
til udsmidsprojektet blev
vedtaget før biologernes
rådgivning fandt sted. Og
mængden af Royal Green-
land-trawlernes landinger
til landanlæg er ikke ende-
ligt besluttet, siger funge-
rende direktør i Fiskeri-di-
rektoratet, Henrik Leth -
som iøvrigt bliver udnævnt
til direktør 1. august. Hen-
rik Leth ønsker ildte at udta-
le sig yderligere om rejesitu-
ationen, før der er taget poli-
tisk stilling til sagen.
200-il tunineqarput
NUUK(KR) - Juulip 23-ni
OL Barcelonami aallartit-
tussaavoq. Ulloq taanna
Nuummi TV-llit Canadamit
aallakaatitat toqqaannartut
akeqanngitsumik isigin-
naarsinnaajunnaassavaat.
Nuup Takusassiivia anin-
gaasatigut aqussinnaassap-
pat allattut ajornartumik
aallakaatitat nipaannut as-
siliartaannullu akomuser-
suut, scrambling, kisimi an-
nanniutissaasimavoq.
Nota-Bene dekodenik taa-
neqartartunik tamakku-
ninnga nioqquteqartuuvoq,
tassa taakku tv-p assiliartaa
tammartivissinnaasarpaat.
Juulip 23-ata kingorna
Nuuk TV-p aallakaatitaanik
isiginnaarumasut taamaal-
laat takunnissinnaapput
tv-minnut dekodemik ik-
kussimasoqarunik. Dekode
ataaseq akeqarpoq 2.495 ko-
ruuninik. Ataatsikkut aki-
lerneqarsinnaavoq ima-
luunniit ukiup affaanut
ukiumulluunniit ilivitsu-
mut naafferaarlugu akiler-
sorneqarsinnaalluni.
Bent Bøegh AG-mut oqar-
poq maangamut dekodet
200-it tunereersimallugit.
Isumalluaqaaq
Nuuk TV-mi atorfilik Jens
Brønden oqarpoq assut isu-
malluarnerarluni. Tassami
dekodet amerlanerit tunine-
qassanngikkaluarpata
qaammatit arlaqanngitsut
qaangiutiinnartut aallakaa-
titsivitsik matusariaqarsi-
magaluaramiukku. TV pisa-
riaqartinneqaqisoq anin-
gaasatigut dekodet ikiorsis-
savaat, tassuunakkut isigin-
naartartut »pinngitsaalisa-
tut« ilaasortanngortus-
saammata.
Maannakkorpiaq peqati-
giiffimmut akiliisartutut
750-it ilaasortaapput, ta-
mannali ajunaarutiginagulu
iluanaarutigisinnaanngi-
laat. Jens Brønden AG-mut
oqarpoq anguniarsariumaa-
ritsik dekodet 2.500 aamma
3.000 akornanni amerlatigi-
sut tunisinnaanissaat.
- Aallartilluarpullu, oqar-
poq.
Ukiup sinnerani dekodet
1.500-t missaannik tunisa-
qartoqarumaarnera neriu-
ginerarpaa.
TV-foreningi ingerlaan-
nassappat dekodet qanoq
ikitsigisut tunineqarsinnaa-
neri naatsorsorneqarsi-
manngillat. Jens Brøndenili
oqarpoq maanna ilaasorta-
mik amerlassusii eqqarsaa-
tigissagaanni peqatigiiffik
suli qaammammi ataatsimi
marlunniluunniit ingerla-
gallarsinnaasoq.
200 dekodere
solgt i Nuuk
NUUK(KR) - Den 23. juli
begynder OL i Barcelona.
Samme dag kan tv-seerne i
Nuuk ikke længere kigge
gratis på TV fra Canada.
Scramblingen, ødelæggel-
sen af lyd og billede, er sidste
udvej for at redde Nuuk TVs
økonomi.
Nota-Bene forhandler de-
koderne, som gør at ødelæg-
gelsen af billedet fjernes. Ef-
ter den 23. juli er den eneste
mulighed at koble en deko-
der til sit tv, hvis man vil se
programmerne fra Nuuk
TV. Vil man have en deko-
der, må man slippe 2.495
kroner. Enten på én gang el-
ler på afdrag over et halvt
eller et helt år.
Bent Bøegh siger til AG,
at forretningen indtil nu har
solgt 200 dekodere.
Meget optimistisk
Hos Nuuk TV siger Jens
Brønden, at han er meget
optimistisk. Han erkender,
at stationen må lukke en af
de nærmeste måneder, hvis
salget af dekodere ikke bli-
ver nogen succes. Dekoder-
ne giver en økonomisk ind-
sprøjtning til den trængte
tv-station, fordi seerne bli-
ver »tvunget« til et med-
lemsskab.
I øjeblikket har forening-
en 750 betalende medlem-
mer, og det kan den hverken
leve eller dø af. Jens Brøn-
den siger til AG, at hans mål
er salg af mellem 2.500 og
3.000 dekodere.
- Så er det en succes, siger
han.
Resten af året håber han,
at det er muligt at sælge om-
kring 1.500 dekodere.
Der er ikke sat nogen ned-
re grænse for, hvor mange
dekodere, der skal sælges,
for at tv-foreningen kan hol-
des i live. Men Jens Brønden
siger, at med de nuværende
medlemmer holder fore-
ningen kun en eller to måne-
der.
Juulip 17-nllt 27-at ilanngullugu
ULO MATOQQASSAAQ.
Kalaallit nipilersugaanik Inuvik-mut
(ICC) tuniniaajartorniarattai
ULO NUTAAT:
Juulip 28-ni: ULO 76 "The ICC Concerts" (CD/MC)
Augustip 15-ni: ULO 75 "Traditional Greenlandic
Music" (CD/MC/Atuakkaq 300 s.)
Augustip 31-ni: ULO 77 UNNUAQ BAND
"Kalaaleq" (CD/MC)
Augustip 31-ni: ULO 78 G-60 (siulleq CD-Inngorlugu)
(23) TUSARUMAARPUTH!