Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.07.1992, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 20.07.1992, Blaðsíða 8
Sanasut naalagaat Ole Kjærgaard aqutttarfimmi innermit putsumillu aseruatiterneqarsi- maqisumiittoq. (Ass.: Louise-Inger Lyberth) Tømrermester Ole Kjærgaard i styrehuset, som er slemt tilredt af flammer og røg. (Foto: Louise-Inger Lyberth) Private bedst i konkurrence Værftet i Nuuk var dyrest ved licitation på en reperation NUUK(KR) - De private fir- maer kan klare sig i konkur- rencen med offentligt ejede og støttede virksomheder. Det viser en licitation på re- perationen af en udbrændt trawler, som skal sættes i stand. For fem uger siden, ons- dag den 17. juni, brændte trawleren »Fenja Siegstad« af Ilulissat, da den lå ved kaj i Aasiaat havn. Et medlem af besætningen havde sat pommes frites over i en fri- turegryde, men han faldt i søvn. Klokken 06.44 lød brandalarmen hos politiet i Aasiaat. Ved branden om- kom en 36-årig maskinist, og et andet besætningsmed- lem ligger svært forbrændt på Hvidovre Hospitals brandsårsafdeling. Branden raserede hele mandskabsafdelingen, sty- rehuset og skipperens lukaf er røgskadede. Ejerne af »Fenja Siegstad« er tre brødre fra Ilulissat. Trawle- ren er forsikret hos Kalaallit Forsikring, som hyrede fir- maet Dwinger Marinecon- sult A/S til at vurdere ska- den og lave et udbudsmate- riale til en licitation på repe- rationen af »Fenja Sieg- stad«. Tre gav bud Tre firmaer blev bedt om til- bud på opgaven: De grøn- landske værfter Amutsiviit, Aasiaat Trawlerservice ved Jan Novak og tømrermester Ole Kjærgaard fra Nuuk. Værftet skulle have 2,6 millioner kroner for opga- ven, Jan Novak 2,1 millioner kroner og Ole Kjærgaard 2 millioner kroner. Tømrermester Ole Kjær- gaard fik opgaven, og »Fenja Siegstad« blev bugseret til Nuuk af Viking Naja. Repe- rationen af trawleren kom- mer til at tage tre måneder, og seks medarbejdere skal arbejde på reperationen. Hvorfor var du billigere end de to andre? - Mine medarbejdere er privat ansatte og arbejder betydeligt mere effektivt. Folkene er på akkord, de får en fast pris for at udføre op- gaven, siger Ole Kjærgaard til »Privat Erhverv«. Har du sat prisen så lavt, at du reelt ikke kommer til at tjene på opgaven? - Jeg har kalkuleret med en helt normal avance. Det er en god og sund entreprise, jeg har fået, siger Ole Kjær- gaard. Selv om Ole Kjærgaards firma er en tømrerforret- ning, så har han alligevel er- faring med at reparere skibe og trawlere. Gennem de se- neste år har han lavet man- ge opgaver for værftet i Nuuk. »Privat Erhverv« ville gerne have haft en kommen- tar fra værftet i Nuuk, men lederen her, Poul Frank, si- ger: Udtaler sig Ikke - Vi udtaler os ikke til pres- sen. Hvorfor ikke? - Hvis vi udtaler os, skal vi bruge lige så lang tid på bag- efter at dementere, hvad der er skrevet, siger Poul Frank Hvad tænker du specielt på? - Men jeg kan henvise dig til direktøren for Grønlands Værfter, Søren T. Petersen. Så har jeg ikke været helt afvisende, siger Poul Frank. Så prøver jeg det. - Farvel. Søren T. Petersen, direk- tør for Grønlands Værfter, vil gerne forklare, hvorfor værftet var dyrest med op- gaven. - Vi mener, at vi mistede opgaven, fordi vore konkur- renter har haft et større be- hov for beskæftigelse. Jeg mener også, at de andre har kalkuleret med en pris, der svarer til værfternes kost- pris, siger Søren T. Petersen til »Privat Erhverv«. - For ikke at underbyde de private firmaer, må vi også beregne os et normalt dæk- ningsbidrag på en opgave, siger Søren T. Petersen. I glas og ramme Glarmesterens lidenskab er malerier Ir NUUK(KR) - På arbejdsbor- det ligger et stort sekskantet perlebroderi i alle regnbu- ens farver. Skal baggrunden for indramningen være sort eller hvid? Hvilken farve skal rammen have? Glarme- ster Roar Christiansen an- befaler den hvide baggrund med en gylden ramme om, og kunden spørger om pri- sen for indramningen. - Det er langt fra kedeligt, for der er ikke to opgaver, der er helt ens, siger Roar Christiansen, da han efter fyraften sidder og nyder det gode vejr på terrassen bag huset på Tuapannguit i Nuuk med udsigt over Kolo- nihavnen, hvor speedbåde fiser forbi, og kajakker for- søger at undgå de værste dønninger. Snart 20 år Til næste år kan Roar Chri- stiansen fejre sit 20 års jubi- læum som glarmester i Nuuk. Forretningen be- gyndte hjemme i kælderen, men i 1987 overtog han leje- målet på Tuapannguit og har senere købt huset. Selv om huset er stort, har Roar stadig alle sine trærammer hjemme i kælderen, og vare- lagre er spredt rundt i byen. - Jeg kom hertil som mari- nesoldat i 1961, hvor jeg sej- lede med de små SKA-både to somre. Bagefter blev jeg hængende, fortæller Roar Christiansen. - I dag er kunderne alle slags mennesker, private og institutioner. Så kommer der enkelte turister og køber en plakat med grønlandsk motiv, siger Roar Christian- sen. Men når det gælder vin- duer og isætning af glas, står Roar Christiansen af. - Der sætter jeg grænsen. Jeg har oplevet, at folk rin- gede klokken to om natten og spurgte, om jeg kunne sætte et stykke glas i. Så skulle jeg ud og tage mål, til- bage til forretningen og skære glas til og tilbage og sætte det i. Når jeg så sagde, at det blev 550 kroner, så sagde de, at de ikke havde nogen penge før næste fre- dag. Det blev jeg træt af, si- ger Roar Christiansen. Fornyligt har Roar fået skåret et stort hul i loftet i butikken, og en flot fyrre- træstrappe fører ovenpå, hvor han har indrettet et galleri. Her hænger indram- mede reproduktioner og ma- lerier mellem de sorte bjæl- ker. Den store lidenskab Glarmesteren har en stor li- denskab: Malerier af den danske maler Emanuel A. Petersen, som levede fra 1894 til 1948, og som rejste i Grønland og malede mange malerier. Det er både en hobby og en forretning for Roar Christiansen. Han rej- ser rundt i Europa og køber gamle malerier op og får dem sendt hjem, hvor han så restaurerer dem. - Emanuel A. Petersen var et fantastisk menneske, og han har lavet i tusindvis af malerier. Han var den grøn- landske van Gogh, og jeg er sikker på, at hans billeder vil stige i pris. Det er i hvert fald bedre end frimærker. Og så vil jeg gerne have den grønlandske kunst tilbage til Grønland, siger Roar Christiansen. Nogen af malerierne er i så miserabel stand, at de må indrammes igen. Andre kan nøjes med en rensning. - Det gør ondt, hver gang jeg sælger et maleri. Hvis jeg havde råd, beholdt jeg dem allesammen, men man skal jo leve, siger Roar Christian- sen. Roar Christiansen ople- ver tit, at unge grønlandske kunstnere kommer og spør- ger, om han vil købe nogle billeder. - Men jeg har så meget lig- gende, og jeg kan ikke bare blive ved med at købe nyt. Derfor siger jeg nej lige nu. Men nogle enkelte og helt specielle kunstneres ting kø- ber jeg. Det skal helst være noget med masser af farve på, for sort-hvide ting sæl- ger ikke, siger Roar Christi- ansen. Her går det godt - Jeg har det godt, og jeg pi- ver ikke. Jeg har frygteligt travlt. Men selvfølgelig kan jeg godt mærke, at folk ikke har så mange penge som tid- ligere. Førhen var der kun én ud af ti, der spurgte, hvad tingene kostede. I dag er det omvendt, og når den tiende ikke spørger, hvad prisen er, så er det fordi han eller hun kommer fra en institution, siger Roar Christiansen. - Qalipakkamik tunisigaangama qjuusaartarpunga, Akissaqaraluaruma tamaasa uanga nammineqpigiinnassagaluarpakka, kisianniinuussutissaqartariaqarpugut, Roar Christen- sen oqarpoq. (Ass.: Louise-Ingger Lyberth) - Det gør ondt, hver gang jeg sælger et maleri. Hvis jeg havde råd, beholdt jeg dem allesammen, men man skal jo leve, siger Roar Christiansen. (Foto: Louise-Inger Lyberth)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.