Atuagagdliutit - 03.08.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 88 1992

: j
3. - 9.august 1992
FRAN SMITH
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Nuannaarutigisinnaavat
qaniginerpaasatit ilagalugit
piffissamut pitsaalluinnar-
tumut ingerlagavit. Anin-
gaasaqarnerli nikerarpoq.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Du kan glæde dig, for du er
på vej ind i en fantastisk god
periode sammen med dine
nærmeste. Men økonomien
er vekslende.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Arlaatigut pitsaasoqartoq
ajortoqartorluunniit malu-
gisimaqaat. Tamarmillu
taarlutillu qaamasuin-
naanngillat, isigisatit al-
lanngorartittariaqarpatit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Du har en stærk følelse af,
om noget er godt eller skidt.
Men ikke alt er sort eller
hvidt, så du bliver nødt til at
nuancere dit syn noget.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Periartissaqarpat tigunia-
ruk aamma timikkulluun-
niit nukersornassagaluar-
pat. Tamanna ilinnut ilua-
naarutaalluarsinnaavoq.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Sørg for at tage chancen,
når du får den, også selv om
det er fysisk krævende. Det
vil være meget givende for
dig.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Kiserliorneq maalaarutige-
qinagu. Kiserliortariaqann-
gilatimmi nammineq taama
piumanngikkuit. Amerlaqi-
summi naapikkumagaluar-
paatsit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Du skal ikke klage over en-
somheden. Du behøver ikke
at være ensom, hvis du ikke
selv vil. Mange vil gerne mø-
de dig.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Siunnersorneqarnissat pi-
sariaqartikkukku qaninner-
paasatit orniinnaqinagit.
Imaasinnaavoq allat avataa-
niittut pissutsinik paasin-
nilluarsinnaanerusut.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Hvis du har brug for råd, er
det ikke sikkert, at dine
nærmeste er de rette at gå
til. Udenforstående kan bed-
re gennemskue forholdene.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Uummammioqaruit oqaati-
giinnaruk. Suniarnerit
ikinngutivit nalugunikku
naatsorsuutigisinnaanngi-
lat paasineqarnissat.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Har du noget på hjertet, så
sig frem. Du kan ikke regne
med at blive forstået, hvis
dine venner ikke ved, hvad
det er, du vil.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Angalanerup qaninnerpaa-
satit paasilersissinnaavai,
imaaginnanngilarmi unga-
sissumut angalagaanni ta-
matigut pissanganarneru-
sartoq.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
En rejse kan gøre dig mere
opmærksom på dine nær-
meste omgivelser, og at der
ikke altid er mest spænden-
de langt borte.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Annerpaamik inussiarni-
saarsinnaanerit takutik-
kukku iluaqutigilluassavat -
naak tamarmik ilumut taa-
naannersutit paasisin-
naanngikkaluaraat.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du får stort udbytte af at
vise dig fra din høfligste side
- selv om ikke alle vil kunne
kende dig igen.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Ilumoorlutit oqarsinnaane-
rit ilaannut sakkortulaar-
sinnaavoq. Ikinngutigiin-
neq pilerseqqinniarlugu
ileqqorissaarsinnaanerit
atorluartariaqarpat.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
At du er oprigtig kan være
hårdt for nogle. Du må ud-
nytte dine mest diplomati-
ske evner for at genoprette
venskabet.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Atugarissaarfiunerusut or-
nippatit, naak suliassat suli
ilungersunaraluartut. Na-
laatsornerinnarmik artor-
saatissat nikalluutigeqina-
git.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du er på vej mod bedre tider,
også selv om arbejdet stadig
kræver sit. Lad dig ikke slå
ud af tilfældig modgang.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Suliassaq pitsagalugu paasi-
narluartumillu oqaluuse-
raat. Ilumoornerilli qulak-
keersimaviuk? Taamaann-
gippat utertitsivigineqarsin-
naavutit.
VANDMANDEN
(20. jan. - 19. feb.):
Du taler varmt og overbevi-
sende for en sag. Men er du
nu også sikker på, at du me-
ner det? Hvis ikke, vil det
give bagslag.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Qaninnerpaasavit silarsuar-
mi pitsaaqutaasunik pissar-
siniarnissaat pingaartippat.
Namminnerli aamma pis-
sarsiniartariaqarput.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Du er omhyggelig med, at di-
ne nærmeste får del i ver-
dens goder. Men de skal også
selv have mulighed for at
skaffe sig det.
NAKORSAQ
Inalukkat
illuartoornerat
Inalukkama illuartoornerat
piffissap ingerlanerani qa-
noq iliartussava? Nerisassat
ilaat sorliit nerinaveersaas-
savakka? Nukinnik pitsaa-
nerulersitsinaasumik iisar-
tagaqarpa? Nakorsaq oqar-
poq pebermyntep (naasut
ilaata) nukiit qasukkartitta-
rai.
Sanigorserluni iluaqutaa-
va? Iisartakkat Zantac iisar-
pakka; kisianni qanoq utoq-
qaattigissuseq killissaqar-
tinneqartoq allassimavoq -
taavami?
J.O.S.
Inalukkat inissaminniit illu-
artoornerannut naap nukii-
sa qasungavallaarnerat pis-
sutaasarpoq, taamaalilluni
aqajaqqup ilaa naani inigi-
saminit illuarsinnaalluni.
Tamanna immini ajoqu-
taanngikkaluarpoq, malun-
niuttarlunili aqajaqqup se-
ernatuata ilaata iggissamut
qaffakaalerneratigut, iggis-
samut qasilisoornarsinnaa-
sumik.
Nukinnut sukassaataa-
sinnaasumik nakorsaate-
qanngilaq. Inuit ilaanni ina-
lukkat illuaraluttuinnarsin-
naapput. Pebermyntip nu-
kinnik qasukkartitsinnaan-
nera tusarsimanngisaan-
narpara.
Pebermynteli aqajaqqup
seernartuanik allisaasin-
naavoq, pinaveersaartaria-
qarlunilu. Aamma pujorta-
neq, imigassaq, til kimitto-
oq, nerisassat sakkortual-
laamik pujuukkat sia tallu
taamatut sunniuteqarsin-
naapput. Tassa assigiinngit-
sut qanoq sunniuttarneri
arrajutsinaveersaartaria-
qarput, sunniunnerluttar-
tullu ajornanngippat pina-
veersaarlugit.
Innangatilluni sakissat
niaqullugu qutsinnerutin-
nissat silatusaarneruvoq,
innangatillunimi aqajaqqup
seernartua iggissamut qaf-
faqqajaanerusarmat. Gavi-
scon niuertarflmmi pisiari-
neqarsinnaasoq atortaruk.
Nerereernerup kingorna in-
nalemermilu iineqartas-
saaq. Aqajaqqup seernartua
sakkukillisittarpaa, aqajaq-
qullu imaasa qaavinut siaar-
tarluni aqajaqqup seernar-
tuanut illersuutinngorluni.
Zantac taassumalu assigi-
sai aqajaqqup seernartumik
pinngorartitsineranik milli-
saatitut sunniuttarput. Na-
korsaatip atornissaanut
qassinik ukioqalersimaneq
apeqqutaanngilaq.
Brok i
mellemgulvet
Hvordan vil mit spiserørs-
brok udvikle sig med tiden?
Er der visse ting, jeg ikke må
spise? Kan jeg tage noget,
som styrker muskulaturen?
Lægen nævnte, at peber-
mynte gør den slappere.
Hjælper det at slanke
sig? Jeg får Zantac tabletter;
men der står, at der er en
aldersgræse - og hvad så?
J.O.S.
Ved spiserørs- eller mellem-
gulvsbrok er der en slaphed
i mellemgulvet, så lidt af
mavesækken trækkes op i
brysthulen gennem hullet i
mellemgulvet. Det generer
ikke i sig selv; men der op-
står symptomer, fordi der si-
ver mavesyre op, der gene-
rer slimhinden i spiserøret.
Der findes ingen medicin,
der kan styrke muskulatu-
ren, så brokket bliver min-
dre. Hos nogle bliver det af
sig selv større med tiden.
Jeg har ikke før hørt, at pe-
bermynte skulle afslappe
muskulaturen.
Men pebermynte kan give
mere mavesyre og skal defor
undgås. Det samme gælder
rygning, spiritus, kaffe,
stærk te, stærkt røgede og
stegte ting samt kål. I det
hele taget skal man iagttage,
hvad man får symptomer af
og så undgå det, hvis det er
muligt.
Det er oså klogt at ligge
med overkroppen højt i sen-
gen, idet der ellers let siver
særligt meget mavesyre op i
spiserøret i liggende stilling.
Brug Gaviscon, som fås i
håndkøb. Det skal tages ef-
ter måltiderne og før senge-
tid. Det neutraliserer syren,
beskytter slimhinden og lig-
ger sig som et »låg« oven på
maveindholdet.
Zantac og lignende midler
virker ved at nedsætte syre-
produktionen i mavesæk-
ken. Der findes ingen alders-
grænse for at benytte præ-
paratet, hverken op eller
ned.
Naatitat kræftilu
Arlaanni atuarpara broccoli
(blomkålit ilaat) kræftimut
illersuutaasoq. Qanoq ilillu-
ni?
U.L.
USA-mi John Hopkins Uni-
versitetimi ilisimatuut mis-
issuisut nalunaarsimapput
broccolip akuisa ilaat kræft-
imut illersuutaasinnaasoq
kimittunerpaaq nassaarisi-
mallugu. Taanna sulforafa-
nimik taaguuteqarpoq, en-
zymillu kræftimik pitsaa-
liuisut timitsinneereersut
nukittorsartarlugit.
Allat tassunga assingusut
naatitani allani arlalinni
nassaarineqarsimapput. Ili-
simatuut misissuisut qula-
raat sulforafan broccolimik
mamarisaqanngitsunut na-
korsaasiarineqarsinnaaner-
soq.
Tamanna præsident Ge-
orge Bushimut tusartitas-
saqqikkaluaqaaq, ukiormi
ataaseq qaangiuttoq arne-
rikkamiut broccolinik naat-
sitsisartut tupatserujussu-
arlugit oqarami naatitaq
taanna mamarinngilluin-
narlugu.
Broccolimik naatsitsisar-
tut akiniaallutik broccolit
tonserpassuit præsidentip
illorsuata isaariaata saanut
kuerarsimavaat. Bushilli ta-
manna soqutiginngivippaa.
Oqaannarlunilu: »Mee-
raagallarama anaanama
pinngitsaalillunga broccoli-
tortittarpaanga. Massak-
kulli nunarsuarmi naala-
gaaffiit annersaanni præsi-
dentiugama uanga nammi-
ninnguaq aalaj an gissavara
sunik nerisaqassanerlun-
ga.«
Ilisimatuut misissuisut
oqarput broccolip kræfti-
mut illersuutitut sunniute-
qarnera mikrobølgeovnik-
kut uunneqarneratigut
akornuserneqarneq ajortoq.
Grøntsager mod
kræft
Jeg læste en notits om, t
broccoli beskytter mod
kræft. Hvordan går det til?
U.L.
Det er forskere fra John
Hopkins Universitet i USA,
der har meddelt, at de har
fundet det hidtil stærkest
virkende anti-kræft stof i
broccoli. Det hedder sulfora-
fan og stimulerer kræftfor-
hindrende enzymer, der er
naturligt forekommendei
vort legeme.
Lignende stoffer er fundet
i flere andre grønne, vegeta-
bilske fødemidler. Forsker-
ne tvivler på, at sulforafan
kan fremstilles som en me-
dicin, man kan tage, hvis
man ikke kan lide broccoli.
Det havde ellers været no-
get for præsident George
Bush, som for et års tid si-
den chokerede de amerikan-
ske broccoli-dyrkere ved at
erklære, at han ikke kan for-
drage denne grøntsag.
De hævnede sig ved at
læsse tonsvis af broccoli af
foran indgangen til Det hvi-
de Hus. Men det rørte ikke
Bush.
Han sagde blot »Da jeg
var barn, tvang min mor
mig til at spise broccoli. Men
nu er jeg præsident for ver-
dens største nation, og så vil
jeg sør’me selv bestemme,
hvad jeg vil spise«.
Ifølge forskerne ødelæg-
ger kogning og tilberedning i
mikrobølgeovn ikke brocco-
lis kræftbeskyttende virk-
ning.
Lugt af fisk
Jeg har haft gardnerella i
skeden og kan ikke forstå, at
nogen siger, det ikke smitter
ved samleje. Selv om jeg blev
behandlet, kom sygdommen
igen, selvfølgelig fra min
partner, og det ødelagde
vort forhold. Da jeg senere
mødte ham en enkelt gang,
blev jeg atter smittet.
Fisken
Det kan godt passe, for det
er en rigtig ping-pong-infek-
tion, der springer fra den
ene til den anden som en
bordtennisbold.
Har en kvinde skedekatar
med mikro-organismen
gardnerella vaginalis, får
hun et fiskelugtende udflåd.
Lugten bliver især slem ef-
ter samleje, fordi sædvæ-
skens kontakt med udflåd-
det forværrer den.
Lægen kan eftergøre lug-
ten ved i klinikken at dryppe
en dråbe kalium-hydroxyd
på lidt slim fra skeden, og så
giver lugten ham diagnosen.
Nogle kvinder har samti-
dig med gardnerella en an-
den bakterieinfektion i ske-
den, og denne dobbelt-infek-
tion er også medvirkende til
lugten.
Begge parter i det seksuel-
le forhold skal behandles
samtidig, for ellers går det
som i dit tilfælde. Hos mæn-
dene sidder smitstoffet i
urinrøret, men giver dem
som regel ikke symptomer.
De er raske smittebærere.
Sygdommen kan behand-
les effektivt med ampicillin,
tetracyklin eller metronida-
zol i tabletform.