Atuagagdliutit - 19.08.1992, Page 7

NR. 95 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
- Panipput angajuUeq kalaallisut ilinniarunnaarami. Jonas taama pissanngilaq. Taanna
marluinik oqaaseqassaaq taava maani Nunatsinni ingerlalluarnerussaaq, Erik aamma Ma-
rie Brogaard oqarput. Ernerat Jonas ataasinngormat Qorsussuarmi kattussamik 1. klassi-
mi aallartippoq.
- Vores ældste datter opgav at lære grønlandsk. Den situation vil vi ikke komme i med Jonas.
Han skal være dobbeltsproget, for så klarer han sig bedst her i Grønland, siger Erik og Marie
Brogaard Deres søn Jonas begyndte i den integrerede 1. klasse på Qorsussuaq i mandags.
(Foto: Knud Josefsen).
■ Kalaallisut pitsak
- Meeqqavut marluinik oqaaseqassapput, Qorsussuarmi
kattussamik klassemi angajoqqaat oqarput
NUUK(EH) - Kalaallisut
oqaatsit atortinniartuarta-
riaqarpavut. Taamaanngip-
pat tunuartinneqariartuin-
nassapput. Danmarkimut
feriarsimatilluta soorlumi
kalaallisut oqaatsit panit-
sinni iterteqqinniartaria-
qartut. Oqaatsit ikittuin-
naat eqqaamasinnaasarami-
git, Mikala Engeli Egede
Møllerilu oqarput.
Panipput ateqarpoq Em-
ma. Ataasinngormat Qor-
sussuarmi kattussamik
klassemi aallartippoq.
- Klasse kattussaq qiner-
simavarput piumaqigatsigu
Emmap kalaallisut oqaatsit
ilinniassagai marluinillu
oqaaseqalerluni. Uanga
Emmamut qallunaatut oqa-
luttarpunga Egedelli kalaal-
lisut oqaluffigisarlugu. Ka-
laallisut oqalulaarsinnaa-
vunga, meeqqanulli kalaalli-
sut oqalunneq ajorlunga.
Saaqqumitinniaqaarput ka-
laallisut oqalunneq tassaa-
soq pitsak. Kalaallisut oqa-
lunneq anguniagassalittut
ingerlanniarsaralugu, Ege-
de Møller Mikala Engellllu
oqaluttuarput.
Siumut
taamaatereerlugu
Erik aamma Marie Bro-
gaard Jonasimut angqjoq-
qaajupput Emmap klassiani
atuaqataasussamut. Ukior-
passuarni Danmarkimi na-
jugaqarsimapput Jonasillu
annermik oqaaserai qallu-
naatut. Maannali kalaalli-
sut ilinniassaaq sap.ak. nal.
ak. 20it.
- Jonas kalaallisut paasi-
salereeqaaq. Aleqamili atu-
garisimasaanut taanna pis-
sanngilaq. Kalaallisut ilin-
niarnissaq taassuma unit-
siinnarsimavaa, immaqa
kingusippallaamik aallartis-
simagami, Marie Brogaard
oqarpoq.
- Danmarkimiikkallaratta
eqqarsaatigisimavara ka-
laallisut oqalufligisarniarlu-
gu. Siumoortumilli taamaa-
tiinnarlugu, tassami kisima
kalaallisut ilinniartittussaa-
gakku. Allani sumi tamani
qallunaatuinnaq tusaasus-
saavoq. Maannali Nuummi
najugaqaleratta Jonasillu
kalaallisut oqaluttut sumi
tamani naapittartussaam-
magit piaaralunga kalaalli-
sut oqaluffigisamiarpara,
Marie Brogaard oqaluttuar-
poq.
Erik Marie Brogaardillu
paniat angajulleq arlaleriar-
luni oqarfigineqartarsima-
voq: »Kalaallisut isikkoqar-
putit, sooq kalaallisut oqa-
lunneq ajorpit? Pissuseq
taanna Erik aamma Mariep
maannakkut Jonasip taa-
matut misigisaqarnissaa
pinngitsoorniarpaat:
- Kattussamik klassimut
isumalluaqaagut. Peqqaa-
taani taassumunnga ajoma-
kusuussagunaqaaq, sapis-
sanngeqqaarpaali. Kalaalli-
sut oqaluttarpoq kamma-
laatini peqatigigaangamigit.
Oqaasialuimmi kalaallisut
oqaatsinut eqqaanarsinnaa-
sut oqaatigisarpai, tamati-
guunngitsorli eqqorluirinar-
tanngilai, Erik Brogaard
oqaluttuarpoq.
Ingerlaannartumik
AG: KPeriarfissaqarsimann-
gikkaluarussi Jonasip kat-
tussamik klassemut pinis-
saanut, taava qallunaatut
imalt. kalaallisut oqaasillit
klasse qinersimassagaluar-
pisiuk?
- Taava qallunaatut oqaa-
silinniissimassagaluarpoq.
Ingerlaannartumik taman-
na pisimassagaluarpoq. Qal-
lunaatut oqaasillit klasset
meeqqat periarfissaqarne-
rutittarpaat ingerlaqqittu-
mik ilinniagaqamissamut.
Piumasarineqarmat qallu-
naatut pikkorissuussasut,
Erik Brogaard oqarpoq.
Tamatumuunali Mariep
isumaqatigivallaanngilaa:
- Uanga kalaallisut oqaa-
sillit klasse eqqarsaatigisi-
massagaluarpara. Naluara
qallunaatut oqaasilimmut
klassemut ingerlaannaq pi-
simassagaluarnersoq. Pin-
gaartuuvorli Jonasip mar-
luinik oqaaseqalemissaa,
taassumunnga pitsaaner-
paassaaq oqaatsit marluit
atorsinnaagunigit, Marie
Brogaard oqarpoq.
■ Grønlandsk er flot
- Vores børn skal være dobbeltsprogede, siger forældre til
børn i den integrerede klasse pa Qorsussuaq
NUUK(EH) - Vi må hele ti-
den satse på det grønlands-
ke. Ellers glider det lidt i
baggrunden. Når vi har væ-
ret i Danmark på ferie, er
det som om, at det grøn-
landske sprog skal vækkes
igen i vores datter. Så kan
hun kun huske få ord, siger
Mikala Engeli og Egede Møl-
ler.
Deres datter hedder Em-
ma. Hun begyndte i den in-
tegrerede 1. klasse på Qor-
sussuaq i mandags.
- Vi har valgt den integre-
rede klasse, fordi vi meget
gerne vil have, at Emma læ-
rer grønlandsk og bliver
dobbeltsproget. Jeg taler
dansk til Emma, mens Ege-
de taler grønlandsk til hen-
de. Jeg kan lidt grønlandsk,
men taler det ikke til børne-
ne. Vi gør meget ud af, at det
er flot at tale grønlandsk.
Forsøger at gøre dét at tale
grønlandsk til noget presti-
gefyldt, fortæller Egede
Møller og Mikala Engeli.
Opgav på forhånd
Erik og Marie Brogaard er
forældre til Jonas, der skal
gå i klasse med Emma. De
har boet mange år i Dan-
mark og Jonas’ hovedsprog
er dansk. Men nu skal han
lære grønlandsk 20 timer
om ugen.
- Jonas forstår allerede
meget grønlandsk. Men han
skal ikke komme i den sam-
me situation som sin store-
søster. Hun har opgivet at
lære grønlandsk, måske for-
di hun kom så sent i gang
med det, fortæller Marie
Brogaard.
- Mens vi boede i Dan-
mark, overvejede jeg at tale
grønlandsk til hende. Jeg
opgav på forhånd, for så ville
jeg være den eneste, der lær-
te hende grønlandsk. Alle
andre steder ville hun kun
møde dansk. Men nu hvor vi
bor i Nuuk, og Jonas møder
grønlandsk mange steder,
taler jeg grønlandsk til ham
helt bevidst, fortæller Marie
Brogaard.
Erik og Marie Brogaard’s
ældste datter har flere gan-
ge fået følgende besked: »Du
ser grønlandsk ud, hvorfor
taler du så ikke grøn-
landsk?« Det er den situa-
tion, Erik og Marie nu vil
undgå, at Jonas kommer i:
- Vi har store forventnin-
ger til den integrerede klas-
se. Det bliver sikkert hårdt
for ham det første stykke
tid, men han skal nok klare
det. Han taler for eksempel
grønlandsk, når han er sam-
men med grønlandske kam-
merater. Han siger i hvert
fald nogle ord, der minder
om grønlandsk, men det er
ikke altid, han lige rammer
det helt rigtige, fortæller
Erik Brogaard.
Helt automatisk
AG: - Hvis I ikke havde haft
muligheden for, at Jonas
kom i integreret klasse,
skulle han så have været i en
dansk- eller grønlands-
ksproget klasse?
- Så skulle han have været
i dansksproget klasse. Det
var sket helt automatisk.
Den dansksprogede klasse
giver børnene flest mulighe-
der, hvis de vil have en vide-
regående uddannelse. Det
kræver, at de er gode til
dansk, siger Erik Brogaard.
Det er Marie nu ikke helt
enig med ham i:
- Jeg ville have overvejet
grønlandsksproget klasse.
Jeg ved ikke, om valget af
den dansksprogede klasse
var sket helt automatisk.
Det er i hvert fald vigtigt, at
Jonas bliver dobbeltsproget,
det må være det bedste for
ham, at han kan klare sig på
begge sprog, siger Marie
Brogaard.
- Danmarkimi feriarsimatilluta kalaallit oqaasii Emmami itertinniartariaqartarpavut.
Puiorsimasaramigit qallunaatullu oqalunniaannalertarluni, oqaluttuarput Egede Møller
Mikala Engellilu. Paniat Emma, Qorsussuarmi ataasinngormat kattussamik klassemiatua-
lerpoq.
- Når vi har været på ferie i Danmark, skal det grønlandske sprog vækkes i Emma. Så har
hun glemt det og koncentreret sig om det danske, fortæller Egede Møller og Mikala Engeil.
Deres datter, Emma, begyndte i den integrerede 1. klasse på Qorsussuaq i mandags. (Foto:
Knud Josefsen).
Klasseværelseanni nerriviit
pinnersarsimapput aqqi al-
lattorlugit, naasut erfalasu-
aqqallu. Meeqqanuttaaq ii-
pileqarpoq juiceqarlunilu.
I klasseværelset var bordene
pyntet med navneskilte,
blomster og små flag. Der
var også en juice og et æble
til børnene. (Foto: Knud Jo-
sefsen).