Atuagagdliutit - 21.08.1992, Blaðsíða 2

IMARPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
*>
IMARPUT u
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Imarput/Grønlands Fiskeritidende
Postbox 39, DK-3900 Nuuk
Atuagassiivik/Eskimo Press aqqutigalugu AG-p saqqummersitaa.
Udgives for AG af forlaget Atuagassiivik/Eskimo Press.
Naqiterneqarfia/Tryk: Kujataata naqiterivia/Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Aaqqissuisoq/Redaktion: Stina Skifte, telefon 2 10 83, telefax 2 54 83.
Pilerisaarutit Danmarkimiit/Annoncer Danmark:
Attavigiuk/Kontakt: Merete Ramløv, telefon 33 33 96 51, telefax 33 15 07 20.
Pilerisaarutit Nunatsinniit/Annoncer Grønland:
Attavigiuk/Kontakt: Svend Aage Svalberg, telefon 2 10 83, telefax 2 31 47.
Hvor bliver Ove af?
Ove sulerisoruna?
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR
SUNDHED OG MILJØ, Ove Rosing Olsen,
er ansvarlig for Grønlands Fiskeriundersø-
gelser og bør støtte op omkring deres alvorli-
ge advarsler om den vigende rejebestand.
SIDEN HJEMMESTYRETS indførelse har
det for hver en tid siddende landstyre været
væsentligt at udvikle mulighederne for en
mere selvfinansieret økonomi. En større
selvfinansiering kan alene ske ved en er-
hvervsmæssig udvikling. Ud over Marmori-
lik er det hidtil alene fiskeriet, som har væ-
ret væsentlig i Grønlands eksport, og der-
med fremskaffelse af egen finansiering.
BAG ØNSKET OM Hjemmestyrets indfø-
relse var ønsket om at tage skeen i egen
hånd og udvikle landet på egne betingelser.
Grønlands »nej til EF« var i høj grad be-
grundet i ønsket om selv at udnytte fiskeres-
sourcerne i vore farvande. Det var tilmed
vigtigt for Grønland selv at styre udnyttel-
sesgraden. Vi elsker jo at give udseende af,
at vi vil sikre overlevelsen af de levende res-
sourcer.
TIL TIDER HAR man lyst til at synge:
Køb stemmer
køb stemmer
en reje så fin.
Jeg får din stemme,
så får du licens.
SIDEN LARS EMIL JOHANSEN i sin tid
overtog erhvervsområdet fra staten har tin-
gene udviklet sig med en imponerende fart.
Der er blevet investeret hjemmestyremillio-
ner i den offentligt ejede fiskeflåde, den pri-
vatejede fiskeflåde og fiskefabrikkeme.
DE SKIFTENDE LANDSSTYREMED-
LEMMER for fiskeri har - trods biologernes
råd om tilbageholdenhed - åbnet for udvidel-
se af den tilladte fangstkvote for rejer. Man
kunne politisk ikke holde til presset fra fi-
skerne, som ville deltage i rejeeventyret.
POLITISK VALGTE MAN at overhøre
Grønlands Fiskeriundersøger.
Det gjorde det ikke nemmere, at Grønlands
Fiskeriundersøgelser politisk hørte under
landsstyremedlemmet for fiskeri.
HJEMMESTYRET HAR EKSPORTMÆS-
SIGT haft stort udbytte af det store rejefi-
skeri. Samfundet har i det hele taget nydt
godt af denne levende ressource. I berusels-
en over, at fiskeriet lykkedes, har man imid-
lertid politisk ikke evnet at leve op til de fine
ord om »bæredygtig udnyttelse af de levende
ressoucer«. Man har valgt ikke at høre på
biologernes advarsler i en sådan grad, at re-
jerne nu er endt med at »skulle beskyttes«.
Det har altså indtil nu ikke hjulpet at flytte
det politiske ansvar for Grønlands Fiskeri-
undersøgelser fra landsstyremedlemmet for
fiskeri til landsstyremedlemmet for sund-
hed og miljø.
FORHENVÆRENDE LANDSSTYREFOR-
MAND Jonathan Motzfeldt har som for-
mand for det vestnordiske parlamentariske
samarbejdsråd været vært for en vestnor-
disk konference om miljø. Jonathan Motz-
feldt har i forbindelse med afslutningen af
konferencen udtalt, at Grønland bør have en
miljøpolitik.
LANDSSTYRET BØR I udformningen af
den fremtidige miljøpolitik leve op til, at lave
rammer for den fremtidige udnyttelsesgrad
af de løvende ressourcer. Miljøpolitik er ikke
alene, at vi lærer at rydde op efter os, men at
vi lærer at leve op til vore egne politikeres
fine formuleringer.
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR MIL-
JØ, Ove Rosing Olsen, sagde ved miljøkonfe-
rencen i Qaqortoq:
- Det særlige ved Grønland er, at vi er en
fangerkultur, der er hoppet direkte ind i den
moderne verden. Vi er stadig, og vil altid
være, økonomisk afliængige af de levende
ressourcer på land og i havet omkring Grøn-
land. Samtidig har vi behov for industriel
udvikling. Heller ikke vi ønsker at afgive de
væsentlige forbedringer i levestandard og
materiel velfærd, som den moderne udvik-
ling har ført med sig. Men det gør ikke vores
ønske om beskyttelse af miljøet og bæredyg-
tig forvaltning af de levende ressourcer min-
dre.
- Balancen i naturen er hårfin, ikke
mindst i det arktiske område. Miljøbeskyt-
telse, forureningsbekæmpelse og forvalt-
ning af de fomybare ressourcer må gå hånd
i hånd.
- Forvaltningen af disse ordninger sker
ofte under pres fra naturromantikere og dy-
relobbister uden baggrund i fakta om bære-
dygtighed, og har karakter af ensidige han-
delshindringer, rettet mod de samfund der
er afhængige af at høste i den vilde natur.
SET I FORHOLD TIL, at vi i Grønland øko-
nomisk set er mere afhængige af rejerne end
af sælen, savner vi en konkret handling fra
landsstyremedlem Ove Rosing Olsen med
henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse
af vores rejebestand. Efter biologernes nu-
værende viden er der en meget lille bestand
af de sidste årgange af rejen. Dette tyder på
en overudnyttelse.
VI VIL IKKE HAVE instanser uden for
Grønland til at skulle have det afgørende
ord i fastsættelsen af fangstkvoterne, fordi
vi vil sikre en bæredygtig udnyttelse.
LANDSSTYRET HAR NU tilsyneladende
valgt, at fiskerne ikke skal udsættes for re-
striktioner med henblik på en sikring af re-
jebestanden.
Fiskerne skal nu skånes for størstedelen af
rejeafgiften og det øvrige samfund skal ram-
mes i bestræbelserne på at få økonomien til
at balancere.
HVORNÅR GØR OVE Rosing Olsen sig
gældende i landsstyret med henblik på at
sikre rejebestanden - Grønlands største for-
sørgelsesgrundlag, efter den danske skatte-
yder?
LANDSSTYRET BØR - ud over at andre
samfundsområder skal være med til at beta-
le den manglende rejeafgift - finde frem til
en restriktion på rejeudnyttelsen, så fisker-
ne ikke alene sikres økonomisk overlevelse,
men at rejeudsmidet standses. Vores »røde
guld« i havet bør sikres overlevelse!
PEQQINNISSAQARFIMMUT AVATAN-
GIISINULLU NAALAKKERSUISOQ nu-
natsinni Aalisakkanik Misissuisunut aki-
sussaasuuvoq taakkulu mianersoqqussu-
taannut tapersersuisuusariaqaraluarluni.
NAMMINERSORNERULLUNI OQAR-
TUSSAANERUP aallartinneraniilli naalak-
kersuisuusartunit pingaartinneqartarsima-
voq nunatsinni angingaasaqarniarnerup
nammineq pilersitaqarnermik tunngave-
qartinniarnerulernissaa.
Nammineq pilersitaqarnermik tunngavi-
liiniamermi aqqutissatuaavoq inuutissar-
siornermik ineriartortitsineq. Marmorilik
eqqaassanngikkaanni aalisameq kisimi
avammut tunisaqarfiusarsimavoq, tassuu-
nakkullu nunatsinnut imminut pUersorfiu-
simalluni.
NAMMINERSORNERULERUSUNNER-
MUT TUNULEQUTAASIMAVOQ inuiat-
tut imminut aqukkusunneq aammalu pis-
sutsinik ilisimaarinninneq tunngavigalugu
naleqquttumik ineriartortitsineq. Nunatta
»EF baqj« aqqutigalugu pinaveersaarsima-
vaa imatsinni pisuussutit allamiunit iluaqu-
tiginiarneqarnissaat aammalu avataaniit
qanoq annertutigisumik piniarfigineqarnis-
saasa aalajangiiffigineqartarnissaat.
Perroorutigiuartarparpummi pisuussutit
uumassusillit pigisatta nungusarneqaratik
iluaqutiginiartuamissaat pingaartillutigu.
ILAATIGUTISUMAQARNARTARPOQ qi-
nikkat qineqqusaalernerni iluareqqusaaru-
tigalugu raajanik pisassanik agguaaneq qi-
nersisunik qaloorinissaminnut aqqutigini-
ar tar aat.
Ilaatigut ima appikkusunnartarpoq:
Ittooraluamanga
qissaaraluarnanga
qinersineq qanimmat
angiinnartarama.
Ittooraluarpunga
qissaaraluarpunga
qineqqunermit raajat
nungutsilerpakka.
LARS EMIL JOHANSEN-IP inuutissar-
siornermut oqartussaassuseq naalagaaffim-
miilli tigummagu ineriartortitsineq tupin-
naannartoq ingerlanneqarsimavoq. Anin-
gaasat millionerpassuit Namminersome-
rullutik Oqartussaniit atorneqarsimapput
pisortat namminersortullu aalisariutaasa
aalisakkeriviillu piorsarneqamerinut.
AALISARNERMUT NAALAKKERSUI-
SUUSARTUT tulleriiaarlutik raajat pisas-
sarititaasut amerlineqarnissaannut akuer-
sisarsimapput, naak Aalisakkanik Misissui-
sut pisassarititassat amerlineqannginnis-
saannik innersuussuteqaraluartut.
Aalisartut raajat piniagarinerisigut pi-
suunngorusuttut akuersaartuarnerat aali-
sakkanik misissuisut tunuarsimaaqqussu-
taannit qinersisoqarnarnerummata.
Taamatut aalajangersinnaaneq ajornar-
tuusimanngilaq Aalisakkanik Misissuisu-
nut akisussaaflik aalisarnermut naalakker-
suisuusup aamma tigummisarisarmagu.
RAAJAT AVAMMUT NIOQQUTAALLU-
ARNERAT Namminersornerullutik Oqar-
tussanut aningaasaqarnikkut iluaqutaasi-
maqaaq. Tassuunakkummi inuiaqatigiinni
tamatta raajat piniarneqarnerisigut ilua-
naartinneqarsimavugut.
Aalisamerulli iluatsinnerata tanngassi-
maarutiginerani oqaatsit kusanartut, tassa-
lu »pisuussutit uumassusillit nungusarna-
git iluaqutiginiarnissaat« qinikkatsinniit
puiorneqarsimapput.
Aalisakkanik Misissuisut tunuarsimaaq-
qusinerigalui tusaaneqarneq ajormata mas-
sakkut raajat navianartorsiortitaapput. Aa-
lisakkanik Misissuisut aalisarnermut naa-
lakkersuisumiit avatangiisinut naalakker-
suisumut nuunneqaraluarmata iluaqutaa-
simanngilaq.
AVATANGIISIT PILLUGIT nunani avan-
narlerniit ilaaffigineqartumi Qaqortumi
ataatsimeersuartitsinermi Naalakkersuisu-
nut siulittaasuusimasoq Jonathan Motz-
feldt inatsisartut avatangiisit pillugit ataat-
simiititaliaanni siulittaasutut qaaqqusisuu-
simavoq. Ataatsimeersuarnerup naanerani
Jonathan Motzfeldt Radioavisimut oqarpoq
nunatsinni avatangiisinut iliuuseqarnissa-
mut naalakkersuinermut isummat tunnga-
viusussat nunatsinni aalajangerfigisariaqa-
lerigut.
Naalakkersuisutta taamatut pinissamut
piareersaanerminni pingaartillugu ilann-
guttariaqarpaat pisuussu titta uumassusillit
Uuaqutiginiarnerini killigititassat pisaria-
qartut. Avatangiisinut naalakkersuinikkut
tunngaviusussat avatangiisitta mingutsin-
neqannginnissaat piinnamagu qinikkatta
akisussaasusermik takutitsisariaqarnerat
imarisariaqarpaa, ingammik oqarluartaaru-
tit eqqortinneqarnissaat.
AVATANGIISINUT NAALAKKERSUI-
SOQ Ove Rosing Olsen Qaqortumi ataatsi-
meersuarnermi ilaatigut ima oqarpoq:
- Nunatta nunanit allaniit allaanerussuti-
gaa, tassa pissinnertutullusooq piniartutut
inuunermiit imaaliallaannaq silarsuarmut
nutaaliamut isersimagattaPisuussutinik
uumassusilinnik nunatatsinni imartatsin-
nilu pigisatsinnik aningaasaqarniarnerput
suli qilersorsimaqaaq, taamaattuassalluni-
lu. Suliffissuaqarnikkut ineriartortitsiner-
taaq ingerlatittariaqarparput. Ineriartome-
rup kingunerisaanik pigissaarnerulluta
atortorissaarnerullutalu inuuneqalersima-
nerput annaarusunngilarput. Taamaattu-
mik avatangiisitsinnik mianersuussaqar-
nerput aammalu uumassusilinnik nungu-
titsinata iluaquteqamissarput kissaatigiu-
arparput.
- Pinngortitap allanngortinnaveersaame-
ra pingaaruteqaqaaq, minnerunngitsumik
maani issittumi. Avatangiisit mianersuun-
neqarnissaat, mingutsitsinaveersaarneq
uumassusilinnillu nungutsitsinani iluaqu-
teqarniarneq tasiortutullusooq ingerlattari-
aqarput.
- Taamatut iluarsaassamik ingerlatitsini-
arnermi naapittuarpagut sinnattuasumik
tunngaveqarlutik avatangiisinik uumassu-
silinnillu illersuiniarnermik anguniagaqar-
tut. Allaat niuernermik akornusersuineq
sakkugalugu illuinnaasiortumik issittumi
uumassuseqartut ataqqillugit taakkuninn-
ga inuuniuteqartunut.
NUNATSINNI ANINGAASAQARNIAR-
NITSINNUT raajat puisinut naleqqiulllugit
pingaaruteqarnerujussuupput, taamaattu-
millu raajat nungutinneqaratik iluaqutigi-
neqartuarnissaat qulakkeerniarlugu Ove
Rosing Olsen-ip iliuuseqarnissaa utaqqika-
talerparput.
Uumassusilinnik ilisimatuut maannamut
ilisimaligaat naapertorlugit raajat ukiuni
kingullemi tukersimasut ikittuinnaapput.
Taamaanneralu piniarneqarnerisaannertu-
allaarsimanerannik tunngaveqarsorineqar-
poq.
PISASSARITITAASUT AVATAANINN-
GAANIIT aalajangiiffigineqartarnissaat
kissaatigisimanngllarput kinguaassiortuar-
nissaat ataqqillugu pisarisassat aalajanger-
neqarnissaat pingaartuutikkatsigu.
Naalakkersuisutta massakkut raajat an-
naanniarlugit aalisartut killilersuiffiginis-
saat aalajangerfiginiarunanngilaat.
Raajanut akileraarut aalisartunut milli-
sinniarneqarpoq aningaasaqarniarnerlu
uertuussanngippat inuiaqatigiinni inooqa-
taasut sinnerinut aningaasatigut sunniun-
nera nammakkiunniunneqarniarluni.
QAQUGUUNA OVE ROSING OLSEN naa-
lakkersuisutut iliuuseqarniartoq raajat piu-
juarnissaat qulakkeerniarlugu? Aningaasa-
qarniamitsinni qallunaat akileraartartut
tulleralugit isumalluutituarput.
Naalakkersuisutta aalisartut aningaasa-
qarnikkut qulakkeerniarlugit nammatassat
aalisartuniit allanut agguaannerisa saniati-
gut raajat piniarneqamerat killilersuiffigi-
sariaqalerpaat.
Aalisartut aningaasaqarniarnertik qulak-
keerniarlugu raajanik mikivallaarisaminnik
eqqaajuarnerat unitsittariaqalerpoq.
Imartatsinni »gulti aappaluaartoq« pigi-
sarput nungutsinnagu iluaqutigiuassagut-
sigu.