Atuagagdliutit - 24.08.1992, Blaðsíða 8
- Imaanut mittartumik timmisartorneq nuannareqaara, tassami pinngortitami timmisar- - Jeg kan godt lide at flyve vandflyver, for det giver en ufattelig frihed at komme ud og flyve
torluni paasissaanngiusartumik qilersimanngissutsimik pissarsinarmat. Tupinnarluinnar- i naturen. Det er helt fantastisk... Du er suverænt din egen herre, siger Per Rosing Petersen,
poq... Namminerluinnaq naalagaagavutit, Per Rosing Petersen oqarpoq. (Foto: Knud Josefsen)
Per på vingerne igen
Tidligere Nuna Air-pilot starter sit eget vandflyflyselskab
NUUK(KR) - I denne uge
holdes der stiftende general-
forsamling i et nyt grøn-
landsk vandflyselskab. Nav-
net bliver Suluit Air A/S, og
det er den tidligere Nuna
Air-pilot, Per Rosing Peter-
sen, der står bag selskabet.
De øvrige investorer er
Svend Junge, Villy Hansen
gennem selskabet Nuuk En-
treprenøren ApS, Arne Nie-
mann og Polar Seafood. De
har alle skudt større eller
mindre beløb i firmaet. Der-
til kommer de store bidrag-
sydere Royal Greenland og
KNI, som hver har lagt
400.000 kroner.
Per Rosing Petersen har
selv skudt omkring 800.000
kroner i selskabet, penge
han har fået som erhvervs-
støttelån at det tidligere Er-
hvervsdirektorat.
Alt i alt får Suluit Air A/S
en aktiekapital på to mil-
lioner kroner.
Amerikansk rundrejse
For et par uger siden var en
Cessna Caravan-vandflyver
i Nuuk på en færgefiyvning
mellem USA og Frankrig.
Per Rosing Petersen var ude
og prøveflyve den, og han er
helt overbevist om, at det
skal være det fly, Suluit Air
A/S skal flyve med. Men
endnu har han ikke købt et
fly. Han er netop kommet
hjem fra en rundrejse gen-
nem fem amerikanske sta-
ter, hvor han så på vandfly-
vere.
- Vi skal lige være helt
færdige med at stifte selska-
bet. Jeg regner stærkt med,
at vi holder den stiftende ge-
neralforsamling i denne
uge, og jeg har en bestyrelse
på plads, som jeg vil foreslå
på den stiftende generalfor-
samling, siger Per Rosing
Petersen.
Den bestyrelse, Per Ro-
sing Petersen vil foreslå, er
investorerne i Suluit Air
A/S.
Per Rosing Petersen læg-
ger ikke skjul på, at det har
været hårdt at komme så
langt med planerne om et
nyt vandflyselskab.
- Kan du ikke se alle de grå
hår, jeg har fået? Ja, det har
været utroligt hårdt, siger
Per Rosing Petersen.
- Jeg er blevet opfordret,
og så vil jeg også gerne ud og
flyve, siger Per Rosing Pe-
tersen.
Fløj som bare pokker
AG: - Skræmmer sporene ef-
ter Nuna Air ikke?
- Absolut ikke. Tværti-
mod. Jeg har set nogle resul-
tater for selve vandflysiden i
Nuna Air. De var ekstrem
gode, for det gav overskud,
og vi fløj som bare pokker.
Med to vandflyvere kunne vi
ikke følge med. Nuna Air
havde selv planlagt at købe
en Caravan. Der var lange
og hemmelige forhandlinger
dengang. Alt var klar, så jeg
kendte maskinen i forvejen,
da jeg blev opfordret til at gå
i gang.
AG: - Hvem har opfordret
dig?
- Det har de private in-
vestorer og kommunen.
Folk i bygderne har også
brug for et vandflyselskab.
Vandvejen fra for eksempel
Qeqertarsuatsiaat til Nuuk
tager ti timer, hvor den med
Caravan tager en halv time.
Med skib koster turen 610
kroner, men med fyldt fly
kan vi gøre det for 500 kro-
ner for en returbillet. Det
bliver både tidsbesparende
og billigere.
AG: - Vil du konkurrere
med Grønlandsfly?
- Det er ikke hensigten.
Vores hensigt er at supplere
Grønlandsfly. Jeg kender ik-
ke meget til deres priser,
men jeg vil tro, vi kommer til
at ligge lavere.
-1 de snakke, jeg har haft
med Ole Bjerregaard fra
Grønlandsfly, har han sagt,
at de har en masse pligtflyv-
ninger, som de gerne vil af
med. Dem kunne vi sagtens
overtage og få en økonomisk
gevinst ud af.
Gnidninger
AG: - Tidligere var der ikke
de varmeste følelser mellem
Nuna Air og Grønlandsfly?
- Der var en masse gnid-
ninger, men de handlede
nok om personer. Jeg tror,
at der er helt nye toner nu.
Jeg har lige fra starten sagt,
at hvis Grønlandsfly ikke
var med på ideen, så ville jeg
ikke starte. Det er ikke mine
intentioner at blive en kon-
kurrent til Grønlandsfly.
- Vi skal lave en samar-
bejdsaftale. Der er allerede
underskrevet lejekontrakt
på hangar, og vi skal leje
kontorlokaler af Grønlands-
fly. De har tilbudt, at vi kan
indkøbe reservedele gennem
Grønlandsfly. Motorerne til
Dash 7, Bell 212 og Caravan
er fra samme fabrik, siger
Per Rosing Petersen.
Han lægger ikke skjul på,
at det, der har drevet ham til
at starte Suluit Air, er hans
kærlighed til vandflyvere.
- Jeg kan godt lide at flyve
vandflyver, for det giver en
ufattelig frihed at komme
ud og flyve i naturen. Det er
helt fantastisk... Du er suve-
rænt din egen herre, og det
er selvfølgelig også dine
egen skyld, hvis der sker no-
get. Det er det, der gør det så
spændende. Man får et helt
andet syn på flyvning.
Flyvende direktør
AG: - Skal du selv ud at fly-
ve?
- Ja, det vil jeg meget ger-
ne. Jeg skal også være direk-
tør, men jeg vil selv ud og
flyve. Der bliver to piloter og
en freelancepilot. Forhå-
bentligt en hjemmehørende,
som kommer til at flyve som
freelance i første omgang.
På et senere tidspunkt kan
der måske blive behov for en
fastansættelse.
AG: - Skal Suluit Air have
flere fly?
- Ja, jeg vil gerne have tre
eller fire fly i løbet af tre el-
ler fire år.
AG: - Hvorfor skal det lige
være Caravanen?
- Jeg kendte lidt fra Nuna
Airs tid, hvor vi undersøgte
maskinen. Jeg har siden
fundet ud af, at der siden
1985 er bygget omkring 525
fly af denne type, hvor godt
halvdelen er solgt til et stort
amerikansk post- og kurér-
selskab. De maskiner flyver
godt 20 timer i døgnet og har
en pålidelighedsprocent på
99,8. Mig bekendt har der
aldrig været uheld med den
type maskine.
- Maskinen er en fanta-
stisk svæveflyver. Da de-
monstrationsflyveren var
her, demonstrerede piloten
det, hvor han stoppede mo-
toren. Normalt kommer en
maskine otte til ni meter
frem, når den falder én me-
ter. Men Caravanen når i
hvert fald 25 meter, inden
den falder en meter. Samti-
digt er motoren meget påli-
delig.
- Maskinen bliver bygget
om fra 14 til 9 sæder. Her i
landet er reglerne sådan, at
hvis der er mere end ni sæ-
der skal der være to piloter
på, og så bliver flyvningen
dyrere.
Ikke set bankers tilbud
AG: - Hvordan vil du finans-
iere maskinen?
- Vi har snakket med de to
banker, og derudover har jeg
haft nogle meget positive
snakke med investrerings-
selskaber i Danmark. I øv-
rigt har Cessna-fabrikken
været meget behjælpelig
med »eksportlån«, som er
statslån man kan få til favo-
rable renter. Vi har også set
på lånedmuligheder i
Frankrig.
- Jeg har ikke så meget
forstand på det her, men
mange har hjulpet mig med
at kigge på det. Det bliver
noget bestyrelsen sammen
med mig skal afgøre, inden
vi sender låneansøgninger
ud. Vi har endnu ikke set de
to bankers tilbud, men de
bliver sikkert de dyreste. De
er ekstremt hårde. Det er
kedeligt, for jeg vil gerne, at
vi kunne bruge de grøn-
landske pengeinstitutter,
for så ville pengene cirkule-
re her istedet for, at vi skal
sende renter ud af landet.
- Men vi er nødt til at tæn-
ke økonomisk og forret-
ningsmæssigt, siger Per Ro-
sing Petersen.