Atuagagdliutit - 02.09.1992, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 101 1992
jjjjj ■
Nuuk Imeq imermik sermersuarmeersumik nioqqutissiulissappat taava Tuluit Nunaat
misiliivittut atorneqassagunarpoq.
Hvis Nuuk Imeq gårigangmed at producere vand af indlandsisen bliver England sandsyn-
ligvis brugt som testmarked. (Foto: Knud Josefsen)

Alkoholforbruget falder • produktionen stiger
Selvom 3,6-eren har givet en betydelig øget produktion på Nuuk Imeq, er det samlede alkoholforbrug faldet
NUUK(LRH) - Selvom der
er et vigende salg på de stær-
ke ølsorter fra Nuuk Imeq,
så har bryggeriet en betyde-
lig øget produktion. Umid-
delbart ser det ud som om,
at befolkningen i et vist om-
fang er gået bort fra stærk
spiritus til 3,6-eren.
- Vi har kun haft 3,6-eren
i produktion i et par måne-
der. Og selvom det ikke er
lang tid at vurdere forsøget
i, så mener jeg man klart
kan se, at afgiftsomlægnin-
gen på alkoholen og indfø-
relsen af den nye 3,6 har
haft en positiv effekt på al-
koholforbruget, siger besty-
relsesformand for Nuuk
Imeq, Ole Bjerregaard.
- Selvom vi kan se, at der
totalt set er sket et ganske
betydeligt fald i alkoholfor-
bruget, hvor vi ser at tallene
i forhold til sidste år i juni er
faldet med 9 procent og for
juli med 11 procent. Og det
skyldes da helt sikkert afgif-
tomlægningen sammen med
indføringen af 3,6-eren, si-
ger Ole Bjerregaard til AG.
- Så selvom salget af 3,6-
eren er stort, så er det vel
positivt og i tråd med ønsket
fra landstinget, at alkohol-
forbruget er gået fra stærk
alkohol til det lettere.
- Debatten omkring 3,6-
eren har nok været præget
af, at den lige er kommet på
markedet. Og jeg synes at
det er svært på to måneder
at konkludere, hvorvidt det
har været forkert, at sætte
den i produktion. Derfor sy-
nes jeg også, at man bør fast-
holde prøveperioden på et
år. Dermed får man et mere
klart og afbalanceret billede
af, hvordan forsøget er gået,
siger Ole Bjerregaard, som
netop har overstået et besty-
relsesmøde i Nuuk Imeq.
KNI-omstrukturering
Selvom det er meget op i ti-
den at tale om 3,6-erne, så
var det ikke det eneste
punkt på bestyrelsesmødet,
som netop er overstået på
Nuuk Imeq. I forbindelse
med omstruktureringen af
KNI er der en række prakti-
ske problemer for Nuuk
Imeq.
- Vi vil selvfølgelig gerne
være med til, at KNI bliver
omstruktureret, men om-
vendt kan det også gå hen at
give os vanskeligheder, siger
Ole Bjerregaard.
- KNI har tidligere krævet
skatter og afgifter ind for os.
De har sørget for lager- og
depotplads for os, ligesom
markedsføringen har fore-
gået gennem et samarbejde
med KNI. Disse ting er der
endnu ingen afklaring på, så
på bestyrelsesmødet beslut-
tede vi, at der i samarbejde
med KNI, skal nedsættes en
arbejdsgruppe, som skal se
på disse ting.
- Nuuk Imeq er endnu slet
ikke gearet til at tage sig af
NUUK(LRH) - Naak immi-
aaqqanik kimittunerusunik
Nuuk Imeq-mit nioqqute-
qarneq annikilliartoraluar-
toq immiorfiup sanaartor-
neq annertusiarsimaqaaq.
Imaassorinarpoq innuttaa-
sut imigassaq kimittooq qi-
mallugu 3,6’erimut saassi-
masut.
- 3,6’eri qaammatini mar-
lussuinnarni nioqqutissia-
raarput. Naak misiliinermi
piffik taama sivisutiginngik-
kaluartoq taamaattoq tak-
ulluarsinnaasoraara imigas-
samut akitsuutit allanngor-
tinnerannit 3,6’erillu nu-
taap eqqunneqarneratigut
imigassamik atuineq isu-
malluarnartumik sunniute-
qarsimasoq, Nuuk Imeq-mi
siulersuisut siulittaasuat
Ole Bjerrregaard oqarpoq.
- Naak takusinnaagalua-
ripput tamakkiisumik isiga-
lugu imigassamik atuineq
annikilleriarsimagaluaqi-
soq, siorna junimi kisitsisi-
nut naleqqiullugu 9 procen-
timik julimullu 11 procenti-
mik. Tamannalu qular-
nanngitsumik peqquteqar-
simassaaq akitsuutit allann-
gortinnerinik 3,6’erillu eq-
qunneqarneranik, Ole Bjer-
regaard oqarpoq.
- Naak 3,6’erimik tunisi-
neq annertugaluaqisoq taa-
va inatsisartut kissaatigi-
saanut ungasippallaaru-
disse områder, siger Ole
Bjerregaard.
Eksport af vand
- Uden at være utrolig opti-
mistiske vurderer konsorti-
erne bag Nuuk Imeq, at der
er chancer for at tjene penge
på at producere vand base-
ret på indlandsis, oplyser
Ole Bjerregaard.
- Carlsberg har interna-
tional erfaring og ved, hvor-
dan produkter som disse
kan distribueres ud i ver-
den. Men produktet skal væ-
re vand fra indlandsisen.
For det første sikrer det en
nanngilaq naleqqullunilu,
tassa kimittuunik imigas-
sartorneq qimanneqarmat
kimikitsullu nuuffigalugit.
- 3,6’eri pillugu oqallin-
neq pissuteqarunarpoq aat-
saat nioqqutigineqalermat.
Isumaqarpungalu qaamma-
tit marluinnaat ingerlaneri
tunngavigalugit sanaartor-
neqalersimanera qanoq
ajortigisimanersoq naggasii-
soqarnissaa ajornakusoor-
toq. Taamaattumik isuma-
qarpunga ukiup ataatsip in-
gerlanerani misilinneqar-
nissaa aalajangiusimane-
qaannassasoq. Tamatu-
muuna erseqqinnerusumik
naligiinnerusumillu misilii-
neq takuneqarsinnaassaaq,
Ole Bjerregaard oqarpoq,
Nuuk Imeq-mi siulersuisut
ataatsimiinerat naammas-
seqqammersoq.
KNI-p allanngornera
Naak 3,6’erit ulluni makku-
nani oqallisigineqaraluaqi-
sut tamannatuaanngilaq
siulersuisut ataatsimiinne-
ranni pineqartoq. KNIp al-
lanngortiterneqarneranut
atatillugu Nuuk Imeq sulia-
tigut arlalitsigut ajornartor-
siuteqarpoq.
- Soorunami KNIp allann-
gortiternera peqataaffigiu-
mavarput, akerlianilli aam-
ma ajornartorsiortilersin-
naavaatigut, Ole Bjerre-
tilstrækkelig smag i vandet
og holdbarheden er bedre.
- Hvis vi skal gå ind i en
produktion af grønlandsk
vand, er det nødvendigt,
vurderer vi, at produktet er
unikt. Og det kan det blive
ved at sælge flere tusind år
gammelt vand. Der findes
nemlig rigeligt vandmarked
i verden, så hvis vi skal kun-
ne konkurrere med det, skal
det være på noget specielt.
Det skal være noget kunder-
ne skal være villige til at be-
tale for, da det kommer til at
ligge i den højere ende af
skalaen.
gaard oqarpoq.
- Siusinnerusukkut KNI
uagut sinnerluta akileraa-
rutinut akitsuutinullu aki-
liisitsiniartaraluarpoq. Quit
toqqorsiviillu sinnerluta
isumagisaralugit, kiisalu tu-
nitsivissarsiorneq KNI sule-
qatigalugu pisimalluni. Ta-
makkuli suh aaqqinneqann-
gillat, taamaattumik siuler-
suisut ataatsimiinnerani aa-
lajangerpugut KNI suleqati-
galugu tamakkuninnga mis-
issuisussamik suleqatigiis-
sitaliortoqassasoq.
- Tamakku tigunissaan-
nut Nuuk Imeq suli piareer-
simanngilaq, Ole Bjerre-
gaard oqarpoq.
Imeq avammut nloqqut
- Imannarsuaq isumalluar-
pallaanngikkaluarluni sulif-
feqarfissuit Nuuk Imeq-rup
tunuliaqutigisaasa naliler-
paat imeq sermersuarmeer-
soq tunisassiarissallugu an-
ingaasarsilluaataanissaa-
nut periarfissaqartoq, Ole
Bjerregaard oqarpoq.
- Carlsberg nunani tama-
laani misilittagaqarpoq
nioqqutissiallu taamatut it-
tut qanoq silarsuarmut si-
ammarterneqarsinnaanerat
nalunagu. Nioqqutissiarli
imiisariaqarpoq sermersu-
armeersoq. Siullermik imeq
naammattumik mamassu-
seqarpoq atasinnaaneralu
- Carlsberg har udtrykt
ønske om at bruge England
som testmarked på dette
produkt, siger Ole Bjerre-
gaard, som dog understre-
ger, at det endnu ikke er af-
klaret, om Nuuk Imeq kan
løse de tekniske problemer
omkring produktion af
grønlandsk vand fra ind-
landisen.
Derudover ønsker Nuuk
Imeq, før bryggeriet går
igang med forarbejdet til
produktion af vand, at få en
afklaring fra Hjemmestyret
om, der er andre producen-
ter af vand på vej.
pitsaanerulluni.
- Kalaallit ernganik nioq-
qutissiulissagutta pisaria-
qarluinnarpoq, nalilerpar-
put, nioqqusiap allani asse-
qannginnissaa. Taamaat-
tuujuarsinnaavorlu imeq
ukiunik tusintilinnik arla-
linnik pisoqaassusilik tuni-
gaanni. Tassami silarsuar-
mi erngit nioqqutigineqar-
tut amerlaqimmata, taak-
kulu unammillersinnaassa-
gutsigik taava immikkut it-
tuusariaqarpoq. Imaassaaq
pisisartut akilerumasinnaa-
sagaat, allanut naleqqiullu-
gu qutsinnerusumiittus-
saammat.
- Carlsbergip kissaatigisi-
mavaa Tuluit Nunaat nioq-
qutissiamut misiliiffiginiar-
lugu, Ole Bjerregaard oqar-
poq, erseqqissarlugulu ka-
laallit ernganik sermersuar-
meersumik tunisassiornis-
samut teknikkikkut ajor-
nartorsiutit Nuuk Imeq-p
suli aaqqissimanngimmagit.
Tamatuma saniatigut
Nuuk Imeq-p kissaatigaa
imermik nioqqutissiornissa-
mut suliareqqaagassat aal-
lartitsinnagit Namminer-
sornerusut tungaanniit paa-
seqqaartariaqartoq allat
aamma imermik nioqqutis-
siortussat pileriartormata.
Rådhusemi
saqqummer-
sitsineq
Tallimanngorpat 4. september 1992 nal. 13.00
Nuup Rådhusiani eqqumiitsuliortoq Jens Kro-
mann-ip qalipagaanik saqqummersitsineq aal-
lartissaaq.
Saqqummersitsinerup animarneqarnerani
Jens Kromann nammineq najuutissaaq, qali-
pagaalu amerlaqisut Nunatsinni pinngortitar-
suarmut nuanneqisumut sammisinneqarlutik
septemberi naallugu Rådhusimi takuneqarsin-
naapput.
Tallimanngorpat 4. september
nal. 13.00 ammaanermut tikillua-
ritsi!
In ussiarn ersumik
inuulluaqqusilluta
Nuup Kommunea
Imigassartorneq millivoq
Nuuk Imeq-mi 3,6-mik tunisassiorneq naak annertusigaluartoq ataatsimut
imigassamik atuineq annikilleriarpoq