Atuagagdliutit - 18.09.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 108 1992
AARLERINARTUT
ANGINGAASANUT INATSIT aarimmi tak-
kuteqaaq - Namminersornerullutik Oqartus-
sat 1993-imut missingersuutaat, tassanilu
takuneqarsinnaavoq inuiaqatigiit aningaasaa-
taat naalakkersuisunit qanoq atorneqassa-
maamersut, qanorlu iliorluni isertitaqarto-
qarniarnersoq. Atuagakullassuuvoq 1 kilop
missaani oqimaassusilik kisitsiserpassuamik
ilanngussarpassuamillu bilaginik imalik.
Tassani atuameqarsinnaavoq politikerit pi-
sortanilu atorfillit allat tamarmik 93-imi qa-
noq akissarsiaqassanersut, pisortat allaffe-
qarfii, tapiissutit, atuarfiit, peqqinnissaqarfik,
oqaluffiit, nunaqarfiit, isumaginninnermi
ikiorsiissutit, inuussutissarsiutitigut piorsaa-
neq allarpassuillu inuiaqatigiinnit qanoq ator-
neqamiarnersut. Aamma atuameqarsinnaa-
voq aningaasartuutissarpassuarnut tamakku-
nunnga akileraarutit, akitsuutit, tuniniaaneq
il.il. aqqutigalugit isertitatigut qanoq iliorluni
matussutissaqartitsisoqarniarnersoq.
Pisariusorujussuuvoq nalunaqalunnilu.
Ataaserli qulamaateqanngilaq: Tamavittta
sunniuteqarfigissavaatigut. Akissarsiatsigut
toqqaannartumik. Imaluunniit toqqaannann-
gikkaluamik, suliatsigut sullinneqarnissatsi-
gulluunniit. Naatsumik oqaatigalugu: Inuu-
nitsinni atukkatsigut.
ANINGAASANUT INATSIT nalunartoqan-
gaarmat aningaasartuuteqarfissat ataasiak-
kaaginnaat eqqartomissaat kissaatiginarsin-
naavoq. Namminersornerullutik Oqartussani
direktøri una unalu qanoq akissarsiaqamer-
soq takuneqarsinnaalluarpoq. Politikeri una
unalu ima imatullu akissarsialik. Tapiissutit
sorliit inuussutissarsiummut uunga uungalu
atugassatut immikkoortinneqarsimappat. Sa-
naartorneq qanoq annertutigissava.
Aningaasartuuteqarfiit ataasiakkaat pillu-
git aperinissaq ajornanngitsunnguuvoq:
Nuummi kulturikkut illuuteqamissarput su-
mut atomeqarnissaa nalominartulimmut suli
akissaqarfigaarput? Sooq peqqinnissaqarfik
sipaarniarfiussava, naak oqartoqaraluartoq
Namminersornerullutik Oqartussanit tigu-
neqaruni pitsassuanngorumaartoq? Inuiaqa-
tigiinni immikkoortut uku ukulu sooq sipaar-
niutinit eqqorneqassappat?
ANINGAASANUT INATSISIP immikkuua-
luttortaasa ilaat immikkoortillugit oqaluuse-
rissallugit pissusissamisoorluinnarpoq. Sooq
uani sipaarniartoqarani allatigut sipaarniarto-
qassava? Sooq uanga eqqorneqassaanga, illil-
lu eqqorneqamak? Tamakkunanerpiaruna
naalakkersuisut suut pingaaruteqartutut
suullu pingaaruteqanngitsutut isigineraat
takuneqarsinnaasut.
Kisianni Kalaallit Nunaata 1993-imi mis-
singersuutaani immikkoortut ataasiakkaat
oqaluuserineqaraluarpataluunniit eqqaamas-
sallugu pingaartuuvoq tamarmi ilivitsuulluni
kisitsisitani tamakkerlugit oqimaaqatigiinni-
artussaammat. Aningaasartuutit uku ukulu
qanorluunniit kusanartigisumik illersorneqa-
raluarpataluunniit isertitanik taakku amerla-
qataannik illuatungeqartussaapput.
SULIFFEQARFIIT NAMMINERSORTUT
tamarmik, assersuutigalugu aningaaserivim-
mut akiligassallit, ukiup tullianut missinger-
suusioraangamik erniat akiligassallu akiler-
neqamissaat sillimmaatereertarpaat. Missin-
gersuutimmi tassarpiaapput ukiumi aggersu-
mi suliffeqarfiup qanoq amerlatigisunik iser-
titaqarlunilu aningaasartuuteqamissaanik sa-
pinngisamik eqqoqqissaartumik takutitsini-
arfiusussat. Erniat akiligassanullu akiliutit
tassarpiaapput aningaasartuutaajumaartunut
qulamaateqanngitsunut ilaasut. Taamaattu-
mik aningaasartuutit taakku aningaasartuti-
tunut allanut tamanut ilanngunneqartarput
aningaasartuutit isertitanit ilanngaatigine-
qannginnerini, iluanaaruteqasssanerluni
amigooruteqassanerluniluunniit ilimagisap
anguneqannginnerani.
ANINGAASANULLI INATSIT allaanerusu-
mik isikkoqarpoq. Naalakkersuisut 1993-imi
aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaata
inerneri kusanaqalutillu toqqissisimanarpa-
sikkaluaqaat. Kalaallit aningaasaqamiamik-
kut kusanavissumik 160 millioner koruuni-
nik sinneqartoorfiusussatut isikkoqaraluar-
poq - taamalu tamatta - upperumaataamik-
kaat nikallorsaarisullu qanoq oqalukkaluarpa-
taluunniit - eqqissilluta sinissinnaanngorpu-
gut.
Kisianni taamassorinninnerinnaavoq. 160
millioner koruunit taakku tassarpiaapput Ka-
laallit Nunaata nunanit allanit taarsigassarsia-
minit ernianut akileragassaminullu 1993-imi
atugassai. Taamaalillunilu angusarpiaasoq
tassaavoq naalakkersuisut nul-imik angusa-
qarnissartik naatsorsuutigigaat. Kisitsiser-
passuit ilaannaalluunniit equsoorfiusssagalu-
arpata tigusiffigillattaarneqarsinnaasunik sin-
neqartoortoqanngilaq.
NUL-IMIK ANGUSAQARNISSAMI piuma-
saasut upperigaanni tamanna naammagine-
qarsinnaavoq.
Aningaasartuutit ataasiakkaat qanorluun-
niit isumaqarfigineqaraluarpata aalajangiis-
sulluinnarpoq aningaasartuutit qanoq amer-
latigisut inuiaqatigiinnit nammanneqarsin-
naanersut inuaqatigiillu sunik isertitaqamer-
sut ilisimassallugu. Aningaasanut inatsit aku-
erineqarpat aningaasartuutit ataatsimoortut
aningaasartuutaassaqqaarput. Inatsisaavor-
mi, kikkullu tamarmik inatsisip malinneqar-
nissaa piumasarissavaat. Kisianni isertitari-
niakkatut naatsorsuutigisat eqquutissaner-
pat?
ISERTITARINEQARTUSSANUMMI NAA-
LAKKERSUISUT piumasaat erseqqissoru-
jussuupput - immaqalu allaat isumalluarpa-
sippallaarsinnaallutik. Uaatigullu umiarsuit
ilaasartaatit marluk (70 millioner koruuniler-
lugit) tunineqamissaat, KNI-p allanngortiter-
neqamerani aningaasastigut iluaqutissarpas-
suit (300 millionner koruuniit missaanni) aki-
leraarutitigullu isertitassat tassaapput naa-
lakkersuisut namminneq nalorninartoqarti-
taat.
Angallaseriaaseq ataasiinnaq eqqunne-
qanngippat, KNI-llu allanngortitemeqarnis-
saa naammassineqanngippat 370 millioner
koruunit missaat allatigut pissarsiariniarne-
qartarialissapput, isertitattullu pissarsiarine-
qarsinnaanngippata aningaasartuutit taakku
amerlaqataannik ikilisariaqassapput. Taavalu
inuunitsinni nalinginnaasumik atukkatsinnut
annemarluinnartumik malunniutissapput.
TAANNAANNGILARLU: Umiarsuit ilaasar-
taatit tunnineqaraluarpataluunniit, KNI-lu al-
lanngortiterneqaraluarpalluunniit akileraaru-
titigut isertitat naatsorsuutigisanut nikingap-
pata sipaarniartoqartariaqassaaq.
Matumani aalisarnemp ingerlanerliornera
ulorianartorsiortitsisuuvoq. Kilisaataatit iki-
lilerneqamissaat 100 millioner koruuninik
naaalakkersuisut immikkoortitsivigisima-
vaat. Ha kisianni soorluuku amigassaqisut.
Aalisamikkummi aningaasaqamiarneq sus-
saanngilluinnarmat. Rejenut TAC-p ikililerif-
figineqamera suli paatsiveerunnerunermik
kinguneqarpoq. Kalaallit Nunaanni kilisaatit
pigineqartut immaqa quliinnanngortinneqas-
sapput, taavalu sinneri 15-it missaat tuniarta-
riaqassapput. Aningaasatigut ajutoornissar-
passuit pinngitsoortinniarlugit pisortat ikiuu-
tissappata 100 millioner koruunit naammaq-
qajanngilluinnarput.
Kilisaatinik ikilisaaneq akilemeqarlunilu
naammassineqassappat akileraarutitigut
isertitassat aamma ikileriaatigissavaat.
1993-IMI ANINGAASANUT inatsisissatut
siunnersuut takuinnarlugu kusanarsorinar-
sinnaagaluarpoq. Kisianni siunnersuutit
naammassineqassappata piumasarineqartut
akomini aarlerinartorpassuaqarpoq. Siunner-
suut qajannartorujussuuvoq, aarlerinartullu
ilaat »qaartartutut nammineq qaartussiatut«
ipput. Politikerit taakku akisussaaffeqarpa-
laanngitsumik »tullaarilissapatigit« Kalaallit
Nunaata aningasaqamiarnera isamittuuis-
sussaasoq qulamaateqanngilluinnarpoq.
Massakkorpiallu akissaassuseqarpalaarne-
rup akisussaassuseqarpalaannginnerullu as-
sigiinngissutaat suua? Aningasaanut inatsi-
sissatut siunnersuut tamavimmi soorunami
oqaluuserineqartussaavoq, kisianni akisus-
saassuseqarpalaartuunavianngilaq aningaa-
saartuuteqarnissamik siunnersuutit suuga-
luilluunniit isertitatigut illuatungilemeqar-
nissaat siunnersuuteqarfiginngikkaanni.
FARLIGE BOMBER
SÅ KOM finansloven - hjemmestyrets bud-
get for 1993, der fortæller om, hvad landssty-
ret regner med at bruge samfundets penge
til, og hvordan det regner med at tjene dem.
Det er en moppedreng på knap et kilo, fuld af
tal og bilag. Her kan man læse, hvad alle
politikerne og de andre offentligt ansatte skal
tjene i 93, hvad samfundet vil bruge på offent-
lige administration, tilskud, skoler, sund-
hedsvæsen, kirker, bygder, socialhjælp, er-
hvervsudvikling og meget mere. Man kan
også læse, hvordan samfundet vil tjene pen-
gene til alle disse udgifter via skat, afgifter,
salg med mere.
Det er indviklet og kompliceret. Men én
ting er givet: Det påvirker hver eneste af os.
Enten direkte i vores lønningspose. Eller in-
direkte via vores arbejde eller det serviceni-
veau, vi skal leve med. Sagt kort: Vores leve-
standard.
FINANSLOVEN er så indviklet, at det er
nærliggende kun at diskutere enkelte poster.
Det er til at overskue, hvad den og den direk-
tør i hjemmestyret tjener. Hvad den og den
politiker tjener. Hvilke tilskud, der er sat af
til det og det erhverv. Hvor meget boligbyg-
geri, vi skal have.
Det er til at overskue at stille spørgsmål til
de enkelte poster: Har vi virkelig fortsat råd
til et kulturhus i Nuuk, som ingen rigtig ved,
hvad skal bruges til? Hvorfor skæres der ned
i det sundhedsvæsen, som skulle blive så
ufattelig meget bedre, blot, hjemmestyret
overtog det? Hvorfor skal nedskæringer gå
ud over netop de og de grupper i samfundet?
DET ER HELT relevant at tage de enkelte
bestandele ud af finansloven og diskutere
dem. Hvorfor sparer man her og ikke dér?
Hvorfor skal det gå ud over mig og ikke dig?
Det er netop her, man kan se, hvad landssty-
ret mener er vigtigt, og hvad der ikke er
vigtigt.
Men uanset en debat om de enkelte punk-
ter i Grønlands budget for 1993, så er det
samtidig vigtigt at huske, at helheden, alle
tallene, skal gå op på »bundlinien«. Uanset
hvor mange gode argumenter, der er for den
og den udgift, så skal der være en tilsvarende
indtægt.
ALLE PRIVATE virksomheder, der har gæld
for eksempel i en bank, tager højde for renter
og afdrag, når de laver budget for næste år. Et
budget er jo ganske enkelt et forsøg på så
præcist som muligt at beskrive, hvad en virk-
somhed har af forventede indtægter og udgif-
ter i det kommende år. Netop renter og af-
drag på gæld er en af de sikre udgifter. Derfor
står disse udgifter sammen med alle de andre
udgifter, før man trækker indtægter og udgif-
ter fra hinanden og kommer til sit forventede
over- eller underskud.
FINANSLOVEN er imidlertid anderledes.
Landsstyrets finanslovforslag for 1993 ser på
bundlinien meget flot og betryggende ud.
Der er tilsyneladende tale om et flot over-
skud i Grønlands økonomi på 160 millioner
kroner, og så kan alle jo - trods de mange
pessimister og lyseslukkere - sove roligt.
Men det er et eventyr. De 160 millioner
kroner er nemlig lige præcis, hvad Grønland
i 1993 skal betale i renter og afdrag af sin
udenlandsgæld. Så det faktiske resultat er, at
landsstyret regner med en nul-løsning. Der
er intet overskud, man kan tære på, hvis blot
nogle af de mange tal viser sig ikke at holde
vand.
DET ER til at leve med, hvis man tror på
forudsætningerne for nul-løsningen.
Uanset hvad man mener om de enkelte
udgifter, så er det afgørende for, hvor mange
udgifter, samfundet kan afholde, hvilke ind-
tægter, samfundet har. De samlede udgifter
skal nok holde, når finansloven er vedtaget.
Så er de jo lov, og alle vil kræve den del af
loven overholdt. Men holder indtægterne?
LANDSSTYRETS forudsætninger for ind-
tægterne er nemlig meget klare - og måske
endda for optimistiske. Det er blandt andet
salg af to kystpassagerskibe (70 millioner
kroner), alle de økonomiske fordele ved
KNI’s omstrukturering (cirka 300 mililioner
kroner), og skatteindtægterne, som lands-
styret selv tager forbehold for.
Hvis der ikke indføres et en-strenget tra-
fiksystem, og hvis KNI’s omstrukturering
ikke gennemføres, så skal der altså findes
cirka 370 millioner kroner andre steder, og
hvis de ikke findes som indtægter, så skal
udgifterne reduceres tilsvarende. Og så gør
det ondt, virkelig ondt, i vores almene leve-
standard.
OG IKKE nok med det: Uanset om kystski-
bene sælges og KNI omstruktures, så skal
der desuden spares, hvis ikke skatteindtæg-
terne holder.
Her er det udviklingen inden for fiskeriet,
der truer. Landsstyret har afsat 100 millioner
kroner til kondemnering af trawlerflåden.
Men det forslår sikkert kun som en skræd-
der i helvede. For fiskerisektorens økonomi
er et helvede. En nedskæring af TAC’en for
rejer betyder yderligere kaos. Måske skal
der kun være 10 trawlere tilbage i Grønland,
og så er det omkring 15, der skal sælges.
Hvis det offentlige skal hjælpe, så konkurser
på stribe undgås, er 100 millioner langt ffa
nok.
Og hvis kondemneringen betales og gen-
nemføres, så vil det betyde mindre skatteind-
tægter.
PÅ OVERFLADEN ser finanslovforslaget for
1993 måske tilforladeligt ud. Men der ligger
en stribe farlige bomber inde i forslagets for-
udsætninger. Det er altså umådelig skrøbe-
ligt, og flere af bomberne er selvan tændelige.
Vader politikere ligefrem uansvarligt på dem,
så er det helt givet, at Grønlands økonomiske
korthus vælter.
Og hvad er så forskellen på atvære ansvar-
lig og uansvarlig netop nu? Alt i finanslovfor-
slaget skal naturligvis til debat, men det er
uansvarligt, hvis man ikke hele tiden har
forslag til indtægter, der kan betale ethvert
forslag om udgifter.